De skæbneløse

 "De skæbneløse" af Imre Kertész. Originalen er skrevet i 1975, romanen blev oversat fra ungarsk til dansk i 2002 - denne er 3. rev. udg. fra 2009.
En ganske anderledes fortælling om at være jøde i et besat Ungarn under 2. verdenskrig.
Den 15-årige György Köves er jeg-fortæller i romanen. 
En dag i bussen på vej til den arbejdstjeneste, han er forpligtet til, bliver bussen stoppet og alle jøder skal stige ud. Det bliver starten på en uvis skæbne i koncentrationslejren Auschwitz.
Drengen beskriver de oplevelser, han og hans kammerater kommer ud for. Stille og roligt - hele tiden en slags accept på tilstanden, som han ikke kan gøre noget ved. Sult, sygdom, trusler, overgreb - læseren hører om rædslerne i lejren, men drengen beretter blot, han klager ikke.
Romanen rammer på en anden måde, end hvis pinslerne var direkte beskrevet. Dagligdagen i lejren, de små fif der kan udløse lidt mere mad, arbejdsiveren der langsomt fortager sig - det er barskt, men på en distancerende måde. Genialt skrevet - og forfatteren modtog da også en nobelpris for romanen i 2002.
På litteratursiden.dk har en anmelder skrevet om "De skæbneløse" - det kan ikke gøres bedre.

Den frivillige; den sande historie om modstandshelten, som infiltrerede Auschwitz

 Jack Fairweather: "Den frivillige; den sande historie om modstandshelten, som infiltrerede Auschwitz", 2020. 
(Original titel "The Volunteer", 2019)
Et faglitterært værk, der bygger på en samling af primærkilder, vidneudsagn, nedskrevne erindringer eller interviews. En fortælling om Witold Pilecki, der kæmper for sit fædreland, Polen, og derfor lader sig tage til fange af nazisterne og kommer til KZ lejren Auschwitz. Han har fået til opgave at infiltrere lejren, opbygge modstandsceller og indsamle beviser for nazistiske forbrydelser. 
Beskrivelsen af de grusomheder, nazisterne begår mod de indsatte, hetzen mod jøderne der intensiveres, som krigen optrappes, er forfærdelig. Mere forfærdeligt er det, at det lykkedes Witold Pilecki at få sendt rapporter ud af lejren, for at fortælle de allierede om tilstandene - og magthaverne vælger ikke at gøre noget.
Der har været skrevet mange romaner om 2. verdenskrig og Holocaust, denne er om en mand, der kæmper en ulige kamp - og som først længe efter sin død er blevet anerkendt for sin indsats.

Tand for tunge...

 "Tand for tunge" - en bog delt i to undertitler: Modstandskamp i Gundsø 1940-45 og Secret Intelligence Service i Danmark, 1941-45. Skrevet af Alan Hjorth Rasmussen, Fjordmuseet 1998.
Efter mange Gundsø borgeres mening fandt der ingen eller næsten ingen modstandskamp sted i de fem sogne, der i 1970 kom til at udgøre Gundsø Kommune. Kun de færreste kendte til de 5 militære ventegrupper og den ene dækningsgruppe, der blev dannet i 1944-45. (s. 8)
Krigen var tæt på i Gundsø under 2. verdenskrig. Der fandt bl.a. sabotage sted i Herringløse på et snedkeri, der fremstillede møbler til tyskerne. Der var våbennedkastninger og samarbejde med den engelske efterretningstjeneste. Gundsø borgere sejlede jøder fra Roskilde Fjord til Sverige, og modstandsfolk blev skjult for besættelsesmagten.
Som titlen antyder, så var det vigtigt at holde tand for tunge - altså ikke tale om aktionerne, ikke angive modstandsfolkene. Det kunne få katastrofale følger.
Jeg er vokset op i området, og derfor var det interessant for mig at læse om modstandskampen netop dér. Stednavne der gav billeder på nethinden. Jeg har aldrig før hørt om aktionerne, heller ikke efter krigen har det været noget, man talte om.
Det var kun første del af bogen, jeg læste. Den anden del handlede om SIS: Secret Intelligence Service, den britiske efterretningstjeneste. Da det var lokalområdets historie, jeg fandt interessant, sprang jeg derfor den mere 'generelle' del om modstandsbevægelsens arbejde over.
Historierne var spændende, men teksten lidt tung.

