Frøken Caroline og andre eksistenser

 En samling af små historier/noveller, der handler om eksistenser, der skiller sig ud på forskellig vis.
"Frøken Caroline og andre eksistenser" er skrevet af Gustav Wied omkring århundredeskiftet 1800-1900. Selve bogen er udgivet i 1997.

• Prinsessen af Frørup 
• Ole Stød
• Spækstine
• Baronen
• En cand.jur
• Eventyret om frøken Caroline
• Den reddende engel
• Spader Es
• Løjtnanten.

Skrevet i perioden 1891-1909.
Der er historier om børn uden for ægteskabet, om livet på landet og i byen, om fallerede personager, om mennesker der på forskellig vis er lidt anderledes end flertallet.
Der var flere af personerne, der ledte tanken hen mod Gustav Wieds "Livsens ondskab" med Knagsted, Thomsen og de sladrende fruentimmere i den lille by.
Gustav Wied forstod den fine balance i sin sarkasme - det er stadig morsomt, det er stadig god litteratur, og vi har nok alle en snert af nogle af de egenskaber, han så skarpt pensler ud; Smålighed, stolthed og skam i alle nuancer.
Bogen blev fundet på det lokale biblioteks bogsalg:-) 

Min grønlandske ungdom

 "Min grønlandske ungdom", Peter Freuchen, 1936 - denne udg. er fra 1953. Købt på loppemarked på Anholt.
Peter Freuchen fortæller om sine oplevelser i Grønland. Overvejende i Nordgrønland, hvor han lever som eskimoerne. Han tager deres fangstmetoder til sig, spiser og klæder sig som dem, og klarer sig derved meget bedre end de andre danskere i Grønland, som ser ned på naturfolket. Freuchen giver af og til udtryk for sin modvilje mod sine landsmænd.
Han tager læseren med på jagt - efter bjørn, sæl eller moskusokse - han fortæller om strabadserne og sulten, men også om glæden ved jagten, sammenholdet og den smukke natur. 
Eskimoerne ejer ikke ting, som mennesker i civiliserede egne. Deres værdier handler mere om handlinger end om materielle goder. Selvom de tragter efter den hvide mands varer, viser det sig gang på gang, at de ikke bliver mere lykkelige eller får bedre liv. Tværtimod afføder det konflikter, og sommetider endda drab.
Freuchen er tæt på døden flere gange, men han kan alligevel ikke undvære den barske tilværelse højt mod nord. Han møder også kærligheden, han bliver gift med en eskimoisk kvinde, som han får to børn sammen med.
Billederne i erindringsbogen er med til at levendegøre menneskene, som han beretter om.
Jeg kan godt lide den måde hans glæde og fascination af Grønland kommer til udtryk i bogen på. Det er spændende at læse om tapre mænd, der udforsker et land, uden alle de hjælpemidler der findes i dag. Det var ikke alle, der overlevede, men de gjorde alt for at kortlægge de områder, de kom til.