Pigen under jorden

 Elly Griffiths: Pigen under jorden, 2009 - e-bogsudgave 2018.
En krimi med Ruth Galloway som hovedperson. Hun er ekspert i biologisk antropologi og hjælper politiet, da en lille pige forsvinder. Knoglerne der er fundet, viser sig at være fra jernalderen, men Ruth fortsætter med at være involveret.
Vicekriminalkommissær Harry Nelson er på sagen. Den minder ham om en lignende sag, hvor en anden pige, på samme alder i samme område, også forsvandt sporløst.
Krimien har en god blanding af opklaring og menneskelige relationer - jeg kunne godt finde på at læse flere bøger i serien med Ruth Galloway.

Nabo til himlen

 "Nabo til himlen", Dean Koontz, 2002 - e-bogsudgave 2018.
En spændingsroman med omdrejningspunkterne bio- og nytteetik samt liv i rummet!
Romanen starter ud med på skift at fortælle bidder af de forskellige hovedpersoners liv. Der er 'drengen uden mor', som er på flugt, Noah Farrel en tidligere politimand nu privatdetektiv, Mickey der for nylig har siddet i fængsel, og som nu bor hos sin tante Geneva i en husvogn, og sidst - men ikke mindst - Leilani en handikappet pige, der midlertidigt er nabo til tante Geneva, og bor sammen med en mor der er på alverdens euforiserende stoffer og en stedfar, som Leilani kalder for Dr. Død. Så er 'banen kridtet op'!
Dr. Død alias Preston Maddoc er psykopat. Han er desuden medlem af en gruppe mennesker, der ikke mener at handikappede, gamle mennesker og svagelige personer har ret til at leve. Da de ikke tilfører værdi til samfundet, bør de heller ikke være en udgift for samme. Udover denne usympatiske holdning tror han på superintelligente rumvæsner.
Spændingsmomentet er at redde Leilani fra Maddocs plan om at slå pigen ihjel - og romanen er bygget op med skift i fortællevinklerne, så kapitlerne slutter hver gang, der er ved at ske noget afgørende. Sådan holdes interessen i godt 600 sider.
Koontz har skrevet mange romaner i genren, denne er efter min mening ikke en af de bedste. Den er langtrukken og sproget er overfyldt med ironiske kommentarer.

De røde huer

 Anmeldereksemplar: "De røde huer": Duprée Bigum, 2022. (e-bog)

Er man til romantik og middelalderdrama, så er "De røde Huer" et godt valg.
Læseren føres til Halfdanien, et lille opdigtet samfund, hvor greven er øverst i hierarkiet, bønder og handelsfolk et trin længere nede, og allernederst er de fattige 'rakkere', dem der udfører opgaver, som ingen andre har lyst til.
I starten af romanen mister greven og grevinden deres lille datter, men ved skæbnens indgriben får de en anden lille pige i stedet. Det er dog kun greven og hushovmesteren, der ved at pigen, der kendes som komtesse Julia, ikke er greveparrets biologiske barn. 
Hovedpersonerne er den 17-årige Julia og rakkeren Hans. De mødes ved et tilfælde i byen og forelsker sig, men deres kærlighed er helt umulig på grund af deres standsforskel.  
Hans giver dog ikke op, men finder på at forklæde sig som baron og får adgang til de adelige kredse.
De to elskende skal grueligt meget igennem for at få hinanden, og romanen skildrer undervejs uretfærdigheden i den store forskel på rig og fattig, og grevens store hemmelighed forbliver ikke skjult.

Duprée Bigum har valgt at fortælle historien i et 'middelalder-sprog', i en tid hvor adlen tiltaler både familie og tjenestefolk med De og Deres. Det giver fortælleuniverset et præg af eventyr og gør romanen anderledes. Plottet er udmærket - skønt eventyrstilen gør, at man ikke er i tvivl om, at det hele nok skal ende godt:-) 
Jeg var underholdt, men må indrømme, at genren og stilen ikke hører til min foretrukne. 