Terror i Tobberup; Togattentaterne i Østjylland

 Frank Bøgh (Kriminalassistent fra 1968-2003, tilknyttet Politihistorisk museum, forfatter til Peter-Gruppen mm.): Terror i Tobberup; Togattentaterne i Østjylland, 2004.

Tyskernes hævn for en sabotageaktion 7. oktober 1944, hvor 7 tyskere blev dræbt og 42 såret, resulterede i en terroraktion mod et passagertog lidt nord for Hobro, ved landsbyen Tobberup.
Igen i februar 1945 er besættelsesmagten ansvarlig for drab på civile, ved et attentat udført på samme måde, på samme sted. Voldsomme hændelser, der kostede menneskeliv, og som berørte mange mennesker i årene efter. Aktionen blev udført af medlemmer af den tysk-danske gruppe Peter-gruppen, og tanken bag var at danskerne skulle tro, at det var den danske modstandsbevægelse, der stod bag, og dermed få befolkningen vendt mod sabotagehandlinger mod besættelsesmagten.

Frank Bøgh har samlet materiale i form af  bl.a. interviews fra de overlevende, fra familiemedlemmer, fra redningsfolk, sygehuspersonale og almindelige borgere, der af en eller anden grund blev en del af de 2 hændelser. Han lader menneskene selv fortælle, og alle fortællingerne giver tilsammen et  billede af uskyldige civilister, der rammes af krigens rædsler. 
Jeg blev berørt af bogen, det handler jo om ´rigtige mennesker´, der bare var på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Jeg har selv set korset, der står i Tobberup til minde om terroraktionerne. Det er fakta - ikke fiktion.

Tyskere på flugt

John V. Jensen: Tyskere på flugt, 2020. I serien 100 danmarkshistorier fra Aarhus Universitetsforlag.
Da 2. verdenskrig næsten var slut kom en masse tyske flygtninge op til Danmark. Over 200.000 tyske flygtninge. (s. 24) Tyskland lå i ruiner og den civile befolkning var skræmt ved udsigten til at falde i hænderne på de sovjetiske soldater.
Før befrielsen d. 5. maj var de mange tyske flygtninge besættelsesmagtens ansvar, men da krigen sluttede blev ansvaret lagt over på de danske myndigheder. Der kom så mange flygtninge, at Danmark oprettede en reel 'flygtningeforsorg', der skulle håndtere de mange mennesker.
Johannes Kjærbøl var chef for administrationen, og han udtalte: Flygtningene skal have så god behandling, at de ikke senere rejser kritik over for de danske myndigheder, men ikke så god behandling, at de får flere goder end danskerne, hvormed befolkningen vil rejse kritik. (s. 77)
Der blev oprettet lejre rundt omkring i Danmark. Flere steder var det tyskernes efterladte militærlejre, der blev brugt, bl.a. Oksbøllejren i Sydvestjylland. Flygtningene skulle både have mad, sanitære forhold og lægehjælp. Men også et oplysnings- og skolingsarbejde blev iværksat, sådan at nazistiske ideologier skulle fortrænges af demokratisk livssyn. Udvalgte flygtninge underviste i antinazistiske programmer, og selve lejrene fungerede i praksis på demokratisk vis med råd og udvalg, der formidlede fødevarer, beklædning mm., og endda en avis med oplysning og nyheder blev skrevet og trykt. Af flygtninge til flygtninge.
De mange tyskere boede bag pigtråd adskilt fra den øvrige befolkning i Danmark i flere år. Først fra november 1946 begyndte man at sende flygtningene tilbage til Tyskland. De sidste kom 'hjem' i februar 1949. Da havde krigen været slut i næsten 4 år!
Bogen Tyskere på flugt fortæller om livet i lejrene, om de enorme mængder af fødevarer, og om forbuddet mod at fraternisere med flygtningene. Danskerne kunne ikke blot se flygtningene som mennesker i nød, det var jo samme nationalitet, der havde besat vores land i 5 lange år. Så der var flere grunde til, at der var pigtråd om lejrene!
Det overraskede mig, at der var knaphed på varer, og fortsat rationering, helt frem til 1952. Bogen indeholder mange oplysninger om den lidt kaotiske tid efter krigens slutning. Den fortæller om et kapitel, som der ikke har været så meget fokus på, men som må have fyldt meget dengang.
Interessant og godt fortalt!

