Pigen med den blå spand

 Maria von der Maase Rockwell Bendtsen: Pigen med den blå spand, 2023.
En børnebog der opfordrer børn (og voksne) til at gå på opdagelse i Anholts historie.
Gry og hendes familie skal på ferie på Anholt. Historien starter med familiens ferieforberedelser og rejsen til øen i Kattegat. De skal bo en uge i sommerhus ved foden af Sønderbjerg og derefter en uge på Nordstrandvej i et sommerhus med udsigt til Ørkenen. 
Gry får hurtigt en ven, Pelle, som bor på campingpladsen, og de to går på eventyr med hjælp af en magisk flaske. Flasken har de fået af en dame på museet, som også fortæller børnene om gamle dage på Anholt.
Forfatteren beskriver den særlige stilhed og stemningen på Anholt. Via børnene hører læseren om skibsforlis, om krig, om Ørkenen og om fyret, der advarer skibe om de farlige rev øst for øen. Sammen med Gry og Pelle lærer man en masse om øen, der trækker tusindvis af turister til om sommeren, og som resten af året er en perle af natur og ro for sjælen.
Bogen er godt skrevet og illustreret med meget fine tegninger af Rasmus Jensen.

Så mødes vi alligevel

"Så mødes vi alligevel", Maria von der Maase Rockwell Bendtsen, 2019. (Købt på Anholt museum)
En historisk beretning om Conradine Sophie Rostgaard von der Maase Bruun, født i 1704, død i 1758.
Conradine Sophie var datter af Frederik Rostgaard, hun blev gift i et arrangeret ægteskab med Frederik Masius von der Maase (1696-1728), og er dermed en del af den slægt, der den dag i dag ejer det meste af øen Anholt.
Conradines opvækst i en adelsfamilie gav muligheder for uddannelse. Dertil kom at faderen ejede en omfattende bogsamling, som Conradine fik lov til at benytte. Hun tegner, maler og skriver små digte. Hun får undervisning i at læse og lære sprog: fransk, tysk, latin og hebraisk.
Hendes første ægteskab var lykkeligt, men Frederik Masius dør kun 32 år gammel efter en rideulykke. Hun er da 24 år, enke og har 4 børn. Som velhavende enke får hun mange ægteskabstilbud, men ønsker at drive godset Tybjerggård alene.
Conradine ansætter en ung huslærer til sine børn. Oluf Bruun er søn af en præst, og accepteres af forældrene som lærer. Da Conradine og Oluf senere bliver elskende, er det slut med accepten - hun forbydes af sine forældre at gifte sig med ham.
Conradine bliver gravid, og hun trodser sine forældre og gifter sig med Oluf.  Forældrene slår hånden af hende og gør hende arveløs. Desuden bliver hendes børn med Frederik Masius taget fra hende, og det bliver hende forbudt at have kontakt til dem. Ydermere er en del af straffen, at fremover må pigebørn ikke få slægtsnavnet Rostgaard - kun drengebørnene kan føre dette navn videre.
Conradine Sophie får 22 år sammen med Oluf Bruun. Da de for anden gang mister en af deres sønner, skriver hun: Lyset slukkedes i mine øjne for aldrig at tændes igen. Gløden er væk. Jeg kunne ikke finde trøst nogen steder.. (s. 80) Hun dør i 1758, blot 54 år gammel.
Hendes ligsten ligger på Allerslev Kirkegård. Bagsideteksten fortæller, at forfatteren er bosat i Espergærde ikke langt fra Krogerup, hvor Conradine Sophie voksede op, og at hun derfor blev inspireret til at skrive den for længst afdøde slægtnings historie.
Bogen er en god blanding af historiske fakta og digtning.

Anholt; Øens postale og trafikale udvikling fra 1785-2017

Maria von der Maase Rockwell Bendtsen og Mogens Pilemand Ottesen: Anholt; Øens postale og trafikale udvikling fra 1785-2017, 2017.
Købt i Lokalbrugsen Anholt 31. december 2017 - signeret af den ene af forfatterne. (Maria von der Maase...)
Anholts historie fra middelalderen, ejerskab og de vigtige fyrtårn gennem tiderne.
Som titlen fortæller er fokus på 'den postale og trafikale udvikling'. Anholt ligger meget isoleret fra fastlandet ude midt i Kattegat. Derfor har postgangen - og i det hele taget fragt til og fra øen - altid været en udfordring. Alle skibene er beskrevet, og menneskene der har besejlet dem.
Fyrtårnene på øen er ligeledes beskrevet, vigtigheden af dem, og de ansatte gennem tiderne, der har haft hvervet med at passe fyrene. De mange skibsforlis - og redningsaktioner - er beskrevet.
Også historier om bygning af havnen, oprettelse af redningsstationen, anlæg af asfaltvejene, etablering af elektricitets- og vandværket, Radarstationen mv. er fortalt.
Anholt blev besat af England i 1809, og er en vigtig del af øens historie. Også påvirkningen af 2. verdenskrig med tyskere på Anholt og modstandsbevægelsen bliver fortalt.
Hårde isvintre og dårligt vejr er en betydende faktor for øen. Når skibe ikke kan komme til og fra Anholt, er det en udfordring for beboerne. Da flyvemaskinerne blev opfundet, var det derfor en stor hjælp at kunne flyve til øen, og anlæg af landingsbane(r) er selvfølgelig også med i bogen.
Poststempler, placering af posthuse og ansatte postbud er nævnt.
Kendte på besøg på Anholt.
Slægten Rostgaard von der Maase's betydning for anholterne.
Fredning af Ørkenen.
Ambulanceflyvning.
Satankulten i 1973.
Og dengang vejnavne og husnumre blev indført... osv., osv.
Så mange oplysninger om en speciel ø i Danmark, som mange danskere ikke kender.