Dansk Standard

"Dansk Standard", Kim Leine, 2019.
Et søskendepar, Mette og Morten, giver bid for bid læseren en fortælling om en barndom med seksuelle overgreb. (Morten præsenterer sig selv som E i starten af romanen, men hedder i virkeligheden Morten)
Morten lever et liv, hvor han gør sig selv så usynlig og anonym som muligt. Arbejdspladsen "Dansk Standard", som standardiserer alting, passer til ham som en forestilling om et liv, der kan kontrolleres. Og det er ham, der har kontrollen.
Mette er læge. Hun er ekstremt fascineret af at skære i kød - og skærer også i sig selv. Adskillige gange har hun uden held forsøgt at tage livet af sig selv. Hun bruger sit arbejde som et værn mod de tanker og minder, hun har fra barndommen. Når hun arbejder, tænker hun ikke på sig selv.
De to søskende er der for hinanden. De har kun hinanden.
Det er det ene 'lag' i Kim Leines roman.
Det andet 'lag' er historien om et vanvittigt projekt: Projekt Lazarus. Et tilsyneladende globalt projekt bestående af religiøse fanatikere. De genopliver døde mennesker! Onkel Thomas, skurken og udøveren af overgrebende mod de to børn, er død, men vil tilbage til livet. Morten og Mette kæmper for, at det ikke skal ske.
Romanen er godt skrevet, men selve historien er noget 'abstrakt'. Sommetider er drømme og virkelighed svær at skille ad, og nogle af hændelserne er så absurde, at det ikke helt fanger. Det er svært at leve sig ind i en roman med et indhold, der ligger så langt fra noget, man kan identificere sig med. Børn der har været udsat for overgreb rører ved noget inderst inde i de fleste mennesker. Men levende døde, der bruges som rugemaskiner til at vække andre døde til live... Hmm, jeg var ikke helt tilfreds med Leines nyeste bog.
Men en god forfatter, det er han!

Rød mand/Sort mand

Kim Leine: Rød mand/Sort mand, 2018.
Efterfølgeren til Profeterne i Evighedsfjorden.
Et historisk view over kolonisationen af Grønland, men overvejende fiktion, som forfatteren selv understreger i sin efterskrift.
Året er 1728 og et skib med bl.a. 12 par frigivne tugthusfanger, der er viet til prostituerede kvinder, ankommer til Grønland efter en udfordrende overfart.
Missionæren Hans Egede er allerede i gang med at omvende sjæle, og har tilpasset sig klimaet og taget nogle af de indfødtes levevis vedrørende beklædning til sig.
Stedet hvor kolonien anlægges er fugtigt og koldt. De fleste af de nyankomne dør i de første år, der er mangel på brændstof og fødevarer. De får skørbug og andre sygdomme, og overlever ikke det anderledes - og barske - klima. Der er dog ikke mangel på brændevin, og der drikkes tæt...
Der er mange personer i romanen, og fortællerne skifter.
Den Røde, også kaldet Aappaluttoq, de indfødtes præst, åndemaneren, afleverer sin syge søn til Egede. Sønnen bliver rask, og Egede vil ikke returnere sønnen til sin far. Dermed bliver Den Røde og Egede ("Den Sorte") dødelige fjender.
Læseren hører historien fra Den Røde, fra Egede, fra Gertrud Rasch, Egedes hustru, fra kaptajnen på skibet, fra Den Rødes søn, Paapa (Også kaldet Frederik Christian), osv., osv.
Også kongen, Frederik d. 4., er fortæller, så de politiske overvejelser om en koloni på Grønland væves ind. Samtidigt med at mennesket Frederik beskrives.
Herrnhuterne ankommer senere (1732), og anlægger deres koloni. De finder dog et sted med et mere mildt og behageligt klima, og har et andet syn på kristendommen, omvendelse og dåb end missionæren praktiserer.
En fantastisk roman om religion, magt, civilisation kontra naturfolk, mennesker på godt og ondt i de rammer, de mere eller mindre er sat i.
Kim Leine fortæller sin historie, så man efterlades med mange tanker og med et ønske om at vide mere!