Månen er skjult

 John Steinbeck: "Månen er skjult", (The Moon is Down, 1942), e-bogs udgave 2020.
Der er krig, og en lille by bliver besat. Byen har en kulmine, som er vigtig for besættelsesmagten.
Oberst Lanser og 5 andre officerer flytter ind i borgmesterboligen, og hele befolkningen opfordres til at samarbejde med fjenden.
Det varer dog ikke længe før modstanden rejser sig - indbyggernes tab af deres frihed og den fortsatte produktion af kul, der nu er til fjendens fordel, er dem inderligt imod. De to parter bekriger hinanden på hver deres måde, (åbent og skjult) og snart påvirker det soldaternes psyke. Den glorificering de var blevet lovet udebliver, kvinderne ser ikke til deres side, og den før så lækre mad på restauranterne serveres uspiselig for soldaterne.
Steinbeck skrev romanen under 2. verdenskrig, og selvom det ikke nævnes direkte, er læseren ikke i tvivl om, at det er nazisterne, der er fjenden. Der er knap 100 sider, men den korte roman formår alligevel at gøre indtryk. John Steinbeck lader læseren få indblik i begge sider af konflikten i byen, og viser at ligegyldigt hvor fredeligt et folkefærd er, så reagerer mennesker, når friheden tages fra dem.

Oversigt over 4 læste romaner

 Jeg er kommet bagefter! Jeg benytter mig lidt af lånte fjer - naturligvis med kildeangivelser.
Siden jeg sidst skrev her på bloggen, har jeg læst 4 bøger.

Sara Omar: Skyggedanseren fra 2019
Pigen Frmesk er blevet voksen, og bor i Danmark med sin biologiske mor og sine 2 søskende. Hendes forældre er blevet skilt, men faderen er stadig den bestemmende, og kommer jævnligt forbi og tyranniserer familien. Især Frmesk står for skud.
Som barn i Kurdistan blev hun misbrugt af adskillige mænd anført af onklen Muhammad. Det foregik i et hemmeligt rum i moskeen, hvor Muhammad var imam. Misbruget af Frmesk og andre børn afsløres, og familien er nødt til at rejse.
Overgrebene fortsætter i Danmark, nu ikke så meget fysisk mere psykisk. Og selvom landet nu er Danmark, er det stadig regler og love fra hjemlandet, der styrer hendes liv. Som en udvej bliver hun gift med en tilsyneladende lidt mere frisindet mand.
Igen en barsk men velskrevet fortælling fra Sara Omar. 

Nevil Shute: Farlig kyst, 1926/1951. Forfatteren skriver i forordet, at det er hans første udgivne roman, og ved gennemgang af bogen før genudsendelsen har jeg strøget et par forældede udtryk, som vel har været brugt dengang, men jeg har ingen andre ændringer foretaget.

Philip Stenning er pilot, uddannet under 1. verdenskrig. I romanen forulykker han med sit fly, og bliver reddet af en undvegen straffefange Denis Compton. Det viser sig, at dennes halv-broder står i spidsen for indsmugling af narkotika fra Italien til England. For at gengælde Comptons hjælp involverer Stenning sig i sagen.
Shute lader Philip Stenning fortælle om sin rolle med at knuse lederen Mattani, som står bag smugleriet. Elementerne flyvning, sejlads i små både samt en kærlighedshistorie indgår som ofte set i Nevil Shutes romaner. (https://en.wikipedia.org/wiki/Marazan)

Sissel-Jo Gazan: Kvartsgeode, 2020. E-bog.
Daniels faster forlod som ganske ung sit barndomshjem, og siden har ingen talt om hende. Nu, mange år senere, er hun forsvundet i Berlin og har tilsyneladende efterladt sin mand og sit nyfødte barn. Daniel fornemmer, at noget ikke stemmer og sætter sig for at undersøge sagen – på trods af at Daniels far indtrængende beder ham om at lade den ligge. (https://www.bog-ide.dk/produkt/2439167/sissel-jo-gazan-kvartsgeode) En kort historie - men overraskende og velfortalt. Gazan kan det der med at beskrive mennesker.

