fredag den 29. marts 2024

Vadmelsfolk; Hedefortællinger

 På Bogmesse i Aarhus først i marts måned havde forlaget Jenle også en stand. Her købte jeg 2 bøger af Jeppe Aakjær: Vadmelsfolk og Pigen fra Limfjorden.
Vadmelsfolk; Hedefortællinger er en novellesamling fra 2011. 6 noveller om menneskene og naturen på den jyske hede. Teksten udkom i første udgave i år 1900.

"Mens pølsen koger" 
"Jens Tanderup"
"Frederik Tapbjergs plovgilde"
"Bakgården og dens beboere"
"I Daalum Mølle"
"Ene"

Hedens beboere er ikke velhavende folk. Jorden er næringsfattig, og det er hårdt arbejde at opdyrke jorden. Enkelte har dog værdier i form af dyr og opdyrket land, sådan at der er råd til karle og piger.
I "Mens pølsen koger" er der føde nok. Men når julegrisen slagtes er der frisk kød, det er ikke hverdagskost, og alle spiser til de revner af konens berømte sorte pølser. Husets datter kurtiseres af sognefogedens søn, og historierne om både grisen og datteren får en lykkelig slutning.
I "Jens Tanderup" søger Vestergård en ny karl. Det er en kærlighedshistorie om husets datter og Jens - om arbejdsopgaver på heden, arbejde i mark og mose, beskrivelser af lyngsletten og det omskiftelige vejr, der får fatal betydning.
I "Frederik Tapbjergs plovgilde" handler det om den fattige Frederik: "en af disse tusinde grovslidere" (side 51) med mange børn og et dagligt slid for at brødføde dem alle. Frederik har brug for hjælp til at tæmme endnu et stykke hede, så han kan dyrke mere korn. Hjælpen kommer - og betalingen ligeså! Karlene, der udfører plovningen trakteres med dram og kaffe - siden indfinder husbonderne sig for at æde - deres betaling for udlån af arbejdskraft. 
I "Bakgården og dens beboere" hersker grådigheden. Der samles sølvmønter - og menneskene mistrives. En fortælling om generationers kamp for overlevelse i det golde landskab - og de egenskaber, der kan udvikles på grund af denne kamp.
I "Daalum Mølle" sker en forbrydelse, der sætter spor flere generationer efter. Igen skildres heden og den særegne beboere.
I den sidste novelle "Ene" fortæller en gammel kone sin historie til en ung mand, der kaldes 'en fremmed'. Hun bor alene på heden, men har haft en datter, der rejste bort. Heden beskrives i sin skønhed og konens historie munder ud i, at nogle mennesker ikke tåler at komme væk fra heden. "Ligesom der er dyr herude på heden, der ikke kan leve andre steder uden at gå til, sådan er det også med mennesket" (side 141), siger hun.
I en efterskrift (af Johs. Nørregaard Frandsen) kan læseren blive klogere på Jeppe Aakjær og hans baggrund. De enkelte noveller analyseres og hjælper med til - efter min mening - at afdække dybere lag i novellerne.
Dialogerne i novellerne foregår på den jyske dialekt. Det er lidt svært at læse, men giver også et klarere billede af de mennesker, det handler om. Jeg føler mig beriget og belært, og ser frem til at læse Pigen fra Limfjorden.

tirsdag den 12. marts 2024

Den tidsrejsendes kvinde

 Sikke et scoop! Bogsalg på det lokale folkebibliotek: Den tidsrejsendes kvinde, Audrey Niffenegger, 2003 - på dansk i 2005. Læst første gang i maj 2016 - og jeg huskede den som en af de bedste romaner, jeg har læst. Ville jeg nu være lige så begejstret anden gang? Ja, det var jeg - jeg er vild med den bog, og nu er det min:-)
Det var et dejligt gensyn med den tidsrejsende Henry DeTamble og hans kvinde Clare Abshire.
"Jeg bliver vendt på vrangen, når jeg er derude, i tiden, forvandlet til en desperat udgave af mig selv. Jeg er et trick, et illusionsnummer af højeste karat, så utroligt, at det faktisk er sandt." (side 11 - Henry)
Udmattelse, høje lyde, stress eller blinkende lys - sådanne fænomener kan udløse en af de utallige tidsrejser, Henry kommer ud for. Han rejser frem og tilbage i tiden, og ved aldrig hvor/hvornår han 'lander'.
Henry og Clare møder hinanden, da han er 36 og hun er 6 år. Ved det første møde fortæller Henry om sin særlige evne, og barnet Clare accepterer ham. I hendes kronologiske livsbane vokser hun op med hemmeligheden "Henry". 
Gennem romanen ruller Henrys historie sig ud. Om hans forældre, de første tidsrejser, om hvordan hans ældre jeg lærer den yngre version at klare sig, når han ender nøgen  og sulten på uforudsete steder/tider.
Historien hænger godt sammen. Et fantastisk/umuligt scenarie - men troværdigt og samtidigt en smuk kærlighedshistorie gennem tid og rum. Man føler Henrys frustration og føler med Clares evige venten og angst for, at der er sket ham noget.

