Status

 Erlend Loe: "Status", 2013.
Nina Faber er en aldrende digter. Hun var kendt som 'følsom lyriker', men livet har været hårdt ved hende, og den nyeste digtsamling - Bosporus - får ikke god kritik.
Reaktionen på de dårlige anmeldelser går ikke stille af - Nina har temperament, og hun føler sig uretfærdigt behandlet. Hun tager sagen i egen hånd og går efter de værste anmeldere!
Det varede lidt inden historien fangede, den var ikke som de andre romaner af Loe, jeg har læst. Men den samfundskritiske tone fornægter sig ikke.

Enden på verden som vi kender den

En Doppler nr. 3 af Erlend Loe: Enden på verden som vi kender den - 2015.
Doppler har efter eget valg været borte fra samfundet inkl. familien i et par år.
Han føler efterhånden et savn efter Solveig og børnene, og tager hjem. Elgen og vennen Bongo kommer midlertidigt i pleje - og Doppler forsøger at blive ægtemand og far, og vende sig til at være blandt andre mennesker igen.
Det er slet ikke nemt!
Erlend Loe afslutter eventyret om Doppler - denne mærkelige nordmand. To'eren var Volvo Lastvagner - og nu er der heller ikke mere kød på den historie...
Enden på verden som vi kender den er lidt for underlig efter min mening, det er som om det hele ikke kan blive vildt og sært nok.
Det er Doppler, der ser lyset - og samfundet der er helt forkert på den.

Fvonk

Erlend Loe, Fvonk, 2011.
Lektor Fvonk har det ikke så godt. Han har indirekte været med til noget snavs - og er blevet sygemeldt.
"De gravide" - virkelige eller fantasi? - holder øje med ham, så han tør ikke bevæge sig ud i verden af angst for at blive beskyldt for dette snavs.
Han har en datter, men hun besøger ham ikke så tit, og han synes egentligt heller ikke, at de har så meget at tale om. Fvonk er ensom.
Han får påduttet en mystisk lejer, som viser sig at være statsministeren!
Denne er også deprimeret, men med grund i en helt anden situation: han har behov for at være alene, og for at få lov til at være "sig selv".
De to bliver venner - da de hver især kan opfylde den andens behov.
Læseren kommer tæt ind på Fvonk, og kommer til at holde af ham og føle med ham i det mærkværdige ulige venskab, han får med statsministeren.
Som sædvanligt når det er Erlend Loe, er romanen bygget lidt specielt op. Små nummererede afsnit fra nr. 1 til nr. 198... Dermed får man serveret små bidder af Fvonks historie, og kan nemt snuppe adskillige bidder. Det er en letlæst bog.
Jeg holder af Erlend Loes særlige fortællemåde.

Muleum

"Muleum" af Erlend Loe - en spøjs titel, der først giver mening i slutning af romanen.
Den udkom på dansk i 2008.
I dagbogs form skriver den 18 årige Julie om sin sorg over at have mistet sine forældre og sin bror i en flyulykke i Afrika. Hun er alene, og ønsker bare at dø, så hun kan blive forenet med familien.
I dagbogen får Julie en slags afløb for sine følelser og skriver om tankerne om at ende livet på jorden. Hun har mange ideer, og et afklaret forhold til det at tage sit eget liv.
Det er et meget trist emne, men Erlend Loe skriver så fint og med humor, så jeg flere gange undervejs morer mig, og romanen i sig selv er overhovedet ikke trist.
En anderledes, sjov og også rørende roman.

Erlend Loe igen.

Som skrevet på bloggen 16.sep. 2010 havde jeg fået lyst til at læse mere af forfatteren Erlend Loe.
Jeg læste "Volvo Lastvagnar", som er en slags fortsættelse af "Doppler".
Jeg siger en slags, da det ikke var en fortsættelse på den måde, at læseren fortsatte med at følge Doppler, sønnen Gregus og elgen Bongo på eventyr ud over Norges grænser.
Næ nej, Gregus og Bongo forlader hurtigt fortællingen, og læseren møder i stedet Maj Britt og von Borring.
Fortællingen stoppes ind imellem af forfatteren, med små bemærkninger som f.eks. da Loe skriver Og det nytter heller ikke noget at vente på filmen, for der kommer nemlig ikke nogen film ud af denne bog*
På siden efter står der: *ang. ikke nogen film. Den eneste grund, jeg (som skriver dette) kan se til, at der skulle komme en film ud af denne bog, måtte være, hvis nogen tilbød mig et uanstændigt stort beløb for at få lov til at filmatisere den og sagde, at jeg ikke behøvede at have noget med filmatiseringen at gøre, og at der tilmed kunne stå i forteksterne, at jeg, hvis filmen var dårlig, ikke havde noget ansvar for dens kvalitet, men at jeg (hvis filmen nu var god) havde en meget stor del af æren for, at filmen var blevet, som den var.
Bogen er bygget anderledes op en "Doppler", men den var lige så humoristisk og velskrevet som denne.
Det er ikke sidste gang, jeg har læst Erlend Loe.
Godt at jeg fandt ham!

Doppler af Erlend Loe.

Doppler er en velskrevet, humoristisk roman!
Den anskuer den civiliserede verden på en fin måde, stiller spørgsmålstegn ved hvilke værdier, de fleste mennesker anser for vigtige.
Det var ærgerligt, da bogen var slut, men jeg tror, at jeg vil læse mere af denne Erlend Loe!