Skorpionen

"Skorpionen; Bothus occitantus eller Den otteøjede skorpion" af Hans Scherfig udkom første gang i bogform i 1953 på forlaget Tiden. Forinden blev den bragt som føljeton i dagbladet Land og Folk. Min udgave er fra Høst og Søn år 2000. Jeg fandt den på Anholt bibliotek, hvor der var bogsalg!
Romanen foregår i et fiktivt europæisk land - som til forveksling ligner Danmark. Der har været krig, og skønt der lægges vægt på, at det er et demokratisk land hvor ytringsfriheden trives, så nærede folket alligevel "en vanemæssig uvilje mod politiet"...
Politiet, viser det sig, er da også korrupt, og sammenlignes med et råddent æble. Den øverste chef indenfor politietaten, de udøvende dommere og selve Justitsministeren er i lommen på kriminelle, og tænker kun på at mele deres egne kager.
En uskyldig mand, lektor Karelius, bliver arresteret og anklaget for dobbeltmord. Det er åbenlyst at manden bare skal agere syndebuk, og Karelius selv tror på retfærdighed og det demokratiske samfund, og gør derfor ikke synderligt meget modstand.
Politiets og pressens magt er tydeliggjort, samfundet er i opløsning - og Scherfig gør tykt nar af borgerskabet! Det er en humoristisk/satirisk roman, som er grum og forfærdelig, men som også får læseren til at more sig.

Den døde mand, af Hans Scherfig.

Hans Scherfig skrev "Den døde mand" i 1937.
Det er en finurlig fortælling, der giver et humoristisk billede af kunsterverden, malere, forfattere og andre mennesker, der gerne vil skille sig ud fra mængden.
Jeg-fortælleren er Scherfig selv, og han fremstår naturligvis som en ganske normal mand ;-)
Jeg har for en sjælden gangs skyld ikke nogen bog, der venter på at blive læst, Hildegard spøger stadig i underbevidstheden.
Det er ikke hvad som helst, der kan hamle op med hende!!
Så den døde mand var en slags overspringshandling...