fredag den 23. februar 2024

Bjørn

 "Bjørn", Iben Mondrup, 2023. 3. bog i trilogien Tabita.
I Tabita følger man pigen Tabita som barn og ung - i Vituu er det hendes lillebrors opvækst hos en anden plejefamilie, læseren følger.
Begge børn har oplevet traumatiske hændelser og har ikke haft den trygge og kærlige opvækst, som parret Berthel og Eva forestillede sig, da de tog det grønlandske søskendepar med til Danmark.
Berthel og Evas ægteskab kan ikke holde til hans savn af børnene. Han længes - både efter børnene og Grønland.
Tabita er rejst til Grønland for at møde sin mor, og for at få at vide hvorfor moderen bortadopterede hende og Vitus. Tabita tror, at Vitus er død, men hans 'spøgelse' følger med hende overalt. Han har en fast plads i hendes hjerne og hjerte.
Vitus flygter fra sine adoptivforældre og rejser også til hjemlandet. Han husker ingenting om Grønland, han var kun en baby, da han blev flyttet med til Danmark.
De to søskende finder hinanden, men arrene på sjælene er store.
Romanen "Bjørn" afslutter historien om Tabita og Vitus. Mondrup tegner et sørgeligt og rørende billede af misrøgt på flere plan - om de mange mennesker der blev berørt af Berthel og Evas egoistiske idé, som de troede kunne redde dem selv og give de to børn velstand.
"Bjørn" var lidt anderledes sat sammen end de to andre romaner i trilogien, men lige så velskrevet og fængende.

lørdag den 17. februar 2024

Min geniale veninde

 "Min geniale veninde", Elena Ferrante, 2011 - på dansk i 2014.
Den voksne Elena - kaldet Lenù - er romanens fortæller. Hun fortæller om sit venskab med skomagerens datter Raffaella, som Lenù kalder Lila. Pigerne er begge videbegærlige og intelligente, men ellers er de hinandens modsætninger. Lila er den modige, frygtløse - hun gør, hvad hun vil. Lenù er ikke så vild, hun tænker meget over, hvad andre synes om hende.
De vokser op i udkanten af Napoli i 1950'erne. Det er et fattigt kvarter, og Lenù mindes en voldelig barndom.
Livet var som det var, vi voksede op med pligten til at gøre det vanskeligt for andre, før de gjorde det vanskeligt for os. (s. 35)
Da grundskolen er slut opfordres Lenù af sin lærer til at fortsætte med at gå i skole og Lila begynder at arbejde i sin fars skomagerbutik. Selvom pigernes veje skilles, slipper de aldrig hinanden.
Romanen slutter med bryllup, da Lila er 16 år gammel.
En fantastisk fortælling, det er umuligt at forudse, hvad der sker med pigerne. Jeg så dem og deres miljø for det indre øje, mens jeg læste. Det er den første af fire romaner om Elena og Raffaella - serien hedder Napoli-romanerne.
Nr. 1: Min geniale veninde
Nr. 2: Historien om et nyt navn
Nr. 3: Dem der flygter og dem der bliver
Nr. 4: Det forsvundne barn.

