Heksejagt

 Louise Nyholm Kallestrup: "Heksejagt", 2020. (E-bog)
Serien 100 danmarkshistorier fra Aarhus Universitetsforlag.

Et af de mørke kapitler i Danmarks historie handler om trolddom og hekseri.
I 1500-1600 tallet troede folk på, at nogle mennesker - især kvinder - havde særlige evner. De troede, at sådanne mennesker havde indgået en pagt med djævlen og var i stand til på forskellig måde at få magt over andre mennesker. 'Heksene' havde også helbredende evner, men misundelse, frygt og enfoldighed kunne hurtigt vende samfundet mod disse kvinder, der skilte sig ud fra mængden.

Bogen belyser via overleverede sager den omfattende jagt, og efterfølgende retssager, tortur og dødsdomme, på kvinder der blev stemplet som hekse.

Begrebet 'heksejagt', som har overlevet fra de horrible sager i fortiden, bruges i vores tid, når nogen udsættes for uretmæssig hetz, og dømmes af folket og ikke af retssystemet. 
Kallestrup viser alle emnets facetter på en interessant og forståelig måde - og på trods af emnet er det ovenikøbet underholdende.

Velgørenhed

 "Velgørenhed", Karin Cohr Lützen, 2020. Fra serien 100 danmarkshistorier, Aarhus Universitetsforlag.

Bogen beretter om hjælp til fattige afgrænset til København. Der var blevet en dyb kløft mellem de velhavende og de fattige i 1800-tallets 2. halvdel. Som følge af industrialisering og urbanisering boede der alt for mange mennesker på et forholdsvist lille område - og mange af de mennesker kunne ikke få arbejde, og levede derfor under fattige kår.
Den økonomiske hjælp var én side af sagen, og Fattigvæsenet krævede, at de fattige viste, at de var arbejdssomme samt udviste sædelig livsførsel. Der blev skelnet mellem værdigt og ikke værdigt trængende. 
Private velgørende foreninger skød op, de velhavende så en fordel i at hjælpe, formålet var at gøre de fattige til gode samfundsborgere, der kunne klare sig selv.
Ud over økonomien var der også de unge kvinder, der var kommet ind til byen for at arbejde på fabrik eller som stuepige hos de velstående. De skulle have et alternativ til gaden og beværtninger, når de havde fri om aftenen. Det samme gjaldt for de unge mænd, for soldater og sømænd - de skulle holdes fra byens fristelser og farer.
Foreninger som 'mændenes hjem', 'sømandsmissionen', 'soldatermission', 'Kirkens korshær', 'Blå kors', 'Frelsens hær' mv. arbejdede for at hjælpe de faldne.
Det eksisterende Fattigvæsen blev afløst af private foreninger, der ønskede at give hjælp til selvhjælp. Senere tog staten over, og velgørenheden kom i mere faste rammer. Det krævede også sagkyndige, der skulle vurdere hvem der var berettiget til hjælp, og uddannelsen til socialrådgiver blev grundlagt.
I nutiden er civilsamfundet igen kommet på banen - under titlen 'frivilligt socialt arbejde'. Der er stadig indsamlinger til hjælp for de udsatte.

De 100 danmarkshistorier viser mange vinkler på samfundet. De mange forskellige emner oplyser om for længst glemte forhold, de fortæller om baggrunden for vores dages forhold, hvorfor det er blevet, som det er. 
De mange fakta kan gøre læsningen lidt tør ind imellem, men jeg føler mig altid lidt klogere på mit land efter at have læst en af bøgerne i serien:)

