Ud over Outsideren har jeg gang i andre romaner: Jeg genlæser Harry Potter bøgerne, og er kommet til den fjerde. De blev sat på pause, da jeg opdagede Stephen Kings nyeste roman, som blev bestilt på biblioteket. Da jeg også er i gang med en genlæsning af Den herreløse ridder, George R. R. Martin, på min e-bogslæser, var det alligevel for meget af det gode.
Nu da Outsideren er læst, er jeg gået i gang med min julegave: Kim Larsen mine unge år skrevet af Jens Andersen. Den tegner godt!
lørdag den 29. december 2018
Outsideren
Stephen King: Outsideren, 2018.
Et brutalt overfald og mord på en dreng, og alle spor peger på den lokale baseballtræner Terry Maitland. Det er en lille by, og alle kender hinanden. Der er ingen tvivl: Terry arresteres i fuld offentlighed og sagen ruller.
Der er blot et 'men' - Terry har et skudsikkert alibi. Han befandt sig i en anden by langt væk, da ugerningen blev begået.
Sagen kommer for retten, og den lille by er på kogepunktet. Terry er så godt som dømt allerede, i hvert fald i folks øjne. Han når aldrig at komme for en dommer, han bliver dræbt inden. Han bedyrer stadig sin uskyld i sine sidste ord til kriminalassistent Ralph Anderson.
Ralph bebrejder sig selv for den måde, han har grebet den tilsyneladende åbenlyse sag an, og han sætter sig for at opklare mysteriet.
Enkens advokat forsøger også at rense Terrys eftermæle, og sætter en detektiv - Alec Pelley - på sagen. Denne har før benyttet firmaet "De der søger", og ringer derfor til Bill Hodges (som jo er død!), og får fat i Holly Gibney. Hun kender til overnaturlige sager, og siger ja til at hjælpe.
På den måde genbruger King sine figurer, det er ikke første gang...
De er nu 5, (advokaten, Alec, Ralph, Holly og kriminalassistent Yune), der jagter noget ukendt. Sætningen "Universet er uendeligt" dukker op et par gange.... Intet er umuligt i en Stephen King roman.
Outsideren er spændende, og der er meget af det gode Stephen King i den. Den kommer alligevel ikke på højde med mine favoritter: Rose Madder, Boo'ya Moon, Duma Key, 22.11.63, Knogler, Dolores Claiborne, Begærets butik.
Et brutalt overfald og mord på en dreng, og alle spor peger på den lokale baseballtræner Terry Maitland. Det er en lille by, og alle kender hinanden. Der er ingen tvivl: Terry arresteres i fuld offentlighed og sagen ruller.
Der er blot et 'men' - Terry har et skudsikkert alibi. Han befandt sig i en anden by langt væk, da ugerningen blev begået.
Sagen kommer for retten, og den lille by er på kogepunktet. Terry er så godt som dømt allerede, i hvert fald i folks øjne. Han når aldrig at komme for en dommer, han bliver dræbt inden. Han bedyrer stadig sin uskyld i sine sidste ord til kriminalassistent Ralph Anderson.
Ralph bebrejder sig selv for den måde, han har grebet den tilsyneladende åbenlyse sag an, og han sætter sig for at opklare mysteriet.
Enkens advokat forsøger også at rense Terrys eftermæle, og sætter en detektiv - Alec Pelley - på sagen. Denne har før benyttet firmaet "De der søger", og ringer derfor til Bill Hodges (som jo er død!), og får fat i Holly Gibney. Hun kender til overnaturlige sager, og siger ja til at hjælpe.
På den måde genbruger King sine figurer, det er ikke første gang...
De er nu 5, (advokaten, Alec, Ralph, Holly og kriminalassistent Yune), der jagter noget ukendt. Sætningen "Universet er uendeligt" dukker op et par gange.... Intet er umuligt i en Stephen King roman.
Outsideren er spændende, og der er meget af det gode Stephen King i den. Den kommer alligevel ikke på højde med mine favoritter: Rose Madder, Boo'ya Moon, Duma Key, 22.11.63, Knogler, Dolores Claiborne, Begærets butik.
fredag den 30. november 2018
Uventede gæster
Nanna Pedersen: Uventede gæster, 2016, e-bog.
Jack Morrigan er en ældre mand. Han bor alene langt fra alfarvej. En dag banker det på døren, og en mand i sort jakkesæt og tonede solbriller spørger efter "den genstand, du tog med dig". Det er meget underligt, og den skinnende Cadillac, der holder foran huset, har ikke et støvfnug på sig. Noget er helt galt!
Nogle dage senere får Jack igen besøg. Denne gang af 3 unge mænd, hvoraf den ene er alvorligt såret. Han får dem indenfor, hjælper så godt han kan, og siger at de er nødt til at køre på sygehuset. Men den mulighed er udelukket - og forøvrigt er der nogen efter dem. Afsted det går i Jacks bil med den mystiske Cadillac efter.
Da læseren får at vide, hvem de 3 unge mænd er, får historien pludselig en ny vinkel. Bogen er godt 'skruet sammen', den er ikke særlig lang (36 sider), og sproget giver et godt mentalt billede af den lidt bitre, ensomme Jack. Den rolle, han så pludseligt får tildelt, er med til at give hans liv mere indhold, og det han troede var vigtigt, var ikke så vigtigt alligevel.
En gratis e-bog - en god læseoplevelse.
Jack Morrigan er en ældre mand. Han bor alene langt fra alfarvej. En dag banker det på døren, og en mand i sort jakkesæt og tonede solbriller spørger efter "den genstand, du tog med dig". Det er meget underligt, og den skinnende Cadillac, der holder foran huset, har ikke et støvfnug på sig. Noget er helt galt!
Nogle dage senere får Jack igen besøg. Denne gang af 3 unge mænd, hvoraf den ene er alvorligt såret. Han får dem indenfor, hjælper så godt han kan, og siger at de er nødt til at køre på sygehuset. Men den mulighed er udelukket - og forøvrigt er der nogen efter dem. Afsted det går i Jacks bil med den mystiske Cadillac efter.
Da læseren får at vide, hvem de 3 unge mænd er, får historien pludselig en ny vinkel. Bogen er godt 'skruet sammen', den er ikke særlig lang (36 sider), og sproget giver et godt mentalt billede af den lidt bitre, ensomme Jack. Den rolle, han så pludseligt får tildelt, er med til at give hans liv mere indhold, og det han troede var vigtigt, var ikke så vigtigt alligevel.
En gratis e-bog - en god læseoplevelse.
fredag den 23. november 2018
I smaa stykker
En novellesamling fra Rikke Justesen: I små stykker, 2018. En e-bog 'købt' gratis hos saxo.com til mit nye legetøj: PocketBook Touch Lux 4:-)
8 noveller om mange alvorlige emner: Anoreksi, jalousi, misbrug, vold og barnløshed for at nævne nogle.
De er alle skrevet i et flydende sprog, historierne er godt skruet sammen og man aner ikke, hvad der sker på næste side!
Rikke Justesen skriver: Den er skrevet, fordi jeg ikke kunne lade være med at skrive den, og den er skrevet med blod, sved og tårer.
Jeg synes, den er skrevet godt!
8 noveller om mange alvorlige emner: Anoreksi, jalousi, misbrug, vold og barnløshed for at nævne nogle.
De er alle skrevet i et flydende sprog, historierne er godt skruet sammen og man aner ikke, hvad der sker på næste side!
Rikke Justesen skriver: Den er skrevet, fordi jeg ikke kunne lade være med at skrive den, og den er skrevet med blod, sved og tårer.
Jeg synes, den er skrevet godt!
Masada
Ernest K. Gann: "Masada", 1970 - på dansk i 1983.
En historisk roman om belejringen af Masada i år 73.
Eller det vil sige en fiktiv beretning bygget over en myte!
1000 jøder har indtaget Masada, som er en fæstning, der ligger på en næsten 400 m. høj klippe med stejle sider i Negevørkenen ved Det Døde Hav i Israel. (https://da.wikipedia.org/wiki/Masada). Der er kun en meget smal sti, der fører til toppen.
Romerne er stormagten. Alle der ikke indordner sig, er der ikke plads til. Derfor er det vigtigt for romerne, at indtage Masada, og bruge jøderne som slaver.
General Flavius Silva har givet ordre til, at der skal bygges en kæmpe rampe op til klippens top. Her skal hæren kunne marchere op ad med alt deres materiel. Et næsten vanvittigt projekt, hvor heden i ørkenen er en daglig udfordring. Det er naturligvis jødiske slaver, der skal bygge rampen!
Eleazar ben Yair er jødernes leder. Han kæmper for frihed, og forsøger på demokratisk vis at overbevise sine landsfæller om, at det ikke er en løsning at overgive sig til Romerne. Så hellere gå i døden og opnå friheden ad den vej.
Ernest K. Gann har gjort historien levende. Menneskene er af kød og blod, der er ikke noget 'sort-hvidt' i historien. Der forhandles, sagen ses fra alle sider, menneskelige svagheder vises frem.
Jeg kunne ikke huske bogen, og var lige ved at kassere den. Men inden da ville jeg genlæse den, og godt at jeg gjorde det! Den forbliver på hylden.
En historisk roman om belejringen af Masada i år 73.
Eller det vil sige en fiktiv beretning bygget over en myte!
1000 jøder har indtaget Masada, som er en fæstning, der ligger på en næsten 400 m. høj klippe med stejle sider i Negevørkenen ved Det Døde Hav i Israel. (https://da.wikipedia.org/wiki/Masada). Der er kun en meget smal sti, der fører til toppen.
Romerne er stormagten. Alle der ikke indordner sig, er der ikke plads til. Derfor er det vigtigt for romerne, at indtage Masada, og bruge jøderne som slaver.
General Flavius Silva har givet ordre til, at der skal bygges en kæmpe rampe op til klippens top. Her skal hæren kunne marchere op ad med alt deres materiel. Et næsten vanvittigt projekt, hvor heden i ørkenen er en daglig udfordring. Det er naturligvis jødiske slaver, der skal bygge rampen!
Eleazar ben Yair er jødernes leder. Han kæmper for frihed, og forsøger på demokratisk vis at overbevise sine landsfæller om, at det ikke er en løsning at overgive sig til Romerne. Så hellere gå i døden og opnå friheden ad den vej.
Ernest K. Gann har gjort historien levende. Menneskene er af kød og blod, der er ikke noget 'sort-hvidt' i historien. Der forhandles, sagen ses fra alle sider, menneskelige svagheder vises frem.
Jeg kunne ikke huske bogen, og var lige ved at kassere den. Men inden da ville jeg genlæse den, og godt at jeg gjorde det! Den forbliver på hylden.
fredag den 16. november 2018
En hvid fremmedarbejders bekendelser
Med titlen "En hvid fremmedarbejders bekendelser; Bind 1: Ånderøster fra Ginongagab" forventes en slægtshistorie. Og det er også hvad ophavet til udgivelsen, Peter B. Fulton Eckardt, serverer.
'Ginongagab' - alias 'Ginnungagap' - er i den nordiske mytologi det svælg eller gab, der var før altings skabelse. (www.religion.dk)
Det svælg/gab er det, som Eckardt leder efter. Han skriver: "...opnået fast grund .. i en kendt nutid. Fremtiden kan jeg .. skimte forude. Det eneste, der mangler for at have samling på det hele, er fortiden" (s. 9)
Eckardt rekonstruerer en tusindårig fortælling om slægternes vandring gennem tid og geografi, (bagsideflappen). I hans slægt har der været tradition for at rejse ud i verden. Han kommer selv fra USA, og bor nu i Danmark.
Han har en spændende historie at fortælle, men jeg mangler en flydende sammenhæng. Læseren bliver ført frem og tilbage i tid og sted, og det er svært at holde fokus på det egentlige budskab. En blanding af små historier fra fortiden, derefter hans egen (nutidige) analyse, og så et spring til en ny fortælling.
Da denne er et "bind 1", håber jeg at et evt. "bind 2" vil være mere kronologisk opbygget - mere overskuelig i helheden.
Jeg fik uopfordret tilsendt bogen, og det blev jeg glad og overrasket over. Men mine forventninger til slægtsromanen blev desværre ikke indfriet. Jeg tror, at Eckards familie bedre vil kunne leve sig ind i historien.
Peter Eckard har også skrevet "Mågeprædikanten", en fiktiv fortælling og ganske anderledes:-)
'Ginongagab' - alias 'Ginnungagap' - er i den nordiske mytologi det svælg eller gab, der var før altings skabelse. (www.religion.dk)
Det svælg/gab er det, som Eckardt leder efter. Han skriver: "...opnået fast grund .. i en kendt nutid. Fremtiden kan jeg .. skimte forude. Det eneste, der mangler for at have samling på det hele, er fortiden" (s. 9)
Eckardt rekonstruerer en tusindårig fortælling om slægternes vandring gennem tid og geografi, (bagsideflappen). I hans slægt har der været tradition for at rejse ud i verden. Han kommer selv fra USA, og bor nu i Danmark.
Han har en spændende historie at fortælle, men jeg mangler en flydende sammenhæng. Læseren bliver ført frem og tilbage i tid og sted, og det er svært at holde fokus på det egentlige budskab. En blanding af små historier fra fortiden, derefter hans egen (nutidige) analyse, og så et spring til en ny fortælling.
Da denne er et "bind 1", håber jeg at et evt. "bind 2" vil være mere kronologisk opbygget - mere overskuelig i helheden.
Jeg fik uopfordret tilsendt bogen, og det blev jeg glad og overrasket over. Men mine forventninger til slægtsromanen blev desværre ikke indfriet. Jeg tror, at Eckards familie bedre vil kunne leve sig ind i historien.
Peter Eckard har også skrevet "Mågeprædikanten", en fiktiv fortælling og ganske anderledes:-)
torsdag den 15. november 2018
Da Aage forsvandt
"Da Aage forsvandt", Rita Knudsen, Turbine forlaget, 2017.
Rita Knudsen mister sin mand til Alzheimers demens sygdom.
Hun fortæller en historie om kærlighed og om en af de mest forfærdelige sygdomme, der findes.
Aage og Rita er ovre den første ungdom, da de møder hinanden. Små hændelser, som hun tror er stress symptomer, bliver værre, og en dag får Aage stillet diagnosen Alzheimers.
Han er ikke ret gammel, i 50'erne, og de er begge opsat på at leve livet, nyde hinanden, så længe det er muligt.
Rita Knudsen beskriver de første tegn, bekymringen, hændelser i hverdagen, hvordan udfordringerne skulle tackles. Hele tiden med omsorg og kærlighed, og enighed om, at sygdommen ikke skulle være et tabu. Der skulle tales åbent om tingene.
Da sygdommen er så fremskreden, at Aage kommer på plejehjem, fortæller hun om tiden dér. Og da Aage til sidst dør, er der alle følelserne og alt det praktiske, der skal gennemleves.
Rita Knudsen har skrevet en fin bog om et svært emne. Jeg var bange for, at den ville være rørstrømsk, men det var den på ingen måde.
Rita Knudsen mister sin mand til Alzheimers demens sygdom.
Hun fortæller en historie om kærlighed og om en af de mest forfærdelige sygdomme, der findes.
Aage og Rita er ovre den første ungdom, da de møder hinanden. Små hændelser, som hun tror er stress symptomer, bliver værre, og en dag får Aage stillet diagnosen Alzheimers.
Han er ikke ret gammel, i 50'erne, og de er begge opsat på at leve livet, nyde hinanden, så længe det er muligt.
Rita Knudsen beskriver de første tegn, bekymringen, hændelser i hverdagen, hvordan udfordringerne skulle tackles. Hele tiden med omsorg og kærlighed, og enighed om, at sygdommen ikke skulle være et tabu. Der skulle tales åbent om tingene.
Da sygdommen er så fremskreden, at Aage kommer på plejehjem, fortæller hun om tiden dér. Og da Aage til sidst dør, er der alle følelserne og alt det praktiske, der skal gennemleves.
Rita Knudsen har skrevet en fin bog om et svært emne. Jeg var bange for, at den ville være rørstrømsk, men det var den på ingen måde.
lørdag den 10. november 2018
Borte med blæsten
"Borte med blæsten", Margaret Mitchell, 1936. Min udgave er fra Lademann 1975, bind 1-4.
