Terror i Tobberup; Togattentaterne i Østjylland

 Frank Bøgh (Kriminalassistent fra 1968-2003, tilknyttet Politihistorisk museum, forfatter til Peter-Gruppen mm.): Terror i Tobberup; Togattentaterne i Østjylland, 2004.

Tyskernes hævn for en sabotageaktion 7. oktober 1944, hvor 7 tyskere blev dræbt og 42 såret, resulterede i en terroraktion mod et passagertog lidt nord for Hobro, ved landsbyen Tobberup.
Igen i februar 1945 er besættelsesmagten ansvarlig for drab på civile, ved et attentat udført på samme måde, på samme sted. Voldsomme hændelser, der kostede menneskeliv, og som berørte mange mennesker i årene efter. Aktionen blev udført af medlemmer af den tysk-danske gruppe Peter-gruppen, og tanken bag var at danskerne skulle tro, at det var den danske modstandsbevægelse, der stod bag, og dermed få befolkningen vendt mod sabotagehandlinger mod besættelsesmagten.

Frank Bøgh har samlet materiale i form af  bl.a. interviews fra de overlevende, fra familiemedlemmer, fra redningsfolk, sygehuspersonale og almindelige borgere, der af en eller anden grund blev en del af de 2 hændelser. Han lader menneskene selv fortælle, og alle fortællingerne giver tilsammen et  billede af uskyldige civilister, der rammes af krigens rædsler. 
Jeg blev berørt af bogen, det handler jo om ´rigtige mennesker´, der bare var på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Jeg har selv set korset, der står i Tobberup til minde om terroraktionerne. Det er fakta - ikke fiktion.

Blomsterdalen

 Niviaq Korneliussen: Blomsterdalen, 2020.

Selvmord blandt grønlandske unge er det overordnede tema for denne roman. Homoseksualitet fylder også en del, samt det ikke at høre til, at være anderledes. Der er ikke meget hjælp at hente, hverken ved myndighederne eller familien. De unge, der vælger at tage deres eget liv, bliver 'glemt'. Så mindskes smerten ved tabet.
Hovedpersonen føler sig i den grad anderledes. Hun træffer valg efter sine omgivelsers ønske, hun ved ikke helt selv, hvad hun vil - udover at føle samhørighed med sin familie, sine venner, sit folk.
Det er ikke kun i forhold til omverdenen, hun ikke synes at passe ind. Hendes egen krop er også en fjende. "Jeg kan ikke være i min krop", siger hun grædende. (s. 314)
Hun skifter mellem foretagsomhed og modløshed, og den gennemgående nedtælling i bogen giver læseren et vink med en vognstang om, hvor det fører hen.

Niviaq Korneliussen er en dygtig forfatter, selve skrivekunsten ikke fejler noget! Men romanen er efter min mening så dyster og mørk, at jeg ikke bliver underholdt eller oplyst, men mere lidt frastødt og trist af at læse den. Emnet, vinklen og stilen var bare ikke mig.

Cilkas rejse

 "Cilkas rejse", Heather Morris, 2019.

Historien om Cecilia Klein, en af personerne i Heather Morris' roman "Tatovøren fra Auschwitz".
Da russerne befrier fangerne i Auschwitz i januar 1945, får også Cilka beskeden "Du er fri".
Men tiden går, og hun er stadig i lejren. Russiske embedsmænd har til opgave at sortere mulige trusler mod den sovjetiske stat fra.
Har fangen samarbejdet med nazisterne? Hvilken status har fangen haft i KZ-lejren? Enhver der kan sættes i forbindelse med den tyske fjende er per definition fjende af Sovjetunionen!
Den 18 årige Cilka har overlevet fangenskabet i Auschwitz ved ikke at gøre modstand. Derved opnåede hun status, der gav større rationer af mad og andre livsfornødenheder. Det delte hun med sine medfanger. Russerne er ikke overbeviste, og de dømmer hende til 15 år i Sibirien - i en Gulaglejr. 

