Blink; Da jeg mistede livet og lærte at leve

 Rikke Schmidt Kjærgaard: Blink; Da jeg mistede livet og lærte at leve, 2018.
(Original udg. The Blink of an eye - how I died and started living)
Forfatteren fortæller sin egen historie. Hun fortæller om en nytårsdag, hvor hun bliver syg - så syg at det ender med, at hun dør i ambulancen på vej til hospitalet. Redderne får hendes hjerte i gang igen, men hele hendes krop er så medtaget, at hun ligger i koma i lang tid efter.
Beretningen er skrevet på baggrund af de noter, hendes mand Peter skrev under hele forløbet. Om sygdommens hurtige udvikling, om lægernes forsøg og de mange undersøgelser for at finde ud af, hvad der har angrebet Rikke, sådan at de kan give hende den korrekte medicin og behandling.
Efter knap 14 dage i koma begynder en langsom rejse tilbage til livet. Rikke kan åbne sine øjne på klem, men resten af kroppen er lammet, og hun kan ikke kommunikere ud til verden, at hendes bevidsthed er ved at vågne op igen.
Bogen fortæller om en intelligent kvindes kamp for at overleve og dernæst at komme tilbage til sit liv.
Hun skal lære alting fra starten af, og ting der før var en selvfølge, sætter hun nu pris på at kunne.
Det er en barsk historie om en næsten umulig kamp, om en families sammenhold og kærlighed, der sættes på prøve, og ikke mindst en påmindelse til os alle om at værdsætte de små ting i livet. 
Den er skrevet i et godt fortællende sprog, der gjorde det nemt at læse - den var svær at lægge fra sig.
 

Orkansæsonen og stilheden

 Anne-Cathrine Riebnitzsky: "Orkansæsonen og stilheden", 2016.
3 skæbner - 1 omdrejningspunkt. 
Beate har mistet sin mand i en bilulykke, hun har svært ved at komme videre, hun tør ikke binde an med kærligheden én gang til. Det gør ondt at miste.
Veninden Monica er præst - hun lytter, hun yder hjælp til selvhjælp - Beate har også andre gode mennesker omkring sig og måske venter en ny tilværelse trods sorgen.
Marcus er en ung mand, der er blevet fanget i rockermiljøet. For at betale en næsten umulig gæld af bliver han trukket længere og længere ned i det kriminelle miljø, og hans bekymrede forældre søger hjælp og vejledning ved deres præst - Monica.
Nory er en af mange unge, der arbejder på et hotel i Guatemala. Hun ser ingen fremtid i jobbet eller i livet generelt. Hendes biologiske far er en frygtet gangster, som hun ikke ønsker at have noget at gøre med. Hun er - som sin far - vokset op på et børnehjem, og drømmen er at komme til Miami, dér ser hun muligheder for at gøre karriere og tjene penge.
Hun møder Monica, som er gæst på hotellet, de taler sammen, og Nory får fornyet håb om fremtiden.
Præsten Monica er omdrejningspunkt for de mennesker, hun kommer i forbindelse med. Hun mærker Gud ved sin side, hun hører Ham tale til hende, hun sætter sin lid til Ham.
"Det er på tide, at du lærer og forstår, at du er hjemsted for min Helligånd... Bed, og jeg giver svar. Selv det største af dine problemer er kun en lille ting for mig. Selv det mindste af dine problemer har min interesse." (side 65)
Jeg synes, det er en lidt anderledes roman af Riebnitzsky, end de nyere, hun har skrevet. Men som altid godt skrevet, hver af de mange mennesker, der figurerer i romanen, har deres historie. En roman der giver stof til eftertanke, en roman der fangede mig.