Septemberforliget

I serien 100 danmarkshistorier fra Aarhus Universitetsforlag har Lars Kjølhede Christensen skrevet "Septemberforliget", 2020. I dag kender de fleste mennesker på arbejdsmarkedet i Danmark "Den danske model". Septemberforliget fortæller om baggrunden for det forlig, som eksisterer i dag mellem arbejdsgivere og arbejdstagere, der sikrer ro på arbejdsmarkedet. Historien startede omkring år 1900, da en konflikt mellem snedkernes faglige forbund og arbejdsgiverne mundede ud i en 107 dage lang storlockout. Lockouten blev et symbol for forandring på arbejdsmarkedet, og sluttede med 'Septemberforliget'. En gensidig anerkendelse mellem fagforeningerne og arbejdsgiverne - og spilleregler der skulle overholdes af begge parter, lagde grunden til de kollektive overenskomster, vi kender i dag. Igen et stykke danmarkshistorie som er interessant og vedkommende, og skrevet så det er til at overkomme! Ønsker man videre læsning er der en litteraturliste bagerst i bogen.

Danske amerikanere

 "Danske amerikanere", Jørn Brøndal, 2020.
Serien 100 danmarkshistorier - Aarhus Universitetsforlag.

I perioden 1820-1930 kom 32 millioner europæere til Amerika. (s. 21) Mange af dem var danskere, der drømte om et bedre liv i den nye verden. Det var overvejende økonomiske motiver, der drev dem - og de øvrige nordboere - til det fremmede. Nordboerne slog sig ned de samme steder, de forsøgte at bibeholde deres nationale identitet, samtidigt med at de skulle lære et nyt sprog og bidrage til det amerikanske samfund.

Danskerne mente, at de som hvide protestanter var selvskrevne til at indtage en højtrangerende plads i datidens racemæssigt og religiøst definerede hierarki. (s. 128) Det oprindelige folk blev beskrevet som en uciviliseret ædel race, der var skæbnebestemt til at uddø. 

Nybyggerlivet var slidsomt. Bogen beskriver danskernes drøm og den virkelighed, de var kommet til. Religion, politik og økonomi var anderledes, der var mange forskellige folkeslag. Frem mod 1. verdenskrig blev kårene bedre for danskere i Danmark, og strømmen af emigranter blev mindre. I 1930'ernes depression ophørte udvandringen næsten.

Alle aspekter af danskernes udvandring til "det nye land" bliver belyst. Hvorfor, hvordan, hvornår - og de fremtrædende personer, der formåede at sætte præg på det store land har også deres plads i bogen. Det er interessant og tankevækkende at et land, der består af næsten alle folkeslag fra resten af verdenen, også er et land, der stadig har store racemæssige problemer. 

Modstand

"Modstand", Niels Wium Olesen, 2020.
Serien 100 danmarkshistorier, Aarhus Universitetsforlag.
Fænomenet modstand tages under behandling - i national såvel som international sammenhæng.
Bogen handler om modstand og ikke om modstandsbevægelsens historie, men det er tiden under og efter 2. verdenskrig, der er i fokus.
Motiverne for modstandskampen, da Danmark blev besat, var først og fremmest de nationale følelser, men også det politiske aspekt havde stor betydning.
Politik fylder meget i bogen. Det gjorde desværre, at min læseoplevelse ikke blev den allerbedste...
Jeg blev klogere undervejs, især på efterkrigstiden, men da jeg kun fik læst et par sider ad gangen, mistede jeg lidt tråden.

Museer for folket

Endnu en bid af Danmarks historie: "Museer for folket", Thomas Bloch Ravn, 2020, i serien 100 danmarkshistorier fra Aarhus Universitetsforlag.
Museer i dag er bestemt ikke, som museer var for godt 100 år siden. Dengang var det videnskab og forskning, særligt i arkæologien, der havde betydning. Formidling til almindelige mennesker blev ikke prioriteret.
Bogen fortæller om foregangsmændene, der fandt det vigtigt at bevare den nærmere fortid. Det skulle handle om mennesker, der skulle fokus på det folkelige aspekt.
En af disse mænd var Peter Holm, der lagde grunden til Den Gamle By i Aarhus. Hans modstander var Sophus Müller, der var helt uenig i, at man kunne flytte gamle huse og rekonstruere dem og derefter vise befolkningen, hvordan livet blev levet i bedste- og oldeforældrenes tid. Det var ikke videnskab, og hørte derfor ikke hjemme på et museum!
I vores tid findes der mange forskellige slags museer. Levende museer som Den Gamle By og Hjerl Hede, og lokale museer der har fokus på netop det, den enkelte købstad eller by har som noget særligt.
Og det handler mest om mennesker - ikke om ting. Formidlingen er vigtig, og det har også vist sig at være noget, folk de interesserer sig for. Ikke flintøkser på rad og række i montrer, men rekonstruktioner af hvordan vores forfædre levede og døde.
Meget interessant og oplysende bog!