Et værk om en svunden tid!
Historien starter i 1861, hvor læseren møder Scarlett O'Hara. Hun er datter af den irske immigrant og plantageejer Gerald O'Hara og Ellen Robillard, som har sine rødder i en stolt gammel familie fra Savannah. Et umage par, hvor Scarlett arver det smukke ydre fra sin mor, og den stærke vilje fra sin far.
De store bomuldsplantager i Nord-Georgia blev drevet ved hjælp af sorte slaver. Det hvide 'herrefolk' lever en sorgløs tilværelse, og plantagerne er små samfund i samfundet. Hver kender sin plads i hierarkiet, lige fra den lille negerdreng, hvis eneste opgave er at bære mrs. O'Hara's syskrin, til plantageejeren, der har ansvaret for hele menageriet.
Netop slaveriet er grundlaget for den amerikanske borgerkrig, og Margaret Mitchell beskriver syd-staternes synspunkt, hvor man mener at 'forstå' negrenes natur. De anses for at være medlemmer af familien, og man sørger for at de trives.
At hvide mennesker ejer mennesker af en anden etnisk herkomst, det stiller de ikke spørgsmål ved. Mitchell viser os forskellen mellem Nordboerne, som ikke har noget kendskab til negrene og menneskene i Syd, der finder folket i Nord-staterne barbariske.
Krigen ændrer på den sorgløse tilværelse, og sæder og skikke forfalder. Scarlett går mod strømmen og bliver forretningskvinde, det var ganske uhørt på den tid. Hun kæmper for sig selv og sin familie, og vil ikke give op.
Den ene motivation for hendes kamp for overlevelse er, at hun for første gang mangler basale ting i sit liv, den anden er ungdomskærligheden til Ashley Wilkes, som hun ikke kan slippe. At hende og Ashley er alt for forskellige til nogensinde at kunne blive lykkelige sammen, forstår hun først, da det er for sent!
Kun ét menneske forstår Scarlett, forstår hendes sande natur, og elsker hende for den hun er: Rhett Butler.
En fantastisk roman om krig og kærlighed, om klasseskel, slaveri og raceadskillelse.
Det er historie - det er kultur.
Og som altid, når jeg har læst Borte med blæsten, genser jeg filmatiseringen med Vivien Leigh og Clark Gable:-)
Et værk om en svunden tid!
Historien starter i 1861, hvor læseren møder Scarlett O'Hara. Hun er datter af den irske immigrant og plantageejer Gerald O'Hara og Ellen Robillard, som har sine rødder i en stolt gammel familie fra Savannah. Et umage par, hvor Scarlett arver det smukke ydre fra sin mor, og den stærke vilje fra sin far.
De store bomuldsplantager i Nord-Georgia blev drevet ved hjælp af sorte slaver. Det hvide 'herrefolk' lever en sorgløs tilværelse, og plantagerne er små samfund i samfundet. Hver kender sin plads i hierarkiet, lige fra den lille negerdreng, hvis eneste opgave er at bære mrs. O'Hara's syskrin, til plantageejeren, der har ansvaret for hele menageriet.
Netop slaveriet er grundlaget for den amerikanske borgerkrig, og Margaret Mitchell beskriver syd-staternes synspunkt, hvor man mener at 'forstå' negrenes natur. De anses for at være medlemmer af familien, og man sørger for at de trives.
At hvide mennesker ejer mennesker af en anden etnisk herkomst, det stiller de ikke spørgsmål ved. Mitchell viser os forskellen mellem Nordboerne, som ikke har noget kendskab til negrene og menneskene i Syd, der finder folket i Nord-staterne barbariske.
Krigen ændrer på den sorgløse tilværelse, og sæder og skikke forfalder. Scarlett går mod strømmen og bliver forretningskvinde, det var ganske uhørt på den tid. Hun kæmper for sig selv og sin familie, og vil ikke give op.
Den ene motivation for hendes kamp for overlevelse er, at hun for første gang mangler basale ting i sit liv, den anden er ungdomskærligheden til Ashley Wilkes, som hun ikke kan slippe. At hende og Ashley er alt for forskellige til nogensinde at kunne blive lykkelige sammen, forstår hun først, da det er for sent!
Kun ét menneske forstår Scarlett, forstår hendes sande natur, og elsker hende for den hun er: Rhett Butler.
En fantastisk roman om krig og kærlighed, om klasseskel, slaveri og raceadskillelse.
Det er historie - det er kultur.
Og som altid, når jeg har læst Borte med blæsten, genser jeg filmatiseringen med Vivien Leigh og Clark Gable:-)
torsdag den 18. oktober 2018
En dag vil vi grine af det
"En dag vil vi grine af det", 2018, fortsættelsen af Thomas Korsgaards debutroman "Hvis der skulle komme et menneske forbi".
Tue er blevet en ung mand på 17 år, han går i gymnasiet på 1. år.
Hans mor er stadig i centrum, han hader hende, og han elsker hende. Hun er der bare ikke for ham!
Læseren får Tues liv via små fortællinger, der i helheden viser en dysfunktionel familie.
Tue får en god veninde, Iben. Sammen med hende kan han være sig selv - de to udforsker 'voksenlivet' sammen. Iben ved godt at Tue er homoseksuel, næsten førend han selv er klar over det.
I familien er kærlighed, opmærksomhed og omsorg nærmest ikke-eksisterende.
Romanen er godt skrevet, men lidt anderledes end Korsgaards første roman. Måske har de mange negative reaktioner fra familien over hans første roman påvirket ham, det føles som om, han har givet sig selv snor på, han holder lidt igen..
'Tue' er fiktiv, men de små fortællinger er bygget over virkelighed.
Tue er blevet en ung mand på 17 år, han går i gymnasiet på 1. år.
Hans mor er stadig i centrum, han hader hende, og han elsker hende. Hun er der bare ikke for ham!
Læseren får Tues liv via små fortællinger, der i helheden viser en dysfunktionel familie.
Tue får en god veninde, Iben. Sammen med hende kan han være sig selv - de to udforsker 'voksenlivet' sammen. Iben ved godt at Tue er homoseksuel, næsten førend han selv er klar over det.
I familien er kærlighed, opmærksomhed og omsorg nærmest ikke-eksisterende.
Romanen er godt skrevet, men lidt anderledes end Korsgaards første roman. Måske har de mange negative reaktioner fra familien over hans første roman påvirket ham, det føles som om, han har givet sig selv snor på, han holder lidt igen..
'Tue' er fiktiv, men de små fortællinger er bygget over virkelighed.
Hvis der skulle komme et menneske forbi
Thomas Korsgaard har skrevet sin første roman: "Hvis der skulle komme et menneske forbi", (2017), og han har gjort det godt!
Jeg-fortælleren er Tue. Han bor sammen med sin familie i en forstad til mørket, klemt inde mellem utallige andre ligegyldige småbyer, som han kalder Nørre Ørum i nærheden af Skive.
Der er ikke meget kærlighed og omsorg i Tues familie. Hans far er uberegnelig, hans mor gemmer sig foran computerskærmen, hvor hun spiller på internettet. Familiens hunde bliver rost, men de 3 søskende må passe sig selv.
I skolen er Tue 'klassens klovn', han har ingen venner, han skiller sig ud fra mængden.
Romanen viser et billede af en dreng, der prøver grænser af for at finde sig selv. Han mærker tidligt, at han ikke passer ind i de normer, omverdenen har bestemt. Han søger hele tiden faderens opmærksomhed og moderens kærlighed - uden at få den.
Romanen var en uventet fødselsdagsgave - og da jeg havde lært Thomas Korsgaard at kende, måtte jeg ha' mere! Så jeg lånte "En dag vil vi grine af det", som er fortsættelsen af denne.
Han skriver godt, Thomas Korsgaard - jeg tænkte af og til på Erling Jepsen...
Jeg-fortælleren er Tue. Han bor sammen med sin familie i en forstad til mørket, klemt inde mellem utallige andre ligegyldige småbyer, som han kalder Nørre Ørum i nærheden af Skive.
Der er ikke meget kærlighed og omsorg i Tues familie. Hans far er uberegnelig, hans mor gemmer sig foran computerskærmen, hvor hun spiller på internettet. Familiens hunde bliver rost, men de 3 søskende må passe sig selv.
I skolen er Tue 'klassens klovn', han har ingen venner, han skiller sig ud fra mængden.
Romanen viser et billede af en dreng, der prøver grænser af for at finde sig selv. Han mærker tidligt, at han ikke passer ind i de normer, omverdenen har bestemt. Han søger hele tiden faderens opmærksomhed og moderens kærlighed - uden at få den.
Romanen var en uventet fødselsdagsgave - og da jeg havde lært Thomas Korsgaard at kende, måtte jeg ha' mere! Så jeg lånte "En dag vil vi grine af det", som er fortsættelsen af denne.
Han skriver godt, Thomas Korsgaard - jeg tænkte af og til på Erling Jepsen...
fredag den 12. oktober 2018
I virkeligheden
"I virkeligheden", 2014, Torben Munksgaard.
Er det en roman? Er det en novellesamling? Er det en samling af følelser og stemninger på skrift?
Jeg ved det ikke, men bogen består af en masse fortællinger om nogle mennesker, der på én måde har en relation, og alligevel står historierne om den enkelte alene.
Der er på den måde ikke én, men flere 'hovedpersoner'. Der er emner om angst, paranoia, sidespring, usikkerhed, voyeurisme, ensomhed. De enkelte personers historie, relationerne imellem dem, hemmelighederne - som forfatteren antyder, at vi alle på én eller anden måde har over for omverdenen - beskrives som tanker og følelser. Jeg blev sommetider i tvivl om, hvad der var virkelighed i bogen, og hvad der var personernes tanker og stemninger.
Egentligt en genial betragtning af os mennesker, men lidt 'svær' at læse! Jeg var flere gange nødt til at gå tilbage i historierne, for lige at tjekke op på, hvem der var hvem, og hvordan det hele nu hang sammen.
"I virkeligheden" var en helt anden slags roman end "Muren" og "Johns saga" - men jeg er ikke færdig med Torben Munksgaards forfatterskab:-) Hans måde at gå ind i hovedet på sine personer føles ægte.
Er det en roman? Er det en novellesamling? Er det en samling af følelser og stemninger på skrift?
Jeg ved det ikke, men bogen består af en masse fortællinger om nogle mennesker, der på én måde har en relation, og alligevel står historierne om den enkelte alene.
Der er på den måde ikke én, men flere 'hovedpersoner'. Der er emner om angst, paranoia, sidespring, usikkerhed, voyeurisme, ensomhed. De enkelte personers historie, relationerne imellem dem, hemmelighederne - som forfatteren antyder, at vi alle på én eller anden måde har over for omverdenen - beskrives som tanker og følelser. Jeg blev sommetider i tvivl om, hvad der var virkelighed i bogen, og hvad der var personernes tanker og stemninger.
Egentligt en genial betragtning af os mennesker, men lidt 'svær' at læse! Jeg var flere gange nødt til at gå tilbage i historierne, for lige at tjekke op på, hvem der var hvem, og hvordan det hele nu hang sammen.
"I virkeligheden" var en helt anden slags roman end "Muren" og "Johns saga" - men jeg er ikke færdig med Torben Munksgaards forfatterskab:-) Hans måde at gå ind i hovedet på sine personer føles ægte.
søndag den 7. oktober 2018
Kongernes forbandelse
Endnu en Victoria Holt roman fra hylden: Kongernes forbandelse, 1974.
Den er ligesom den foregående læst flere gange før, men som i krimiserien Barnaby kan jeg aldrig helt huske plottet;-) Det er afslappende læsning, man behøver ikke at tænke så meget. Victoria Holt bruger samme opskrift i sine romaner, blot tilsat forskellige krydderier.
I Kongernes forbandelse er den forældreløse Judith hovedpersonen og jeg-fortælleren. Hun bor hos præsten, som har to døtre. Præstens tredie datter er død i en togulykke, og Judith får fortalt, at 'tanterne' fandt hende i samme togulykke.
Judith får lov til at blive undervist på landsbyens store gods, Keverall Court, sammen med børnene dér. Godsejeren er interesseret i arkæologi, og giver derfor økonomisk støtte til en kendt arkæolog Sir Edward Travers, der ejer huset Giza House i nærheden af godset.
Judith finder et bronzeskjold på kirkegården, og det bliver indledningen til en voksende interesse for arkæologien - og for Sir Travers' søn, Tybalt...
En del af handlingen foregår i Egypten, hvor en af Judith's drømme går i opfyldelse: At deltage i en arkæologisk ekspedition efter gravkamre i pyramiderne.
Kærlighed, spænding og en happy end!
Den er ligesom den foregående læst flere gange før, men som i krimiserien Barnaby kan jeg aldrig helt huske plottet;-) Det er afslappende læsning, man behøver ikke at tænke så meget. Victoria Holt bruger samme opskrift i sine romaner, blot tilsat forskellige krydderier.
I Kongernes forbandelse er den forældreløse Judith hovedpersonen og jeg-fortælleren. Hun bor hos præsten, som har to døtre. Præstens tredie datter er død i en togulykke, og Judith får fortalt, at 'tanterne' fandt hende i samme togulykke.
Judith får lov til at blive undervist på landsbyens store gods, Keverall Court, sammen med børnene dér. Godsejeren er interesseret i arkæologi, og giver derfor økonomisk støtte til en kendt arkæolog Sir Edward Travers, der ejer huset Giza House i nærheden af godset.
Judith finder et bronzeskjold på kirkegården, og det bliver indledningen til en voksende interesse for arkæologien - og for Sir Travers' søn, Tybalt...
En del af handlingen foregår i Egypten, hvor en af Judith's drømme går i opfyldelse: At deltage i en arkæologisk ekspedition efter gravkamre i pyramiderne.
Kærlighed, spænding og en happy end!
fredag den 28. september 2018
Slottet i Frankrig
Victoria Holt: Slottet i Frankrig (The King of the Castle), 1968.
Samme opskrift som altid i Victoria Holt's romaner:
En kvindelig konservator, Dallas Lawson, ankommer til Château Gaillard i Frankrig. På slottet skal hun restaurere gamle malerier, der har overlevet revolutionen i 1789-1799.
Egentligt var det hendes nu afdøde far, der havde aftalen med Comte de la Talle, ejeren af slottet, men Dallas selv er meget kompetent, og håber at hun bliver antaget til jobbet på trods af sit køn.
Hun hvirvles hurtigt ind i slottets mystik og historier. Revolutionen er ikke glemt, og forskellen mellem vinbøndernes levevis og slottets beboere er markant.
Dallas Lawson afdækker mere en blot maleriernes skønhed, og kærlighed, had og hemmeligheder kommer for dagens lys!
Afslappende læsning:-)
Samme opskrift som altid i Victoria Holt's romaner:
En kvindelig konservator, Dallas Lawson, ankommer til Château Gaillard i Frankrig. På slottet skal hun restaurere gamle malerier, der har overlevet revolutionen i 1789-1799.
Egentligt var det hendes nu afdøde far, der havde aftalen med Comte de la Talle, ejeren af slottet, men Dallas selv er meget kompetent, og håber at hun bliver antaget til jobbet på trods af sit køn.
Hun hvirvles hurtigt ind i slottets mystik og historier. Revolutionen er ikke glemt, og forskellen mellem vinbøndernes levevis og slottets beboere er markant.
Dallas Lawson afdækker mere en blot maleriernes skønhed, og kærlighed, had og hemmeligheder kommer for dagens lys!
Afslappende læsning:-)
Rosernes torne
"Rosernes torne", Stephen King og Owen King, 2018.
En mystisk kvinde, der kalder sig Evie, dukker op af ingenting. Hun starter med at brænde en skurvogn og et amfetamin-laboratorium af - og slår en mand ihjel.
Det får naturligvis politiet i den lille by Dooling til at komme, og Evie bliver taget med i den kvindelige sherifs bil, og indsat i Doolings kvindefængsel.
Samtidigt er der verden rundt kvinder, der falder i søvn for ikke at vågne igen. De danner en slags puppe, og dem der forsøger at vække kvinderne kommer ikke godt fra det...
Panikken breder sig, man gætter på forskellige årsager til 'forpupningen', og en af teserne er, at det er en virus, der måske findes en kur imod.
