Skyggen af min onkel Joost

 Anmeldelse.
Mathilde Grundtvig har skrevet en roman, der fænger på flere plan: "Skyggen af min onkel Joost", 2025.
Hovedpersonen er Mia, der bor sammen med Rasmus og datteren Line. Mia holder meget af Rasmus - men noget føles akavet. Hun elsker sin datter, men kæmper så meget med sig selv, at hun er bange for ikke at være en 'god' mor. Hun føler sig tit helt uden for fællesskabet i sin egen lille familie.
Da hendes 'Onkel Joost' - som i virkeligheden er hendes farmors bror - pludseligt dør, rejser Mia til Holland for at deltage i begravelsen, og dér går det op for hende, at onkel Joost måske ikke døde en naturlig død. Hun opdager også, at Joost og familien havde en hemmelighed, og hændelser fra barndommens ferier hos farmor og onkel Joost giver pludselig mere mening.
Mia udsætter sin hjemrejse efter begravelsen - opsat på at finde ud af hemmeligheden om onkel Joost' liv. Hun får også en fornemmelse af at blive forfulgt, der er noget, der føles forkert.
Romanen kom lige så stille ind under huden på mig. Mia føles som et "rigtigt" menneske, der forgæves forsøger at passe ind i rammer, som andre har sat for hende. I jagten på Joost' liv, erkender hun sider af sig selv og følger sine egne behov.
Mathilde Grundtvig bruger sprogets mange facetter til at beskrive følelser og stemninger, så læseren mærker bogens personer -  hun giver personerne liv.
Romanens emner er bl.a. homoseksualitet, fællesskab, kærlighed, familieliv - de følsomme emner indgår i en 'pakke' af spænding og oplevelser. Jeg blev underholdt, berørt og beriget på én gang.
Romanen får mine varmeste anbefalinger.

Ørn

 Fortsættelsen af Anne-Cathrine Ribnitzsky's "Tempel": "Ørn" fra 2025.
Kong Herodes er død, og Maria og Josef begynder hjemrejsen til Nazaret, da faren for at deres søn blev slået ihjel er ovre.
Herodes 3 sønner, bygmesteren Antipas, den temperamentsfulde Arkelaos og den sagtmodige Filip, får hver en del af kongeriget. Det er kejser Augustus håb, at dæmpe urolighederne i Jerusalem efter Herodes død.
Læseren følger Shaquilat, karavaneføreren Nabits datter. Hun har fået sin drøm om at blive karavanefører, som sin far, opfyldt.
Gennem Africanus hører man om livet i den romerske legion. Han har fået gode venner og vundet respekt i det hårde liv som romersk soldat, og han opnår også at finde kærlighed og stifte familie.
Elisabeth og Zakarias' søn Johannes er i lære som præst. Han føler dog ikke, at han passer ind i templet og tjenesten, han synes at præsterne går mere op i at tjene penge end på at formidle Guds budskab. Da Johannes hører om et fællesskab af folk, der søger Gud, rejser han afsted for at slutte sig til dem.
Ribnitzsky skriver selv, at hun har ønsket at give kød og blod til begivenheder, som måske fremstår dunkle i dag, men som på mange måder præger vores samfund, vores etik, moral, tro og lovgivning. Forståelse af forholdene mellem jøder, romere og nabatæerne dengang, og dermed forståelse af hvad vore kristne tro og kultur udspringer af - og det er præcis det, hun har gjort. Ligesom i "Tempel" er det 'rigtige' mennesker, vi lærer at kende i romanen "Ørn", som handler om magt og religion, om kærlighed og omsorg, om håb for en bedre fremtid. Håbet lever stadig i vores tid, måske netop på grund af fortællingen om mirakler, om kampen for kærlighed og forståelse.
Jeg har læst mig til, at der er tale om en trilogi - så jeg glæder mig til den tredje roman om livet på Jesus tid. 