Den sibiriske ekstreme kulde, de alt for små madrationer og det fysisk hårde arbejde med bl.a. at bryde kul gør, at Cilka endnu engang kæmper for livet.
Det er en barsk historie med baggrund i virkeligheden. Bagerst i bogen beretter Owen Matthews om virkelighedens lejre i Sibirien. Lejrene havde til formål at rense samfundet for dets fjender, og få mest muligt arbejdskraft ud af dem, før de døde. (s. 375). 
En god roman der berører, og bekræfter at onde tider ikke skal glemmes, men huskes for ikke at blive gentaget.

Gangsterpigen

 "Gangsterpigen", Ole Frøslev, 3. udg. 2016. 6. del i serien 'Mørketid', en politiroman. (Udgivet 1. gang i 2010)

Romanen foregår, som de andre i serien, i København under 2. verdenskrig. Tiden er juni-december 1944. Hovedpersonen Poul Bjørner har nok at se til. Rationering og mangel på varer giver mange sager med svindel, indbrud og gadeuorden. De tyskvenlige danskere tolereres ikke, og der er voksende modstand mod besættelsesmagten. Omfanget af sabotage mod fabrikker der arbejder for tyskerne vokser, og tyskerne svarer igen ved at udvide spærretiden. Desperate tyskere og irritable danskere.

Den 19. september bliver 2000 politifolk taget af besættelsesmagten. I romanen slipper Bjørner for turen til KZ lejr, da han sammen med nogle få andre udtages til at "udgøre rygraden i et helt nyt og langt mere ansvarligt dansk politikorps" (s. 248) Bjørner slipper væk, går under jorden og bliver en del af modstandsbevægelsen i en gruppe sammen med andre politifolk. 

Igen en troværdig historie fra Frøslev. Detaljerigdommen i fortællingen er med til at gøre billedet af tiden under besættelsen levende. Nu har jeg læst alle 7 romaner i serien, og det er ikke usandsynligt, at de bliver genlæst.

Vi kunne alt

Merete Pryds Helle: Vi kunne alt, 2018.

Merle bor i et parcelhus i Værløse sammen med sin søster Klara, sin mor Ane og sin far Erling. Merles historie starter i 1971, da hun er 12 år gammel. Mor Ane har sclerose, og har gode dage og dårlige dage. Far Erling har hang til whisky, og har også svært ved at lade andre kvinder være. Klara passer sig selv - hun bevæger sig i periferien i det lidt aparte hjem, og kun Merle ser, hvordan hun forsvinder mere og mere.

Søstrene er dygtige i skolen, men det hjælper ikke Merle, som bliver mobbet. Hun løser klassekammeraternes matematikopgaver, men får ingen venner alligevel. Merle er halvt grønlænder, og skiller sig bl.a. ud på grund af sit udseende - 'Isneger' er et af de øgenavne, de andre børn kalder hende. Familien forsøger at ligne en almindelig fungerende familie, men de to voksne har det begge svært, og synes ikke at forstå, den misrøgt deres piger oplever.

Romanen var svær at lægge fra sig! Historien var frygtelig, spændende, uudholdelig, sørgelig, grusom. Sætningerne var poetiske, beskrivende, fantastiske. "Hendes ansigt lyste som en perle i en mørk indfatning" (s.36), "Hun havde pakket sit sorte hjerte ned i skoletasken, så det kunne hamre dernede" (s. 153), "I Tingbjerg hang en sød fornemmelse i luften, som om den sorte muld havde løftet sig fra jorden og spredte sin spirelugt omkring dem" (s. 170)

Ordene er på én gang direkte og samtidigt skrevet med farver og stemninger. Man ser personerne, man føler med Merle og Klara og funderer "hvordan skal de klare at blive fungerende voksne?"

Tak til Maija for bogen, det var en god gave:-)