Evie inde i fængslet i sin celle derimod, falder normalt i søvn, og vågner op igen. Rygtet kommer ud i det lille samfund, og byen deles op i en gruppe, der vil have fat i Evie, da de mener, at hun er nøglen til at løse problemet. Den anden gruppe, med Dr. Clinton Norcross, psykiater i kvindefængslet, som leder, vil beskytte Evie. Noget det mystiske 'væsen' har antydet, gør at han for enhver pris vil holde hende i live.
En action/katastrofe/spændings roman! Et samfund der falder fra hinanden. Der følges flere hændelser og personer på én gang. Forbryderne får frit slag, og de lovlydige bliver jaget vildt.
Romanen stiller mange spørgsmål. Hvordan kan et samfund uden kvinder fungere? Hvordan kan et samfund uden mænd fungere?
Er det en slags test, verden sættes på? Hvilken verden ønsker menneskeheden at leve i?
De 2 x King udpensler de værste scenarier. Det er ikke den bedste King roman til dato efter min mening, men spændende var den. Alle 809 sider!
En mystisk kvinde, der kalder sig Evie, dukker op af ingenting. Hun starter med at brænde en skurvogn og et amfetamin-laboratorium af - og slår en mand ihjel.
Det får naturligvis politiet i den lille by Dooling til at komme, og Evie bliver taget med i den kvindelige sherifs bil, og indsat i Doolings kvindefængsel.
Samtidigt er der verden rundt kvinder, der falder i søvn for ikke at vågne igen. De danner en slags puppe, og dem der forsøger at vække kvinderne kommer ikke godt fra det...
Panikken breder sig, man gætter på forskellige årsager til 'forpupningen', og en af teserne er, at det er en virus, der måske findes en kur imod.
Evie inde i fængslet i sin celle derimod, falder normalt i søvn, og vågner op igen. Rygtet kommer ud i det lille samfund, og byen deles op i en gruppe, der vil have fat i Evie, da de mener, at hun er nøglen til at løse problemet. Den anden gruppe, med Dr. Clinton Norcross, psykiater i kvindefængslet, som leder, vil beskytte Evie. Noget det mystiske 'væsen' har antydet, gør at han for enhver pris vil holde hende i live.
En action/katastrofe/spændings roman! Et samfund der falder fra hinanden. Der følges flere hændelser og personer på én gang. Forbryderne får frit slag, og de lovlydige bliver jaget vildt.
Romanen stiller mange spørgsmål. Hvordan kan et samfund uden kvinder fungere? Hvordan kan et samfund uden mænd fungere?
Er det en slags test, verden sættes på? Hvilken verden ønsker menneskeheden at leve i?
De 2 x King udpensler de værste scenarier. Det er ikke den bedste King roman til dato efter min mening, men spændende var den. Alle 809 sider!
fredag den 14. september 2018
Muren
Som nævnt 2. september 2018 er jeg ikke færdig med Torben Munksgaards forfatterskab!
"Muren" fra 2017 blev den næste roman, en 'mursten' på 547 sider. Den føltes alligevel ikke lang, det var korte kapitler, skift i fortællevinkel og det her dejlige sprog, som går direkte ind i min læsehjerne!
Hovedpersonen er Bjørn. Han bor på Valhalvej i Himmelev ved Roskilde.
Beboerne på Valhalvej, som er en ganske lang vej, er hovedsageligt sammensat af akademikere og funktionærer, og selv om det er fok, der i deres egen selvopfattelse er tolerante og solidariske mennesker, har Bjørn Thomsen aldrig rigtig passet ind. Som formuende erhvervsmand så de fleste skævt til alle hans penge og ekstravagante udfoldelser... (s. 51)
Da Bjørns 2. kone forlader ham, ramler hans verden sammen. 'De andre' - omverdenen - ser han som et forstyrrende element, der forhindrer ham i at leve, som han ønsker at leve.
For at lukke 'de andre' ude, beslutter han at bygge en høj mur rundt om sin grund. På den måde, mener han, kan han få fred og ro til at være sig selv!
Ironisk nok kommer historien så om dengang, da det var omvendt - da det var Bjørn, der forlod sin familie, sin kone og 2 børn.
Og historier om naboerne: for meget alkohol, problemer med børn, ensomhed, transvestisme - man holder øje med hinanden, man skal passe ind, uregelmæssigheder kan ikke accepteres!
Den høje mur bringer forstyrrelse og uro ind i naboernes liv. De forsøger at få Bjørn i tale, at forklare ham, at han ikke sådan kan melde sig ud. Naboerne har egentligt selv bygget 'mure', blot ikke fysiske, synlige mure, men ved at vise den facade, som de ønsker andre skal se...
Muren er en roman om mennesker, som hver især er unikke, der skal leve i et samfund, hvor alle de små brikker er nødt til at passe sammen, selvom brikkerne er uens.
Torben Munksgaard kikker dybt ind i menneskeracen, han ser skævhederne, og serverer det med ironi og et skønt nuanceret sprog, der gør læsningen til en fornøjelse.
"Muren" fra 2017 blev den næste roman, en 'mursten' på 547 sider. Den føltes alligevel ikke lang, det var korte kapitler, skift i fortællevinkel og det her dejlige sprog, som går direkte ind i min læsehjerne!
Hovedpersonen er Bjørn. Han bor på Valhalvej i Himmelev ved Roskilde.
Beboerne på Valhalvej, som er en ganske lang vej, er hovedsageligt sammensat af akademikere og funktionærer, og selv om det er fok, der i deres egen selvopfattelse er tolerante og solidariske mennesker, har Bjørn Thomsen aldrig rigtig passet ind. Som formuende erhvervsmand så de fleste skævt til alle hans penge og ekstravagante udfoldelser... (s. 51)
Da Bjørns 2. kone forlader ham, ramler hans verden sammen. 'De andre' - omverdenen - ser han som et forstyrrende element, der forhindrer ham i at leve, som han ønsker at leve.
For at lukke 'de andre' ude, beslutter han at bygge en høj mur rundt om sin grund. På den måde, mener han, kan han få fred og ro til at være sig selv!
Ironisk nok kommer historien så om dengang, da det var omvendt - da det var Bjørn, der forlod sin familie, sin kone og 2 børn.
Og historier om naboerne: for meget alkohol, problemer med børn, ensomhed, transvestisme - man holder øje med hinanden, man skal passe ind, uregelmæssigheder kan ikke accepteres!
Den høje mur bringer forstyrrelse og uro ind i naboernes liv. De forsøger at få Bjørn i tale, at forklare ham, at han ikke sådan kan melde sig ud. Naboerne har egentligt selv bygget 'mure', blot ikke fysiske, synlige mure, men ved at vise den facade, som de ønsker andre skal se...
Muren er en roman om mennesker, som hver især er unikke, der skal leve i et samfund, hvor alle de små brikker er nødt til at passe sammen, selvom brikkerne er uens.
Torben Munksgaard kikker dybt ind i menneskeracen, han ser skævhederne, og serverer det med ironi og et skønt nuanceret sprog, der gør læsningen til en fornøjelse.
lørdag den 8. september 2018
Inés, min sjæls veninde
Isabel Allende: Inés, min sjæls veninde - 2006. (På dansk i 2007)
Historien om spaniernes erobring af Chile i 1500-tallet.
Inés Suárez bliver født under ydmyge kår i Spanien år 1507. Hendes første mand forlader hende for at drage til "Den nye verden" - Sydamerika - hvor spanierne er i fuld færd med at erobre store landområder. Som efterladt kvinde har Inés ikke mange muligheder for et godt liv, så hun følger efter ham. Hun finder ham ikke, men møder i stedet Pedro de Valdivia, en berømt conquistador. De bliver elskende, og hun bliver hermed en aktiv deltager i erobringen af Chile. I romanen fortæller hun sin adoptivdatter Isabel sin egen og Chiles historie.
Jeg kendte ikke Chiles historie, og romanen er selvfølgelig fiktion, men bygget over den overlevering af fakta, man kender til. Der er sikkert også pyntet på de historiske fakta, og Allende fylder på med sin fantasi. Det er blevet en spændende - og interessant - fortælling om et lands tilblivelse. Om krig og kærlighed, om mænd og kvinder.
Jeg er ikke færdig med at læse Isabel Allendes romaner, men har lige en Torben Munksgaard og en Stephen King roman inden den næste Allende-roman...
Historien om spaniernes erobring af Chile i 1500-tallet.
Inés Suárez bliver født under ydmyge kår i Spanien år 1507. Hendes første mand forlader hende for at drage til "Den nye verden" - Sydamerika - hvor spanierne er i fuld færd med at erobre store landområder. Som efterladt kvinde har Inés ikke mange muligheder for et godt liv, så hun følger efter ham. Hun finder ham ikke, men møder i stedet Pedro de Valdivia, en berømt conquistador. De bliver elskende, og hun bliver hermed en aktiv deltager i erobringen af Chile. I romanen fortæller hun sin adoptivdatter Isabel sin egen og Chiles historie.
Jeg kendte ikke Chiles historie, og romanen er selvfølgelig fiktion, men bygget over den overlevering af fakta, man kender til. Der er sikkert også pyntet på de historiske fakta, og Allende fylder på med sin fantasi. Det er blevet en spændende - og interessant - fortælling om et lands tilblivelse. Om krig og kærlighed, om mænd og kvinder.
Jeg er ikke færdig med at læse Isabel Allendes romaner, men har lige en Torben Munksgaard og en Stephen King roman inden den næste Allende-roman...
søndag den 2. september 2018
Johns saga
Anmeldereksemplar fra Lindhardt og Ringhof: Johns saga, Torben Munksgaard, 2018.
Mit første bekendtskab med forfatteren Torben Munksgaard, - og bestemt ikke det sidste!
Jeg var grebet fra første side i romanen Johns saga:
Hovedpersonen John er en gammel mand på 75 år. Han bor i København på Bellahøj sammen med sin kone Vera. Da Vera pludseligt dør, søger John fortiden mere og mere. Han har svært ved at kapere nutiden med unge, der fylder og larmer for meget i 'hans' København.
Forholdet til de 2 af børnene Jens og Charlotte er heller ikke det bedste. Og den yngste - John - forsvandt uden forklaring 15 år tidligere. På stamværtshuset på Nørrebro genoplever John (senior) lidt af livet fra før, her har han venner - og drikker måske lidt rigeligt... Synes hans børn i hvert fald.
Ægteskabet og tilværelsen med Vera fortælles i bidder ind imellem den nutid, som han gør stille oprør mod.
Vennen Ole bor på plejehjemmet, og John besøger ham flittigt. Her får han sat ord på de mange frustrationer, og mindes de bedre tider. Han funderer også over den yngste søns forsvinden, og sætter sig for at finde ham. Så har han da et mål!
Romanen er skrevet i et fantastisk sprog! De mange beskrivelser og situationer, dagligdags og letforståelige, er samtidigt beskrevet i poetiske vendinger. Der er flere 'lag' i historien; Johns historie, samfundets deroute - i Johns optik, forældre-voksne børns forhold mm.
Intet er forudsigeligt i denne roman - og det er fortællingen om at blive ældre, at blive skuffet, at blive til overs. Den er vedkommende, og den rørte mig. Jeg lærte 'John' at kende.
Torben Munksgaard har skrevet 5 andre romaner - de skal også læses!
En super god roman, som anbefales på det varmeste.
Mit første bekendtskab med forfatteren Torben Munksgaard, - og bestemt ikke det sidste!
Jeg var grebet fra første side i romanen Johns saga:
Hovedpersonen John er en gammel mand på 75 år. Han bor i København på Bellahøj sammen med sin kone Vera. Da Vera pludseligt dør, søger John fortiden mere og mere. Han har svært ved at kapere nutiden med unge, der fylder og larmer for meget i 'hans' København.
Forholdet til de 2 af børnene Jens og Charlotte er heller ikke det bedste. Og den yngste - John - forsvandt uden forklaring 15 år tidligere. På stamværtshuset på Nørrebro genoplever John (senior) lidt af livet fra før, her har han venner - og drikker måske lidt rigeligt... Synes hans børn i hvert fald.
Ægteskabet og tilværelsen med Vera fortælles i bidder ind imellem den nutid, som han gør stille oprør mod.
Vennen Ole bor på plejehjemmet, og John besøger ham flittigt. Her får han sat ord på de mange frustrationer, og mindes de bedre tider. Han funderer også over den yngste søns forsvinden, og sætter sig for at finde ham. Så har han da et mål!
Romanen er skrevet i et fantastisk sprog! De mange beskrivelser og situationer, dagligdags og letforståelige, er samtidigt beskrevet i poetiske vendinger. Der er flere 'lag' i historien; Johns historie, samfundets deroute - i Johns optik, forældre-voksne børns forhold mm.
Intet er forudsigeligt i denne roman - og det er fortællingen om at blive ældre, at blive skuffet, at blive til overs. Den er vedkommende, og den rørte mig. Jeg lærte 'John' at kende.
Torben Munksgaard har skrevet 5 andre romaner - de skal også læses!
En super god roman, som anbefales på det varmeste.
lørdag den 1. september 2018
Soyas bedste
En ældre sag fra 1968 på hylden i 'ekstra-værelset'.
Carl Erik Soya har skrevet 20 små historier/noveller om menneskenes hykleri og misundelse - den pæne danskhed inde under facaden.
Han skriver med ironi og humor, han skriver om 'modne fruer' og kontorchefer, om skikke i fremmede lande, om erotikken i de små hjem.
Det er underholdende og af og til tankevækkende!
Carl Erik Soya har skrevet 20 små historier/noveller om menneskenes hykleri og misundelse - den pæne danskhed inde under facaden.
Han skriver med ironi og humor, han skriver om 'modne fruer' og kontorchefer, om skikke i fremmede lande, om erotikken i de små hjem.
Det er underholdende og af og til tankevækkende!
- Den satiriske novelle
- Digteren og rosen
- Vidundertabletten
- Til grin!
- Den omvendte trillebør
- Handlingen foregår i Danmark
- Diernisses håreliksir
- Karneval i Aalsinge
- Idyl
- Lystmorderen
- Verdensberømmelse
- Den usømmelige legemsdel
- Klokketårnet
- Når enden er go' -
- Mazurka
- Søndag morgen
- Nok se, men ikke smage!
- Stille! jeg drømmer!
- Hr. Mands hemmelighed
- Ja så må jeg altså være død!
fredag den 24. august 2018
Mayas dagbog
"Mayas dagbog", Isabel Allende, 2011. På dansk i 2012.
("El cuaderno de Maya" på originalsprog.)
Den 19 årige Maya Vidal begynder på sin dagbog, da hun netop er ankommet til Chiloé. Hun har chilenske rødder via sin farmor - Nini.
Mayas mor overlod hende til sin svigermor da hun var nyfødt, og rejste derefter væk fra mand og barn. Mayas far er pilot, og var ikke interesseret i et spædbarn, så Maya vokser op hos sin Nini og dennes 2. mand, Popo.
Det er en speciel, men kærlig og omsorgsfuld opvækst. Da hendes elskede "farfar" Popo dør, falder Mayas verden fra hinanden. Og da farmor Nini selv er i stor sorg, er der ingen, der opdager Mayas dobbeltliv med veninder, der kappedes om at slå rekorden i dårlig opførsel" (s. 80)
Kriminalitet, sprut, stoffer og sex - indtil Maya en dag kommer ud for et uheld, der resulterer i en rehabiliterings dom. Fra den afsidesliggende institution, hvor hun bliver anbragt, stikker hun af til Las Vegas - Syndens By! Og derfra går det hurtigt ned af bakke!
Mayas voldsomme oplevelser bliver fortalt ind imellem det nye liv, hun oplever på Chiloé. Her får hun venner, hun betyder noget for andre, hun lærer en masse.
Allende får også fortalt Chiles politiske historie, da den har stor betydning for det chilenske folk. Militærkuppet i 1973 er da også en af trådene i romanen.
Mayas dagbog er spændende, medrivende, oplysende, underholdende og overraskende! Som at se en 'storfilm'.
Jeg er slet ikke færdig med Isabel Allende - hun er go':-)
("El cuaderno de Maya" på originalsprog.)
Den 19 årige Maya Vidal begynder på sin dagbog, da hun netop er ankommet til Chiloé. Hun har chilenske rødder via sin farmor - Nini.
