Nærmest ved et tilfælde så jeg filmen The theory of Everything - og ville vide mere! Filmen handler om Stephen Hawking, kosmolog og videnskabsmand. Skuespiller Eddie Redmayne spiller Stephen Hawking i filmen, som er fra 2014. Så hovedpersonen i virkeligheden og i filmen mødtes, og S.H. var positiv over Redmayne's indsats.
Hawking døde i foråret 2018. Han var et specielt menneske, som markerede sig i videnskabens verden på trods af, at han var multihandicappet. Han led af sygdommen ALS, men formåede at forske, at holde foredrag og skrev flere bøger.
Min bog: "Korte svar på de store spørgsmål" blev hans sidste bog. Den blev færdiggjort efter hans død i et samarbejde mellem hans akademiske kolleger og familien.
Forordet er skrevet af Eddie Redmayne, og professor Kip. S. Thorne, som holdt mindetalen i Westminster Abbey ved S.H.'s begravelse, har skrevet en introduktion til bogen. Han fortæller om videnskabsmanden Stephen Hawking, og om deres første møde, deres samarbejde og om respekten og beundringen for kollegaens arbejde.
Bogens 10 kapitler er samtidigt 10 spørgsmål: Er der en Gud? Hvordan begyndte det hele? Er der andet intelligent liv i universet? Kan vi forudsige fremtiden? Hvad er der inde i et sort hul? Kan man rejse i tiden? Kan vi overleve på Jorden? Skal vi kolonisere rummet? Vil kunstig intelligens udkonkurrere os? Hvordan kan vi forme fremtiden?
Stephen Hawking besvarer spørgsmålene baseret på sin viden som kosmolog - Fakta, beviser og test - sammen med egne tanker og forestillinger. Det serveres med eksempler fra dagligdagen i et forståelig sprog, og mange gange krydret med humoristiske bemærkninger.
I et efterskrift fortæller Hawkings datter Lucy om sin far. Oplevelser set med barnets og kærlighedens øjne, om et menneske med høj intelligens, videbegærlighed og medmenneskelighed.
Sidst i bogen er der et 9 siders register, hvor man nemt kan slå op under Big Bang, atomer, CERN, fossiler, Gud, Hawking stråling med meget mere.
En fantastisk bog, der har udvidet min horisont - helt ud til stjernerne!
søndag den 27. oktober 2019
mandag den 14. oktober 2019
Hertugdømmet
"Hertugdømmet", Carsten Porskrog Rasmussen, 2019.
I serien '100 danmarkshistorier' fra Aarhus Universitetsforlag.
Hvad er et hertugdømme? Hvordan opstod det? Hvorfor et hertugdømme? Hvem var hertug?
Bogen fortæller om hertugdømmer - især i Sønderjylland - om oprindelsen helt tilbage fra Valdemar Sejrs løsning på at sikre arvefølgen i 1232, samtidig med at han ville tilgodese alle sine sønner. Dem der ikke blev konge, fik i stedet en hertugtitel. Det skulle sikre fred i landet.
Hertugtitlen var normalt tilknyttet til et landområde, og Sønderjylland blev det eneste grænseområde, hvor hertugdømmet fik betydning langt op gennem historien.
Slesvig og Holsten, som nu er tysk, har skiftet mellem tysk og dansk besiddelse, og har en særlig historie.
"Hertugdømmet" kommer hele vejen rundt om emnet: politisk, geografisk og samfundsmæssigt.
Et interessant emne, som desværre ikke fangede min interesse.. Det gør ikke bogen dårlig - den var godt skrevet og fint dokumenteret.
I serien '100 danmarkshistorier' fra Aarhus Universitetsforlag.
Hvad er et hertugdømme? Hvordan opstod det? Hvorfor et hertugdømme? Hvem var hertug?
Bogen fortæller om hertugdømmer - især i Sønderjylland - om oprindelsen helt tilbage fra Valdemar Sejrs løsning på at sikre arvefølgen i 1232, samtidig med at han ville tilgodese alle sine sønner. Dem der ikke blev konge, fik i stedet en hertugtitel. Det skulle sikre fred i landet.
Hertugtitlen var normalt tilknyttet til et landområde, og Sønderjylland blev det eneste grænseområde, hvor hertugdømmet fik betydning langt op gennem historien.
Slesvig og Holsten, som nu er tysk, har skiftet mellem tysk og dansk besiddelse, og har en særlig historie.
"Hertugdømmet" kommer hele vejen rundt om emnet: politisk, geografisk og samfundsmæssigt.
Et interessant emne, som desværre ikke fangede min interesse.. Det gør ikke bogen dårlig - den var godt skrevet og fint dokumenteret.
lørdag den 12. oktober 2019
Bondeknold og rabarberdreng
Fortsættelsen af En rabarberdreng vokser op: Bondeknold og rabarberdreng, Christian Christensen, udgivet af Halfdan Rasmussen, 1962. Magnaprintserien 1983.
