De gode kvinder, af Hans Lyngby Jepsen.

En erindringsbog: De gode kvinder, af Hans Lyngby Jepsen, 2001.
Bogen er en del af en serie, men jeg valgte den ved bogudsalg på det lokale bibliotek, så jeg kender derfor ikke de foregående og efterfølgende bøger i serien.
Fortællingen foregår i Aalborg i 1930'erne, og også i København, hvor han senere studerede.
Efter min mening er den lidt for tør ind imellem, men jeg kan forestille mig, at hvis man kender Aalborg, er det interessant læsning.
Jepsen har skrevet en mængde litteratur, både romaner, noveller, biografier, faglitteratur mm.

Svend Åge Madsen!

"Af sporet er du kommet", Svend Åge Madsen, 1984.
Den er svær at beskrive:
Der er opdigtede mennesker...
Der er en forfatter, der har solgt sin identitet...
Samme identitetsløse forfatter dyster mod virkeligheden, og taber....
Der er en forfatter, som mener, at der findes en sammenhæng mellem alle de bøger, der er skrevet. En indre sammenhæng. I virkelighedern udgør de, hele verdenslitteraturen, kun ét kæmpemæssigt, sammenhængende værk! (s. 125.)
Osv. :-)
Det er ikke en bog, man bare lige læser, og bliver underholdt. Næ nej, man er nødt til at gøre sig umage, for at få en fornemmelse af, hvad det er Madsen fortæller.
Der er masser af stof til de små grå!

Mus og mænd!

Mus og mænd af John Steinbeck, 1937, er historien om Lennie og George, et par omstrejfende landarbejdere.
De drømmer på hver deres måde, om et liv uafhængigt af andre.
Lennie er ikke så klog, så George passer på ham.
Historien er skrevet, så man ser personerne, man fornemmer spændingerne menneskene imellem, og ønsker inderligt at det vil ende med, at de virkelig får deres lille hus, hvor Lennie vil passe kaniner...
Det var min første Steinbeck roman, men ikke den sidste!

Hvidtjørneskoven af Maeve Binchy.

Endnu en bog af Binchy. En lille irsk by, en hel masse personer, hvis liv på en eller anden måde spindes ind i hinanden.
Det er ikke en spændingsroman, langt fra, men stille læsning om mennesker, der hver især har deres problemer og glæder.
Hvidtjørneskoven er fra 2006.

Ellen - 100 år med lyst til livet.

Ellen i Pilehuset: en stærk og lysende personlighed.
Puk Elgård, (som nu heller ikke selv er værst), har skrevet Ellens livshistorie gennem samtaler, som de 2 havde.
Det var sådan en bog, hvor man mærker en masse følelser, når man læser. Ellen havde meget bestemte meninger om forskellige emner, og hun lagde ikke fingrene imellem, når hun gav udtryk for disse meninger.
Hun havde haft store sorger i sit liv, men var hver gang kommet videre, "for man kunne ikke være andet bekendt over for de andre mennesker, der havde brug for én."
Hendes enkle livssyn kan kun være en inspiration og beundring for os andre dødelige.
En særlig bog:-)

Signe.

"Signe" af Lars Johansson fra 2006 var en fantastisk roman.
Den er baseret på en sand historie om Signe Johanne Blohm Gondrup.
Historien foregår under 2.verdenskrig, hvor Signe og tyskeren Felix bliver forelskede i hinanden. Felix har kone og 3 børn i Böhmen, men da hans kone dør i et luftangreb, rejser Signe ned til ham.
Det er i februar 1945, at Signe rejser fra Danmark. Hun forlader en nogenlunde sikker tilværelse, til fordel for luftangreb, usikkerhed, mennesker på flugt, byer der brænder osv.
Det lykkes at finde Felix, og de bor en tid i hans hus med børnene.
Derfra må de senere flygte, de tror, de vil være i sikkerhed i Tyskland, og ender i en lille tysk landsby, Rittsteig.
Men tyskerne overvindes, og en dag holder der en amerikansk tank på gårdspladsen, hvor de har husly.
Felix tages i forhør, han forsvinder, og Signe forsøger med alle midler at finde ham igen, samtidigt med at hun passer på hans 3 børn.
Der er lavet en dokumentarfilm, "Den tyske hemmelighed", som fortæller Signes historie.

Bent Haller.

Som før skrevet er Bent Haller en af mine yndlingsforfattere.
Lige som "Iliaden", (29. marts 2009 her på bloggen), genfortæller Haller også "Jason - Jagten på det gyldne skind", et eventyr om de græske guder, halvguder og mennesker.
Historien er fortalt levende og med et nutidigt sprog og Hallers specielle, dejlige humor.

Da jeg nu var ved hylde "H" på det lokale bibliotek, fandt jeg også "Sinkeklassen", Bent Haller, 2002.
Uddrag af bagsidetekst: "Gakhoved med det monstrøst store hoved, Kurt, der kan læse alt uden at forstå et eneste ord, og Peter, der har navngivet alverdens stjernebilleder, er blandt de barndomskammerater, som Børge V. Pedersen tænker tilbage på, når han standser med sin cykel foran Bangsbostrand Skole.... Gennem Børges skrøner skildres sinkeklassens drenge på en måde, der giver læseren glimt af de særlige evner, som hver enkelt af drengene havde..."
Haller forstår virkelig at skrive, så man kommer til at kende personerne. Godt at han har skrevet så mange bøger, der er nok at tage af!