Mayas mor overlod hende til sin svigermor da hun var nyfødt, og rejste derefter væk fra mand og barn. Mayas far er pilot, og var ikke interesseret i et spædbarn, så Maya vokser op hos sin Nini og dennes 2. mand, Popo.
Det er en speciel, men kærlig og omsorgsfuld opvækst. Da hendes elskede "farfar" Popo dør, falder Mayas verden fra hinanden. Og da farmor Nini selv er i stor sorg, er der ingen, der opdager Mayas dobbeltliv med veninder, der kappedes om at slå rekorden i dårlig opførsel" (s. 80)
Kriminalitet, sprut, stoffer og sex - indtil Maya en dag kommer ud for et uheld, der resulterer i en rehabiliterings dom. Fra den afsidesliggende institution, hvor hun bliver anbragt, stikker hun af til Las Vegas - Syndens By! Og derfra går det hurtigt ned af bakke!
Mayas voldsomme oplevelser bliver fortalt ind imellem det nye liv, hun oplever på Chiloé. Her får hun venner, hun betyder noget for andre, hun lærer en masse.
Allende får også fortalt Chiles politiske historie, da den har stor betydning for det chilenske folk. Militærkuppet i 1973 er da også en af trådene i romanen.
Mayas dagbog er spændende, medrivende, oplysende, underholdende og overraskende! Som at se en 'storfilm'.
Jeg er slet ikke færdig med Isabel Allende - hun er go':-)
fredag den 17. august 2018
Mågeprædikanten
"Mågeprædikanten", Peter B. Eckardt, 2013. Købt på privat loppemarked på Anholt.
To amerikanske missionærer Millard Snyder og kammeraten Todd ankommer til den lille Kattegat ø Anholt! En meget fremmed kultur for de to. De er mormoner, kommer direkte fra Salt Lake City, de må ikke drikke kaffe eller spiritus, sex før ægteskabet - ja, kvinder i det hele taget - er tabu!
Hver dag trækker de i jakkesæt inkl. slips - også meget anderledes i forhold til de indfødte.
De normer de er vokset op med, som nærmest er presset ned over hovedet på dem, løsnes lidt efter lidt op i det anderledes samfund, de er dumpet ned i. De forsøger at prædike deres tro for Anholterne, sådan som deres religion byder dem, men det er slet ikke nemt.
Millard har 'lig i lasten'. Langsomt afsløres den byrde, han bærer på. Han forsøger ubevidst at finde sig selv inde under den facade, han har bygget op.
Romanen handler om at passe ind, om presset fra familie og samfund, om religionens betydning for det enkelte menneske.
Og lidt om Anholt:-)
To amerikanske missionærer Millard Snyder og kammeraten Todd ankommer til den lille Kattegat ø Anholt! En meget fremmed kultur for de to. De er mormoner, kommer direkte fra Salt Lake City, de må ikke drikke kaffe eller spiritus, sex før ægteskabet - ja, kvinder i det hele taget - er tabu!
Hver dag trækker de i jakkesæt inkl. slips - også meget anderledes i forhold til de indfødte.
De normer de er vokset op med, som nærmest er presset ned over hovedet på dem, løsnes lidt efter lidt op i det anderledes samfund, de er dumpet ned i. De forsøger at prædike deres tro for Anholterne, sådan som deres religion byder dem, men det er slet ikke nemt.
Millard har 'lig i lasten'. Langsomt afsløres den byrde, han bærer på. Han forsøger ubevidst at finde sig selv inde under den facade, han har bygget op.
Romanen handler om at passe ind, om presset fra familie og samfund, om religionens betydning for det enkelte menneske.
Og lidt om Anholt:-)
lørdag den 4. august 2018
Redningsvæsenet på Anholt
Et lille 'hæfte' på 41 sider: Redningsvæsenet på Anholt, Grete Tuxen Andersen, 1994, købt i forbindelse med en Galleriudstilling afholdt af Anholt Museum.
Redningsvæsenet blev oprettet i 1852 i Danmark, og i 1878 blev der oprettet en redningsstation på Anholt.
Bogen fortæller om strandinger og forlis overvejende på Anholt. Øen som er den mest isolererede del af Danmark beliggende i et af de mest befærdede farvande i Europa. Anholt har farlige rev, som mange skibe i tidens løb er stødt på. På grund af beliggenheden har øen selv måtte klare problemerne i modsætning til redningsvæsenet langs den jyske vestkyst. Anholt var det første sted i landet der, netop p.g.a. de farlige rev, fik et fyrtårn, der kunne advare skibene. (1561)
Bogen er først og fremmest en hyldest til redningsvæsenet, men er også en del af Anholts historie. Det var et fiskersamfund, og strandingsgods og bjergeløn var en del af arbejdslivet samt en del af indtægten. Det var nødvendigt med sammenhold, når der skulle reddes liv, og bogen fortæller også om de opgaver redningsmandskabet havde, og om det materiel de havde at gøre godt med.
Der er mange fakta og henvisninger - lidt 'støvet' at læse.
Redningsvæsenet blev oprettet i 1852 i Danmark, og i 1878 blev der oprettet en redningsstation på Anholt.
Bogen fortæller om strandinger og forlis overvejende på Anholt. Øen som er den mest isolererede del af Danmark beliggende i et af de mest befærdede farvande i Europa. Anholt har farlige rev, som mange skibe i tidens løb er stødt på. På grund af beliggenheden har øen selv måtte klare problemerne i modsætning til redningsvæsenet langs den jyske vestkyst. Anholt var det første sted i landet der, netop p.g.a. de farlige rev, fik et fyrtårn, der kunne advare skibene. (1561)
Bogen er først og fremmest en hyldest til redningsvæsenet, men er også en del af Anholts historie. Det var et fiskersamfund, og strandingsgods og bjergeløn var en del af arbejdslivet samt en del af indtægten. Det var nødvendigt med sammenhold, når der skulle reddes liv, og bogen fortæller også om de opgaver redningsmandskabet havde, og om det materiel de havde at gøre godt med.
Der er mange fakta og henvisninger - lidt 'støvet' at læse.
fredag den 3. august 2018
Fødselsdagshistorier
Et 'fund' på et privat loppemarked på Anholt: Haruki Murakami præsenterer fødselsdagshistorier - tolv tidløse fortællinger, dansk udg. 2013, Klim.
En antologi med forord af Haruki Murakami om fødselsdage generelt, om baggrunden for antologien, og et par ord om hvorfor de enkelte noveller er udvalgt. Den sidste novelle "Birthday Girl" er skrevet af Murakami selv.
Før hver novelle præsenteres forfatteren til den pågældende historie.
Russell Banks: Maueren
Denis Johnson: Dundun
William Trevor: Timothys fødselsdag
Daniel Lyons: Fødselsdagskagen
Lynda Sexson: Forvandling
David Foster Walace: Altid ovenover
Ethan Canin: Nådens engel, vredens engel
Andrea Lee: Fødselsdagsgaven
Raymond Carver: Badet
Paul Theroux: Et terningspil
Claire Keegan: Lige i vandkanten
Haruki Murakami: Birthday Girl
Temaet i novellerne er fødselsdage. Ikke sådan at det handler om fødselsdage, men historier om mennesker, der mødes, om specielle gaver, om ensomme gamle mennesker og om unge mennesker der skal leve op til omverdenens forventninger.
Faktisk meget forskellige fortællinger - blot med den ene fællesnævner at en eller anden har fødselsdag.
Da novellerne netop er meget forskellige, kan jeg ikke uforbeholdent sige: Det var godt! Eller: Det var skidt! - Nogle af historierne 'talte' naturligvis mere til mig end andre, og i et enkelt tilfælde tænkte jeg: Hvad handlede den her egentligt om...
En antologi med forord af Haruki Murakami om fødselsdage generelt, om baggrunden for antologien, og et par ord om hvorfor de enkelte noveller er udvalgt. Den sidste novelle "Birthday Girl" er skrevet af Murakami selv.
Før hver novelle præsenteres forfatteren til den pågældende historie.
Russell Banks: Maueren
Denis Johnson: Dundun
William Trevor: Timothys fødselsdag
Daniel Lyons: Fødselsdagskagen
Lynda Sexson: Forvandling
David Foster Walace: Altid ovenover
Ethan Canin: Nådens engel, vredens engel
Andrea Lee: Fødselsdagsgaven
Raymond Carver: Badet
Paul Theroux: Et terningspil
Claire Keegan: Lige i vandkanten
Haruki Murakami: Birthday Girl
Temaet i novellerne er fødselsdage. Ikke sådan at det handler om fødselsdage, men historier om mennesker, der mødes, om specielle gaver, om ensomme gamle mennesker og om unge mennesker der skal leve op til omverdenens forventninger.
Faktisk meget forskellige fortællinger - blot med den ene fællesnævner at en eller anden har fødselsdag.
Da novellerne netop er meget forskellige, kan jeg ikke uforbeholdent sige: Det var godt! Eller: Det var skidt! - Nogle af historierne 'talte' naturligvis mere til mig end andre, og i et enkelt tilfælde tænkte jeg: Hvad handlede den her egentligt om...
tirsdag den 31. juli 2018
Præst på Anholt 1900-1912; Erindringer
"Præst på Anholt 1900-1912; Erindringer" - manuskriptet blev skrevet af Niels Christian Christensen i 1936, og i 1991 skrevet på maskine af hans barnebarn Grethe Uffe Jensen. En kopi af Grethes afskrift blev senere skænket til Anholt Museum, og Museet står bag udgivelsen af denne bog i 2006.
Min er 2. udgave fra 2007, købt i år ved en maleriudstilling i Det Gamle Redningshus på Anholt. En udstilling som Museet stod for, og som fremviste privatejede malerier med Anholt motiver.
Bogen er på 159 sider, der er 8 kapitler, og bagerst en oversigt over præster på Anholt 1800-1900, en personoversigt vedr. Anholt By, en oversigt over beboerne på øen 1900-1912 og endelig et stamtræ med Niels Chr. Christensens børn og børnebørn.
Niels Chr. Christensen starter med at præsentere sig, han beretter om valget af uddannelsen til præst, og om de forskellige jobs han havde for at opretholde eksistensen for sin familie og sig selv. Da han endelig bliver færdig med sit studium og skal søge embede, er det slet ikke nemt. Da embedet som præst og skolelærer bliver ledigt på Anholt søger han det, for "hvem ville ud til den afsides ø i Kattegat?" - Der var dog 1 anden ansøger foruden ham selv, men N.C.C. blev den heldige. (s. 22)
På bagsiden af bogen er forfatterens skitse over hans egen nummerering af bygninger og monumenter i Anholt By. I kapitlet 'Byen og dens beboere' fortæller han om sine sognebørn, og ud fra disse numre beretter han div. anekdoter om personerne og familierne i husene.
I de 12 år han virkede som præst og lærer på øen var han også initiativtager til flere aktiviteter. Han startede med at forbedre præstegården, han var aktiv og idérig, da den nye kirkegård skulle anlægges og et kapel skulle bygges, han var med da fæsteforholdet blev ophævet på øen, og Anholterne blev frie mænd. Frihedsstøtten der blev rejst i 1904 i den anledning, var også et af præstens påhit. En fiskehandler Hjorth tog initiativ til et andet monument, et der skulle markere tiden, da Anholt blev forsøgt erobret tilbage fra Englænderne. Men præsten blev formand for komitéen, og fik dermed også indflydelse.
Han fortæller også om Anholts særlige natur. Om alle de smukke og vilde steder: Sønderbjerg, Nordbjerg, Vesterlandet og Ørkenen. Om de farlige rev hvor skibe går på grund, om redningsaktioner og om strandingsgods.
På en levende og underholdende måde får man et billede af et ø-samfund på godt og ondt. Der er et nødvendigt sammenhold, alting skal øboerne selv klare, der er meget langt til fastlandet. Sådan er forholdende stadig, dog er det knap så udfordrende, nu er der fly og både med motorkraft!
Når man som jeg er vild med Anholt, natur og historie, så er det en skøn bog.
Min er 2. udgave fra 2007, købt i år ved en maleriudstilling i Det Gamle Redningshus på Anholt. En udstilling som Museet stod for, og som fremviste privatejede malerier med Anholt motiver.
Bogen er på 159 sider, der er 8 kapitler, og bagerst en oversigt over præster på Anholt 1800-1900, en personoversigt vedr. Anholt By, en oversigt over beboerne på øen 1900-1912 og endelig et stamtræ med Niels Chr. Christensens børn og børnebørn.
Niels Chr. Christensen starter med at præsentere sig, han beretter om valget af uddannelsen til præst, og om de forskellige jobs han havde for at opretholde eksistensen for sin familie og sig selv. Da han endelig bliver færdig med sit studium og skal søge embede, er det slet ikke nemt. Da embedet som præst og skolelærer bliver ledigt på Anholt søger han det, for "hvem ville ud til den afsides ø i Kattegat?" - Der var dog 1 anden ansøger foruden ham selv, men N.C.C. blev den heldige. (s. 22)
På bagsiden af bogen er forfatterens skitse over hans egen nummerering af bygninger og monumenter i Anholt By. I kapitlet 'Byen og dens beboere' fortæller han om sine sognebørn, og ud fra disse numre beretter han div. anekdoter om personerne og familierne i husene.
I de 12 år han virkede som præst og lærer på øen var han også initiativtager til flere aktiviteter. Han startede med at forbedre præstegården, han var aktiv og idérig, da den nye kirkegård skulle anlægges og et kapel skulle bygges, han var med da fæsteforholdet blev ophævet på øen, og Anholterne blev frie mænd. Frihedsstøtten der blev rejst i 1904 i den anledning, var også et af præstens påhit. En fiskehandler Hjorth tog initiativ til et andet monument, et der skulle markere tiden, da Anholt blev forsøgt erobret tilbage fra Englænderne. Men præsten blev formand for komitéen, og fik dermed også indflydelse.
Han fortæller også om Anholts særlige natur. Om alle de smukke og vilde steder: Sønderbjerg, Nordbjerg, Vesterlandet og Ørkenen. Om de farlige rev hvor skibe går på grund, om redningsaktioner og om strandingsgods.
På en levende og underholdende måde får man et billede af et ø-samfund på godt og ondt. Der er et nødvendigt sammenhold, alting skal øboerne selv klare, der er meget langt til fastlandet. Sådan er forholdende stadig, dog er det knap så udfordrende, nu er der fly og både med motorkraft!
Når man som jeg er vild med Anholt, natur og historie, så er det en skøn bog.
fredag den 27. juli 2018
Lykkens datter
"Lykkens datter", Isabel Allende, 1999. (Hija de la Fortuna)
Eliza er et hittebarn, hun adopteres af søskendeparret Jeremy og Rose Sommer, og vokser op med fine engelske manerer. Stedet er Valparíso i Chile, året er 1843.
Romanen er opdelt i 3 dele: I 1. del møder man Eliza og miss Rose. Miss Rose har oplevet kærligheden og lidenskaben, og har efterfølgende valgt ikke at blive gift. Hun vil dog gerne opvartes, men ønsker ikke at opgive den frihed hun har i sin broders hus. Den 2. del af romanen præsenterer Tao Chi'en, en kinesisk helbreder, en 'Zhong yi'. Ligesom for Eliza er det tilfældigheder, der er med til at styre hans liv i den uforudsigelige retning, det ender med at få. I den sidste og 3. del foregår historien i Californien, der er fundet guld, og folk fra alle verdenshjørner strømmer til El Dorado!
Eliza oplever også lidenskaben. Forholdet resulterer i en graviditet, og da hendes elsker er en af de mange, der søger lykken i Californien, er hun nødt til at følge efter. Alt det hun har lært af Rose må hun slippe for at klare sig i den barske verden. Netop Tao Chi'en hjælper hende, og på trods af alle odds udvikler de et venskab for livet...
Som "Åndernes hus" er denne "Lykkens datter" også en fantastisk roman. Isabel Allende er en suveræn fortæller. Hendes sprog, den fine humor, indsigt og forståelse af mennesketyper... Det fungerer bare! Iflg. Forfatterweb.dk har hun skrevet mere end 10 romaner - jeg har meget til gode;-)
Lånt på Anholt Bibliotek.
