fredag den 9. januar 2026

Farven lilla

 Alice Walker: "Farven lilla", 1982 - denne udgave er fra 2017.
En klassiker! Romanen foregår i Georgia, USA, i 1930'erne. 
Celia er fortælleren, hun skriver dagbog, og hun skriver til Gud. Det er den eneste, hun kan fortælle alt til. Hun er 14 år, da hun starter med at skrive, og det hun fortæller om, er en hverdag med overgreb, nedgørelse og svigt. 
Celias søster, Nettie, slipper væk fra familien, mens Celia bliver bortgiftet til en mand, der fortsætter i samme stil, som hendes 'far'. 
Den dag hun møder Shug Avery, sker der en ændring. Shug er en kvinde, der kender sit værd, og da hun oplever sin elsker (Celias ægtemand) bruge sin kone som 'dørmåtte', tager hun Celia under sine vinger.
En barsk fortælling om racehad, hustruvold og om en evig kamp blot for at overleve. Nogle overlever ved at 'bøje nakken' mens andre kæmper - og betaler prisen.
Alice Walker fik Pulitzerprisen for romanen i 1983 - romanen blev filmatiseret i 1985 med Whoopi Goldberg i hovedrollen som Celia. I 2005 blev der lavet en musical over romanen - og i 2024 igen en filmatisering, denne gang på baggrund af musicalen. 
Romanen er letlæst og medrivende - kan klart anbefales!!

Ingen kommentarer: