søndag den 26. april 2026

Skyggen af min onkel Joost

 Anmeldelse.
Mathilde Grundtvig har skrevet en roman, der fænger på flere plan: "Skyggen af min onkel Joost", 2025.
Hovedpersonen er Mia, der bor sammen med Rasmus og datteren Line. Mia holder meget af Rasmus - men noget føles akavet. Hun elsker sin datter, men kæmper så meget med sig selv, at hun er bange for ikke at være en 'god' mor. Hun føler sig tit helt uden for fællesskabet i sin egen lille familie.
Da hendes 'Onkel Joost' - som i virkeligheden er hendes farmors bror - pludseligt dør, rejser Mia til Holland for at deltage i begravelsen, og dér går det op for hende, at onkel Joost måske ikke døde en naturlig død. Hun opdager også, at Joost og familien havde en hemmelighed, og hændelser fra barndommens ferier hos farmor og onkel Joost giver pludselig mere mening.
Mia udsætter sin hjemrejse efter begravelsen - opsat på at finde ud af hemmeligheden om onkel Joost' liv. Hun får også en fornemmelse af at blive forfulgt, der er noget, der føles forkert.
Romanen kom lige så stille ind under huden på mig. Mia føles som et "rigtigt" menneske, der forgæves forsøger at passe ind i rammer, som andre har sat for hende. I jagten på Joost' liv, erkender hun sider af sig selv og følger sine egne behov.
Mathilde Grundtvig bruger sprogets mange facetter til at beskrive følelser og stemninger, så læseren mærker bogens personer -  hun giver personerne liv.
Romanens emner er bl.a. homoseksualitet, fællesskab, kærlighed, familieliv - de følsomme emner indgår i en 'pakke' af spænding og oplevelser. Jeg blev underholdt, berørt og beriget på én gang.
Romanen får mine varmeste anbefalinger.


lørdag den 4. april 2026

Ørn

 Fortsættelsen af Anne-Cathrine Ribnitzsky's "Tempel": "Ørn" fra 2025.
Kong Herodes er død, og Maria og Josef begynder hjemrejsen til Nazaret, da faren for at deres søn blev slået ihjel er ovre.
Herodes 3 sønner, bygmesteren Antipas, den temperamentsfulde Arkelaos og den sagtmodige Filip, får hver en del af kongeriget. Det er kejser Augustus håb, at dæmpe urolighederne i Jerusalem efter Herodes død.
Læseren følger Shaquilat, karavaneføreren Nabits datter. Hun har fået sin drøm om at blive karavanefører, som sin far, opfyldt.
Gennem Africanus hører man om livet i den romerske legion. Han har fået gode venner og vundet respekt i det hårde liv som romersk soldat, og han opnår også at finde kærlighed og stifte familie.
Elisabeth og Zakarias' søn Johannes er i lære som præst. Han føler dog ikke, at han passer ind i templet og tjenesten, han synes at præsterne går mere op i at tjene penge end på at formidle Guds budskab. Da Johannes hører om et fællesskab af folk, der søger Gud, rejser han afsted for at slutte sig til dem.
Ribnitzsky skriver selv, at hun har ønsket at give kød og blod til begivenheder, som måske fremstår dunkle i dag, men som på mange måder præger vores samfund, vores etik, moral, tro og lovgivning. Forståelse af forholdene mellem jøder, romere og nabatæerne dengang, og dermed forståelse af hvad vore kristne tro og kultur udspringer af - og det er præcis det, hun har gjort. Ligesom i "Tempel" er det 'rigtige' mennesker, vi lærer at kende i romanen "Ørn", som handler om magt og religion, om kærlighed og omsorg, om håb for en bedre fremtid. Håbet lever stadig i vores tid, måske netop på grund af fortællingen om mirakler, om kampen for kærlighed og forståelse.
Jeg har læst mig til, at der er tale om en trilogi - så jeg glæder mig til den tredje roman om livet på Jesus tid.