Den hemmelige historie

 "Den hemmelige historie", Donna Tartt, 1992 - hendes debutroman. Efter at have læst Stillidsen og Den lille ven ville jeg ikke gå glip af den første roman, hun skrev.
Richard Papen er fortæller. Han kommer fra middelmådige kår, fra uinteresserede forældre. Hans passion er græsk, han er en dygtig og flittig elev og drømmer om et glamourøst liv væk fra den lille søvnige by, han er opvokset i.
Som 19-årig ansøger han om økonomisk tilskud til at blive optaget på et universitet i Vermont. Da han får legatet og rejser hjemmefra, er det en lettelse for både ham selv og forældrene.
På universitetet bliver han overraskende hurtigt en del af en ellers lukket gruppe af græsk-studerende.
De 6 unge mennesker er meget forskellige, men har den græske livsstil og deres professor Julian som fællesnævner. Richard står lidt udenfor - og fortæller den spektakulære historie om hemmeligheder, udsvævelser og (måske) søgen efter evigt liv.
Romanen indledes med et mord, og derefter skrues tiden tilbage. 
Det er en spændende og velskrevet roman, men jeg synes ikke, at den har ikke det samme brede perspektiv, som de to efterfølgende, Donna Tartt skrev. 

Den lille ven

 Donna Tartt: "Den lille ven", 2002 - på dansk i 2004.
For 6 år siden læste jeg "Stillidsen" af Donna Tartt - en virkelig god bog. Den var meget fremme i bogverdenen, derfor blev jeg opmærksom på den.
Helt tilfældigt støder jeg igen på forfatteren i en lille bogsamling på en lille ø - og tænker "den skal prøves". Og jeg blev ikke skuffet! Donna Tartt har indtil videre skrevet 3 romaner, ifølge forfatterweb har hun udtalt, at hun ikke har mere end 5 romaner i sig. Eftersom Stillidsen er fra 2013, kan man jo håbe på, at der snart kommer en ny fortælling. "Den lille ven" er hendes 2. roman, "Den hemmelige historie" fra 1992 er den første, og er naturligvis kommet på min ønske-læse-liste:)
I "Den lille ven" er den 12 årige Harriet hovedpersonen. Hun bor i Mississippi med sin mor og sin ældre søster Allison. Der var også en bror, Robin, men han blev fundet dræbt i deres have, da Harriet var en baby. Morderen blev aldrig fundet, og sorgen blev boende i familien. Moderen Charlotte formår ikke at tage sig af hjemmet og de to døtre, og faderen rejser væk. Derfor bliver husholdersken Ida Rhew pigernes reservemor, hende der sørger for mad, vask, rengøring, opmærksomhed og kærlighed. De har også en bedstemor Edith og dennes 3 søstre (tanterne), som bor i nærheden, og som også giver Allison og Harriet et holdepunkt i deres ellers lidt tilfældige og triste opvækst.
Allison er 4 år, da de mister Robin. Hun husker intet og udvikler sig til en fraværende, drømmende og skrøbelig pige. Harriet er til gengæld kvik og skarp, og som den eneste i familien sætter hun sig for at finde broderens morder. I 'efterforskningen' får hun kendskab til familien Ratliff, mennesker på et af de nederste trin på den sociale rangstige. De 6 drenge/mænd bor inde i skoven sammen med deres bedstemor. Den ene fremstiller amfetamin i et laboratorie, 2 sidder i fængsel, 1 er retarderet, 1 har 'mødt Jesus' og forkynder troen, og Danny - som er konstant påvirket af stoffer - var engang ven med Robin. 
Jagten på Robins morder, beskrivelsen af det lille samfund i USA's sydstat samt beskrivelsen af dysfunktionelle familier er nogle af emnerne i den omfangsrige roman. Menneskene står skarpt, og man kan næsten lugte forrådnelsen i de sumpede områder, hvor Harriet og hendes ven Heli på et tidspunkt er på slangejagt. 
Romanen var svær at lægge fra sig og en følelse af tomhed indfandt sig, da sidste side var læst.

Stillidsen

Stillidsen, Donna Tartt, 2013 - på dansk i 2014.
Med sine 836 sider var det desværre ikke en tog-bog! Den var simpelthen for tung at slæbe rundt på.
Theodore Decker fortæller sin historie. Om en fraværende, selvoptaget far, så Theo bor sammen med sin mor i New York. Under et besøg på The Metropolitan Museum of Art bliver de ofre for en terrorhandling. Theo overlever, det gør hans mor ikke.
Inden han slipper ud af det bombede museum, vil skæbnen at han forbindes til en mand, der handler med antikviteter. Og herigennem møder han Hobie, som bliver den stabile faktor, der hvor kærligheden og respekten findes.
Alkohol, stoffer og svindel bliver en del af Theos opvækst. Ikke mindst i selskab med vennen Boris. Boris er det utilregnelige element, men også eksemplet på det magiske liv, spænding og en tro på, at det nok skal gå. Gør det ikke det, så pyt...
Savnet af moderen fylder i hans liv, skyldfølelse, en søgen efter formålet med det hele. Et lille, men meget berømt, maleri, fylder også. Han kan ikke undvære det, og er hele tiden angst for at miste det.
Spændende, tankevækkende, utroligt. Meget detaljeret fortalt, jeg var der sammen med Theo, og oplevede det hele sammen med ham. Den slipper jeg ikke lige med det samme.