Tatovøren fra Auschwitz

Heather Morris: Tatovøren fra Auschwitz, 2018 (DK 2019)
Historien om to almindelige mennesker, der levede i en ualmindelig grusom tid, hvor de blev berøvet ikke kun deres frihed, men også deres værdighed, navn og identitet. (s. 244)
Lale - Ludwig Eisenberg - kom fra Slovakiet. I april 1942 forlangte tyskerne, at jødiske familier skulle aflevere et barn på mindst 18 år, som skulle arbejde for den tyske stat. Lale melder sig, da hans ældre bror har familie og børn.
Han kommer til Auschwitz, og siger til sig selv: Gør som de siger; Og hold øjnene åbne. For fangerne i lejren handler det hele tiden om overlevelse. Madrationerne er minimale, vold og trusler er daglig kost.
Lale gør sig bemærket og bliver på den måde oppasser for den 'blokældste', der står for hans afdeling. Det betyder større madrationer og mere frihed. Han bliver senere også tatovør, ham der tatoverer numre på alle fanger, der kommer - sommetider daglige 'sendinger' af mennesker.
Friheden er med til at give ham chancer. B.la. kommer han i kontakt med nogle af de fanger, der sorterer tøj og ting fra andre fanger. Han indgår aftaler, og får nogle af de værdier, der er blevet taget. Dem bytter han til mad og andre fornødenheder, som han deler med de svageste af sine medfanger.
Lale finder sit livs kærlighed: Gita. Han bevarer håbet i de 3 år, han er i Auschwitz, og gør sit bedste for at holde modet oppe både hos Gita og de andre mennesker, han kommer i berøring med.
Det er på den måde en kærlighedshistorie, men også en historie om grusomhed, umenneskelighed -  vilje og håb! Virkelig godt skrevet, den blev læst på et par dage. En bog-oplevelse der ikke glemmes.

Når krigen slutter

Bent Haller: "Når krigen slutter", 2018.
Hovedpersonen Edith kommer fra Bangsbostrand oppe i Nordjylland. Hun er den yngste i en børneflok på 6. Som 17 årig (?) kommer Edith ud at tjene i Frederikshavn, og bogen starter, da hun for første gang skal hjem på besøg og fortælle om sin plads. Familien 'præsenteres' - og det fremgår, at den yngste nok er lidt forkælet. Der tales meget om politik, og om krigen de alle frygter.
Og dagen for besættelsen kommer da også, og en tid med knaphed på mad og andre fornødenheder begynder. Oveni bliver der strenge vintre, og tilværelsen er en kamp. Modstanden mod fjenden vokser, og Ediths brødre er involveret.
Edith er kæreste med Mathis - men det er ikke den store kærlighed. En dag får hendes veninde Britta hende med på danserestaurant. "Det er nødvendigt, at komme ud og more sig lidt", siger hun. (s. 104) Hun har ikke så meget til overs for de frederikshavnske mænd, der var mere spræl i tyskerne! De går på Ritz, hvor der er mange tyske mænd, der gerne vil danse med de danske piger.
Edith møder nu kærligheden! Marinesoldaten Helmut, som hun ikke kan tale med, men deres kroppe kommunikerer og hun bliver gravid.
Familien støtter Edith i forhold til graviditeten og barnet, men at hun har fraterniseret med fjenden, dét accepterer de ikke. Og det gør resten af lokalsamfundet heller ikke, 'feltmadrasser' kalder de pigerne, der kærester med tyskerne.
Da krigen slutter bliver angsten siddende i Edith, for nogle få mennesker ved - eller tror at de ved - at hun var sammen med en tysker. Hun venter hele tiden på, at de kommer og henter hende, ligesom andre piger, hun hører om. Følelsen af at være forfulgt og set skævt til kommer til at følge hende resten af livet.
Romanen giver et levende billede af et stykke danmarkshistorie før, under og efter 2. verdenskrig. Jeg kom ind i hovedet på Edith, hun føltes som et 'rigtigt' menneske. Forholdsvis korte afsnit, korte sætninger, meget fortælles mellem linjerne. Bent Haller er god til mennesker og deres sociale forhold.
Bagsideflappen anbefaler en anden nyere roman af Haller: "Abelone på Bangsbo", som også foregår i Nordjylland. Den er kommet på læselisten.