Peter Straub: Mysteriet, 1992. E-bog.  På en lille ø i Caribien har den 10-årige Tom Pasmore været ude for en alvorlig ulykke, som nær koster ham livet. Mens han opholder sig i sygesengen, bliver han besat af et gammelt uopklaret mord på en kvinde, som har rystet det lille samfund. Tom får kontakt til sin ældre nabo Lamont von Heilitz, der i sine yngre år levede en rå tilværelse som detektiv. I et usandsynligt partnerskab sætter de to sig for at opklare og konfrontere fortidens mørke hemmeligheder, der stadig hjemsøger området.  (https://www.bog-ide.dk/produkt/2656905/peter-straub-mysteriet)  Meget underholdende og spændende thriller. Der var et touch af Stephen King over romanen, men Peter Straub og King har nu også skrevet romaner sammen:-) 

Heksejagt

 Louise Nyholm Kallestrup: "Heksejagt", 2020. (E-bog)
Serien 100 danmarkshistorier fra Aarhus Universitetsforlag.

Et af de mørke kapitler i Danmarks historie handler om trolddom og hekseri.
I 1500-1600 tallet troede folk på, at nogle mennesker - især kvinder - havde særlige evner. De troede, at sådanne mennesker havde indgået en pagt med djævlen og var i stand til på forskellig måde at få magt over andre mennesker. 'Heksene' havde også helbredende evner, men misundelse, frygt og enfoldighed kunne hurtigt vende samfundet mod disse kvinder, der skilte sig ud fra mængden.

Bogen belyser via overleverede sager den omfattende jagt, og efterfølgende retssager, tortur og dødsdomme, på kvinder der blev stemplet som hekse.

Begrebet 'heksejagt', som har overlevet fra de horrible sager i fortiden, bruges i vores tid, når nogen udsættes for uretmæssig hetz, og dømmes af folket og ikke af retssystemet. 
Kallestrup viser alle emnets facetter på en interessant og forståelig måde - og på trods af emnet er det ovenikøbet underholdende.

Kongen fra Sande

 "Der er dem, der siger, det spøger paa heden!"
"Og ser nogen en vogn med to tunge, prøvede øg drage langsomt igennem natten, og en gammel mand stående oprejst, en salmesyngende olding med flagrende hvide hår og bag ham en blomsterløs kiste - Da er det Hans Yngvar, Kongen fra Sande, der kører hjem med sin døde søn."

Sådan starter Thit Jensens "Kongen fra Sande", en roman skrevet i 1919, denne er 1. e-bogs udgave fra 2017. (Lånt via e-reolen)

Hans Yngvar fik kun én søn. Sønnen blev en skuffelse for sin far. Han var en uvorn knægt, som barn løj han for sine forældre, som ung havde han et lemfældigt forhold til kvinder - og sidst men ikke mindst: han begår økonomisk bedrageri. 
Hans Yngvar er en troende mand. Troen på en højere magt styrer hans liv, og han kommer frem til, at Gud tester og straffer ham gennem sønnens handlinger.
Hans søn var ingen glæde, han bragte i stedet skam over sin far.

Da sønnen begår selvmord, udfører Hans Yngvar den sidste pligt overfor den døde. Julenat kører han ham tværs over den jyske hede, så den unge Yngvar kan komme i jorden ved siden af sin afdøde moder.
På den 3 mil lange vej over heden tænker Hans Yngvar på sønnens opvækst, på sit eget liv, og på hvorfor det gik, som det gjorde.