søndag den 4. februar 2024

Vittu

 "Vittu", Iben Mondrup 2022.
Vitus er Tabitas lillebror. De to grønlandske søskende bliver adopteret af et dansk ægtepar, men bliver skilt ad, da Vitus er ganske lille. Han kommer på børnehjem, og herfra adopteres han af Alice og Stig, da han er 5 år.
Alice er fra Frankrig, hun er fotograf. Den lille dreng skal være hendes 'projekt' - hun vil have et barn, som hun kan være noget for (s. 19). Da Alice og Stig henter Vitus på børnehjemmet, er han indadvendt og skræmt, og Alice giver ham lov til at opføre sig, som han vil. Da hun begynder at fotografere ham,  knytter de to bånd, og han åbner mere og mere op for hende.
Hun lærer ham om sin verden, han fremkalder film, han følger hendes instrukser som model, og følger hende snart som en lille hund. Han bliver nærmest jaloux på stedfaren Stig, når denne er hjemme i weekenderne.
Alice og Vitus føler begge en 'fremmedhed', de har svært ved at passe ind. Men de har hinanden - og forholdet bliver for tæt, grænser overskrides og Vitus betaler prisen.
Historien skifter fortællevinkel mellem Alice og Vitus. 
Tabita-trilogien er uafhængige romaner, og handler om forskellige skæbner. Alligevel er sammenhængen der, og selvom Vitus er meget lille, da han skilles fra sin søster, ved han inderst inde, at noget mangler i hans liv.
Den sidste roman i trilogien hedder "Bjørn", og er på min læse-ønske-liste. Mondrup er god til at beskrive, hvad der foregår inderst inde i menneskers sind. 

søndag den 28. januar 2024

Sangen om Troja

 Baseret på Homers Illiaden har Colleen McCullough skrevet romanen "Sangen om Troja". (1998)
McCulloughs version gør heltene til rigtige mennesker med følelser og tanker. Romanen starter med en beretning om byen Troas, hvor den berømte hovedstad Troja ligger. Om bygningen af en mur, der omkranser byen, som er bygget af guder. Ingen fjender kan bryde denne mur ned. 
Kapitlerne skifter mellem græske og trojanske fortællere. Konger, helte, halv- og hel-guder fortæller fra deres synsvinkel - og historien om den skønne (græske) Helene, der betages af den trojanske prins Paris, og deres kærlighed der giver kong Agamemnon et påskud til at starte en krig mod den uindtagelige by Troja.
Odysseus, Herakles og Achilleus har intelligens og styrke. Deres livsbaner er forudsagt, og de følger og efterlever de regler, som guderne efter sigende har bestemt.
En spændende historie fra antikken skrevet af en god forfatter.

lørdag den 20. januar 2024

Hidden Figures

 Bogen bag filmen: "Hidden Figures" af Margot Lee Shetterly, 2016.
Historien om 4 afroamerikanere Dorothy Vaughan, Mary Jackson, Katherine Johnson og Christine Darden, der arbejdede for NACA, senere NASA, som menneskelige computere. Kvindernes arbejds- og personlige liv følges gennem tre årtier.
Bogen starter i 1943. Det er under 2. verdenskrig, og USA forsker i udvikling af landets luftvåben for at vinde krigen. Kvindernes bidrag til krigen er at overtage mændenes arbejdspladser - da mændene er indkaldt som soldater. Også på militærområdet er der brug for kvinderne, og der skelnes ikke mellem hudfarver og køn på arbejdspladsen Langley i Hampton Virginia, der er blot brug for hjernekapacitet.
Efter krigen fortsætter forskningen af luftrummet, og da russerne opsender satellitten Sputnik i 1957, går rumkapløbet i gang. 
I USA i 1960'erne er der raceopdelte skoler, afroamerikanske borgere har ikke samme rettigheder, som de hvide medborgere. Men på Langley respekteres de kvindelige computeres intelligens, og der er muligheder for at avancere. 
Margot Lee Shetterly voksede op i Hampton, og kendte flere af kvinderne som Hidden Figures handler om. ('Om forfatteren' bagflap) At fortælle om at et stort antal sorte kvinder har spillet hovedrollen i USA's historie, er hendes mål med romanen. (s. 291) 
Det var en interessant og meget gennemført roman - og også meget teknisk og derfor lidt tung at læse.
Noter og kildehenvisninger fylder ikke mindre end 48 sider - der er meget research bag bogens 364 sider.
Filmen er efter min mening en 'klassiker', og jeg har set den flere gange. Havde jeg læst romanen, som danner baggrund for filmen, først, ville jeg nok mene, at filmen ikke helt retfærdiggør kvindernes historie.