Viser opslag med etiketten dinosaurens fjer. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten dinosaurens fjer. Vis alle opslag

onsdag den 27. januar 2010

Dinosaurens fjer.

Bagpå bogen "Dinosaurens fjer" af Sissel-Jo Gazan står der "videnskabelig krimi".
Det er en fin betegnelse, for vel er det en krimi med mord og drabsmænd, men samtidigt også et indblik i den videnskabelige og akademiske verden. Der er sære professorer, der vier deres liv til forskning.
Men det er i høj grad også en bog om mennesker! Man får flere af bogens personers livshistorie, om en verden af fortielser og løgne børn kan vokse op i, i det hele taget forskellige måder at vokse op på.
Det er en utrolig god bog, virkelig godt skrevet. Den er interessant, man får en masse oplysninger om videnskaben indenfor biologien, og den er spændende som en krimi, hvor plottet først afsløres til aller sidst.