Thit Jensen er ikke for ingenting gået over i historien! Der er så mange indtryk og informationer i romanen - om tiden, menneskene og det unikke sted, som Heden udgør. 
"Kongen fra Sande" er en kort roman, men jeg har fået mod på at læse mere Thit Jensen. Og der er nok at tage fat på:-)

Halfdan Rasmussen

"Halfdan Rasmussen", biografi af Lene Bredsdorff, 1. e-bogs udgave, 2016. Læst via lån fra e-reolen.
Tidligere udgivet som "Halfdan - en biografi om Halfdan Rasmussen" i 2005.

Næsten alle danskere kender Halfdan Rasmussen. Mit kendskab til ham var hans fjollede og geniale børnerim, og noget gav mig lyst til at vide mere!

Biografien beskriver hans opvækst i en arbejder-familie på Christianshavn, hvor han voksede op i 1920'erne og 1930'erne under den økonomisk krise.
7 års skolegang, så var det ud og arbejde. Men arbejdsløsheden var stor, og Halfdan havde kun småjobs, og ville også hellere skrive. Lene Bredsdorff skriver i bogens indledning, at hun ønsker at finde ud af, hvordan springet fra arbejdsløs digter til digter fandt sted.

Hans opvækst, ægteskab, børn, forfatterskab og relationer beskrives via utrykte breve, optegnelser fra hans egen hånd og fra hans nærmeste, samt samtaler med nulevende, der havde kendt ham. Han var socialdemokrat hele livet, og han kæmpede på sin egen måde mod uretfærdigheder i verden, en aktivist i det skrevne såvel som det fysiske liv.

Halfdan Rasmussen havde en særlig måde at udtrykke sig på i sine digte. Han kom med i en klub, hvor andre unge ukendte digtere og forfattere mødtes. Børnerimene, som gjorde ham kendt, var ikke det, han egentligt ønskede at skrive. Det var ikke seriøs digtning i hans øjne, men det var dét, han var så god til.

Interessant læsning om en kendt mand, jeg overhovedet ikke kendte, da det kom til stykket!

Velgørenhed

 "Velgørenhed", Karin Cohr Lützen, 2020. Fra serien 100 danmarkshistorier, Aarhus Universitetsforlag.

Bogen beretter om hjælp til fattige afgrænset til København. Der var blevet en dyb kløft mellem de velhavende og de fattige i 1800-tallets 2. halvdel. Som følge af industrialisering og urbanisering boede der alt for mange mennesker på et forholdsvist lille område - og mange af de mennesker kunne ikke få arbejde, og levede derfor under fattige kår.
Den økonomiske hjælp var én side af sagen, og Fattigvæsenet krævede, at de fattige viste, at de var arbejdssomme samt udviste sædelig livsførsel. Der blev skelnet mellem værdigt og ikke værdigt trængende. 
Private velgørende foreninger skød op, de velhavende så en fordel i at hjælpe, formålet var at gøre de fattige til gode samfundsborgere, der kunne klare sig selv.
Ud over økonomien var der også de unge kvinder, der var kommet ind til byen for at arbejde på fabrik eller som stuepige hos de velstående. De skulle have et alternativ til gaden og beværtninger, når de havde fri om aftenen. Det samme gjaldt for de unge mænd, for soldater og sømænd - de skulle holdes fra byens fristelser og farer.
Foreninger som 'mændenes hjem', 'sømandsmissionen', 'soldatermission', 'Kirkens korshær', 'Blå kors', 'Frelsens hær' mv. arbejdede for at hjælpe de faldne.
Det eksisterende Fattigvæsen blev afløst af private foreninger, der ønskede at give hjælp til selvhjælp. Senere tog staten over, og velgørenheden kom i mere faste rammer. Det krævede også sagkyndige, der skulle vurdere hvem der var berettiget til hjælp, og uddannelsen til socialrådgiver blev grundlagt.
I nutiden er civilsamfundet igen kommet på banen - under titlen 'frivilligt socialt arbejde'. Der er stadig indsamlinger til hjælp for de udsatte.