Tyskere på flugt

John V. Jensen: Tyskere på flugt, 2020. I serien 100 danmarkshistorier fra Aarhus Universitetsforlag.
Da 2. verdenskrig næsten var slut kom en masse tyske flygtninge op til Danmark. Over 200.000 tyske flygtninge. (s. 24) Tyskland lå i ruiner og den civile befolkning var skræmt ved udsigten til at falde i hænderne på de sovjetiske soldater.
Før befrielsen d. 5. maj var de mange tyske flygtninge besættelsesmagtens ansvar, men da krigen sluttede blev ansvaret lagt over på de danske myndigheder. Der kom så mange flygtninge, at Danmark oprettede en reel 'flygtningeforsorg', der skulle håndtere de mange mennesker.
Johannes Kjærbøl var chef for administrationen, og han udtalte: Flygtningene skal have så god behandling, at de ikke senere rejser kritik over for de danske myndigheder, men ikke så god behandling, at de får flere goder end danskerne, hvormed befolkningen vil rejse kritik. (s. 77)
Der blev oprettet lejre rundt omkring i Danmark. Flere steder var det tyskernes efterladte militærlejre, der blev brugt, bl.a. Oksbøllejren i Sydvestjylland. Flygtningene skulle både have mad, sanitære forhold og lægehjælp. Men også et oplysnings- og skolingsarbejde blev iværksat, sådan at nazistiske ideologier skulle fortrænges af demokratisk livssyn. Udvalgte flygtninge underviste i antinazistiske programmer, og selve lejrene fungerede i praksis på demokratisk vis med råd og udvalg, der formidlede fødevarer, beklædning mm., og endda en avis med oplysning og nyheder blev skrevet og trykt. Af flygtninge til flygtninge.
De mange tyskere boede bag pigtråd adskilt fra den øvrige befolkning i Danmark i flere år. Først fra november 1946 begyndte man at sende flygtningene tilbage til Tyskland. De sidste kom 'hjem' i februar 1949. Da havde krigen været slut i næsten 4 år!
Bogen Tyskere på flugt fortæller om livet i lejrene, om de enorme mængder af fødevarer, og om forbuddet mod at fraternisere med flygtningene. Danskerne kunne ikke blot se flygtningene som mennesker i nød, det var jo samme nationalitet, der havde besat vores land i 5 lange år. Så der var flere grunde til, at der var pigtråd om lejrene!
Det overraskede mig, at der var knaphed på varer, og fortsat rationering, helt frem til 1952. Bogen indeholder mange oplysninger om den lidt kaotiske tid efter krigens slutning. Den fortæller om et kapitel, som der ikke har været så meget fokus på, men som må have fyldt meget dengang.
Interessant og godt fortalt!

