Viser opslag med etiketten laura ingalls wilder. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten laura ingalls wilder. Vis alle opslag

mandag den 30. december 2024

Pioneer Girl; The Annotated Autobiography

 Laura Ingalls Wilder: Pioneer Girl; The Annotated Autobiography, 2014.
Om Laura Ingalls Wilders forfatterskab, om tilblivelsen af hendes selvbiografi samt det første manuskript "Pioneer Girl" med notater og kilder. Bogen er udgivet af Little House Heritage Trust og redigeret af Pamela Smith Hill.
Laura Ingalls Wilder skrev sin og sin families historie i stilehæfter. Oplevelser som til tider var barske - ikke som livet bliver beskrevet i børnebogs-udgaverne, der blev udgivet i årene 1932-1943 og  som i tv-serien "Det lille hus på prærien".
I bogen beskrives processen fra start til slut. Den 60-årige Laura skriver efter hukommelsen - uden ophold, kapitler og lignende - og datteren Rose Wilder Lane (forfatter og journalist) redigerer efterfølgende moderens historie og sender manuskriptet til flere forlag.
Det ender i første omgang ud i en omskrivning tilpasset et børnepublikum - senere til et bredere publikum.
I The Annotated Autobiography stilles der spørgsmål om autencitet, og de mange noter be- og afkræfter bl.a. personer og kronologi.
Når man som jeg kender tv-serien til hudløshed (!), var læsningen af Pioneer Girl en fornøjelse og en berigelse. Desværre er bogen aldrig udkommet på dansk, så det blev min første fornøjelses-læsning på engelsk - originalsproget. Det gik over al forventning - alle noter blev dog ikke nærlæst, nogle blev kun skimmet. En veldokumenteret og interessant bog.

Indhold:

  • Manuskripter
  • "Pioneer Girl"
  • Kansas and Missouri, 1869-1871
  • Wisconsin, 1871-1874
  • Minnesota, 1874-1876
  • Iowa, 1876-1877
  • Minnesota, 1877-1879
  • Dakota Territory, 1879-1880
  • Dakota Territory, 1881-1888

Appendix:

  • Facsimile of "Juvenile Pioneer Girl"
  • The Benders of Kansas
  • The Gordon Party
  • The Singing School
  • Bibliografi
  • Indeks


søndag den 28. februar 2016

Laura Ingalls Wilder - igen

Ginger Wadsworth har skrevet "Laura Ingalls Wilder; Præriens fortæller", på dansk i 2000.
En mere faktuel fortælling om Laura fra Det lille hus på prærien, som jeg endnu ikke er helt færdig med at "studere".
Bogen er til dels de historier, der ligger til grund for de kendte bøger, men også om hvordan Laura med hjælp fra datteren Rose får udgivet sine historier, og på den måde bliver så kendt og elsket, som hun blev.
Huset, som Laura og Almanzo boede i sammen, og som Laura boede i til sin død, er i dag museum.
Mange af de steder, hvor familien Ingalls har boet, er i dag åbnet for offentligheden. Der er historiske mindesmærker, efterladte ting og bygninger mange af stederne.
Der findes en serie på 8 bøger, hvor det er Rose, det handler om. Dem skal jeg have læst!
D. 14. februar 2016 skrev jeg også om Laura Ingalls Wilder her på bloggen.
Udover de 9 sæsoner af tv serien, har jeg også købt en dvd box med 3 tv film. De er optaget lige efter tv seriens sæson 9 sluttede i juli-september 1983.
"Look back to yesterday", Bless All Dear Children" og "The last Farewell".
Pilot udgaven af den allerførste Little House on the Prairie er også i denne box.

søndag den 14. februar 2016

Laura Ingalls Wilder

Jeg har været i "Det lille hus på prærien"-mode i et par uger!
Det betyder, at jeg har genset sæson 1-9 af tv serien på dvd, og læst nogle af bøgerne - dem jeg ikke kunne huske fra min barndom..
Hvem kender ikke Laura og hendes familie? Især tv serien betyder meget for mig, men jeg er også blevet nysgerrig efter at kende virkelighedens Laura Ingalls Wilder, og det er blevet en søgning efter hvilke bøger, hun har skrevet, og bøger andre har skrevet om hende.
Indtil nu har jeg læst "Drengen og gården", som handler om Almanzo, Lauras mand. En historie om en 9 årig dreng, der vokser op i staten New York på en større gård. Om skolegang, hårde vintre, fødselsdag, markarbejde, fåreklipning.. Om hårdtarbejdende ærlige folk!
Original titel "Farmerboy" fra 1933.
"De gyldne lykkeår" - "These happy golden years, 1943 - Laura forlader sit hjem for at undervise på en lille landsbyskole. I denne bliver Laura og Almanzo kærester, de bliver gift og får deres første lille hus.
"De første fire år" - "The First Four Years", 1971 - med forord af en Roger Lea MacBride, der var Lauras datter Roses ven og sagfører. Manuskriptet til "De første fire år" blev udgivet nogle år efter Roses død i 1968. (Rose var selv forfatter).
Bogen er delt op i Det Første, Det Andet og Det Tredje år og derefter Et Års Henstand.
Laura og Almanzo arbejder hårdt, og de oplever både fremgang og modgang.
Den sidste bog i denne omgang var "På vej mod vort hjem". Fortællingen om familien Wilder rejse fra Syd Dakota til Mansfield i Missouri i 1894. Det er dagbogs noter, som Laura skrev på deres lange rejse, der er fotos i bogen, og undervejs noter som Rose har skrevet. Bogen slutter med et brev, som Laura skriver til sine læsere.
Jeg ville gerne læse "Pioneer Girl", der blev udgivet i 2014, men det bliver så på engelsk, da den sikkert, desværre, aldrig bliver udgivet på dansk. Romanen skulle være den oprindelige tekst, en ikke så romantiseret fortælling om pionerlivet på prærien.