De 100 danmarkshistorier viser mange vinkler på samfundet. De mange forskellige emner oplyser om for længst glemte forhold, de fortæller om baggrunden for vores dages forhold, hvorfor det er blevet, som det er. 
De mange fakta kan gøre læsningen lidt tør ind imellem, men jeg føler mig altid lidt klogere på mit land efter at have læst en af bøgerne i serien:)

Septemberforliget

I serien 100 danmarkshistorier fra Aarhus Universitetsforlag har Lars Kjølhede Christensen skrevet "Septemberforliget", 2020. I dag kender de fleste mennesker på arbejdsmarkedet i Danmark "Den danske model". Septemberforliget fortæller om baggrunden for det forlig, som eksisterer i dag mellem arbejdsgivere og arbejdstagere, der sikrer ro på arbejdsmarkedet. Historien startede omkring år 1900, da en konflikt mellem snedkernes faglige forbund og arbejdsgiverne mundede ud i en 107 dage lang storlockout. Lockouten blev et symbol for forandring på arbejdsmarkedet, og sluttede med 'Septemberforliget'. En gensidig anerkendelse mellem fagforeningerne og arbejdsgiverne - og spilleregler der skulle overholdes af begge parter, lagde grunden til de kollektive overenskomster, vi kender i dag. Igen et stykke danmarkshistorie som er interessant og vedkommende, og skrevet så det er til at overkomme! Ønsker man videre læsning er der en litteraturliste bagerst i bogen.

En lykkelig slutning

"En lykkelig slutning", Maren Uthaug, 2019. (E-bog lånt ved e-reolen.)
En anderledes slægthistorie! Nicolas er 7. generation i en familie, der består af bedemænd - eller i hvert fald af mænd, der har haft med døden at gøre. Nicolas har fået familiens historie fortalt af sin bedstefar, og læseren får fortællingen af Nicolas, samtidig med at han fortæller sin egen historie bid for bid.
Den førstefødte dreng i slægtens familier skulle hedde Christian, og for at kunne kende dem fra hinanden, er det Christian 1, Christian 2 osv. At Nicolas ikke kom til at hedde Christian, er endnu en historie i historien!
De 6 x Christian og Nicolas har alle hver deres særlige 'egenskab'. Romanen kommer derfor vidt omkring emner som medlidenhedsdrab, OCD, overtro og spøgelser. Også nekrofili fylder en del, en udfordring når man er bedemand...
Min forventning til romanen blev desværre ikke indfriet. Da jeg læste Uthaugs to romaner "Og sådan blev det" og "Hvor der er fugle", var læseoplevelsen 'wauw'! Godt skruet sammen, gode historier, godt sprog.
I "En lykkelig slutning" er alt så uvirkeligt, at jeg ikke kommer rigtigt ind i historien, personerne føles ikke som 'rigtige mennesker'.
Sådan er det med litteraturen - det den ene synes er godt, er ikke nødvendigvis den andens synspunkt. Hvis Maren Uthaug skriver flere romaner (mon ikke?), så vil jeg helt bestemt læse mere af hende.

Den danske reformation

100 danmarkshistorier: Den danske reformation, Morten Fink-Jensen, 2020. (e-bog)
Endnu et emne i vores lands historie, som jeg ikke havde ret meget viden om!
I Middelalderen havde kirken stor rigdom og magt. Paven, kongen og adelen var i toppen af kransekagen, og bønder og handelsfolk var nederst.
Denne skævhed i samfundet startede bevægelsen, der gjorde op med det katolske tyranni. Reformatoren Martin Luther agiterede for religionsfrihed, oplysning, demokrati, individuelle rettigheder og ligestilling. Biblen og salmerne, bønnebøger og teologiske værker blev med tiden oversat til dansk, sådan at alle borgere kunne forstå det guddommelige budskab.
Reformationen i Danmark var en lang proces. Indledt i 1520 og endeligt etableret i 1536 af Christian d. 3., som led i en ny statsopbygning på luthersk-evangelisk grundlag. (s. 159).
Luther banede vejen for det humanistiske grundsyn om respekt for det enkelte menneskes ret til en udvikling i frihed og ansvarlighed, som siden blev kendetegnende for det vestlige demokrati. (s. 167)
Bogen beskriver de mange facetter i processen, magtkampe mellem konger, og brug af religionen som undertrykkelse af landets indbyggere.

