fredag den 29. juni 2018

Williams mor får en ny kæreste

Det er normalt ikke børnebøger, jeg læser, men det sker med mellemrum. I gruppen "Bogfolk søger Blogger" på Facebook så jeg Klaus Frederiksens opslag om sin - på det tidspunkt - kommende børnebog: Williams mor får en ny kæreste", og da jeg kan relatere 'delefamilie' til min egen familie, var jeg nysgerrig efter at se, hvordan forfatterens bud på en børnebog om emnet var.
Bogen er fra forlaget Mellemgaard og er fra 2018.
Williams forældre er skilt, og William og lillesøster Emma bor på skift ved mor og far.
En dag kommer der en ny person ind i børnenes liv: mor har fået en kæreste!
Sikkert en situation der forekommer i mange skilsmissefamilier, og med bogen sætter Klaus Frederiksen fokus på de mange spørgsmål og tanker, der popper op hos drengen William.
Samtidigt 'normaliserer' han de nye familiesammensætninger - det er ikke ualmindeligt at børn har flere 'forældre', flere hold 'bedsteforældre' mm. "Mon jeg også får gaver af den nye kærestes familie?", tænker William i forbindelse med sin fødselsdag. (s. 16)
En samtalebog, hvor børn kan få sat ord på de tanker og den uro der opstår, når de voksnes verden bliver for uforståelig.
Der er enkle tegninger, der følger teksten, som - tror jeg - gør det nemmere for barnet at sætte sin egen situation ind i historien.
En god bog jeg kan anbefale :-)

fredag den 15. juni 2018

Rød mand/Sort mand

Kim Leine: Rød mand/Sort mand, 2018.
Efterfølgeren til Profeterne i Evighedsfjorden.
Et historisk view over kolonisationen af Grønland, men overvejende fiktion, som forfatteren selv understreger i sin efterskrift.
Året er 1728 og et skib med bl.a. 12 par frigivne tugthusfanger, der er viet til prostituerede kvinder, ankommer til Grønland efter en udfordrende overfart.
Missionæren Hans Egede er allerede i gang med at omvende sjæle, og har tilpasset sig klimaet og taget nogle af de indfødtes levevis vedrørende beklædning til sig.
Stedet hvor kolonien anlægges er fugtigt og koldt. De fleste af de nyankomne dør i de første år, der er mangel på brændstof og fødevarer. De får skørbug og andre sygdomme, og overlever ikke det anderledes - og barske - klima. Der er dog ikke mangel på brændevin, og der drikkes tæt...
Der er mange personer i romanen, og fortællerne skifter.
Den Røde, også kaldet Aappaluttoq, de indfødtes præst, åndemaneren, afleverer sin syge søn til Egede. Sønnen bliver rask, og Egede vil ikke returnere sønnen til sin far. Dermed bliver Den Røde og Egede ("Den Sorte") dødelige fjender.
Læseren hører historien fra Den Røde, fra Egede, fra Gertrud Rasch, Egedes hustru, fra kaptajnen på skibet, fra Den Rødes søn, Paapa (Også kaldet Frederik Christian), osv., osv.
Også kongen, Frederik d. 4., er fortæller, så de politiske overvejelser om en koloni på Grønland væves ind. Samtidigt med at mennesket Frederik beskrives.
Herrnhuterne ankommer senere (1732), og anlægger deres koloni. De finder dog et sted med et mere mildt og behageligt klima, og har et andet syn på kristendommen, omvendelse og dåb end missionæren praktiserer.
En fantastisk roman om religion, magt, civilisation kontra naturfolk, mennesker på godt og ondt i de rammer, de mere eller mindre er sat i.
Kim Leine fortæller sin historie, så man efterlades med mange tanker og med et ønske om at vide mere!

fredag den 1. juni 2018

Et forjættet land

Nr. 2 i Mari Jungsteds Gran Canaria serie: Et forjættet land, 2017 - på dansk i 2018.
En (slags) krimi med Sara Moberg og Kristian Wede som hovedpersoner. Hun er redaktør på en skandinavisk avis - Dag & Nat - og han er tidligere politimand, nu ansat ved det svensk/norske konsulat på Gran Canaria.
Emnet er turismen på de spanske øer. De indfødtes ønske om løsrivelse fra Spanien kontra den økonomiske gevinst, der er for nogle, via turismen.
Romanen skifter mellem fortid og nutid, hændelser tilbage fra sidst i 1950'erne, 1977 og 1987, som er årsag til voldsomme episoder i romanens nutid.
Opbygget på samme måde som seriens nr. 1 (En mørkere himmel), men den forekom ikke nær så spændende/interessant som denne.
Ud over selve plottet, hvorfor, hvem osv., er der digtet videre på hovedpersonernes privatliv. Og det er nok dér, jeg krummede mest tæer... Der er meget fyldstof, og jeg har ikke umiddelbart lyst til at læse en kommende treer, som det sidste kapitel lægger op til.
Ok som uforpligtende/ikke ræsonnerende læsning. Korte og nemme kapitler.