tirsdag den 31. juli 2018

Præst på Anholt 1900-1912; Erindringer

"Præst på Anholt 1900-1912; Erindringer" - manuskriptet blev skrevet af Niels Christian Christensen i 1936, og i 1991 skrevet på maskine af hans barnebarn Grethe Uffe Jensen. En kopi af Grethes afskrift blev senere skænket til Anholt Museum, og Museet står bag udgivelsen af denne bog i 2006.
Min er 2. udgave fra 2007, købt i år ved en maleriudstilling i Det Gamle Redningshus på Anholt. En udstilling som Museet stod for, og som fremviste privatejede malerier med Anholt motiver.
Bogen er på 159 sider, der er 8 kapitler, og bagerst en oversigt over præster på Anholt 1800-1900, en personoversigt vedr. Anholt By, en oversigt over beboerne på øen 1900-1912 og endelig et stamtræ med Niels Chr. Christensens børn og børnebørn.
Niels Chr. Christensen starter med at præsentere sig, han beretter om valget af uddannelsen til præst, og om de forskellige jobs han havde for at opretholde eksistensen for sin familie og sig selv. Da han endelig bliver færdig med sit studium og skal søge embede, er det slet ikke nemt. Da embedet som præst og skolelærer bliver ledigt på Anholt søger han det, for "hvem ville ud til den afsides ø i Kattegat?" - Der var dog 1 anden ansøger foruden ham selv, men N.C.C. blev den heldige. (s. 22)
På bagsiden af bogen er forfatterens skitse over hans egen nummerering af bygninger og monumenter i Anholt By. I kapitlet 'Byen og dens beboere' fortæller han om sine sognebørn, og ud fra disse numre beretter han div. anekdoter om personerne og familierne i husene.
I de 12 år han virkede som præst og lærer på øen var han også initiativtager til flere aktiviteter. Han startede med at forbedre præstegården, han var aktiv og idérig, da den nye kirkegård skulle anlægges og et kapel skulle bygges, han var med da fæsteforholdet blev ophævet på øen, og Anholterne blev frie mænd. Frihedsstøtten der blev rejst i 1904 i den anledning, var også et af præstens påhit. En fiskehandler Hjorth tog initiativ til et andet monument, et der skulle markere tiden, da Anholt blev forsøgt erobret tilbage fra Englænderne. Men præsten blev formand for komitéen, og fik dermed også indflydelse.
Han fortæller også om Anholts særlige natur. Om alle de smukke og vilde steder: Sønderbjerg, Nordbjerg, Vesterlandet og Ørkenen. Om de farlige rev hvor skibe går på grund, om redningsaktioner og om strandingsgods.
På en levende og underholdende måde får man et billede af et ø-samfund på godt og ondt. Der er et nødvendigt sammenhold, alting skal øboerne selv klare, der er meget langt til fastlandet. Sådan er forholdende stadig, dog er det knap så udfordrende, nu er der fly og både med motorkraft!
Når man som jeg er vild med Anholt, natur og historie, så er det en skøn bog.



fredag den 27. juli 2018

Lykkens datter

"Lykkens datter", Isabel Allende, 1999. (Hija de la Fortuna)
Eliza er et hittebarn, hun adopteres af søskendeparret Jeremy og Rose Sommer, og vokser op med fine engelske manerer. Stedet er Valparíso i Chile, året er 1843.
Romanen er opdelt i 3 dele: I 1. del møder man Eliza og miss Rose. Miss Rose har oplevet kærligheden og lidenskaben, og har efterfølgende valgt ikke at blive gift. Hun vil dog gerne opvartes, men ønsker ikke at opgive den frihed hun har i sin broders hus. Den 2. del af romanen præsenterer Tao Chi'en, en kinesisk helbreder, en 'Zhong yi'. Ligesom for Eliza er det tilfældigheder, der er med til at styre hans liv i den uforudsigelige retning, det ender med at få. I den sidste og 3. del foregår historien i Californien, der er fundet guld, og folk fra alle verdenshjørner strømmer til El Dorado!
Eliza oplever også lidenskaben. Forholdet resulterer i en graviditet, og da hendes elsker er en af de mange, der søger lykken i Californien, er hun nødt til at følge efter. Alt det hun har lært af Rose må hun slippe for at klare sig i den barske verden. Netop Tao Chi'en hjælper hende, og på trods af alle odds udvikler de et venskab for livet...
Som "Åndernes hus" er denne "Lykkens datter" også en fantastisk roman. Isabel Allende er en suveræn fortæller. Hendes sprog, den fine humor, indsigt og forståelse af mennesketyper... Det fungerer bare! Iflg. Forfatterweb.dk har hun skrevet mere end 10 romaner - jeg har meget til gode;-)
Lånt på Anholt Bibliotek.