Kommandant i Auschwitz

Kommandant i Auschwitz; selvbiografi af Rudolf Höss.
Blev skrevet i 1946, da Höss var i polsk fangenskab. Udgivet i Polen i 1951, oversat til engelsk i 1959. Oversat til dansk og udgivet første gang i Danmark i 1956. Min udgave er fra 1964.
Rudolf Höss var et gennemsnitsmenneske. Pligtopfyldende, en god soldat og familiefar. Ifølge ham selv forsøgte han at forbedre forholdene i de KZ lejre, som han var med til at opbygge, men pga. mangel på div. ressourcer, måtte han opgive.
Han var manden, der planlagde og fik opført gaskamrene i Auschwitz, ham der overvågede og administrerede massemord i en grad, der er uhyggeligt og uforståeligt. Hans forbrydelser overgår alt, hvad verdenshistorien kender til af massakrer og massemord. (Forord S. 8)
I biografien fortæller han detaljeret og sagligt om de uhyggelige hændelser, han var medvirkende til, og som aldrig må glemmes.
Det er dokumentar, der er fodnoter fra forhørsprotokoller og fra retssager mod krigsforbrydere. Det er med andre ord virkelighed - ikke opdigtede hændelser eller fiktive personer!
Bogen indeholder 10 kapitler, opdelt i årstal for Höss' levnedsforløb og militære karriere.
Han blev dømt til døden i april1947, og henrettet ved hængning d. 16. april 1947.
Lidt tung/svær læsning især pga. de mange fodnoter. Nogle var nødvendige at læse, andre blot verificerende be- eller afkræftelser på Höss' påstande.

To ringe

To ringe; En ung kvindes fortælling om at gennemleve Holocaust, Millie Werber og Eve Keller, 2012. På dansk i 2013.
Manja Drezner - Millie Werber - fortæller sin livshistorie til Eve Keller. En fortælling om at være polsk jøde under 2. verdenskrig. Som 14 årig bliver hun slavearbejder på en våbenfabrik, og uhyrlighederne fortsætter da hun senere kommer til udryddelseslejren Auschwitz.
En næsten ufattelig historie om mennesker, der behandles så umenneskeligt, at det er svært at forstå. Sult, tortur, dødsangst hvert eneste sekund. Manja/Millie oplever sjælden kærlighed og hjælpsomme mennesker. Ganske få, men de var der, og var medvirkende til at hun overlevede, og i en høj alder har formået at bringe sin historie ud til verden.
I dag kender vi til Nazisternes uhyrligheder, men alligevel bliver sådanne historier ved med at røre noget i os. Hvordan kan nogle mennesker være så onde og ufølsomme mod andre? Hvordan forhindrer vi noget lignende i at ske igen?
En (forfærdelig!) god bog, fortalt af et 'rigtigt' menneske.