Christians arbejdsliv starter for alvor. Han kommer i lære på en maskinfabrik, men han vil ikke finde sig i forholdende og stopper. Han vil ikke udnyttes, og han vil gerne "bruge knolden", som han udtrykker det. På de forskellige arbejdspladser oplever han uretfærdigheden mod arbejderen. Det er arbejdsgiverne, der har fat i den lange ende. Christian gør oprør mod systemet, han samler de svage, og går til kamp mod overmagten.
Det er svært at finde arbejde i byen, og han er nødt til at tjene penge. Som dreng var han feriebarn på en gård ude på landet, det husker han som en god tid, og søger derfor job som landbrugsmedhjælper. Det første sted han bliver ansat, er et godt sted. Der er en god tone, der er rigeligt med mad, og folkene bliver behandlet ordentligt. Men da det halve år han er fæstet for er gået, savner han byen, kammeraterne, sine søskende og sin mor. Han kommer tilbage til Nørrebro, hvor det stadig er vanskeligt at få job, så efter nogen tid, søger han igen ud på landet.
Anden gang er han ikke så heldig. Han oplever nærighed, uhumske forhold og umenneskeligt hårdt arbejde. Christian ser uligheden mellem de velhavende bønder og de fattige røgter familier, der arbejder for bønderne. Røgterne er om muligt endnu mere fattige end familierne hjemme på Nørrebro.
Tilbage i København får Christian nok af sin voldelige far. Han slår sig sammen med en kammerat, og de to finder arbejde og et sted at bo, og får meget bedre forhold, end de har hjemme ved deres familier.
Arbejdet er på Carl Lunds fabrikker, et sted der producerer latrintønder af stål. Christian markerer sig på arbejdspladsen ved at sætte spørgsmålstegn bl.a. ved nogle af de dårlige sikkerhedsforhold. Han er ikke bange for at sige sin mening, og han sætter sig i respekt. Igen er det en kamp for de svage, der ikke selv tør sætte sig op mod direktør og ledelse.
Christians mor vil gerne have, at han flytter hjem igen. Som en betingelse forsøger han at få faderen til at aflevere flere penge til husholdningen. Det holder hårdt, men lykkes for en tid.
Igen en barsk omgang historiefortælling om en tid, der trods alt ikke er så forfærdelig langt tilbage. Stærke kræfter arbejder for bedre forhold for underklassen i samfundet, og Christian Christensen gav sit bidrag.
Det er nem læsning, ikke noget med fremmedord eller lange sætninger, han fortæller, det han husker, og han gav det videre til eftertiden.
Christians arbejdsliv starter for alvor. Han kommer i lære på en maskinfabrik, men han vil ikke finde sig i forholdende og stopper. Han vil ikke udnyttes, og han vil gerne "bruge knolden", som han udtrykker det. På de forskellige arbejdspladser oplever han uretfærdigheden mod arbejderen. Det er arbejdsgiverne, der har fat i den lange ende. Christian gør oprør mod systemet, han samler de svage, og går til kamp mod overmagten.
Det er svært at finde arbejde i byen, og han er nødt til at tjene penge. Som dreng var han feriebarn på en gård ude på landet, det husker han som en god tid, og søger derfor job som landbrugsmedhjælper. Det første sted han bliver ansat, er et godt sted. Der er en god tone, der er rigeligt med mad, og folkene bliver behandlet ordentligt. Men da det halve år han er fæstet for er gået, savner han byen, kammeraterne, sine søskende og sin mor. Han kommer tilbage til Nørrebro, hvor det stadig er vanskeligt at få job, så efter nogen tid, søger han igen ud på landet.
Anden gang er han ikke så heldig. Han oplever nærighed, uhumske forhold og umenneskeligt hårdt arbejde. Christian ser uligheden mellem de velhavende bønder og de fattige røgter familier, der arbejder for bønderne. Røgterne er om muligt endnu mere fattige end familierne hjemme på Nørrebro.
Tilbage i København får Christian nok af sin voldelige far. Han slår sig sammen med en kammerat, og de to finder arbejde og et sted at bo, og får meget bedre forhold, end de har hjemme ved deres familier.
Arbejdet er på Carl Lunds fabrikker, et sted der producerer latrintønder af stål. Christian markerer sig på arbejdspladsen ved at sætte spørgsmålstegn bl.a. ved nogle af de dårlige sikkerhedsforhold. Han er ikke bange for at sige sin mening, og han sætter sig i respekt. Igen er det en kamp for de svage, der ikke selv tør sætte sig op mod direktør og ledelse.
Christians mor vil gerne have, at han flytter hjem igen. Som en betingelse forsøger han at få faderen til at aflevere flere penge til husholdningen. Det holder hårdt, men lykkes for en tid.
