Bænken og andre noveller

Som jeg før har givet udtryk for, så er noveller ikke lige min kop te. Alligevel lånte jeg Martha Christensen "Bænken og andre noveller" med hjem fra biblioteket. Jeg har altid godt kunne lide hendes romaner og tog chancen med denne.
Novellerne er fra 1970, udgaven jeg lånte var 2. udg. 1981.
Der var 7 noveller:
Bænken, Lille skat, Dragen, Kaninen, Eksklusionen, Oplevelsen og Videnskabsmanden.
Bænken var den længste, den fyldte ca. 2/3 af bogen. Den handlede om to tilflyttere, en tømrer og en maler, de kommer til et lille samfund som unge mennesker, slår sig ned, stifter familie osv. Læseren følger dem på godt og ondt, og en generation senere er de stadig 'de fremmede', der holdes stadig nøje øje med deres gøren og laden. Og de to bliver ved at holde sammen, selvom ulykken rammer.
Alle novellerne handler på hver deres måde om tilpasning, om at passe ind i et større eller mindre fælleskab. Hvor vigtigt det er for os alle at bevare en facade udadtil, og sommetider være nødt til at sige fra og forblive tro mod sig selv.

Manden, som ville ingen ondt...

Martha Christensens "Manden, som ville ingen ondt..." er fra 1989.
Romanen handler om manden Daniel, som er socialarbejder.
Han går ekstremt op i sit arbejde, og har stor indsigt i hvordan menneskers liv påvirkes af deres placering i samfundet.
Han er så ivrig for at hjælpe, at han en dag tager en ung mor med sit barn med hjem, for at beskytte dem mod en voldelig mand/far.
En dag bliver han slået ned af nogle unge ballademagere, og ender på hospitalet.
Han kan identificere den ene af dem, men for at hjælpe den unge mand, vælger Daniel at lade være med at melde ham til politiet.
Det var ikke smart!
Manden, der er så god og rar, bliver presset til det yderste, og ender med at handle mod sin egen overbevisning.
Martha Christensen er super til at fortælle om socialt udsatte mennesker, og i denne roman viser hun også, at dem der skal hjælpe, ikke alle udviser lige stor entusiasme i deres job.
Bogen var 1 af de 11, jeg fandt på bogsalg.