Viser opslag med etiketten hannibal lecter. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten hannibal lecter. Vis alle opslag

torsdag den 2. september 2010

Hannibal vågner!

Så fik jeg også læst "Hannibal vågner", Thomas Harris, 2006, bogen der fortæller Hannibal Lecters historie.
Historien starter hvor Hannibal er 8 år gammel, og bor på Lecterborg i Litauen. Det er 2.verdenskrig, og Hitlers felttog gennem Østeuropa og ind i Rusland.
Familien gemmer sig i 3 1/2 år deres jagthytte, indtil en dag, hvor et bombefly skyder og dræber Hannibals forældre og hans lærer.
Lokale plyndringsmænd overtager hytten, de holder Hannibal og lillesøster Mischa fanget. Der er ingen mad, og Mischa ender som aftensmad...
Hannibal reddes af Russerne, kommer på børnehjem, og bliver som 12 årig hentet af sin farbror og denne japanske hustru.
Hannibal ønsker hævn over de 6 mænd, der ødelagde hans familie og åd hans søster.
"Hannibal var trådt ind i hjertets lange vinter. Han sov godt om natten og blev ikke hjemsøgt i sine drømme, sådan som det sker for mennesker."
Bogen levede helt op til mine forventninger!

søndag den 29. august 2010

Hannibal Lecter!

I "Den røde Drage" og "Ondskabens Øjne", Thomas Harris, er Hannibal Lechter en hovedperson og en biperson på samme tid.
Han er i fængsel og hjælper derfra FBI, først Will Graham, så Clarice Starling, med at fange andre seriemordere.
Hannibals fortid som læge og psykolog gør, at han har kendskab til de psykisk syge mennesker, der af forskellige grunde slår uskyldige mennesker ihjel.
I slutningen af "Ondskabens Øjne" lykkes det ham at slippe fri, så i bogen "Hannibal" er det Hannibal Lechter selv, der myrder og jages.
I tilbageklip hører man om hans fortid, og får en slags forståelse og fornemmelse for personen indeni den legendariske morder og kannibal.
Alle 3 bøger var gode, men efter min mening, var "Hannibal" bedst, netop af den grund!
Der findes en 4. fortælling om Hannibal, "Hannibal rising", som blev filmatiseret i 2007. Den har jeg endnu til gode.
Bogen hedder "Hannibal vågner" på dansk.
Her er det desværre ikke Anthony Hopkins, der spiller rollen som Hannibal, men en fransk skuespiller ved navn Gaspard Ulliel.

lørdag den 14. august 2010

Den røde drage.

Den røde drage, af Thomas Harris.
Jeg har lånt Hannibal trilogien, der er en samlet udgave af Den røde drage, 1981, Ondskabens øjne, 1988, og Hannibal fra 1999. Trilogi udg. er fra 2004.
Det er smart at samle 3 gode fortællinger i en bog, men en bog der er ca. 6 cm. tyk, er altså ikke specielt handy!
Da jeg selv har Ondskabens øjne og Hannibal i paperback udg., nøjedes jeg med at læse Den røde drage i "den tykke bog".
Alle 3 historier er filmatiseret med Anthony Hopkins som Hannibal Lecter, og det er spændende film.