Hvor ilden brænder

Jesper Bugge Kold: "Hvor ilden brænder", 2025. 
2. bind i trilogien om Johanne og hendes familie.
Året er 1883, det er 4 år siden, Johanne og Jens kom til Nebraska i USA sammen med deres 5 børn.
(Hvor vinden vender)
Det er gået dem godt, jorden er frodig, og de har lagt mange kræfter i at opdyrke deres land.
Men roen og dagligdagen forstyrres, og Johanne må igen kæmpe for familien. 
En anden dansker, Anders, har også haft hårde vilkår i Danmark. Han har mistet kone og barn og er udvandret til USA for at glemme. Han er ikke bange for at tage fat og prøve nyt, så han arbejder sig gennem det store land, mens han tjener til føden.
Jesper Bugge Kold er god til at skildre tiden, landet og menneskene. De hårde vilkår, det vilde landskab, sorg og glæde - det var en roman, jeg kunne leve mig ind i.
Bagside teksten lover endnu et bind: "Hvor ilden brænder er andet bind i trilogien om Johanne og hendes families udvandring til Amerika" - så det ser jeg frem til! 

Stenkredsen

 "Stenkredsen", Ken Follett, 2025.
En opdigtet fortælling om mennesker i det sydvestlige England år 2500 f.v.t.
Titlen henviser til et monument opbygget af store træstolper, som en samling af præstinder bruger som en slags kalender. Deres opgave er at tælle dage, måneder og år, og at oplyse og advare det omkringliggende samfund om f.eks. kommende sol- og måneformørkelser.
Udover præstinderne er der flintebrydere kaldet "Grubefolket", der er "Hyrdefolket", "Skovfolket" og "Bønderne". Forskellige samfund med forskellig levevis, som hver især har udbytte af den natur, de lever i.
Der er spændinger mellem samfundene - især bøndernes leder skaber ufred, da folket som lever af at dyrke jorden ønsker mere jord, som de så fratager hyrderne og skovfolkene. Det fører til voldsom krig og ødelæggelse, og det store monument bliver delvist ødelagt.
En af præstinderne og en dygtig flintebryder har en vision om at opbygge monumentet i sten i stedet for træ - det vil ikke kunne ødelægges og vil kunne stå for evigt. Men sådan et byggeri kræver planlægning og viden samt opbakning fra alle i samfundet.
Det er selvfølgelig Stonehenge, romanen handler om. Der er forsket meget i den store stenkreds i virkeligheden, men det er endnu ikke lykkedes helt at afsløre stedets formål, og hvordan menneskene dengang kunne håndtere de enorme sten.
Follett digter sin version, men min forventning til romanen blev ikke indfriet. Opbygningen af stenkredsen fylder mindst i fortællingen. Det er den lidt  - efter min mening - langsommelige optrapning med beskrivelser af de forskellige folk og deres uoverensstemmelser, der fører til krig og ødelæggelse, som der er fokus på.
Urealistiske beskrivelser af fortidsmennesket og alt for meget fyldstof - det er min konklusion på mødet med Ken Folletts nyeste roman.
 
 

Under solen

 "Under solen", Anne Lise Marstrand-Jørgensen, Bibelselskabets Forlag, 2025.
Det Gamle Testamente i en nutidig fortælling, kronologisk set skulle jeg have haft læst den før "Natten åbner sig som en port", men de to udgivelser er i den forstand udgivet omvendt!
Kristendommens historie - Jødedommens historie som den står i Biblen, men skrevet i Marstrand-Jørgensens skrivestil, så det fremstår som interessant og spændende, selvom historien er kendt.
Dengang det hele begyndte: Adam bliver skabt af Gud, og Eva skabes af Adams ribben. De synder - selvfølgelig - og bliver forvist fra Paradiset. Nu starter menneskenes historie med slid og slæb og hårde børnefødsler. Efter mange år og mange generationer ser Gud hvor onde mennesker er mod hinanden, han ser, at de har glemt deres skaber, og han ser, at de ikke efterlever de regler, han har angivet.
Gud byder bonden Noah at bygge en stort skib, for nu skal verden begynde forfra. Men trods udslettelsen af alle mennesker, undtagen Noah og hans familie, sker det samme igen og igen.
Gud er skaberen, Gud er almægtig, Gud viser vejen til et godt liv for alle, der tror på ham.
Men Gud straffer også, og det er svært at leve, som han ønsker det.
Abraham, Isak, Jakob, Josef - hebræerne, egypterne - kampe om magt og rigdom - Gud følger hele tiden sit skaberværk og forsøger at hjælpe mennesket på rette kurs.
Jeg læste hurtigt de godt 400 sider. Jeg blev underholdt, fik genopfrisket min bibelhistorie og fik også stof til eftertanke. Det er svært ikke at drage en parallel til verdens uro i nutiden, som efter min mening ofte udspringer af trosretninger og fortolkninger af disse. Spændende om der kommer mere fra Marstrand-Jørgensen forfatterskab om emnet.