Eliza er et hittebarn, hun adopteres af søskendeparret Jeremy og Rose Sommer, og vokser op med fine engelske manerer. Stedet er Valparíso i Chile, året er 1843.
Romanen er opdelt i 3 dele: I 1. del møder man Eliza og miss Rose. Miss Rose har oplevet kærligheden og lidenskaben, og har efterfølgende valgt ikke at blive gift. Hun vil dog gerne opvartes, men ønsker ikke at opgive den frihed hun har i sin broders hus. Den 2. del af romanen præsenterer Tao Chi'en, en kinesisk helbreder, en 'Zhong yi'. Ligesom for Eliza er det tilfældigheder, der er med til at styre hans liv i den uforudsigelige retning, det ender med at få. I den sidste og 3. del foregår historien i Californien, der er fundet guld, og folk fra alle verdenshjørner strømmer til El Dorado!
Eliza oplever også lidenskaben. Forholdet resulterer i en graviditet, og da hendes elsker er en af de mange, der søger lykken i Californien, er hun nødt til at følge efter. Alt det hun har lært af Rose må hun slippe for at klare sig i den barske verden. Netop Tao Chi'en hjælper hende, og på trods af alle odds udvikler de et venskab for livet...
Som "Åndernes hus" er denne "Lykkens datter" også en fantastisk roman. Isabel Allende er en suveræn fortæller. Hendes sprog, den fine humor, indsigt og forståelse af mennesketyper... Det fungerer bare! Iflg. Forfatterweb.dk har hun skrevet mere end 10 romaner - jeg har meget til gode;-)
Lånt på Anholt Bibliotek.
tirsdag den 24. juli 2018
En plovfure vendes
Arne Bjerregaard har skrevet 2 romaner. Den ene "En plovfure vendes", fra 1954, købte jeg brugt på Anholt ved Anholt Museum. (Udover at være museum og fortælle om øens historie, sælger de også brugte bøger til 5,- kr./stk.)
En roman om livet på landet i Jylland midt i 1950'erne. Der er dagligdag, normer og skikke, spænding og kærlighed.
Hovedpersonen Ege Bjerg er traktorfører. Ikke alle havde traktor på landet, det var endnu kun på større gårde, at der var råd og behov. Han er ung, dygtig og ambitiøs - og i romanen ham der repræsenterer "det gode". Han er ny i landsbyen, og oplever at det ikke er så nemt at blive accepteret af de andre unge.
Ege Bjerg bliver betaget af sognefogedens ene datter Else. Af samme årsag bliver der uvenskab mellem Ege og William. William er søn af hestehandleren Martin Krænge, som har en økonomisk klemme på sognefogeden. William repræsenterer "den onde" i fortællingen, og hermed er scenen sat!
En letlæselig roman med mange dialoger. Jeg valgte bogen af 'nød', men synes at Bjerregaard har skrevet en god historie om livet på landet for 70 år siden.
En roman om livet på landet i Jylland midt i 1950'erne. Der er dagligdag, normer og skikke, spænding og kærlighed.
Hovedpersonen Ege Bjerg er traktorfører. Ikke alle havde traktor på landet, det var endnu kun på større gårde, at der var råd og behov. Han er ung, dygtig og ambitiøs - og i romanen ham der repræsenterer "det gode". Han er ny i landsbyen, og oplever at det ikke er så nemt at blive accepteret af de andre unge.
Ege Bjerg bliver betaget af sognefogedens ene datter Else. Af samme årsag bliver der uvenskab mellem Ege og William. William er søn af hestehandleren Martin Krænge, som har en økonomisk klemme på sognefogeden. William repræsenterer "den onde" i fortællingen, og hermed er scenen sat!
En letlæselig roman med mange dialoger. Jeg valgte bogen af 'nød', men synes at Bjerregaard har skrevet en god historie om livet på landet for 70 år siden.
onsdag den 18. juli 2018
Ditte Menneskebarn
Martin Andersen Nexø: Ditte Menneskebarn, 9. samlede udgave, 1963. (Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag)
Ditte bliver født udenfor ægteskab, moderen Sørine vil ikke have noget med hende at gøre, så det bliver Dittes bedsteforældre Maren og Søren Mand, der agerer forældre for den lille.
Det er fattige folk, og Ditte lærer hurtigt hvordan man klarer sig med meget lidt. Da hun er 9 år, og dermed kan gøre nytte, ønsker moderen hende alligevel tilbage, og Ditte får nu nok at gøre med 3 halvsøskende og familiens husholdning. De små søskende elsker hende, for hun giver dem den kærlighed og omsorg, som de ikke får fra deres mor.
Efter konfirmationen kommer hun ud at tjene på en gård. Her bliver hun også udnyttet, for Ditte har et stort hjerte. Sønnen Karl på gården, som er et sølle menneske, der ikke formår at sætte sig op mod sin tyranniske mor, knytter sig til Ditte. Det ender med at hun bliver gravid, og bliver bortvist fra sin plads.
Ditte vil til København, ind i den store by hvor hun forestiller sig at mulighederne er mange, og hvor ingen kender til hendes baggrund. Her lærer hun dog hurtigt, at skellet mellem rig og fattig bestemt ikke er mindre end på landet, og her sætter menneskene også sig selv først. Ditte fortsætter med at tage sig af andre, dem der er endnu mindre bemidlet end hende selv, og dem der trænger til, at hun tager sig af dem.
Martin Andersen Nexø beretter om Dittes liv - fra før hendes fødsel, til hendes alt for tidlige død.
Samtidigt fortæller han om fattigdom, om udnyttelse af 'de gode' blandt menneskene. Selv de fattige snyder hinanden - det gælder hele tiden om overlevelse.
En roman der trods sit gammeldags sprog bliver ved at have en gyldighed. Jeg har glædet mig til at læse den, og den skuffede ikke!
Ditte bliver født udenfor ægteskab, moderen Sørine vil ikke have noget med hende at gøre, så det bliver Dittes bedsteforældre Maren og Søren Mand, der agerer forældre for den lille.
Det er fattige folk, og Ditte lærer hurtigt hvordan man klarer sig med meget lidt. Da hun er 9 år, og dermed kan gøre nytte, ønsker moderen hende alligevel tilbage, og Ditte får nu nok at gøre med 3 halvsøskende og familiens husholdning. De små søskende elsker hende, for hun giver dem den kærlighed og omsorg, som de ikke får fra deres mor.
Efter konfirmationen kommer hun ud at tjene på en gård. Her bliver hun også udnyttet, for Ditte har et stort hjerte. Sønnen Karl på gården, som er et sølle menneske, der ikke formår at sætte sig op mod sin tyranniske mor, knytter sig til Ditte. Det ender med at hun bliver gravid, og bliver bortvist fra sin plads.
Ditte vil til København, ind i den store by hvor hun forestiller sig at mulighederne er mange, og hvor ingen kender til hendes baggrund. Her lærer hun dog hurtigt, at skellet mellem rig og fattig bestemt ikke er mindre end på landet, og her sætter menneskene også sig selv først. Ditte fortsætter med at tage sig af andre, dem der er endnu mindre bemidlet end hende selv, og dem der trænger til, at hun tager sig af dem.
Martin Andersen Nexø beretter om Dittes liv - fra før hendes fødsel, til hendes alt for tidlige død.
Samtidigt fortæller han om fattigdom, om udnyttelse af 'de gode' blandt menneskene. Selv de fattige snyder hinanden - det gælder hele tiden om overlevelse.
En roman der trods sit gammeldags sprog bliver ved at have en gyldighed. Jeg har glædet mig til at læse den, og den skuffede ikke!
søndag den 8. juli 2018
Kun ét liv
En krimi af Sara Blædel: Kun ét liv, 2007, denne: 7. udg. 2010.
Den 3. selvstændige krimi i serien med kriminalassistent Louise Rick.
En ung kvinde med indvandrer baggrund findes dræbt, og man formoder at drabsmanden er at finde i familien.
Louise Rick, der har erfaring med etniske grupper, og netop har afsluttet en sag om æresdrab, udlånes til politiets Rejsehold.
De fysiske rammer er Holbæk by, hvor forfatteren er stedkendt.
Et par mord, detaljeret politiarbejde, opdagernes privat- og kærlighedsliv... Man fornemmer tv-serien Rejseholdet, som forbillede.
Sara Blædel roses i høje toner for sine krimier, men denne var altså ikke lige min 'kop te'. Jeg fandt personerne kunstige og sproget stift.
Den 3. selvstændige krimi i serien med kriminalassistent Louise Rick.
En ung kvinde med indvandrer baggrund findes dræbt, og man formoder at drabsmanden er at finde i familien.
Louise Rick, der har erfaring med etniske grupper, og netop har afsluttet en sag om æresdrab, udlånes til politiets Rejsehold.
De fysiske rammer er Holbæk by, hvor forfatteren er stedkendt.
Et par mord, detaljeret politiarbejde, opdagernes privat- og kærlighedsliv... Man fornemmer tv-serien Rejseholdet, som forbillede.
Sara Blædel roses i høje toner for sine krimier, men denne var altså ikke lige min 'kop te'. Jeg fandt personerne kunstige og sproget stift.
onsdag den 4. juli 2018
Åndernes labyrint
"Åndernes labyrint", Carlos Ruiz Zafon, 2018.
'De Glemte Bøgers Kirkegård' stadig spiller en stor rolle i Zafon's nyeste roman om familien Sempere, Fermin Romeo de Torres, David Martin, Julian Carax m.fl.
Bøgerne kan sagtens læses uafhængigt af hinanden, det er nye historier med nogle gennemgående personer og steder.
I denne er det Alicia Gris, der - udover Daniel Sempere og Fermin - der er hovedperson. Hun mistede sine forældre under den spanske borgerkrig i 1930'erne. Leandro Montalvo tager Alicia under vingerne, ikke for at være barmhjertig, men for at udnytte hende. Han er tilknyttet det hemmelige politi, og oplærer Alicia til hemmelig agent. Hun bliver den bedste indenfor sit felt, og sættes derfor på opgaven, da undervisningsministeren Mauricio Valls forsvinder.
Alt er som sædvanligt ikke hvad det ser ud til i Zafon's univers, og udover at forfølge sporet til den forsvundne minister, fortæller forfatteren også hemmeligheder om David Sempere's mor, Isabella.
Romanen er spændende, uforudsigelig, humoristisk. En verden af gloser, der giver fantastiske billeder på nethinden med litteraturen i centrum.
'De Glemte Bøgers Kirkegård' stadig spiller en stor rolle i Zafon's nyeste roman om familien Sempere, Fermin Romeo de Torres, David Martin, Julian Carax m.fl.
Bøgerne kan sagtens læses uafhængigt af hinanden, det er nye historier med nogle gennemgående personer og steder.
I denne er det Alicia Gris, der - udover Daniel Sempere og Fermin - der er hovedperson. Hun mistede sine forældre under den spanske borgerkrig i 1930'erne. Leandro Montalvo tager Alicia under vingerne, ikke for at være barmhjertig, men for at udnytte hende. Han er tilknyttet det hemmelige politi, og oplærer Alicia til hemmelig agent. Hun bliver den bedste indenfor sit felt, og sættes derfor på opgaven, da undervisningsministeren Mauricio Valls forsvinder.
Alt er som sædvanligt ikke hvad det ser ud til i Zafon's univers, og udover at forfølge sporet til den forsvundne minister, fortæller forfatteren også hemmeligheder om David Sempere's mor, Isabella.
Romanen er spændende, uforudsigelig, humoristisk. En verden af gloser, der giver fantastiske billeder på nethinden med litteraturen i centrum.
fredag den 29. juni 2018
Williams mor får en ny kæreste
Det er normalt ikke børnebøger, jeg læser, men det sker med mellemrum. I gruppen "Bogfolk søger Blogger" på Facebook så jeg Klaus Frederiksens opslag om sin - på det tidspunkt - kommende børnebog: Williams mor får en ny kæreste", og da jeg kan relatere 'delefamilie' til min egen familie, var jeg nysgerrig efter at se, hvordan forfatterens bud på en børnebog om emnet var.
Bogen er fra forlaget Mellemgaard og er fra 2018.
Williams forældre er skilt, og William og lillesøster Emma bor på skift ved mor og far.
En dag kommer der en ny person ind i børnenes liv: mor har fået en kæreste!
Sikkert en situation der forekommer i mange skilsmissefamilier, og med bogen sætter Klaus Frederiksen fokus på de mange spørgsmål og tanker, der popper op hos drengen William.
Samtidigt 'normaliserer' han de nye familiesammensætninger - det er ikke ualmindeligt at børn har flere 'forældre', flere hold 'bedsteforældre' mm. "Mon jeg også får gaver af den nye kærestes familie?", tænker William i forbindelse med sin fødselsdag. (s. 16)
En samtalebog, hvor børn kan få sat ord på de tanker og den uro der opstår, når de voksnes verden bliver for uforståelig.
Der er enkle tegninger, der følger teksten, som - tror jeg - gør det nemmere for barnet at sætte sin egen situation ind i historien.
En god bog jeg kan anbefale :-)
Bogen er fra forlaget Mellemgaard og er fra 2018.
Williams forældre er skilt, og William og lillesøster Emma bor på skift ved mor og far.
En dag kommer der en ny person ind i børnenes liv: mor har fået en kæreste!
Sikkert en situation der forekommer i mange skilsmissefamilier, og med bogen sætter Klaus Frederiksen fokus på de mange spørgsmål og tanker, der popper op hos drengen William.
Samtidigt 'normaliserer' han de nye familiesammensætninger - det er ikke ualmindeligt at børn har flere 'forældre', flere hold 'bedsteforældre' mm. "Mon jeg også får gaver af den nye kærestes familie?", tænker William i forbindelse med sin fødselsdag. (s. 16)
En samtalebog, hvor børn kan få sat ord på de tanker og den uro der opstår, når de voksnes verden bliver for uforståelig.
Der er enkle tegninger, der følger teksten, som - tror jeg - gør det nemmere for barnet at sætte sin egen situation ind i historien.
En god bog jeg kan anbefale :-)
fredag den 15. juni 2018
Rød mand/Sort mand
Kim Leine: Rød mand/Sort mand, 2018.
Efterfølgeren til Profeterne i Evighedsfjorden.
Et historisk view over kolonisationen af Grønland, men overvejende fiktion, som forfatteren selv understreger i sin efterskrift.
Året er 1728 og et skib med bl.a. 12 par frigivne tugthusfanger, der er viet til prostituerede kvinder, ankommer til Grønland efter en udfordrende overfart.
Missionæren Hans Egede er allerede i gang med at omvende sjæle, og har tilpasset sig klimaet og taget nogle af de indfødtes levevis vedrørende beklædning til sig.
Stedet hvor kolonien anlægges er fugtigt og koldt. De fleste af de nyankomne dør i de første år, der er mangel på brændstof og fødevarer. De får skørbug og andre sygdomme, og overlever ikke det anderledes - og barske - klima. Der er dog ikke mangel på brændevin, og der drikkes tæt...
Der er mange personer i romanen, og fortællerne skifter.
Den Røde, også kaldet Aappaluttoq, de indfødtes præst, åndemaneren, afleverer sin syge søn til Egede. Sønnen bliver rask, og Egede vil ikke returnere sønnen til sin far. Dermed bliver Den Røde og Egede ("Den Sorte") dødelige fjender.
Læseren hører historien fra Den Røde, fra Egede, fra Gertrud Rasch, Egedes hustru, fra kaptajnen på skibet, fra Den Rødes søn, Paapa (Også kaldet Frederik Christian), osv., osv.
Også kongen, Frederik d. 4., er fortæller, så de politiske overvejelser om en koloni på Grønland væves ind. Samtidigt med at mennesket Frederik beskrives.
Herrnhuterne ankommer senere (1732), og anlægger deres koloni. De finder dog et sted med et mere mildt og behageligt klima, og har et andet syn på kristendommen, omvendelse og dåb end missionæren praktiserer.
En fantastisk roman om religion, magt, civilisation kontra naturfolk, mennesker på godt og ondt i de rammer, de mere eller mindre er sat i.
Kim Leine fortæller sin historie, så man efterlades med mange tanker og med et ønske om at vide mere!
Efterfølgeren til Profeterne i Evighedsfjorden.
