Pigen fra Limfjorden

 Jeppe Aakjær: Pigen fra Limfjorden, 2. udg. 2010 - Forlaget Jenle.
Teksten er tilrettet og gengivet fra Pigen fra Limfjorden 1. udgave, 1921, Danske Forfatteres Forlag.

Digteren Stjernholm, en skægløs mand midt i 30'erne (side 11), sidder på en beværtning i indre by i København. Han filosoferer over de mange kvinder, der vandrer forbi vinduet - og pludselig ser han én, der skiller sig ud.
Han præsenteres lidt senere for herregårdsejeren frk. Saltbæk, der er meget betaget af Stjernholms digte. De to falder hurtigt i snak - og betagelsen er snart gensidig. Han fortæller hende, at han ikke længere trives i hovedstaden, og hun inviterer ham derfor til sit hjem Herregården Sandhage, der ligger ved Limfjorden. Hun er anderledes end andre kvinder, han har kendt. Hendes opvækst og naturen på hjemegnen har præget hende og gjort hende til en stærk og selvstændig kvinde. På trods af deres forskellighed vokser kærlighed og gensidig respekt mellem de to. Der er dog forhindringer, der skal forceres, inden de får hinanden.
Menneskets natur og drifter - især kvindernes - var nærmest tabu, da Aakjær skrev Pigen ved Limfjorden i 1921. Romanen er en fin, til tider humoristisk, fortælling om mennesker låst fast i roller, der er bestemt af det omgivende samfund.
Som menneskene beskrives også naturen. Smuk og idyllisk og nødvendig for at menneskene kan trives og finde ro.

Pigen fra Limfjorden er, ud over at være en kærlighedshistorie i tiden efter 1. verdenskrig, også et indblik i forfatteren Jeppe Aakjærs samtid og forfatterskab.
Jeg er endnu engang blevet beriget!!

Vadmelsfolk; Hedefortællinger

 På Bogmesse i Aarhus først i marts måned havde forlaget Jenle også en stand. Her købte jeg 2 bøger af Jeppe Aakjær: Vadmelsfolk og Pigen fra Limfjorden.
Vadmelsfolk; Hedefortællinger er en novellesamling fra 2011. 6 noveller om menneskene og naturen på den jyske hede. Teksten udkom i første udgave i år 1900.

"Mens pølsen koger" 
"Jens Tanderup"
"Frederik Tapbjergs plovgilde"
"Bakgården og dens beboere"
"I Daalum Mølle"
"Ene"

Hedens beboere er ikke velhavende folk. Jorden er næringsfattig, og det er hårdt arbejde at opdyrke jorden. Enkelte har dog værdier i form af dyr og opdyrket land, sådan at der er råd til karle og piger.
I "Mens pølsen koger" er der føde nok. Men når julegrisen slagtes er der frisk kød, det er ikke hverdagskost, og alle spiser til de revner af konens berømte sorte pølser. Husets datter kurtiseres af sognefogedens søn, og historierne om både grisen og datteren får en lykkelig slutning.
I "Jens Tanderup" søger Vestergård en ny karl. Det er en kærlighedshistorie om husets datter og Jens - om arbejdsopgaver på heden, arbejde i mark og mose, beskrivelser af lyngsletten og det omskiftelige vejr, der får fatal betydning.
I "Frederik Tapbjergs plovgilde" handler det om den fattige Frederik: "en af disse tusinde grovslidere" (side 51) med mange børn og et dagligt slid for at brødføde dem alle. Frederik har brug for hjælp til at tæmme endnu et stykke hede, så han kan dyrke mere korn. Hjælpen kommer - og betalingen ligeså! Karlene, der udfører plovningen trakteres med dram og kaffe - siden indfinder husbonderne sig for at æde - deres betaling for udlån af arbejdskraft. 
I "Bakgården og dens beboere" hersker grådigheden. Der samles sølvmønter - og menneskene mistrives. En fortælling om generationers kamp for overlevelse i det golde landskab - og de egenskaber, der kan udvikles på grund af denne kamp.
I "Daalum Mølle" sker en forbrydelse, der sætter spor flere generationer efter. Igen skildres heden og den særegne beboere.
I den sidste novelle "Ene" fortæller en gammel kone sin historie til en ung mand, der kaldes 'en fremmed'. Hun bor alene på heden, men har haft en datter, der rejste bort. Heden beskrives i sin skønhed og konens historie munder ud i, at nogle mennesker ikke tåler at komme væk fra heden. "Ligesom der er dyr herude på heden, der ikke kan leve andre steder uden at gå til, sådan er det også med mennesket" (side 141), siger hun.
I en efterskrift (af Johs. Nørregaard Frandsen) kan læseren blive klogere på Jeppe Aakjær og hans baggrund. De enkelte noveller analyseres og hjælper med til - efter min mening - at afdække dybere lag i novellerne.
Dialogerne i novellerne foregår på den jyske dialekt. Det er lidt svært at læse, men giver også et klarere billede af de mennesker, det handler om. Jeg føler mig beriget og belært, og ser frem til at læse Pigen fra Limfjorden.