Cementen

100 Danmarkshistorier, Aarhus Universitetsforlag: Cementen, Morten Pedersen, 2019.
I følge forfatteren til denne 'historiebog' fortæller danmarkshistorien overvejende om Danmark som et landbrugsland. Med udgangspunkt i fortællingen om Aalborg Portland er industrialiseringen Morten Pedersens bidrag til vores lands historie.
I 1889 startede F. L. Smidth & Co en cementfabrik i Aalborg. De udviklede maskiner og anlæg til produktion af cement, som de leverede til hele verden. Danmark var et rigt land, der stod for kreativitet og innovation, og satte Danmark på verdenskortet med højteknologi og 'knowhow'. Danmark spillede bl.a. en afgørende rolle for Asiens industrialisering i 1890'erne. (s. 23) Danskere rejste ud, oprettede netværk og var repræsentanter for vores land.
Cementen er endnu en brik i puslespillet om Danmarks historie: Cementhistorien er central, hvis man vil forstå, hvad det moderne samfund er skab af. (s. 142)
Cementen fangede ikke helt, som nogle af de øvrige bøger i serien har gjort. Men jeg er enig med forfatteren i, at Danmark ikke kun kommer fra en befolkning af bønder og landbrug. Uden industri og handel med den øvrige verden, kunne vi ikke forblive det Danmark, vi er en del af.

Den glemte inkvisition

Serien '100 danmarkshistorier': Den glemte inkvisition, Lars Andersen, 2019.
Bogen forklarer og beskriver Danmarks nuværende retssystems tilblivelse.
Flere sager med tyveri, barnemord, ildspåsættelse mm. bruges som eksempler på hvordan retssystemet fungerede i Danmark ca. fra år 1700 indtil retsreformen i starten af 1900-tallet.
Det danske retsvæsen og straffesystem var hårdt og brutalt. Nævninge og jury var ikke eksisterende, og tilstod den anklagede ikke med det samme, brugte man varetægtsfængsel i så lang tid, som det var nødvendigt, indtil dommeren fik en tilståelse. Fysisk vold var ikke ualmindeligt.
Det var interessant og oplysende læsning. Spændende med de mange eksempler på sager, som gør at det lidt tørre stof bliver gjort levende.

Jødefejden

"Jødefejden", Bent Blüdnikow, 2019.
En af bøgerne i Aarhus Universitetsforlags serie "100 danmarkshistorier".
Jøderne er til alle tider blevet opfattet som et folk med særlige karaktertræk, ikke altid positive. Indtil 1948, hvor staten Israel blev oprettet, havde jøderne ikke deres eget land, men boede i forskellige lande. De var ilde sete, tit fattige, og skilte sig ud med deres traditionelle klædedragter og frisyrer. Jøder var generelt forhadte og ofte syndebukke, når der udbrød sygdomme og krig.
Der kom mange jøder til Danmark sidst i 1500-tallet. Landet var dybt religiøst, og de fremmedes religion var ikke tilladt i følge Kongeloven og Danske Lov. (s. 49)
I 1819 kæmpede danskerne mod enevælden. De ønskede demokrati i landet. De kæmpede også mod 'de fremmede' - jøderne - og både verbale og fysiske overfald hørte til dagens uorden.
Bent Blüdnikow fortæller om et Danmark, hvor integrationen af et folkefærd var en del af det demokrati, som danskerne ønskede. De mange elementer i "Jødefejden", som urolighederne blev kaldt, var økonomiske, sociale, politiske og religiøse, og der var kræfter, der arbejdede både for og imod tolerance for forskellighederne i samfundet. Med Grundloven i 1849 blev ligeberettigelsen indført, men én ting er jura, en anden menneskehedens frygt for fremmede med andre vaner, kultur, sprog og anderledes udseende.
I 2019 er der fortsat debatter, der omhandler integration af andre folkeslag. "Jødefejden" er på den måde ret aktuel, og giver et facetteret indblik i alle de elementer i et samfund, der ligger til grund for et had til en fremmed kultur, om fordomme og tolerance og retten til at være dansk.
En spændende 'historiebog', jeg blev klogere - og det er ikke så skidt:-)