Et historisk view over kolonisationen af Grønland, men overvejende fiktion, som forfatteren selv understreger i sin efterskrift.
Året er 1728 og et skib med bl.a. 12 par frigivne tugthusfanger, der er viet til prostituerede kvinder, ankommer til Grønland efter en udfordrende overfart.
Missionæren Hans Egede er allerede i gang med at omvende sjæle, og har tilpasset sig klimaet og taget nogle af de indfødtes levevis vedrørende beklædning til sig.
Stedet hvor kolonien anlægges er fugtigt og koldt. De fleste af de nyankomne dør i de første år, der er mangel på brændstof og fødevarer. De får skørbug og andre sygdomme, og overlever ikke det anderledes - og barske - klima. Der er dog ikke mangel på brændevin, og der drikkes tæt...
Der er mange personer i romanen, og fortællerne skifter.
Den Røde, også kaldet Aappaluttoq, de indfødtes præst, åndemaneren, afleverer sin syge søn til Egede. Sønnen bliver rask, og Egede vil ikke returnere sønnen til sin far. Dermed bliver Den Røde og Egede ("Den Sorte") dødelige fjender.
Læseren hører historien fra Den Røde, fra Egede, fra Gertrud Rasch, Egedes hustru, fra kaptajnen på skibet, fra Den Rødes søn, Paapa (Også kaldet Frederik Christian), osv., osv.
Også kongen, Frederik d. 4., er fortæller, så de politiske overvejelser om en koloni på Grønland væves ind. Samtidigt med at mennesket Frederik beskrives.
Herrnhuterne ankommer senere (1732), og anlægger deres koloni. De finder dog et sted med et mere mildt og behageligt klima, og har et andet syn på kristendommen, omvendelse og dåb end missionæren praktiserer.
En fantastisk roman om religion, magt, civilisation kontra naturfolk, mennesker på godt og ondt i de rammer, de mere eller mindre er sat i.
Kim Leine fortæller sin historie, så man efterlades med mange tanker og med et ønske om at vide mere!
fredag den 1. juni 2018
Et forjættet land
Nr. 2 i Mari Jungsteds Gran Canaria serie: Et forjættet land, 2017 - på dansk i 2018.
En (slags) krimi med Sara Moberg og Kristian Wede som hovedpersoner. Hun er redaktør på en skandinavisk avis - Dag & Nat - og han er tidligere politimand, nu ansat ved det svensk/norske konsulat på Gran Canaria.
Emnet er turismen på de spanske øer. De indfødtes ønske om løsrivelse fra Spanien kontra den økonomiske gevinst, der er for nogle, via turismen.
Romanen skifter mellem fortid og nutid, hændelser tilbage fra sidst i 1950'erne, 1977 og 1987, som er årsag til voldsomme episoder i romanens nutid.
Opbygget på samme måde som seriens nr. 1 (En mørkere himmel), men den forekom ikke nær så spændende/interessant som denne.
Ud over selve plottet, hvorfor, hvem osv., er der digtet videre på hovedpersonernes privatliv. Og det er nok dér, jeg krummede mest tæer... Der er meget fyldstof, og jeg har ikke umiddelbart lyst til at læse en kommende treer, som det sidste kapitel lægger op til.
Ok som uforpligtende/ikke ræsonnerende læsning. Korte og nemme kapitler.
En (slags) krimi med Sara Moberg og Kristian Wede som hovedpersoner. Hun er redaktør på en skandinavisk avis - Dag & Nat - og han er tidligere politimand, nu ansat ved det svensk/norske konsulat på Gran Canaria.
Emnet er turismen på de spanske øer. De indfødtes ønske om løsrivelse fra Spanien kontra den økonomiske gevinst, der er for nogle, via turismen.
Romanen skifter mellem fortid og nutid, hændelser tilbage fra sidst i 1950'erne, 1977 og 1987, som er årsag til voldsomme episoder i romanens nutid.
Opbygget på samme måde som seriens nr. 1 (En mørkere himmel), men den forekom ikke nær så spændende/interessant som denne.
Ud over selve plottet, hvorfor, hvem osv., er der digtet videre på hovedpersonernes privatliv. Og det er nok dér, jeg krummede mest tæer... Der er meget fyldstof, og jeg har ikke umiddelbart lyst til at læse en kommende treer, som det sidste kapitel lægger op til.
Ok som uforpligtende/ikke ræsonnerende læsning. Korte og nemme kapitler.
fredag den 25. maj 2018
Hedebølge i august
Efter 'græsning' på det lokale bibliotek faldt jeg over: Hedebølge i august, en italiensk krimi af Andrea Camilleri fra 2006. Oversat til dansk i 2016. Åbenbart findes en serie med kriminalkommisær Salvo Montalbano som hovedperson.
Montalbano lejer et hus på foranledning af sin kæreste Livia. Hun har et vennepar, der skal bo i huset, og der er visse krav, der skal opfyldes.
Umiddelbart er det et fantastisk hus - super beliggenhed, fine faciliteter mv, men mystiske hændelser gør, at de opdager en hemmelighed ved huset.
I denne 'hemmelighed' kommer et lig tilsyne, og kommisæren kommer på job i en meget varm august ferie-måned.
Det er min første italienske krimi. Den var ok, da jeg havde vænnet mig til stilen.
Montalbanos private liv fylder ligeså meget som selve plottet, og med et glimt i øjet beskrives hans kvaler med det andet køn og det sted, han aldersmæssigt er i livet. (55 år!)
Slutningen faldt efter min mening noget til jorden, men jeg var underholdt undervejs.
Montalbano lejer et hus på foranledning af sin kæreste Livia. Hun har et vennepar, der skal bo i huset, og der er visse krav, der skal opfyldes.
Umiddelbart er det et fantastisk hus - super beliggenhed, fine faciliteter mv, men mystiske hændelser gør, at de opdager en hemmelighed ved huset.
I denne 'hemmelighed' kommer et lig tilsyne, og kommisæren kommer på job i en meget varm august ferie-måned.
Det er min første italienske krimi. Den var ok, da jeg havde vænnet mig til stilen.
Montalbanos private liv fylder ligeså meget som selve plottet, og med et glimt i øjet beskrives hans kvaler med det andet køn og det sted, han aldersmæssigt er i livet. (55 år!)
Slutningen faldt efter min mening noget til jorden, men jeg var underholdt undervejs.
Hvor kommer den grønne strøm fra?
Bjarne Larsen har skrevet endnu en bog i serien om detektiverne Jane og Simon: Hvor kommer den grønne strøm fra? (2018, forlaget Mellemgaard)
Simon er på vej hjem med skolebussen. Han hører 2 mænd snakke om "Grøn strøm"! Det sætter tankerne i gang hos Simon, for han vidste ikke at strøm kunne have en farve.
Sammen med kammeraten Jane - som er en meget klog pige - vil Simon på bedste detektivmanér løse opgaven om den farvede strøm.
Bogens tema er vindmøller, og egner sig godt til højtlæsningsbog for 5-7 årige videbegærlige børn. Der er meget at tale om, og de flotte illustrationer gør bogen levende. De mange dialoger gør det nemt at følge handlingen.
En hyggelig, sjov, lærerig børnebog.
(Eksemplar modtaget til anmeldelse)
Simon er på vej hjem med skolebussen. Han hører 2 mænd snakke om "Grøn strøm"! Det sætter tankerne i gang hos Simon, for han vidste ikke at strøm kunne have en farve.
Sammen med kammeraten Jane - som er en meget klog pige - vil Simon på bedste detektivmanér løse opgaven om den farvede strøm.
Bogens tema er vindmøller, og egner sig godt til højtlæsningsbog for 5-7 årige videbegærlige børn. Der er meget at tale om, og de flotte illustrationer gør bogen levende. De mange dialoger gør det nemt at følge handlingen.
En hyggelig, sjov, lærerig børnebog.
(Eksemplar modtaget til anmeldelse)
fredag den 18. maj 2018
Alt det lys vi ikke ser
En fantastisk roman!
"Alt det lys vi ikke ser", Anthony Doerr, 2014/2015..
To børn vokser op. I hver deres land og med hver deres baggrund. Årene er 1940-1945.
Pigen Marie-Laure er blind, hun bor med sin far, der arbejder på et museum i Paris, Frankrig.
Da tyskerne erobrer Paris, flygter de til fæstningsbyen Saint-Malo, hvor faderens granonkel bor.
Drengen Werner er forældreløs, han bor på et børnehjem sammen med sin søster Jutta i Tyskland.
Werner har særligt udviklede evner indenfor radioverdenen, han hverves til et eliteakademi for Hitlerjugend, og kommer til at hjælpe tyskerne med at opspore modstandsbevægelsens ulovlige sendere.
En spektakulær diamant, 'Flammernes hav', spiller en særlig rolle...
Kapitlerne i bogen skifter mellem de to børn. Det er meget korte kapitler, så man skal hele tiden lige ha' et kapitel mere:-)
Historien er fortalt, så man tror, at de fiktive karakterer er virkelige mennesker. Jeg var med dem, oplevede de gode stunder og de brutale øjeblikke. Jeg vil anbefale den til alle, der gider at høre på mig. Tak til Gyrite, der anbefalede mig at læse den:-)
"Alt det lys vi ikke ser", Anthony Doerr, 2014/2015..
To børn vokser op. I hver deres land og med hver deres baggrund. Årene er 1940-1945.
Pigen Marie-Laure er blind, hun bor med sin far, der arbejder på et museum i Paris, Frankrig.
Da tyskerne erobrer Paris, flygter de til fæstningsbyen Saint-Malo, hvor faderens granonkel bor.
Drengen Werner er forældreløs, han bor på et børnehjem sammen med sin søster Jutta i Tyskland.
Werner har særligt udviklede evner indenfor radioverdenen, han hverves til et eliteakademi for Hitlerjugend, og kommer til at hjælpe tyskerne med at opspore modstandsbevægelsens ulovlige sendere.
En spektakulær diamant, 'Flammernes hav', spiller en særlig rolle...
Kapitlerne i bogen skifter mellem de to børn. Det er meget korte kapitler, så man skal hele tiden lige ha' et kapitel mere:-)
Historien er fortalt, så man tror, at de fiktive karakterer er virkelige mennesker. Jeg var med dem, oplevede de gode stunder og de brutale øjeblikke. Jeg vil anbefale den til alle, der gider at høre på mig. Tak til Gyrite, der anbefalede mig at læse den:-)
søndag den 13. maj 2018
Gramhavet; Familiehemmeligheder 1
Erling Jepsen: Gramhavet; Familiehemmeligheder 1, 2016. (Mon der kommer en 2'er?)
Jeg vælger at kalde det en selvbiografi - det er de fleste af Jepsens romaner, men i denne er Erling = Erling.
Det er små fortællinger fra hans barndom og ungdom i en familie med en "psykisk" far.
Vi delte nerverne op i 4 kategorier:
Karruselli, den mildeste form, svarende til stress, noget der går over igen.
Nerfig, som et nervøst gemyt, sensitiv eller følsom.
Psykiske nerver, humørsvingninger - og den 4. kategori: psykisk! Den værste form, svarende til psykotisk. (s. 65)
Emner som selvmord, overlevelses strategier, våben og homoseksuelle bliver taget op og set på med sønderjyske briller.
Faster Didde og søster Sanne har også deres kapitler, og Erlings astma, som til sidst 'hjælper' ham på gymnasiet i Haderslev. Da er han 'nødt til' at flytte hjemmefra.
Erling Jepsen er en af yndlingsforfatterne. Han skriver så ligefremt, og humoristisk på trods af alvorlige og triste emner.
Jeg vælger at kalde det en selvbiografi - det er de fleste af Jepsens romaner, men i denne er Erling = Erling.
Det er små fortællinger fra hans barndom og ungdom i en familie med en "psykisk" far.
Vi delte nerverne op i 4 kategorier:
Karruselli, den mildeste form, svarende til stress, noget der går over igen.
Nerfig, som et nervøst gemyt, sensitiv eller følsom.
Psykiske nerver, humørsvingninger - og den 4. kategori: psykisk! Den værste form, svarende til psykotisk. (s. 65)
Emner som selvmord, overlevelses strategier, våben og homoseksuelle bliver taget op og set på med sønderjyske briller.
Faster Didde og søster Sanne har også deres kapitler, og Erlings astma, som til sidst 'hjælper' ham på gymnasiet i Haderslev. Da er han 'nødt til' at flytte hjemmefra.
Erling Jepsen er en af yndlingsforfatterne. Han skriver så ligefremt, og humoristisk på trods af alvorlige og triste emner.
fredag den 4. maj 2018
Jeg har set verden begynde
Carsten Jensen: Jeg har set verden begynde, 1. bogklubsudgave 1999.
Forfatteren fortæller om rejsen gennem Rusland, Kina, Cambodia, Vietnam og Hong Kong.
Som han skriver i forordet er det lande, der i de seneste år har været skueplads for voldsomme begivenheder og omvæltninger. (og romanen/rejseberetningen er fra sidst i 90'erne)
Der er derfor en del politiske og ideologiske overvejelser og synspunkter, men også Carsten Jensens personlige oplevelser med de mennesker, han kommer i kontakt med undervejs. Og det er den del af bogen, jeg har fundet mest interessant.
Den er købt brugt, da jeg kendte navnet Carsten Jensen fra "Vi, de druknede", og blev ret overrasket over, at denne var en ganske anden genre.
Forfatteren fortæller om rejsen gennem Rusland, Kina, Cambodia, Vietnam og Hong Kong.
Som han skriver i forordet er det lande, der i de seneste år har været skueplads for voldsomme begivenheder og omvæltninger. (og romanen/rejseberetningen er fra sidst i 90'erne)
Der er derfor en del politiske og ideologiske overvejelser og synspunkter, men også Carsten Jensens personlige oplevelser med de mennesker, han kommer i kontakt med undervejs. Og det er den del af bogen, jeg har fundet mest interessant.
Den er købt brugt, da jeg kendte navnet Carsten Jensen fra "Vi, de druknede", og blev ret overrasket over, at denne var en ganske anden genre.
En mørkere himmel
Når man læser en del bøger, så hænder det, at man ved en fejl/ufrivilligt får læst den samme bog 2 eller flere gange...
Sådan var det med denne "En mørkere himmel" af Mari Jungsted, 2016.
Men jeg huskede ikke hvem og hvordan - så da den første skuffelse havde lagt sig, læste jeg den igen.
En krimi, vel fortalt, troværdige personer.
Mari Jungstedt har skrevet en "2'er", dvs. nyt plot men de samme hovedpersoner. Den har jeg endnu ikke læst;-)
Sådan var det med denne "En mørkere himmel" af Mari Jungsted, 2016.
Men jeg huskede ikke hvem og hvordan - så da den første skuffelse havde lagt sig, læste jeg den igen.
En krimi, vel fortalt, troværdige personer.
Mari Jungstedt har skrevet en "2'er", dvs. nyt plot men de samme hovedpersoner. Den har jeg endnu ikke læst;-)
søndag den 22. april 2018
Anholt; Øens postale og trafikale udvikling fra 1785-2017
Maria von der Maase Rockwell Bendtsen og Mogens Pilemand Ottesen: Anholt; Øens postale og trafikale udvikling fra 1785-2017, 2017.
Købt i Lokalbrugsen Anholt 31. december 2017 - signeret af den ene af forfatterne. (Maria von der Maase...)
Anholts historie fra middelalderen, ejerskab og de vigtige fyrtårn gennem tiderne.
Som titlen fortæller er fokus på 'den postale og trafikale udvikling'. Anholt ligger meget isoleret fra fastlandet ude midt i Kattegat. Derfor har postgangen - og i det hele taget fragt til og fra øen - altid været en udfordring. Alle skibene er beskrevet, og menneskene der har besejlet dem.
Fyrtårnene på øen er ligeledes beskrevet, vigtigheden af dem, og de ansatte gennem tiderne, der har haft hvervet med at passe fyrene. De mange skibsforlis - og redningsaktioner - er beskrevet.
Også historier om bygning af havnen, oprettelse af redningsstationen, anlæg af asfaltvejene, etablering af elektricitets- og vandværket, Radarstationen mv. er fortalt.
Anholt blev besat af England i 1809, og er en vigtig del af øens historie. Også påvirkningen af 2. verdenskrig med tyskere på Anholt og modstandsbevægelsen bliver fortalt.