Den danske reformation

100 danmarkshistorier: Den danske reformation, Morten Fink-Jensen, 2020. (e-bog)
Endnu et emne i vores lands historie, som jeg ikke havde ret meget viden om!
I Middelalderen havde kirken stor rigdom og magt. Paven, kongen og adelen var i toppen af kransekagen, og bønder og handelsfolk var nederst.
Denne skævhed i samfundet startede bevægelsen, der gjorde op med det katolske tyranni. Reformatoren Martin Luther agiterede for religionsfrihed, oplysning, demokrati, individuelle rettigheder og ligestilling. Biblen og salmerne, bønnebøger og teologiske værker blev med tiden oversat til dansk, sådan at alle borgere kunne forstå det guddommelige budskab.
Reformationen i Danmark var en lang proces. Indledt i 1520 og endeligt etableret i 1536 af Christian d. 3., som led i en ny statsopbygning på luthersk-evangelisk grundlag. (s. 159).
Luther banede vejen for det humanistiske grundsyn om respekt for det enkelte menneskes ret til en udvikling i frihed og ansvarlighed, som siden blev kendetegnende for det vestlige demokrati. (s. 167)
Bogen beskriver de mange facetter i processen, magtkampe mellem konger, og brug af religionen som undertrykkelse af landets indbyggere.

Cementen

100 Danmarkshistorier, Aarhus Universitetsforlag: Cementen, Morten Pedersen, 2019.
I følge forfatteren til denne 'historiebog' fortæller danmarkshistorien overvejende om Danmark som et landbrugsland. Med udgangspunkt i fortællingen om Aalborg Portland er industrialiseringen Morten Pedersens bidrag til vores lands historie.
I 1889 startede F. L. Smidth & Co en cementfabrik i Aalborg. De udviklede maskiner og anlæg til produktion af cement, som de leverede til hele verden. Danmark var et rigt land, der stod for kreativitet og innovation, og satte Danmark på verdenskortet med højteknologi og 'knowhow'. Danmark spillede bl.a. en afgørende rolle for Asiens industrialisering i 1890'erne. (s. 23) Danskere rejste ud, oprettede netværk og var repræsentanter for vores land.
Cementen er endnu en brik i puslespillet om Danmarks historie: Cementhistorien er central, hvis man vil forstå, hvad det moderne samfund er skab af. (s. 142)
Cementen fangede ikke helt, som nogle af de øvrige bøger i serien har gjort. Men jeg er enig med forfatteren i, at Danmark ikke kun kommer fra en befolkning af bønder og landbrug. Uden industri og handel med den øvrige verden, kunne vi ikke forblive det Danmark, vi er en del af.

Den glemte inkvisition

Serien '100 danmarkshistorier': Den glemte inkvisition, Lars Andersen, 2019.
Bogen forklarer og beskriver Danmarks nuværende retssystems tilblivelse.
Flere sager med tyveri, barnemord, ildspåsættelse mm. bruges som eksempler på hvordan retssystemet fungerede i Danmark ca. fra år 1700 indtil retsreformen i starten af 1900-tallet.
Det danske retsvæsen og straffesystem var hårdt og brutalt. Nævninge og jury var ikke eksisterende, og tilstod den anklagede ikke med det samme, brugte man varetægtsfængsel i så lang tid, som det var nødvendigt, indtil dommeren fik en tilståelse. Fysisk vold var ikke ualmindeligt.
Det var interessant og oplysende læsning. Spændende med de mange eksempler på sager, som gør at det lidt tørre stof bliver gjort levende.

Jødefejden

"Jødefejden", Bent Blüdnikow, 2019.
En af bøgerne i Aarhus Universitetsforlags serie "100 danmarkshistorier".
Jøderne er til alle tider blevet opfattet som et folk med særlige karaktertræk, ikke altid positive. Indtil 1948, hvor staten Israel blev oprettet, havde jøderne ikke deres eget land, men boede i forskellige lande. De var ilde sete, tit fattige, og skilte sig ud med deres traditionelle klædedragter og frisyrer. Jøder var generelt forhadte og ofte syndebukke, når der udbrød sygdomme og krig.
Der kom mange jøder til Danmark sidst i 1500-tallet. Landet var dybt religiøst, og de fremmedes religion var ikke tilladt i følge Kongeloven og Danske Lov. (s. 49)
I 1819 kæmpede danskerne mod enevælden. De ønskede demokrati i landet. De kæmpede også mod 'de fremmede' - jøderne - og både verbale og fysiske overfald hørte til dagens uorden.
Bent Blüdnikow fortæller om et Danmark, hvor integrationen af et folkefærd var en del af det demokrati, som danskerne ønskede. De mange elementer i "Jødefejden", som urolighederne blev kaldt, var økonomiske, sociale, politiske og religiøse, og der var kræfter, der arbejdede både for og imod tolerance for forskellighederne i samfundet. Med Grundloven i 1849 blev ligeberettigelsen indført, men én ting er jura, en anden menneskehedens frygt for fremmede med andre vaner, kultur, sprog og anderledes udseende.
I 2019 er der fortsat debatter, der omhandler integration af andre folkeslag. "Jødefejden" er på den måde ret aktuel, og giver et facetteret indblik i alle de elementer i et samfund, der ligger til grund for et had til en fremmed kultur, om fordomme og tolerance og retten til at være dansk.
En spændende 'historiebog', jeg blev klogere - og det er ikke så skidt:-)

