Herskabet og evigheden.

"Herskabet og evigheden", Lars Widding, 1979.
Året er 1936, stedet er Umeå i Sverige.
Det er et gensyn med flere af personerne fra "Pigen og herligheden", nu blot 15 år senere.
Nazismen er kommet til Sverige, foreningen Det Racehygiejniske Selskab tæller medlemmer fra det bedre borgerskab, og der er delte meninger.
Utroskab, skilsmisse, ægteskabelige kontroverser - det er nye tider, kvinderne har fået stemme!
De gamle kæmper er en døende race, men skellet mellem samfundslagene, de eksisterer i bedste velgående.

Pigen og herligheden

Lars Widding endnu engang - min personlige kavalkade fortsætter. Jeg hygger mig:-)
"Pigen og herligheden" har tjenestepigen Ida Kristina som en af hovedpersonerne. Hun tjener hos en af kæmperne - som Widding kalder de mest magtfulde i samfundet.
Læseren får dermed en historie om en mindre svensk samfund i 1920'erne set fra flere vinkler.
Der er en svag rød tråd 100 år tilbage i tiden til bl.a. Pistolekors og Valerius.
Det er en lidt sjov måde at binde bøgerne sammen på, da de ikke ellers har noget med hinanden at gøre. På den måde "kender" man jo grundlaget på forhånd, det bliver familiært, hvis man kan bruge det udtryk om en roman.
Man lærer hurtigt de forskellige karakterer at kende, følger dem, og har ikke lyst til at slippe igen.

Felttoget.

"Felttoget", Lars Widding, fortsætter hvor trilogien slap.
Året er 1814, Norge skal indlemmes i det svenske rige, og major Pistolekors siger ja til at deltage, selvom han egentligt er pensioneret.
Han er blevet gift med Carin Malin, og Olle Sverkersson har også fået sit livs udkårne, den sorte Stina fra Saint Barthélemy.
Den rødhårede dreng, som var uægte søn af Olle's svigerinde, er blevet adopteret af Olle og Stina.
Drengen har sin helt egen historie i Felttoget...
Mange sælsomme ting sker i Sorunda by. Pastor Mangelson med sin gode Laila finder stadig på.
Had mod jøder og sorte, sikkert udsprunget af uvidenhed, bønder, militærfolk, de fine og de fattige, det er der alt sammen i Lars Widdings skønne bøger!

Svanesang.

Den 3. bog i Lars Widdings trilogi: "Svanesang" foregår i Sverige, Rusland og på De vestindiske øer i perioden 1811-1815.
Man følger fortsat bl.a. major Pistolekors, den gamle ritmester fra Fituna og gartneren Olle Sverkersson, der emigrerede til Saint Barthelemy.
Det var en barsk tur til den varme ø, men det ender heldigvis godt for ham.
Pastor Vallerius' efterfølger pastor Mangelson har sin helt egen historie, han er måske ikke så klog, og så alligevel! Fuld af gode ideer er han i hvert fald.
Kærlighed, krig og menneskeskæbner - godt fortalt! Hvad kan man ønske mere?

Majorens afsked.

Majorens afsked, af Lars Widding, er - som det hedder - en selvstændig fortsættelse af "På ritmesterens tid".
Det er nogle af de samme personer, man følger, f.eks. er kaptajn Pistolekors og præsten Vallerius stadig centrale personer i historien, men også nye relationer bliver flettet ind på elegant vis.
Tiden er 1809-1811, og flere samfundsmæssige emner berøres.
Jeg er helt klar til mere Lars Widding!

På ritmesterens tid.

Lars Widdings slægtsroman På ritmesterens tid foregår i Sverige sidst i 1700 tallet.
Man følger bønder og herremænd, og får en levende historie om en tid, hvor flertallet kæmpede for en ordentlig tilværelse hver eneste dag.
Præsten Vallerius har sin egen særlige fortælling, og det unge par, Annarella og Pelle Pistol, følger læseren også til den bitre ende... (dem fra Lokkeduen)
God, opbyggelig, hyggelig læsning!

Lokkeduen!

En hyggelig letlæst bog, der foregår i 1700 tallets Stockholm: Lokkeduen af Lars Widding, 1973.
Hovedpersonerne er to unge mennesker, der er vokset op som bror og søster.
Han har lovet at sørge for sin søster, og finde en rig ægtemand til hende.
Han opdager dog undervejs, at han egentligt ikke har lyst til at andre skal ha' hende...
Læseren får et ret godt bud på, hvordan livet var dengang, med rig og fattig, mænd og kvinder og attentatet på kong Gustaf III er også en del af historien.
Min far efterlod en hel del Lars Widding romaner, som jeg aldrig har haft mod på at læse.
Men nu skal det være, og jeg er i gang med den næste:-)