Stormflod

100 danmarkshistorier: Stormflod af Bo Poulsen, 2019.
Bogen starter med fortællingen om den store stormflod i 1825, der raserede vestkysten af Jylland og store områder af Vadehavet samt op ad Elben i Tyskland. Med dette udgangspunkt beskriver Bo Poulsen de mange konsekvenser det får, når vejret viser sig fra den barske side. Havet brager ind over land og ødelægger diger og landsbyer, fører saltvand ind hvor der ellers var fersk- og brakvand, og ændrer hele landområder.
Da fiskeriet bliver berørt, påvirkes også handel og infrastruktur. Pludseligt er det muligt at sejle andre ruter - for nogen er det en gevinst, for andre et tab.
Cheminovas miljø-svineri er også med i bogen. Virksomheden der er kendt for at fremstille insektgift, flyttede fra Målev til Harboøre Tange i 1953. "Der var bedre plads til at forgifte naturen", som der står. (s. 68)
Bo Poulsen kom langt omkring i den 'lille' bog på 70 sider, flere ting kunne jeg nikke genkendende til, andet var ny viden for mig. Men alt i alt ganske interessant læsning!

Hertugdømmet

"Hertugdømmet", Carsten Porskrog Rasmussen, 2019.
I serien '100 danmarkshistorier' fra Aarhus Universitetsforlag.
Hvad er et hertugdømme? Hvordan opstod det? Hvorfor et hertugdømme? Hvem var hertug?
Bogen fortæller om hertugdømmer - især i Sønderjylland - om oprindelsen helt tilbage fra Valdemar Sejrs løsning på at sikre arvefølgen i 1232, samtidig med at han ville tilgodese alle sine sønner. Dem der ikke blev konge, fik i stedet en hertugtitel. Det skulle sikre fred i landet.
Hertugtitlen var normalt tilknyttet til et landområde, og Sønderjylland blev det eneste grænseområde, hvor hertugdømmet fik betydning langt op gennem historien.
Slesvig og Holsten, som nu er tysk, har skiftet mellem tysk og dansk besiddelse, og har en særlig historie.
"Hertugdømmet" kommer hele vejen rundt om emnet: politisk, geografisk og samfundsmæssigt.
Et interessant emne, som desværre ikke fangede min interesse.. Det gør ikke bogen dårlig - den var godt skrevet og fint dokumenteret.

Saxo

Aarhus Universitetsforlag, serien 100 danmarkshistorier: Saxo, Lars Boje Mortensen, 2018. (e-bog)
Saxo var en lærd mand. Han hørte til domkirken i Lund og havde ordet i sin magt. Han blev udvalgt af Absalon i 1100-tallet til at nedskrive danernes historie.
I 16 "bøger" - eller kapitler - er der fortællinger, digte, overnatulige hændelser, politiske, psykologiske og religiøse analyser.
Begivenheder i og omkring et Danmark, der finder sin plads i den universielle og guddommelige orden. (s. 17)
Forskere mener, at samtidshistorien blev skrevet først, imens Absalon stadig levede. Oldtidshistorien blev senere beskrevet, med historiske personer som Harald Blåtand, Sven Tveskæg, Knud den store m.fl.
Danmarkshistorien/Krøniken er skrevet med Absalon som hovedperson, og når han ikke var det, var andres beretninger farvet af ham, relateret til ham eller var genstand for hans vurderinger, som der står i bogen.
Der er ikke megen tvivl om, at Saxos danmarkshistorie er en subjektiv fortælling. Men der er mange værdier i værket, og man kommer ikke udenom Saxo og Absalon, når vores lands historie skal berettes.
Lars Boje Mortensens Saxo var interessant historielæsning, lidt 'tør' ind imellem - men helt sikkert en øjenåbner, da jeg ikke vidste ret meget om emnet i forvejen.