Hårde isvintre og dårligt vejr er en betydende faktor for øen. Når skibe ikke kan komme til og fra Anholt, er det en udfordring for beboerne. Da flyvemaskinerne blev opfundet, var det derfor en stor hjælp at kunne flyve til øen, og anlæg af landingsbane(r) er selvfølgelig også med i bogen.
Poststempler, placering af posthuse og ansatte postbud er nævnt.
Kendte på besøg på Anholt.
Slægten Rostgaard von der Maase's betydning for anholterne.
Fredning af Ørkenen.
Ambulanceflyvning.
Satankulten i 1973.
Og dengang vejnavne og husnumre blev indført... osv., osv.
Så mange oplysninger om en speciel ø i Danmark, som mange danskere ikke kender.
Købt i Lokalbrugsen Anholt 31. december 2017 - signeret af den ene af forfatterne. (Maria von der Maase...)
Anholts historie fra middelalderen, ejerskab og de vigtige fyrtårn gennem tiderne.
Som titlen fortæller er fokus på 'den postale og trafikale udvikling'. Anholt ligger meget isoleret fra fastlandet ude midt i Kattegat. Derfor har postgangen - og i det hele taget fragt til og fra øen - altid været en udfordring. Alle skibene er beskrevet, og menneskene der har besejlet dem.
Fyrtårnene på øen er ligeledes beskrevet, vigtigheden af dem, og de ansatte gennem tiderne, der har haft hvervet med at passe fyrene. De mange skibsforlis - og redningsaktioner - er beskrevet.
Også historier om bygning af havnen, oprettelse af redningsstationen, anlæg af asfaltvejene, etablering af elektricitets- og vandværket, Radarstationen mv. er fortalt.
Anholt blev besat af England i 1809, og er en vigtig del af øens historie. Også påvirkningen af 2. verdenskrig med tyskere på Anholt og modstandsbevægelsen bliver fortalt.
Hårde isvintre og dårligt vejr er en betydende faktor for øen. Når skibe ikke kan komme til og fra Anholt, er det en udfordring for beboerne. Da flyvemaskinerne blev opfundet, var det derfor en stor hjælp at kunne flyve til øen, og anlæg af landingsbane(r) er selvfølgelig også med i bogen.
Poststempler, placering af posthuse og ansatte postbud er nævnt.
Kendte på besøg på Anholt.
Slægten Rostgaard von der Maase's betydning for anholterne.
Fredning af Ørkenen.
Ambulanceflyvning.
Satankulten i 1973.
Og dengang vejnavne og husnumre blev indført... osv., osv.
Så mange oplysninger om en speciel ø i Danmark, som mange danskere ikke kender.
onsdag den 28. marts 2018
Læsekredsen
En "feel-good" roman af Elizabeth Noble: "Læsekredsen". På dansk i 2009. Original titel The Reading Group, fra 2003.
Citat af Margaret Atwood: Det egentlige, underliggende tema i enhver læsekreds' diskussioner er medlemmerne selv. Egentligt essensen i bogens handling!
5 kvinder har fundet sammen i en læsekreds. De mødes 1 gang om måneden, og skiftes til at vælge en bog, de alle skal læse.
Medlemmernes egne historier/liv væves ind i hinanden på bedste Maeve Binchy vis.
Der er mange alvorlige og tunge emner, der berøres: barnløshed, utroskab, demens for at nævne nogle.
En ok roman - men en smule forudsigelig og kedelig. Og samtidig lidt svær at lægge fra sig;-)
Maeve Binchy poppede flere gange op i baghovedet, både konceptet og skrivestilen.
Citat af Margaret Atwood: Det egentlige, underliggende tema i enhver læsekreds' diskussioner er medlemmerne selv. Egentligt essensen i bogens handling!
5 kvinder har fundet sammen i en læsekreds. De mødes 1 gang om måneden, og skiftes til at vælge en bog, de alle skal læse.
Medlemmernes egne historier/liv væves ind i hinanden på bedste Maeve Binchy vis.
Der er mange alvorlige og tunge emner, der berøres: barnløshed, utroskab, demens for at nævne nogle.
En ok roman - men en smule forudsigelig og kedelig. Og samtidig lidt svær at lægge fra sig;-)
Maeve Binchy poppede flere gange op i baghovedet, både konceptet og skrivestilen.
tirsdag den 20. marts 2018
Det grønlandske eventyr.
Det grønlandske eventyr; Skønhed, stilhed og iskold ødemark, 2006.
Fra kolofonen: Bogen udspringer af tv-programmerne Danmark Ekspeditionen og er blevet til efter idé af tilrettelægger Søren Lindbjerg.
Mere Grønland! Efter at have læst Vi kommer hjem igen! kikkede jeg på det lokale bibliotek efter mere om Danmark Ekspeditionen. Der var kun denne, som er Danmarks Radio (DR), der med et tv-hold har rejst samme rute som Mylius-Erichsen og Danmark Ekspeditionen i 1906-08 i Nordøstgrønland.
Bogen består af 8 bidrag fra 7 af deltagerne.
Om forberedelser før en rejse i den barske natur, om Indlandsisens bevægelser, om at filme fra en pagojet, om at lave tv under ekstreme forhold, et tilbageblik på Danmark Ekspeditionen i 1906, om Sirius patruljen og til sidst et "farvel", da ekspeditionen nåede målet Station Nord og dermed sluttede.
En masse flotte fotos, men ikke så meget om selve ekspeditionen, mere generelt om Nordøstgrønland.
Fra kolofonen: Bogen udspringer af tv-programmerne Danmark Ekspeditionen og er blevet til efter idé af tilrettelægger Søren Lindbjerg.
Mere Grønland! Efter at have læst Vi kommer hjem igen! kikkede jeg på det lokale bibliotek efter mere om Danmark Ekspeditionen. Der var kun denne, som er Danmarks Radio (DR), der med et tv-hold har rejst samme rute som Mylius-Erichsen og Danmark Ekspeditionen i 1906-08 i Nordøstgrønland.
Bogen består af 8 bidrag fra 7 af deltagerne.
Om forberedelser før en rejse i den barske natur, om Indlandsisens bevægelser, om at filme fra en pagojet, om at lave tv under ekstreme forhold, et tilbageblik på Danmark Ekspeditionen i 1906, om Sirius patruljen og til sidst et "farvel", da ekspeditionen nåede målet Station Nord og dermed sluttede.
En masse flotte fotos, men ikke så meget om selve ekspeditionen, mere generelt om Nordøstgrønland.
søndag den 18. marts 2018
Vi kommer hjem igen!
Vi kommer hjem igen! - Dagligliv og drama - Danmark-Ekspeditionen til Nordøstgrønland 1906-08.
Søren Frandsen og Mette Karlsson, 2015.
En fantastisk beretning om Danmark-Ekspeditionen i 1906-08, hvor 28 mand sejlede til Nordøstgrønland for at udforske flora og fauna, og for at kortlægge resten af den store ø.
Der var bl.a. to malere med: Achton Friis og Aage Bertelsen, og det er de to kunstneres dagbøger og private breve, der danner udgangspunkt for bogen.
Ekspeditionens leder var Mylius-Erichsen. Han var journalist og kendte til mediernes betydning, når der skulle skaffes sponsorater og støtter til sådan en ekspedition. Den store mediebevågenhed betyder også, at der findes meget materiale om ekspeditionen.
Udover Friis og Bertelsens dagbøger er der fotos af malerier, fotografier og notitser fra aviserne. Der er lister over alt det, der skulle fragtes med til Grønland: malergrej, proviant, fotografiapparater, div. glasplader og væsker til fremkaldelse af fotos, petroleum, slædehunde osv., osv.
Netop dagliglivet er en fremtrædende del af bogen. Hvordan var det, at være så afskåret fra civilisationen, tæt sammen med 27 mennesker? I vinterhalvåret var der tusmørke døgnet rundt, der var snestorme, der tvang dem til at opholde sig på skibet under de trange og primitive forhold. Mylius-Erichsen havde en vision. Han mente, at der skulle være lighed mellem deltagerne; alle skulle have samme løn, alle skulle bo og spise sammen. "Den demokratiske ekspedition" blev den kaldt. (s. 321) De uundgåelige sammenstød er også beskrevet i Vi kommer hjem igen!
Det var dog ikke alle, der kom hjem igen. Slædehold 1 med Mylius-Erichsen, Høeg Hagen og Jørgen Brønlund kom ikke tilbage fra turen langt mod nord. Jørgen Brønlunds lig blev fundet ved et af de mange depoter, men ligene af de to andre blev aldrig fundet.
Efterfølgende har der været flere ekspeditioner, der har ledt efter dem, men uden held. Det er også med i denne omfattende fortælling.
En både fysisk og indholdsmæssigt 'stor' bog. Har man den mindste interesse i Grønland, så er den hermed anbefalet.
Jeg har lånt "Det grønlandske eventyr; Skønhed, stilhed og iskold ødemark" fra DR's ekspedition i 2006, der blev til 5 tv-programmer. Det er spændende at læse om mennesker de samme steder på Grønland 100 år efter.
Søren Frandsen og Mette Karlsson, 2015.
En fantastisk beretning om Danmark-Ekspeditionen i 1906-08, hvor 28 mand sejlede til Nordøstgrønland for at udforske flora og fauna, og for at kortlægge resten af den store ø.
Der var bl.a. to malere med: Achton Friis og Aage Bertelsen, og det er de to kunstneres dagbøger og private breve, der danner udgangspunkt for bogen.
Ekspeditionens leder var Mylius-Erichsen. Han var journalist og kendte til mediernes betydning, når der skulle skaffes sponsorater og støtter til sådan en ekspedition. Den store mediebevågenhed betyder også, at der findes meget materiale om ekspeditionen.
Udover Friis og Bertelsens dagbøger er der fotos af malerier, fotografier og notitser fra aviserne. Der er lister over alt det, der skulle fragtes med til Grønland: malergrej, proviant, fotografiapparater, div. glasplader og væsker til fremkaldelse af fotos, petroleum, slædehunde osv., osv.
Netop dagliglivet er en fremtrædende del af bogen. Hvordan var det, at være så afskåret fra civilisationen, tæt sammen med 27 mennesker? I vinterhalvåret var der tusmørke døgnet rundt, der var snestorme, der tvang dem til at opholde sig på skibet under de trange og primitive forhold. Mylius-Erichsen havde en vision. Han mente, at der skulle være lighed mellem deltagerne; alle skulle have samme løn, alle skulle bo og spise sammen. "Den demokratiske ekspedition" blev den kaldt. (s. 321) De uundgåelige sammenstød er også beskrevet i Vi kommer hjem igen!
Det var dog ikke alle, der kom hjem igen. Slædehold 1 med Mylius-Erichsen, Høeg Hagen og Jørgen Brønlund kom ikke tilbage fra turen langt mod nord. Jørgen Brønlunds lig blev fundet ved et af de mange depoter, men ligene af de to andre blev aldrig fundet.
Efterfølgende har der været flere ekspeditioner, der har ledt efter dem, men uden held. Det er også med i denne omfattende fortælling.
En både fysisk og indholdsmæssigt 'stor' bog. Har man den mindste interesse i Grønland, så er den hermed anbefalet.
Jeg har lånt "Det grønlandske eventyr; Skønhed, stilhed og iskold ødemark" fra DR's ekspedition i 2006, der blev til 5 tv-programmer. Det er spændende at læse om mennesker de samme steder på Grønland 100 år efter.
fredag den 9. marts 2018
Helt mørkt, intet lys
En novellesamling af Stephen King: Helt mørkt, intet lys. På dansk i 2017.
1922: En mand slår sin kone ihjel - og angrer bittert! Uden at afsløre noget, så er der en hel del rotter indblandet...
Den store chauffør: Forfatteren Tessa Jean møder den rare chauffør, da hun efter et foredrag er på vej hjem og hendes bil punkterer. Han ser venlig og hjælpsom ud, men er det ikke... Efter en voldsom oplevelse, hvor hun overlever, opdager Tessa en ny side af sig selv.
En rimelig forlængelse: Streeter er døende. På en køretur stopper han op ved en vejbod, og her "køber" han "livs-forlængelse". Prisen er "at skabe balance; De må flytte vægten.. de skal gøre noget beskidt mod en eller anden, hvis skidtet skal løftes fra deres egne skuldre" (s. 346)
Noget forskydes i universet - Streeters liv ændres efter handlen.
Et godt ægteskab: Hvor godt kender man sin partner efter 27 års ægteskab? Det spørger King om i den sidste novelle. Tilfældet vil, at Darcy en dag opdager sin mands hemmelighed - og hun er nødt til at gøre noget! Hans handlinger vil falde tilbage på hende, hvis det bliver opdaget. For hvordan kunne hun være uvidende om hans inderste væsen??
Bagerst i bogen fortæller Stephen King om baggrunden for historierne.
1922: En mand slår sin kone ihjel - og angrer bittert! Uden at afsløre noget, så er der en hel del rotter indblandet...
Den store chauffør: Forfatteren Tessa Jean møder den rare chauffør, da hun efter et foredrag er på vej hjem og hendes bil punkterer. Han ser venlig og hjælpsom ud, men er det ikke... Efter en voldsom oplevelse, hvor hun overlever, opdager Tessa en ny side af sig selv.
En rimelig forlængelse: Streeter er døende. På en køretur stopper han op ved en vejbod, og her "køber" han "livs-forlængelse". Prisen er "at skabe balance; De må flytte vægten.. de skal gøre noget beskidt mod en eller anden, hvis skidtet skal løftes fra deres egne skuldre" (s. 346)
Noget forskydes i universet - Streeters liv ændres efter handlen.
Et godt ægteskab: Hvor godt kender man sin partner efter 27 års ægteskab? Det spørger King om i den sidste novelle. Tilfældet vil, at Darcy en dag opdager sin mands hemmelighed - og hun er nødt til at gøre noget! Hans handlinger vil falde tilbage på hende, hvis det bliver opdaget. For hvordan kunne hun være uvidende om hans inderste væsen??
Bagerst i bogen fortæller Stephen King om baggrunden for historierne.
fredag den 16. februar 2018
Niceville
"Niceville" af Kathryn Stockett, 2009. Mit eksemplar er købt i genbrug, 2. danske udg., 5. oplag, 2013.
Historien foregår i 1962-1964 i Jackson, Mississippi. Der er skarp adskillelse mellem sorte/farvede og hvide mennesker. De farvede tjener de hvide, de regnes for en slags 2. rangs mennesker.
En af hovedpersonerne er Skeeter, en hvid kvinde. Hun har også haft en sort barnepige, men da hun vender hjem fra universitetet, 'opdager' hun skævheden i forholdet mellem sort og hvid.
Hun vil skrive en bog om de sorte tjenestepigers hverdag, det er et risikabelt projekt for alle implicerede.
Aibileen er den overordnede fortæller af historien. Hun har tjent de hvide hele sit liv, passet deres børn, som ser Aibileen som deres rigtige mor.
Aibileens veninde Minny er gift med Leroy, som drikker og banker Minny. Kapitlerne skifter mellem fortællerne Skeeter, Aibileen og Minny, så læseren får flere nuancer af forholdene mellem hvid og sort set med kvindernes øjne.
Forfatteren har skrevet 'egne ord' sidst i bogen, og bl.a. et citat fra Howel Raines' Pulitzer-prisvindende artikel "Grady's Gift":
Der er ikke noget vanskeligere emne for en forfatter fra Syden end hengivenhed mellem en sort person og en hvid i raceadskillelsens ulige verden. For den uærlighed, som samfundet bygger på, gør alle følelser suspekte, gør det umuligt at vide, om det, der opstod mellem to mennesker, var oprigtige følelser, medynk eller pragmatisme. (side 407)
Romanen er filmatiseret, og som det ofte er tilfældet, så overgår romanen filmen.
Historien foregår i 1962-1964 i Jackson, Mississippi. Der er skarp adskillelse mellem sorte/farvede og hvide mennesker. De farvede tjener de hvide, de regnes for en slags 2. rangs mennesker.
En af hovedpersonerne er Skeeter, en hvid kvinde. Hun har også haft en sort barnepige, men da hun vender hjem fra universitetet, 'opdager' hun skævheden i forholdet mellem sort og hvid.