Solens rige

J. G. Ballard: Solens rige, 1984. Min er 3. udg. på dansk fra 1987.
Forfatteren skriver i forordet, at romanen bygger på de oplevelser, han havde i Shanghai under 2. verdenskrig, og i Lunghua "Civilian Assembly Centre", hvor han var interneret i årene 1942-45.
Hovedpersonen Jamie (Jim) er en 11 årig dreng, der er vokset op i Shanghai. Hans forældre er britiske, han selv har aldrig været i England.
Historien starter dagen før japanerne angriber Pearl Harbor, og læseren introduceres til den verden, der omgiver Jim. Der er stor kontrast mellem de fastboende briter og de kinesiske kulier. Jim ser det, men stiller ikke spørgsmål til det. Han er meget optaget af krigen, japanerne har taget magten i Shanghai, og de japanske soldater ses overalt. Dem og fly fascinerer Jim.
Da japanerne angriber amerikanske kanonbåde, der ligger for anker tæt ved det hotel Jim og forældrene bor på, kommer familien fra hinanden i det kaos, der opstår.
Jim er nu på egen hånd, han starter med at finde tilbage til sit hus og det kvarter, han hører til. Sulten tvinger ham videre, og for en tid er han sammen med to amerikanere, Frank og Basie. De to forsøger at tjene penge på alle de fiduser, de kan finde på. Basie bliver en vigtig person for Jim.
Sult, sygdom, utryghed og voldsomme oplevelser præger drengens liv. I tre år lever han i en fangelejr sammen med andre briter. Han overlever ved at hjælpe de andre fanger, der til gengæld giver ham ekstra mad, et par sko og sommetider magasiner, han læser i. Livet i lejren giver en slags tryghed for ham, han fantaserer om at finde sammen med sine forældre igen og nægter at give op.
På trods af at det er japanerne, der er fjenden, beundrer han deres mod. Han er forvirret over sin manglende loyalitet overfor sit eget folk.
En god og stærk roman om krig set med et barn øjne. Hvem er de gode, og hvem er de onde. Hvor meget kan et barn tåle at se og stadig tro på sine medmennesker.
Jeg vil se Spielbergs filmatisering fra 1987 igen, så vidt jeg husker er den lidt anderledes end bogen.

De sovendes land

De sovendes land, Eva Baronsky, 2011 - på dansk i 2016.
Et efterkrigsbillede af to kvinder, hvis landsmænd var fjender.
Wilhelmine er en 91 årig tysk kvinde. Hun er faldet ned af en stige, og er blevet afhængig af hjælp.
Jelisaveta er en russisk pige på blot 23 år, der er blevet hyret til at passe Wilhelmina. Hun kan tjene mere i Tyskland end i Rusland, og for Wilhelminas nevø og dennes kone er hun billig arbejdskraft.
Ordningen synes at fungere, lige indtil det går op for Wilhelmina, at Jelisaveta er russisk.
Wilhelmina reagerer meget voldsomt, fortidens spøgelser dukker op, og hun opfatter Jelisaveta som sin fjende.
Den russiske piges opvækst har været præget af et overgreb på bedstemoderen. Hun har aldrig helt forstået, hvorfor hun ikke kunne få svar på spørgsmål om den manglende far, og om bedstemoderens og moderens kærlighedsløse forhold.
På skift mellem de to kvinder, som er ofre for krigen på hver deres måde, fortælles deres historier.
Deres landsmænd var fjender - betyder det, at de også er fjender?

Havet i Theresienstadt.