Stormflod

100 danmarkshistorier: Stormflod af Bo Poulsen, 2019.
Bogen starter med fortællingen om den store stormflod i 1825, der raserede vestkysten af Jylland og store områder af Vadehavet samt op ad Elben i Tyskland. Med dette udgangspunkt beskriver Bo Poulsen de mange konsekvenser det får, når vejret viser sig fra den barske side. Havet brager ind over land og ødelægger diger og landsbyer, fører saltvand ind hvor der ellers var fersk- og brakvand, og ændrer hele landområder.
Da fiskeriet bliver berørt, påvirkes også handel og infrastruktur. Pludseligt er det muligt at sejle andre ruter - for nogen er det en gevinst, for andre et tab.
Cheminovas miljø-svineri er også med i bogen. Virksomheden der er kendt for at fremstille insektgift, flyttede fra Målev til Harboøre Tange i 1953. "Der var bedre plads til at forgifte naturen", som der står. (s. 68)
Bo Poulsen kom langt omkring i den 'lille' bog på 70 sider, flere ting kunne jeg nikke genkendende til, andet var ny viden for mig. Men alt i alt ganske interessant læsning!

Hertugdømmet

"Hertugdømmet", Carsten Porskrog Rasmussen, 2019.
I serien '100 danmarkshistorier' fra Aarhus Universitetsforlag.
Hvad er et hertugdømme? Hvordan opstod det? Hvorfor et hertugdømme? Hvem var hertug?
Bogen fortæller om hertugdømmer - især i Sønderjylland - om oprindelsen helt tilbage fra Valdemar Sejrs løsning på at sikre arvefølgen i 1232, samtidig med at han ville tilgodese alle sine sønner. Dem der ikke blev konge, fik i stedet en hertugtitel. Det skulle sikre fred i landet.
Hertugtitlen var normalt tilknyttet til et landområde, og Sønderjylland blev det eneste grænseområde, hvor hertugdømmet fik betydning langt op gennem historien.
Slesvig og Holsten, som nu er tysk, har skiftet mellem tysk og dansk besiddelse, og har en særlig historie.
"Hertugdømmet" kommer hele vejen rundt om emnet: politisk, geografisk og samfundsmæssigt.
Et interessant emne, som desværre ikke fangede min interesse.. Det gør ikke bogen dårlig - den var godt skrevet og fint dokumenteret.

Saxo

Aarhus Universitetsforlag, serien 100 danmarkshistorier: Saxo, Lars Boje Mortensen, 2018. (e-bog)
Saxo var en lærd mand. Han hørte til domkirken i Lund og havde ordet i sin magt. Han blev udvalgt af Absalon i 1100-tallet til at nedskrive danernes historie.
I 16 "bøger" - eller kapitler - er der fortællinger, digte, overnatulige hændelser, politiske, psykologiske og religiøse analyser.
Begivenheder i og omkring et Danmark, der finder sin plads i den universielle og guddommelige orden. (s. 17)
Forskere mener, at samtidshistorien blev skrevet først, imens Absalon stadig levede. Oldtidshistorien blev senere beskrevet, med historiske personer som Harald Blåtand, Sven Tveskæg, Knud den store m.fl.
Danmarkshistorien/Krøniken er skrevet med Absalon som hovedperson, og når han ikke var det, var andres beretninger farvet af ham, relateret til ham eller var genstand for hans vurderinger, som der står i bogen.
Der er ikke megen tvivl om, at Saxos danmarkshistorie er en subjektiv fortælling. Men der er mange værdier i værket, og man kommer ikke udenom Saxo og Absalon, når vores lands historie skal berettes.
Lars Boje Mortensens Saxo var interessant historielæsning, lidt 'tør' ind imellem - men helt sikkert en øjenåbner, da jeg ikke vidste ret meget om emnet i forvejen.