tirsdag den 24. juli 2018

En plovfure vendes

Arne Bjerregaard har skrevet 2 romaner. Den ene "En plovfure vendes", fra 1954, købte jeg brugt på Anholt ved Anholt Museum. (Udover at være museum og fortælle om øens historie, sælger de også brugte bøger til 5,- kr./stk.)
En roman om livet på landet i Jylland midt i 1950'erne. Der er dagligdag, normer og skikke, spænding og kærlighed.
Hovedpersonen Ege Bjerg er traktorfører. Ikke alle havde traktor på landet, det var endnu kun på større gårde, at der var råd og behov. Han er ung, dygtig og ambitiøs - og i romanen ham der repræsenterer "det gode". Han er ny i landsbyen, og oplever at det ikke er så nemt at blive accepteret af de andre unge.
Ege Bjerg bliver betaget af sognefogedens ene datter Else. Af samme årsag bliver der uvenskab mellem Ege og William. William er søn af hestehandleren Martin Krænge, som har en økonomisk klemme på sognefogeden. William repræsenterer "den onde" i fortællingen, og hermed er scenen sat!
En letlæselig roman med mange dialoger. Jeg valgte bogen af 'nød', men synes at Bjerregaard har skrevet en god historie om livet på landet for 70 år siden.


onsdag den 18. juli 2018

Ditte Menneskebarn

Martin Andersen Nexø: Ditte Menneskebarn, 9. samlede udgave, 1963. (Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag)
Ditte bliver født udenfor ægteskab, moderen Sørine vil ikke have noget med hende at gøre, så det bliver Dittes bedsteforældre Maren og Søren Mand, der agerer forældre for den lille.
Det er fattige folk, og Ditte lærer hurtigt hvordan man klarer sig med meget lidt. Da hun er 9 år, og dermed kan gøre nytte, ønsker moderen hende alligevel tilbage, og Ditte får nu nok at gøre med 3 halvsøskende og familiens husholdning. De små søskende elsker hende, for hun giver dem den kærlighed og omsorg, som de ikke får fra deres mor.
Efter konfirmationen kommer hun ud at tjene på en gård. Her bliver hun også udnyttet, for Ditte har et stort hjerte. Sønnen Karl på gården, som er et sølle menneske, der ikke formår at sætte sig op mod sin tyranniske mor, knytter sig til Ditte. Det ender med at hun bliver gravid, og bliver bortvist fra sin plads.
Ditte vil til København, ind i den store by hvor hun forestiller sig at mulighederne er mange, og hvor ingen kender til hendes baggrund. Her lærer hun dog hurtigt, at skellet mellem rig og fattig bestemt ikke er mindre end på landet, og her sætter menneskene også sig selv først. Ditte fortsætter med at tage sig af andre, dem der er endnu mindre bemidlet end hende selv, og dem der trænger til, at hun tager sig af dem.
Martin Andersen Nexø beretter om Dittes liv - fra før hendes fødsel, til hendes alt for tidlige død.
Samtidigt fortæller han om fattigdom, om udnyttelse af 'de gode' blandt menneskene. Selv de fattige snyder hinanden - det gælder hele tiden om overlevelse.
En roman der trods sit gammeldags sprog bliver ved at have en gyldighed. Jeg har glædet mig til at læse den, og den skuffede ikke!


søndag den 8. juli 2018

Kun ét liv

En krimi af Sara Blædel: Kun ét liv, 2007, denne: 7. udg. 2010.
Den 3. selvstændige krimi i serien med kriminalassistent Louise Rick.
En ung kvinde med indvandrer baggrund findes dræbt, og man formoder at drabsmanden er at finde i familien.
Louise Rick, der har erfaring med etniske grupper, og netop har afsluttet en sag om æresdrab, udlånes til politiets Rejsehold.
De fysiske rammer er Holbæk by, hvor forfatteren er stedkendt.
Et par mord, detaljeret politiarbejde, opdagernes privat- og kærlighedsliv... Man fornemmer tv-serien Rejseholdet, som forbillede.
Sara Blædel roses i høje toner for sine krimier, men denne var altså ikke lige min 'kop te'. Jeg fandt personerne kunstige og sproget stift.

onsdag den 4. juli 2018

Åndernes labyrint

"Åndernes labyrint", Carlos Ruiz Zafon, 2018.
'De Glemte Bøgers Kirkegård' stadig spiller en stor rolle i Zafon's nyeste roman om familien Sempere, Fermin Romeo de Torres, David Martin, Julian Carax m.fl.
Bøgerne kan sagtens læses uafhængigt af hinanden, det er nye historier med nogle gennemgående personer og steder.
I denne er det Alicia Gris, der - udover Daniel Sempere og Fermin - der er hovedperson. Hun mistede sine forældre under den spanske borgerkrig i 1930'erne. Leandro Montalvo tager Alicia under vingerne, ikke for at være barmhjertig, men for at udnytte hende. Han er tilknyttet det hemmelige politi, og oplærer Alicia til hemmelig agent. Hun bliver den bedste indenfor sit felt, og sættes derfor på opgaven, da undervisningsministeren Mauricio Valls forsvinder.
Alt er som sædvanligt ikke hvad det ser ud til i Zafon's univers, og udover at forfølge sporet til den forsvundne minister, fortæller forfatteren også hemmeligheder om David Sempere's mor, Isabella.
Romanen er spændende, uforudsigelig, humoristisk. En verden af gloser, der giver fantastiske billeder på nethinden med litteraturen i centrum.