Hun vil skrive en bog om de sorte tjenestepigers hverdag, det er et risikabelt projekt for alle implicerede.
Aibileen er den overordnede fortæller af historien. Hun har tjent de hvide hele sit liv, passet deres børn, som ser Aibileen som deres rigtige mor.
Aibileens veninde Minny er gift med Leroy, som drikker og banker Minny. Kapitlerne skifter mellem fortællerne Skeeter, Aibileen og Minny, så læseren får flere nuancer af forholdene mellem hvid og sort set med kvindernes øjne.
Forfatteren har skrevet 'egne ord' sidst i bogen, og bl.a. et citat fra Howel Raines' Pulitzer-prisvindende artikel "Grady's Gift":
Der er ikke noget vanskeligere emne for en forfatter fra Syden end hengivenhed mellem en sort person og en hvid i raceadskillelsens ulige verden. For den uærlighed, som samfundet bygger på, gør alle følelser suspekte, gør det umuligt at vide, om det, der opstod mellem to mennesker, var oprigtige følelser, medynk eller pragmatisme. (side 407)
Romanen er filmatiseret, og som det ofte er tilfældet, så overgår romanen filmen.
Glemmebogen
En ganske særlig bog - for mig i hvert fald, og også for de andre medlemmer af familien Sørensen, er jeg sikker på.
Min eks. svigerfar Leo Sørensen har skrevet "Glemmebogen". Han begyndte at nedskrive familiens historie, som hans far og farfar havde fortalt om, i 1993. Og fortsatte så med sine egne fortællinger.
I 2014 fik Leos søn renskrevet - og let redigeret - bogen, og sørgede for, at den blev til en 'rigtig' bog. Et ganske lille oplag, kun beregnet til familiemedlemmer. Jeg meldte mig ud af familien i 1990, men har heldigvis stadig kontakt til mine eks. svigerforældre. Jeg følte det som et skulderklap at få et eksemplar!
Det var en fattig familie. De boede i Gershøj, en lille by ved Roskilde fjord.
Historien starter med tip-tip oldefaderens fødsel i 1785. I det 1. kapitel, "Den gamle tid", fortæller han om generationerne fra 1785-1932. Det er en barsk tid med hårdt arbejde, hierarkiet i de små samfund med Herremænd, bønder, karle og piger og andet godtfolk.
Det var svært at bryde mønsteret i den familie, man var født ind i.
Fra 1932, da Leo selv kommer til verden, er det hans egne erindringer.
Barndommen, ungdommen, soldatertiden, ægteskab, børn, arbejdslivet og ikke mindst fiskeriet, som altid har fyldt meget.
Leo har altid været glad for at fortælle en historie, og hans 'skriverier' er i samme stil, som når han fortalte. Det er en bog, der betyder alverden for mig, og som vil blive genlæst.
Tak Leo Sørensen:-)
Min eks. svigerfar Leo Sørensen har skrevet "Glemmebogen". Han begyndte at nedskrive familiens historie, som hans far og farfar havde fortalt om, i 1993. Og fortsatte så med sine egne fortællinger.
I 2014 fik Leos søn renskrevet - og let redigeret - bogen, og sørgede for, at den blev til en 'rigtig' bog. Et ganske lille oplag, kun beregnet til familiemedlemmer. Jeg meldte mig ud af familien i 1990, men har heldigvis stadig kontakt til mine eks. svigerforældre. Jeg følte det som et skulderklap at få et eksemplar!
Det var en fattig familie. De boede i Gershøj, en lille by ved Roskilde fjord.
Historien starter med tip-tip oldefaderens fødsel i 1785. I det 1. kapitel, "Den gamle tid", fortæller han om generationerne fra 1785-1932. Det er en barsk tid med hårdt arbejde, hierarkiet i de små samfund med Herremænd, bønder, karle og piger og andet godtfolk.
Det var svært at bryde mønsteret i den familie, man var født ind i.
Fra 1932, da Leo selv kommer til verden, er det hans egne erindringer.
Barndommen, ungdommen, soldatertiden, ægteskab, børn, arbejdslivet og ikke mindst fiskeriet, som altid har fyldt meget.
Leo har altid været glad for at fortælle en historie, og hans 'skriverier' er i samme stil, som når han fortalte. Det er en bog, der betyder alverden for mig, og som vil blive genlæst.
Tak Leo Sørensen:-)
søndag den 4. februar 2018
Helvedes flammer
En af Dean Koontz ældre romaner: Helvedes flammer, 1987, købt i genbrugsbutik.
Skuffende - men det kunne jeg måske have sagt mig selv...
Utroværdig, klichéfyldt, 'pap-figurer', gentagelser, overflødige detaljer...
Historien handler om genforskning, der går helt galt. En intelligent, men meget ubehagelig mand, bliver dræbt i en bilulykke, men genopstår - som monster. Han jager sin (meget smukke helt igennem vidunderlige) forhenværende hustru, da han mener, at hun er skyld i ulykken. Hun får hjælp af sin nye kæreste, en tilsyneladende fredelig ejendomsmægler. Et par politifolk med en rørstrømsk egenfortælling og en vicedirektør for forsvarets sikkerhedstjeneste med sadistiske og pædofile tilbøjeligheder fuldender denne 400 sider lange kedelige bog.
Og hvorfor læste jeg den så? Tja, nu var jeg jo startet, og nogle af siderne blev også skimmet hurtigt igennem;-)
Lærestregen må være at skrivestilen især indenfor thriller og gyser genren er blevet mere sofistikeret i nyere tid.
Skuffende - men det kunne jeg måske have sagt mig selv...
Utroværdig, klichéfyldt, 'pap-figurer', gentagelser, overflødige detaljer...
Historien handler om genforskning, der går helt galt. En intelligent, men meget ubehagelig mand, bliver dræbt i en bilulykke, men genopstår - som monster. Han jager sin (meget smukke helt igennem vidunderlige) forhenværende hustru, da han mener, at hun er skyld i ulykken. Hun får hjælp af sin nye kæreste, en tilsyneladende fredelig ejendomsmægler. Et par politifolk med en rørstrømsk egenfortælling og en vicedirektør for forsvarets sikkerhedstjeneste med sadistiske og pædofile tilbøjeligheder fuldender denne 400 sider lange kedelige bog.
Og hvorfor læste jeg den så? Tja, nu var jeg jo startet, og nogle af siderne blev også skimmet hurtigt igennem;-)
Lærestregen må være at skrivestilen især indenfor thriller og gyser genren er blevet mere sofistikeret i nyere tid.
lørdag den 27. januar 2018
Min mosters migræne eller Hvordan jeg blev kvinde
Hanne-Vibeke Holst: Min mosters migræne eller Hvordan jeg blev kvinde, 1999.
(Min 2. udg. 2000, købt i genbrugsforretning)
En slags biografi med indflettede skarpe holdninger og meninger om kvinders integritet - at kvinder skal have 'lov' til at forblive tro mod dem selv, og ikke partout indordne sig i mændenes univers.
Det er ikke en rødstrømpe, der skriver, men en kvinde der ser sig selv - og andre kvinder - blive kuet og frataget det 'jeg' ethvert menneske er i besiddelse af.
H-V Holst interviewer sin 95 årige mormor i starten af bogen. Mormor har levet sit liv med mand, børn og børnebørn, men måtte tilsidesætte sig selv, for at få enderne til at nå sammen. Hendes drømme og meninger var der ikke plads til.
Også H.-V.'s mor, som ellers opnåede berømmelse i sit forfatterskab, levede i sit ægteskab på ægtemandens præmisser. (Indtil hun lod sig skille)
H.-V. Holst vil for alt i verden ikke lade sig kue på samme vis. Hun fortæller om sin barndom, ungdom, karrieren, kærester, mand og børn. Mændene er ikke, som de er af ond vilje, men fordi de også er underlagt de roller, som mænd og kvinder har haft i årtusinder.
Forfatteren kæmper lige så meget med sig selv som mod omverdenen - for det er ikke nemt at gå mod strømmen, at sætte sig ud over konventionerne.
Bogen er fortalt med humor og (selv)ironi, og er meget tankevækkende. Flere episoder og tankerækker kunne jeg nikke genkendende til.
(Min 2. udg. 2000, købt i genbrugsforretning)
En slags biografi med indflettede skarpe holdninger og meninger om kvinders integritet - at kvinder skal have 'lov' til at forblive tro mod dem selv, og ikke partout indordne sig i mændenes univers.
Det er ikke en rødstrømpe, der skriver, men en kvinde der ser sig selv - og andre kvinder - blive kuet og frataget det 'jeg' ethvert menneske er i besiddelse af.
H-V Holst interviewer sin 95 årige mormor i starten af bogen. Mormor har levet sit liv med mand, børn og børnebørn, men måtte tilsidesætte sig selv, for at få enderne til at nå sammen. Hendes drømme og meninger var der ikke plads til.
Også H.-V.'s mor, som ellers opnåede berømmelse i sit forfatterskab, levede i sit ægteskab på ægtemandens præmisser. (Indtil hun lod sig skille)
H.-V. Holst vil for alt i verden ikke lade sig kue på samme vis. Hun fortæller om sin barndom, ungdom, karrieren, kærester, mand og børn. Mændene er ikke, som de er af ond vilje, men fordi de også er underlagt de roller, som mænd og kvinder har haft i årtusinder.
Forfatteren kæmper lige så meget med sig selv som mod omverdenen - for det er ikke nemt at gå mod strømmen, at sætte sig ud over konventionerne.
Bogen er fortalt med humor og (selv)ironi, og er meget tankevækkende. Flere episoder og tankerækker kunne jeg nikke genkendende til.
lørdag den 13. januar 2018
Marianne
Hans Martin: Marianne, 1959.
Romanen starter i 1917, Marianne Duren er 17 år, og bor på herresædet Hooghen Hof i en lille købstad i Holland. Hendes familie består af forældrene, storebroderen Nico og oldemor Louise Duren.
1. verdenskrig mærkes også i det neutrale Holland, og familiens økonomi skranter. Faderen er en svag mand. Han er direktør - som sin far og farfar - i en bank, og da han 'låner' fra kundernes konti, og ikke kan betale tilbage, ender han med at gå bankerot, og familien må sælge det store hus.
Det er en bog hjemmefra, jeg har læst den mange gange og holder meget af den.
Hans Martin beskriver Mariannes opvækst og personlighed på en medlevende måde.
Hun er et menneske, der vil det gode. Hendes fars bedrageri og forældrenes kærlighedsløse ægteskab påvirker hendes udvikling, gør hende stærk og uafhængig, men gør hende også bange for kærligheden og for livet.
Man følger Marianne til 1958, hvor hun er 57 år.
Romanen starter i 1917, Marianne Duren er 17 år, og bor på herresædet Hooghen Hof i en lille købstad i Holland. Hendes familie består af forældrene, storebroderen Nico og oldemor Louise Duren.
1. verdenskrig mærkes også i det neutrale Holland, og familiens økonomi skranter. Faderen er en svag mand. Han er direktør - som sin far og farfar - i en bank, og da han 'låner' fra kundernes konti, og ikke kan betale tilbage, ender han med at gå bankerot, og familien må sælge det store hus.
Det er en bog hjemmefra, jeg har læst den mange gange og holder meget af den.
Hans Martin beskriver Mariannes opvækst og personlighed på en medlevende måde.
Hun er et menneske, der vil det gode. Hendes fars bedrageri og forældrenes kærlighedsløse ægteskab påvirker hendes udvikling, gør hende stærk og uafhængig, men gør hende også bange for kærligheden og for livet.
Man følger Marianne til 1958, hvor hun er 57 år.
tirsdag den 2. januar 2018
Dronning Grågylden
Dronning Grågylden af Moa Martinson, 1980. (Originaludgaven Drottning Grågyllen er fra 1937.)
I romanen følger man bl.a. nogle af børnene fra et soldaterlod. Det er fattige folk, hvor faderen er soldat, og familien har derfor fået et hus og et stykke jord - et 'lod' - som en del af lønnen. Der kommer et nyt barn hvert år, og de ældste børn er nødt til at komme ud at tjene andre mennesker for at få føden og lidt penge.
Hos Fia på Stena er der lidt mere styr på økonomien og børnefødslerne, for her har far-soldat forladt kone og børn til fordel for en anden kvinde. Fia får en særlig tilladelse til at beholde 'loddet'.
Mathilde er en frøken fra en faldefærdig gård, Falla. Der bor hun med sin småtossede far, og hun er ene om at holde sammen på husholdningen.
Man møder flere personer i romanen, men Klara fra familien Lord på soldaterloddet, Anna som er datter af Fia på Stena og Mathilde på Falla er de 3 personer, der er i fokus.
I det lille svenske samfund for flere hundrede år siden lever menneskene skarpt adskilt. De fattige forbliver fattige, og dem der er højst på strå forbliver finere, selvom pengene bliver små.
Romanen er lidt langtrukken til tider, mest der hvor Moa Martinson går i helikopterperspektiv. Jeg er mest til beskrivelser af menneskene, deres tanker og følelser.
I romanen følger man bl.a. nogle af børnene fra et soldaterlod. Det er fattige folk, hvor faderen er soldat, og familien har derfor fået et hus og et stykke jord - et 'lod' - som en del af lønnen. Der kommer et nyt barn hvert år, og de ældste børn er nødt til at komme ud at tjene andre mennesker for at få føden og lidt penge.
Hos Fia på Stena er der lidt mere styr på økonomien og børnefødslerne, for her har far-soldat forladt kone og børn til fordel for en anden kvinde. Fia får en særlig tilladelse til at beholde 'loddet'.
Mathilde er en frøken fra en faldefærdig gård, Falla. Der bor hun med sin småtossede far, og hun er ene om at holde sammen på husholdningen.
Man møder flere personer i romanen, men Klara fra familien Lord på soldaterloddet, Anna som er datter af Fia på Stena og Mathilde på Falla er de 3 personer, der er i fokus.
I det lille svenske samfund for flere hundrede år siden lever menneskene skarpt adskilt. De fattige forbliver fattige, og dem der er højst på strå forbliver finere, selvom pengene bliver små.
Romanen er lidt langtrukken til tider, mest der hvor Moa Martinson går i helikopterperspektiv. Jeg er mest til beskrivelser af menneskene, deres tanker og følelser.
Pigen i cementblanderen
Svend Åge Madsen: Pigen i cementblanderen, 2013.
8 selvstændige historier, dog med mere eller mindre sammenhæng mellem fortællingerne - især personerne.
Svend Åge Madsen kan fortælle om de særeste hændelser, og få det til at virke troværdigt.
F.eks. i Dr. Zakæus' venstre hånd, hvor hovedpersonens venstre hånd stikker en kniv i sin kones bryst, den højre hånd forsøger at overmande den venstre, men lykkes ikke. Derfor er kun den venstre hånd i 'husarrest'...
I Anica & Sophus foregår der en brevveksling på tværs af tiden via et ormehul...
En roman om kvantemekanik - mennesker reduceret til atomer. Dermed er tidsrejser og kloner en virkelighed i Pigen i cementblanderen.
Fantasi med etiske overvejelser - hvad sker der, hvis man kan være to steder på én gang?
Det er ikke den bedste Svend Åge Madsen roman efter min mening. Men der er et eller andet, der fanger. Sproget er eminent.
8 selvstændige historier, dog med mere eller mindre sammenhæng mellem fortællingerne - især personerne.
Svend Åge Madsen kan fortælle om de særeste hændelser, og få det til at virke troværdigt.
F.eks. i Dr. Zakæus' venstre hånd, hvor hovedpersonens venstre hånd stikker en kniv i sin kones bryst, den højre hånd forsøger at overmande den venstre, men lykkes ikke. Derfor er kun den venstre hånd i 'husarrest'...
I Anica & Sophus foregår der en brevveksling på tværs af tiden via et ormehul...
En roman om kvantemekanik - mennesker reduceret til atomer. Dermed er tidsrejser og kloner en virkelighed i Pigen i cementblanderen.
Fantasi med etiske overvejelser - hvad sker der, hvis man kan være to steder på én gang?
Det er ikke den bedste Svend Åge Madsen roman efter min mening. Men der er et eller andet, der fanger. Sproget er eminent.
Abonner på:
Opslag (Atom)