Fisk til folket

"Fisk til folket", Kenn Tarbensen, 2019. I Aarhus Universitetsforlags serie "100 danmarkshistorier". E-bog.
En gennemgang af den historiske udvikling af erhvervsfiskeriet i Danmark fra 1700 tallet til nutiden.
Det burde være oplagt, at danskere spiser masser af fisk! Vores land er omgivet af vand, og vi har mange søer og fjorde med mulighed for at fange fisk. Trods det har fiskeriet aldrig været et erhverv på linje med landbruget, og befolkningen spiser hellere kød fra kvæg, grise og fjerkræ end fisk.
I tidens løb har der været mange kampagner for at 'sælge' idéen om at få mere fisk på menuen, i vores tid kender de fleste nok reklamerne med Minna og Gunnar.
Også historien om udviklingen af emballage, nye produktionsmetoder, udvikling af fangstmetoder og fiskeredskaber er med i bogen.
Fiskeriets store omstillingsproces i 1990'erne, med større fiskefartøjer, kvotefiskeri og fiskerizoner, bliver gennemgået. De store havbrug - især de norske laksehavbrug - giver forbrugeren billige fisk, men det er på bekostning af miljøet.
Endnu en bog om et enkelt emne, der bliver belyst fra mange vinkler. Politik, miljø, industrialisering og det sociale aspekt. Adspurgt svarer de fleste danskere, at de gerne vil spise mere fisk, men der er mange forklaringer/undskyldninger for, hvorfor de så alligevel ikke gør det.
Jeg blev igen både klogere og samtidigt underholdt - "Det er ikk' så ringe endda";-)

Oliekrisen

"Oliekrisen", Mogens Rüdiger, 2019. En af bøgerne i serien 100 danmarkshistorier fra Aarhus Universitetsforlag. E-bog.
En fortælling om samfundsudvikling med fokus på energi. Modernisering af hverdagslivet og teknologisk udvikling hang sammen med et øget forbrug af kul, olie og naturgas.
Efter Suezkrisen i 1956 faldt oliepriserne, og oliefyr blev den foretrukne opvarmning i 1960'erne. Olie var renere end kul, det blev nemmere for den enkelte forbruger. Bogen fortæller om udvikling i boligen, om større huse, flere køkkenmaskiner etc. Mange hverdagsting bliver nemmere, og overordnet betyder det, at Danmark er blevet dybt afhængig af olieimporten, som dækker ca. 90 % af energiforbruget i 1973.
Under oliekrisen i 1973-74 skulle danskerne skrue ned for forbruget. Bilfrie søndage og forbud mod belysning i butikkerne efter lukketid var nogle af restriktionerne fra regeringen.
Der kom fokus på energien, det var ikke længere noget, der bare "var". Naturgas, atomkraft og vindmøller kom i spil, som alternativer til olien.
Forfatteren skriver om energi, at det er et basalt men usynligt element, der handler om velvære. Boligformer og livsstil hænger uløseligt sammen med energiforbruget. Og han konkluderer, at jo mere velstående vi er, des større energiforbrug har vi. (s. 70)
Endnu en interessant bog i serien! Jeg husker de bilfri søndage og den usikre tid, hvor handlinger der skete i lande langt fra Danmark havde stor indflydelse på hverdagen. Her i 2019 skal hele kloden blive enige om at skrue ned for de fossile brændstoffer, satse på bæredygtighed og mindre CO2 udslip. En meget aktuel bog, som mange burde læse:-)