Fisk til folket

"Fisk til folket", Kenn Tarbensen, 2019. I Aarhus Universitetsforlags serie "100 danmarkshistorier". E-bog.
En gennemgang af den historiske udvikling af erhvervsfiskeriet i Danmark fra 1700 tallet til nutiden.
Det burde være oplagt, at danskere spiser masser af fisk! Vores land er omgivet af vand, og vi har mange søer og fjorde med mulighed for at fange fisk. Trods det har fiskeriet aldrig været et erhverv på linje med landbruget, og befolkningen spiser hellere kød fra kvæg, grise og fjerkræ end fisk.
I tidens løb har der været mange kampagner for at 'sælge' idéen om at få mere fisk på menuen, i vores tid kender de fleste nok reklamerne med Minna og Gunnar.
Også historien om udviklingen af emballage, nye produktionsmetoder, udvikling af fangstmetoder og fiskeredskaber er med i bogen.
Fiskeriets store omstillingsproces i 1990'erne, med større fiskefartøjer, kvotefiskeri og fiskerizoner, bliver gennemgået. De store havbrug - især de norske laksehavbrug - giver forbrugeren billige fisk, men det er på bekostning af miljøet.
Endnu en bog om et enkelt emne, der bliver belyst fra mange vinkler. Politik, miljø, industrialisering og det sociale aspekt. Adspurgt svarer de fleste danskere, at de gerne vil spise mere fisk, men der er mange forklaringer/undskyldninger for, hvorfor de så alligevel ikke gør det.
Jeg blev igen både klogere og samtidigt underholdt - "Det er ikk' så ringe endda";-)

Oliekrisen

"Oliekrisen", Mogens Rüdiger, 2019. En af bøgerne i serien 100 danmarkshistorier fra Aarhus Universitetsforlag. E-bog.
En fortælling om samfundsudvikling med fokus på energi. Modernisering af hverdagslivet og teknologisk udvikling hang sammen med et øget forbrug af kul, olie og naturgas.
Efter Suezkrisen i 1956 faldt oliepriserne, og oliefyr blev den foretrukne opvarmning i 1960'erne. Olie var renere end kul, det blev nemmere for den enkelte forbruger. Bogen fortæller om udvikling i boligen, om større huse, flere køkkenmaskiner etc. Mange hverdagsting bliver nemmere, og overordnet betyder det, at Danmark er blevet dybt afhængig af olieimporten, som dækker ca. 90 % af energiforbruget i 1973.
Under oliekrisen i 1973-74 skulle danskerne skrue ned for forbruget. Bilfrie søndage og forbud mod belysning i butikkerne efter lukketid var nogle af restriktionerne fra regeringen.
Der kom fokus på energien, det var ikke længere noget, der bare "var". Naturgas, atomkraft og vindmøller kom i spil, som alternativer til olien.
Forfatteren skriver om energi, at det er et basalt men usynligt element, der handler om velvære. Boligformer og livsstil hænger uløseligt sammen med energiforbruget. Og han konkluderer, at jo mere velstående vi er, des større energiforbrug har vi. (s. 70)
Endnu en interessant bog i serien! Jeg husker de bilfri søndage og den usikre tid, hvor handlinger der skete i lande langt fra Danmark havde stor indflydelse på hverdagen. Her i 2019 skal hele kloden blive enige om at skrue ned for de fossile brændstoffer, satse på bæredygtighed og mindre CO2 udslip. En meget aktuel bog, som mange burde læse:-)