Morten Brask: Havet i Theresienstadt, e-bog 2011.
Det er midt under 2. verdenskrig, 1943.
Daniel Faigel er jøde, og bliver sammen med tusindvis af andre danske jøder deporteret til en af tyskernes østeuropæiske koncentrationslejre.
Han ender i Theresienstadt i Tjekkoslovakiet, og da han (næsten) er læge, kommer han til at arbejde på "byens" hospital.
Udadtil skal Theresienstadt fremstå som en ganske almindelig by, blot befolket med jøder.
Men virkeligheden er sult, sygdom, afsavn og død.
I sin egenskab af læge møder han en ung tjekkisk kvinde, Ludmilla Zippora, og trods de forfærdelige omgivelser spirer kærligheden frem mellem de to.
Morten Brask fortæller flere historier på én gang: Faigels historie, som læseren får serveret i små bidder, Ludmillas historie fra tiden før Theresienstadt, og også historien om en slags liv i en af krigens koncentrationslejre, endnu en vinkel på jødeforfølgelsen og den umenneskelige behandling af et helt folk.
Et emne der, efter min mening, ikke kan skrives for meget om, vi må aldrig glemme, hvor galt det gik!

Anne Frank's dagbog.

"Het Achterhuis": Anne Frank's dagbog, udgivet første gang i 1952, min udgave er 6. oplag fra 1957.
Klassikeren om den hollandske pige, der tilbringer næsten 2 år "under jorden" sammen med sine forældre og sin søster, og 4 andre mennesker.
De er jøder, og valget står mellem at skjule sig, eller blive fragtet til en af tyskernes koncentrationslejre.
Livet eller døden....
Anne Frank starter på dagbogen som 13-årig, og er blevet 15 år, da skjulestedet bliver opdaget.
Hun fortæller om tilværelsen i baghuset og om krigen, men hun sætter også ord på sine følelser, sine tanker og sine drømme for fremtiden.
Hun vil gerne være forfatter, og skriver bl.a.: Jeg vil leve videre efter min død! Og derfor er jeg Gud så inderlig taknemlig for, at han ved fødslen har givet mig en gave: muligheden for at kunne udvikle mig og skrive og på den måde kunne give udtryk for alt det, der rører sig i mig. (s. 179)
Det er en stærk bog - en der sætter gang i følelser og tanker - det er jo ikke fiktion!
Anne Frank var et menneske, der som millioner af andre var født som jøde, og derfor ikke fik lov til at leve det liv, hun drømte om.

Richard Tauber - Fra kulissebarn til verdenssanger.

Adda Lykkeboe har skrevet en biografi om et musikalsk geni: Carl Richard Denemy Tauber, 1891-1947.
"Richard Tauber - Fra kulissebarn til verdenssanger", 2013, forlaget Siesta.
Adda Lykkeboe giver et billede af en hårdtarbejdende mand, en seriøs kunstner, og en generøs mand overfor økonomisk trængende.
Tauber skrev flere opretter, han lavede film, han dirigerede, han kunne synge opera på 4 sprog, og han var en "publikummagnet"!
Før 2. verdenskrig gav han koncerter over hele verden, men da krigen brød ud måtte han forlade Tyskland, senere også Østrig, pga. Hitlers racepolitik: Taubers far var jøde!
En interessant fortælling, også selvom man ikke ved så meget om musikverden, for bogen giver et billede af verden omkring Tauber, som den var på den tid.
En velskrevet bog om et specielt menneske.

Vi, de druknede.

"Vi, de druknede" af Carsten Jensen, e-bogs udgave 2009.
En fortælling om Marstal på Ærø. Historien udspilles fra 1848 til 1945.
Der er flere fortællere, men det er hele tiden havet og havets betydning for beboerne i Marstal, der er udgangspunktet.
Mændene, der tager ud på havet, og havet der nogle gange beholder dem derude.
Kvinderne, der klarer det hele hjemme, og altid går i uvisheden. Det er deres mænd, deres sønner, deres brødre, fætre og onkler, der tager afsted, og som ikke altid vender tilbage igen.
Måden der fortælles på, giver et nuanceret billede af tilværelsen på øen, og læseren får bid for bid stykket det hele sammen til en helhed.
Det er en super god bog, den bedste længe...

Dengang i Frankrig. (Første halvdel...)