Rigets runer

Endnu en af publikationerne i serien "100 danmarkshistorier" fra Aarhus Universitetsforlag: Rigets runer af Lisbeth M. Imer, 2018. (e-bog)
Runeskrift er et skriftsystem, der blev tilpasset det talte sprog. Man mener at runerne blev opfundet i det 2. århundrede, og blev udviklet for de øverste lag i samfundet. Senere hen blev det mere almindeligt at udtrykke sig på skrift, og nogle af disse meddelelser har været med til at kunne fortælle og forstå fortidens mennesker og samfund.
Runealfabetet bestod af 24 tegn ligesom de græske og romerske skriftsystemer. Dog var rækkefølgen af tegnene anderledes, de første 6 tegn var f-u-t-a-r-k (t er et tegn, der ligner et p med en ekstra streg) - og alfabetet fik derfor navnet futharken. Hvorfor rækkefølgen blev sådan vides ikke.
Jernaldermennesket kendte kun deres sprog gennem tale, det har været kompliceret at samle lydene i sproget i et system, der kunne skrives og formidles til andre mennesker.
Det gav høj status at kunne læse og skrive runer. Da Harald Blåtand fik lavet den største kendte runesten i Jelling, var det i høj grad et udtryk for magt.
Der blev ikke skrevet meget i vikingetidens samfund, men ved at riste runer i sten, som er uforgængelige i forhold til træstolper, så blev en begivenhed eller en person mindet for evigt.
Runerne fortæller også om udviklingen i det talte sprog. I vikingetiden blev folkemålene i Norden opfattet som et fælles sprog, "dansk tunge". Men dialektforskellene blev mere og mere udtalte, og forskellige sprog opstod. Latin og plattysk havde stor indflydelse på det danske sprog, som vi kender i dag.
Rigets runer er en interessant bog, der fortæller både om det talte og det skrevne sprogs udvikling.

Grønlands Amt

Grønlands Amt er en del af Aarhus Universitetsforlags serie "100 danmarkshistorier".
Grønlands Amt er skrevet af Jens Lei Wendel-Hansen i 2019.
Historien om forholdet mellem Danmark og Grønland.
I 1953 ændrede Grønland status fra at være en koloni til at være et amt i Danmark.
Siden 1700 tallet har dansk tilstedeværelse præget udviklingen i Grønland, så Grønland er på den måde et stykke dansk kulturhistorie. Samtidigt er kulturen i de to lande meget forskellig fra hinanden, og selvom Grønlands integrering formelt set var en udjævning mellem landene, så var forholdet ikke jævnbyrdigt.
I 1979 får Grønland indført hjemmestyre, og i 2009 får grønlænderne indført selvstyre.

Dannebrog

Dannebrog er en del af Aarhus Universitets Forlags serie "100 danmarkshistorier". Dannebrog er skrevet af Torben Kjersgaard Nielsen i 2018.
En historie om Danmarks flag, Dannebrog, og om flag og faner generelt - globalt set.
Flagets historie, flagets betydning og brug af flaget.
Der er meget symbolik forbundet med et lands flag, det handler om nationalitetsfølelse, om fællesskab og identitet.
Fortællingen om Dannebrog der faldt ned fra himlen, som er en konstrueret historie om et tegn fra en kristen Gud, der sikrede den danske konge (Valdemar d. 2. Sejr) og hans krigere en vigtig sejr i Tallinn i Estland i 1219.
Bogen fortæller også om Dannebrogs udvikling fra at være et kongeligt magtsymbol til at være et borgerligt og siden et moderne, folkeligt og mangfoldigt symbol. Det har ikke altid været lovligt at flage med Dannebrog, sådan som vi gør det i vores tid.
En lille bog med et interessant historisk emne.