Igen en barsk omgang historiefortælling om en tid, der trods alt ikke er så forfærdelig langt tilbage. Stærke kræfter arbejder for bedre forhold for underklassen i samfundet, og Christian Christensen gav sit bidrag.
Det er nem læsning, ikke noget med fremmedord eller lange sætninger, han fortæller, det han husker, og han gav det videre til eftertiden.
torsdag den 10. oktober 2019
En rabarberdreng vokser op
"En rabarberdreng vokser op", Christian Christensen, 1961. 'Min' udgave er lånt fra biblioteket, Magnaprint serien, som var den eneste udgave, der var til udlån, Borgens forlag 1983.
Christian Christensen beretter i små kapitler om sin barndom på Nørrebro i København. Det er en historie om fattigdom, en kamp for det daglige brød, en drikfældig far, voldelige politibetjente, sundhedsskadelige boliger, sygdom og barnefødsler!
De er 11 søskende, og Christian er den ældste. Hans mor gør alt for at brødføde sine børn, og det er hende, han går til, når han har brug for en voksen. Hans far slår og sparker ham, og Christian ender med at hade ham.
Også i skolen bliver børnene slået, og da Christian som 10 årig får arbejde på en fabrik, oplever han også volden dér.
Han bliver hærdet af al den vold - som han fortæller, så blev nogle af dem hårde af slagene, de andre bukkede under. Men Christian var en fighter!
I al nøden og elendigheden er der et særligt sammenhold mellem menneskene. Det gælder mellem kvinderne, der kæmper for deres børns liv, og kæmper mod voldelige og alkoholiske ægtemænd.
På arbejdspladserne holder mændene sammen mod fabrikkernes direktører og formænd.
Sammenhold - for de var alle i samme båd.
Christian Christensen skriver sidst i bogen: hvordan kunne arbejderne etablere strejker uden understøttelse, hvor havde de kræfterne fra til at tåle udsultning, fængselsstraf og lockout? Den hårdhændede behandling af drengene i skolen - og i mange hjem - den indbyrdes solidaritet, mændenes kamp mod rå polititerror taler deres eget sprog.
Kvindernes sammenhold mod børsterne, der drak ugelønnen op i stedet for at give hustruer og børn lidt ordentlig føde, drengenes kampe på Fælleden og mod de fine villa kvarterer, alt dette fortæller om det menneskelige stof, der fra grunden byggede dansk fagbevægelse op i trods og kamp. (s. 199)
Det er en barsk historie, der viser hvor behovet for fagbevægelsen kommer fra. Godt at der var nogen dengang, der udkæmpede slag for eftertiden - vi skal bare huske på, at alle de goder almindelige arbejdere har i dag, ikke er kommet af sig selv.
Christian Christensen beretter i små kapitler om sin barndom på Nørrebro i København. Det er en historie om fattigdom, en kamp for det daglige brød, en drikfældig far, voldelige politibetjente, sundhedsskadelige boliger, sygdom og barnefødsler!
De er 11 søskende, og Christian er den ældste. Hans mor gør alt for at brødføde sine børn, og det er hende, han går til, når han har brug for en voksen. Hans far slår og sparker ham, og Christian ender med at hade ham.
Også i skolen bliver børnene slået, og da Christian som 10 årig får arbejde på en fabrik, oplever han også volden dér.
Han bliver hærdet af al den vold - som han fortæller, så blev nogle af dem hårde af slagene, de andre bukkede under. Men Christian var en fighter!
I al nøden og elendigheden er der et særligt sammenhold mellem menneskene. Det gælder mellem kvinderne, der kæmper for deres børns liv, og kæmper mod voldelige og alkoholiske ægtemænd.
På arbejdspladserne holder mændene sammen mod fabrikkernes direktører og formænd.
Sammenhold - for de var alle i samme båd.
Christian Christensen skriver sidst i bogen: hvordan kunne arbejderne etablere strejker uden understøttelse, hvor havde de kræfterne fra til at tåle udsultning, fængselsstraf og lockout? Den hårdhændede behandling af drengene i skolen - og i mange hjem - den indbyrdes solidaritet, mændenes kamp mod rå polititerror taler deres eget sprog.
Kvindernes sammenhold mod børsterne, der drak ugelønnen op i stedet for at give hustruer og børn lidt ordentlig føde, drengenes kampe på Fælleden og mod de fine villa kvarterer, alt dette fortæller om det menneskelige stof, der fra grunden byggede dansk fagbevægelse op i trods og kamp. (s. 199)
Det er en barsk historie, der viser hvor behovet for fagbevægelsen kommer fra. Godt at der var nogen dengang, der udkæmpede slag for eftertiden - vi skal bare huske på, at alle de goder almindelige arbejdere har i dag, ikke er kommet af sig selv.
Abonner på:
Opslag (Atom)