Farven lilla

 Alice Walker: "Farven lilla", 1982 - denne udgave er fra 2017.
En klassiker! Romanen foregår i Georgia, USA, i 1930'erne. 
Celia er fortælleren, hun skriver dagbog, og hun skriver til Gud. Det er den eneste, hun kan fortælle alt til. Hun er 14 år, da hun starter med at skrive, og det hun fortæller om, er en hverdag med overgreb, nedgørelse og svigt. 
Celias søster, Nettie, slipper væk fra familien, mens Celia bliver bortgiftet til en mand, der fortsætter i samme stil, som hendes 'far'. 
Den dag hun møder Shug Avery, sker der en ændring. Shug er en kvinde, der kender sit værd, og da hun oplever sin elsker (Celias ægtemand) bruge sin kone som 'dørmåtte', tager hun Celia under sine vinger.
En barsk fortælling om racehad, hustruvold og om en evig kamp blot for at overleve. Nogle overlever ved at 'bøje nakken' mens andre kæmper - og betaler prisen.
Alice Walker fik Pulitzerprisen for romanen i 1983 - romanen blev filmatiseret i 1985 med Whoopi Goldberg i hovedrollen som Celia. I 2005 blev der lavet en musical over romanen - og i 2024 igen en filmatisering, denne gang på baggrund af musicalen. 
Romanen er letlæst og medrivende - kan klart anbefales!!

Hvor vinden vender

 Jesper Bugge Kold: Hvor vinden vender, 2024.
En 'udvandrer-roman' fra tiden hvor rigtig mange danskere søgte lykken i Amerika. Nogle gik det godt - og andre formåede ikke at få et bedre liv.
Johanne og Jens har et godt ægteskab. De har 5 børn, og hver dag er en kamp for at skaffe mad til de mange munde. Johanne drømmer om et nyt liv i Amerika, og hun får overtalt Jens til at tage afsted for at skaffe dem jord at dyrke og bygge et hus. Så vil Johanne følge efter med børnene 1 år efter.
Læseren følger Jens i Amerika, der drømmer mere end han udretter, og Johanne i Danmark, der sparer sammen til rejseudgifterne for hende og børnene.
Den lange rejse fra den lille landsby på Fyn til Nebraska i Amerika er voldsom, og flere gange er Johanne ved at opgive. Men hun finder styrken til at fortsætte.
Hun er den stærke og handlekraftige i ægteskabet med Jens. Han er en drømmer - han har mange idéer, men selve arbejdet og vedholdenheden, den mangler han.
Da de to endelig er fysisk sammen igen, er de kommet langt fra hinanden i deres ægteskab.
Det er en roman om at tilpasse sig og om at acceptere de styrker og svagheder, man finder hos sine nærmeste. 
Den var lidt langtrukken en gang imellem - særligt delen med Johannes rejse, men alligevel en god roman synes jeg. En fortælling om modige mennesker, der forlod alt det de kendte for at skabe sig bedre levevilkår - og også en fortælling om dem, det ikke lykkedes for.