Viser opslag med etiketten A. J. Kazinski. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten A. J. Kazinski. Vis alle opslag

fredag den 3. maj 2024

Den sidste gode mand

 A. J. Kazinski: "Den sidste gode mand", 2010.
(Forfatterparret Anders Rønnow Klarlunds og Jacob Weinreichs første samarbejde)
Niels Bentzon har været politimand i drabsafdelingen ved Københavns politi i 15 år. I de 10 år som forhandler i f.eks. gidselsituationer og når folk truer med selvmord.
Hans kolleger betragter ham som maniodepressiv - men det er han ikke ifølge sin egen opfattelse. Han er en dygtig opdager og en god menneskekender - og følger sine sager til enden.
Nogle uforklarlige dødsfald sker rundt omkring i verden. En italiensk politimand samler materiale sammen om de mange dødsfald, som begynder at danne et mønster. Men ingen af hans kolleger vil hjælpe med sagen, de mener, han ser syner. Han kontakter også det danske politi, og Niels Bentzon læser ved et tilfælde den tilsendte fax, som ligger på den travle chefs skrivebord. Den italienske politimand har bl.a. fundet frem til, at det er "gode mænd", der er ofre, og et forestående klimatopmøde i København betyder mange "gode mænd" forsamlet ét sted.
Niels sætter sig ind i sagen, og skal nu finde og advare "gode" mennesker i Danmark, og i den sammenhæng møder han Astrofysikeren Hannah Lund, hvis eksmand var et af fundende i søgningen efter 'en god mand'. Niels og Hannah forener deres evner - hun med viden om systemer, han med den dygtige efterforskers redskaber.
Der findes en myte om "Guds retfærdige mænd" fra den jødiske Talmud, hvor der står: Der vil altid være 36 retfærdige mennesker på Jorden. De 36 beskytter os alle. Uden dem vil menneskeheden gå til grunde. (citat fra noter til læseren uden sidetal)
Romanen er delt op i tre dele: De dødes bog - De retfærdiges bog - Abrahams bog.
Spænding og krimi - forholdsvis korte kapitler, så det bliver aldrig kedeligt.

lørdag den 14. oktober 2023

Drømmetyderens død

 "Drømmetyderens død", A. J. Kazinski, 2016.
Niels Bentzon er gidselforhandler ved Københavns politi. 
Naboen til psykologen Evelyn Heiberg kontakter politiet, da han hører skrig fra hendes lejlighed. Morderen er der stadig, og Niels skal forsøge at komme ind i lejligheden.
Evelyn har specialiseret sig i drømmetydning, og en af hendes klienter har skrevet en tilbagevendende underlig drøm ned, som Evelyn er i gang med at tyde. Drømmen bliver omdrejningspunktet for den sag, som Niels efterfølgende vil opklare.
Niels' hustru Hannah er syg af kræft, så syg at der kun er smertebehandling tilbage at tilbyde. Der er mærkelige sammenfald mellem sagen om Evelyn og Hannahs sygdomsforløb - og Niels kan ikke slippe den, selvom hans rolle egentligt er udspillet.
Drømme og underbevidsthed spiller en stor rolle i opklaringen af sagen. Forfatterne lader Niels, Hannah og Daro fra Sarajevo fortælle deres historier, og efterhånden falder brikkerne på plads.
En spændende krimi men også lidt forvirrende ind i mellem. Skillelinjen mellem drømme og virkelighed er undertiden uskarp.

søndag den 22. september 2019

Mordet på en havfrue

"Mordet på en havfrue", Rydahl og Kazinski, 2019.
(Rydahl= Thomas Rydahl - Kazinski= Anders Klarlund og Jacob Weinreich)
Romanen har fået prædikatet "krimi", og det er den på sin vis også. Men den er meget mere end en krimi - i mine øjne.
Vi befinder os i København i 1834, helt præcis i månederne september til og med december.
En kvinde forsvinder og findes senere myrdet og skamferet. Hans Christian Andersen, som er hovedpersonen, er set ved den myrdedes dør og mistænkes derfor for mordet. Han sætter sig for at finde morderen, så han derved selv kan blive frikendt.
Det er "krimi-delen"!
Romanen handler også om H.C. Andersen, og om at "passe ind", om at finde sig selv og være sig selv i den krop man nu engang er født i. Et alternativt portræt af den digter som vi alle kender for sine eventyr. Og hvor fik han inspirationen til sine eventyr??
Jeg synes, det er en genial historie. Digteren er en 'rigtig' person, som man nemt kan se for sig, og beskrivelsen af København i 1830'erne med den markante forskel på fattig og rig er godt beskrevet.
Der sker hele tiden noget i fortællingen. Der skiftes mellem Hans Christians synsvinkel - hans drømmerier, fantasier og den barske virkelighed, han udsættes for, og klip fra morderens tanker og gøremål, der samtidigt fortæller om en særpræget sammensat personlighed - egentligt et forpint menneske.