"Dengang i Frankrig", Noel Barber, 1983.
Jeg er kommet halvt igennem bogen, men havde svært ved at holde interessen fangen.
Det er sjældent det sker, men det sker altså:-)
Den handler om Frankrig under 2. verdenskrig.
Om Larry og Sonia's umulige forbindelse, og om familien Astell, der er berømte for deres ypperlige champagne.
Jeg må forsøge at læse den færdig en anden gang, jeg orker den simpelthen ikke lige nu!

Drengene fra Sankt Petri.

"Drengene fra Sankt Petri", Bjarne Reuter, 1991.
En by i det besatte Danmark i 1942.
En gruppe drenge, der laver grin med de forhadte tyskere.
Lars, lillebror til lederen af gruppen, får lov til at være med, og da han ved et tilfælde finder en tysk pistol, og drengen, der har stjålet pistolen, ændres drengestregerne til regulær sabotage.
Historien handler om sammenhold, og om ikke altid at vælge den nemmeste vej - at glide med strømmen - men at satse med livet som indsats, for noget man tror på.
Bogen er filmatiseret.
Endnu et scoop fra bibliotekets bogsalg!

Den mørke arena.

Mario Puzo: Den mørke arena, 1975. (The dark arena, 1955).
Efter 2.verdenskrig vælger amerikaneren Walter Mosca at tage tilbage til det besejrede Tyskland.
Han havde et forhold til en tysk pig under krigen, og det er hende, han vender tilbage til.
Historien fortæller om sortbørshandel og korruption.
Alt kan købes med cigaretter!
USA har magten, og magten misbruges ind imellem til personlige formål.
Walter ved at tilværelsen vil være nemmere i USA end i Tyskland, hvis han gifter sig med sin Hella. Men han tøver med at forlade Tyskland.
En lidt dyster roman, både lokationen og menneskene.
Det er som om, at krigen på én gang har gjort nogle mennesker ekstra følsomme og andre mere afstumpede.

Huset med den blinde glasveranda.

Herbjørg Wassmo's romandebut: Huset med den blinde glasveranda, 1981, foregår i et udsted i Nord Norge nogle år efter 2. verdenskrig.
Pigen Tora er hovedpersonen, og hun er en pige, der i den grad svigtes!
Tora er "tyskerbarn", og føler en stor skam over det.
Hun har ingen at tale med, om de tanker og følelser hun har.
Hendes mor har travlt med at skaffe penge til dagligdagen, og har ikke overskud til sin datter.
Og Tora vil helst gøre mor glad...
Jeg har læst Toras historie før, og også denne gang føler jeg så meget med hende, at jeg helt glemmer, at hun er en fiktiv person.
Wassmo er fantastisk!

Schindlers liste.

Schindlers liste af Thomas Keneally, 1982, foregår under 2.verdenskrig i Polen. Oskar Schindler er medlem af Nazist partiet i 1938-39, men forfølgelsen og umenneskeliggørelsen af det jødiske folk er i hans øjne så voldsomt og så barbarisk, at han med bestikkelse, overtalelse og usandheder får købt en fabrik, der producerer emaljevarer samt "vigtigt krigsmateriel". I virkeligheden bruger Schindler fabrikken som skjul for at beskytte sin arbejdsstyrke, der består af jøder. Han sørger for mad, sørger for lægehjælp og giver jøderne en mulighed for at overleve krigen. Da udryddelsen, "endlösung", er på sit højeste, redder han over 1000 mennesker, ved at flytte fabrikken til Brinnlitz, en lille landsby i Mähren, Tjekkiet. Ved planerne om flytningen oprettes en liste over de mennesker, der får mulighed for at arbejde på Schindlers fabrik. De undgår Auschwitz og gaskamrene, og får i stedet mad og omsorg. Filmatiseringen af bogen har overvejende fokus på jøderne og deres umenneskelige kår, hvor bogens fokus er på Schindlers person, hvordan han var, og hvorfor han handlede, som han gjorde. Film som Sobibor, Holocaust og Schindler's List er med til at huske os alle på en tid, der aldrig må komme igen!