Profeterne i Evighedsfjorden

"Profeterne i Evighedsfjorden", Kim Leine, 2012.
Den norske Morten Pedersen ankommer til København i 1782. Han er 26 år, og det forventes, at han studerer teologi og bliver præst.
Han interesserer sig dog mest for naturvidenskaben, og de to retninger stemmer ikke overens på den tid.
Kvinder og friheden til at gøre som han selv vil, det er dog det der fylder mest i Mortens liv. Da han efter endt eksamen bliver tilbudt at blive missionær i Grønland, ser han det som en chance for frihed, og for at få en mening med livet.
I 1787 ankommer han til Sukkertoppen fuld af lyst til at undervise og døbe de vilde. Han oplever snart en koloni med danskere, der mener, at de har retten til at bestemme over de indfødte. Druk, spil og løssluppenhed er hverdagen i kolonien.
Historien om danskerne i Grønland fortælles på skift mellem Morten, Bertel - en halvt grønlænder, halvt dansker, og koloniens kateket - og Maria Magdalene, som siger at Gud taler til hende, og som sammen med Habakuk laver deres eget religiøse samfund. De har en stærk tro, men ikke den kristendom, som danskerne prædiker.
En god roman om Grønlands historie, om fremmede der påtvinger et naturfolk deres regler og normer.
Om et helt folks frihed - og om det enkelte menneskes frihed.

Tunu.

Kim Leine: Tunu - e-bog lånt fra e-reolen. E-bogudgaven er fra 2009.
Fortællinger fra en bygd på øst Grønland. Et isoleret sted, hvor menneskene er afhængige af hinanden, og hvor livet sommetider leves voldsomt - for døden kan komme pludseligt.
Romanen består af 25 kapitler, og hvert kapitel har en 'hovedperson'. På den måde lærer man indbyggerne at kende, og deres indbyrdes relationer. Naturbeskrivelserne er med til at give et betagende og også skræmmende billede af et smukt, storslået, barskt land.
Leine skriver godt - jeg vil forsøge at læse alle hans udgivelser.

Valdemarsdag.

"Valdemarsdag", Kim Leine, 2008. E-bogs udgave 2009.

Romanen starter med et velovervejet mord!

Morderen - Erik Rasmussen - er ellers en høflig ung mand, der helst vil gøre det rigtige, men han har også et voldsomt temperament.

Erik kan godt lide ordnede forhold, han fungerer bedst, når der er et formål - en plan med det hele.

Han ved også godt, at hans handling koster friheden.

Eriks far havde også temperament. En gudsfrygtig mand, medlem af Frelsens Hær. Han tålte ikke selv den mindste fejl, et væltet glas mælk fik ham til at eksplodere.

Med udgangspunkt i mordet får læseren Eriks historie - og hvordan det endte så galt.

Kim Leine skriver simpelthen så godt. Den måde han beskriver steder, personer, stemninger osv. på, er så man føler en tilstedeværelse i historien. Jeg er ikke færdig med Leine!

Kalak.

Kim Leine: "Kalak", 2007. En erindringsroman.
En roman om Grønland, om misbrug, om at forsøge at glemme sig selv - at glemme sin glemsel.
Kim vælger som 15 årig at rejse fra sin indremissionske mor og stedfar i Norge, til sin biologiske far, der bor sammen med en anden mand i København.
Faderen elsker sin søn så højt, at han vil have sex med ham...
Efter nogle år får Kim sagt fra - men misbruget sidder dybt i ham.
Han uddanner sig til sygeplejerske, og får job på Grønland.
Landet giver ham en følelse af "hjem", her er plads og mennesker, der accepterer hinanden. Grønlænderne kalder ham "Kalak", som betyder "skide grønlænder" - de betragter ham som en af dem.
Men hadet til faderen følger ham, og han begynder på et misbrug af piller, der tager magten fra ham.
En velskrevet uhyggelig ærlig fortælling.