Pigen i cementblanderen

Svend Åge Madsen: Pigen i cementblanderen, 2013.
8 selvstændige historier, dog med mere eller mindre sammenhæng mellem fortællingerne - især personerne.
Svend Åge Madsen kan fortælle om de særeste hændelser, og få det til at virke troværdigt.
F.eks. i Dr. Zakæus' venstre hånd, hvor hovedpersonens venstre hånd stikker en kniv i sin kones bryst, den højre hånd forsøger at overmande den venstre, men lykkes ikke. Derfor er kun den venstre hånd i 'husarrest'...
I Anica & Sophus foregår der en brevveksling på tværs af tiden via et ormehul...
En roman om kvantemekanik - mennesker reduceret til atomer. Dermed er tidsrejser og kloner en virkelighed i Pigen i cementblanderen.
Fantasi med etiske overvejelser - hvad sker der, hvis man kan være to steder på én gang?
Det er ikke den bedste Svend Åge Madsen roman efter min mening. Men der er et eller andet, der fanger. Sproget er eminent.

Jakkels vandring.

"Jakkels vandring" af Svend Åge Madsen, 1974.
7 skroller - dvs. redegørelser eller beretninger med en lidt nedsættende klang iflg. indledningen i romanen - om en mand ved navn Jakkel.
7 forskellige vinkler og oplevelser med denne særlige person.
Jakkel vandrer rundt og taler til folk - uden at sige noget! Følgende citater forklarer: "Se, mine hænder er tomme. Hvad ved jeg som I ikke selv ved? Hvad kan jeg som I ikke kan?" og "Det vi opfatter som sandheder, er noget vi alle er blevet enige om at digte". "Man måtte handle som man selv fandt for godt, og ikke som andre fandt for godt." Endnu én: "Jeg er mennesket, der vil have os til at tro på mennesket".
Jakkel taler for at råbe sin uvidenhed ud, han siger for og imod, og ender med at mene ingenting. Han siger til folk, at de skal finde deres egen sandhed, for der er ingen, der har det "rigtige" svar på livets store spørgsmål.
Svend Åge Madsen fremstiller Jakkel som et ganske særligt og dog helt almindeligt menneske i de 7 fortællinger, som fortælles af 7 af de mennesker, der følger Jakkel rundt. Afhængig af hvem der fortæller, sådan skifter Jakkel også karakter.
En meget filosofisk roman om religion (eller ej), om søgen efter den ene, om menneskers opfattelse af hvad der er sandt og falsk, og det faktum at enhver oplever verden fra sin helt egen vinkel.
Romanen er skrevet i et finurligt gammeldags sprog, som noget der er skrevet for mange, mange år siden. Det varede længe med at læse bogen, meget underlig/anderledes bog, men den sætter noget i gang, ligesom hos Jakkel...

Det syvende bånd.

"Det syvende bånd", 2006, Svend Åge Madsen.
Et perfekt samfund - ingen kriminalitet - ingen er alene - moralen opretholdes!
For alle er overvåget, og alle overvåger.
Er der nogen, der træder ved siden af, bliver de anmeldt af deres "Øje", og hvis "Øjet" ikke anmelder en forseelse, risikerer denne selv at blive anmeldt.
Systemet kaldes "Kæden", og de fleste er tilfredse.
Dog er der, som i ethvert samfund, nogle som ikke kan acceptere systemet, men hvordan bliver man afhopper i en verden, hvor alle overvåger alle?
En meget tankevækkende historie, og meget Svend Åge Madsensk!

Mange sære ting for...

Endnu en roman af Svend Åge Madsen: "Mange sære ting for", 2009.
En fantastisk teknik har gjort det muligt at optage menneskene på Jesus' tid!
Filmen viser et noget andet billede af Jesus, end kirken hidtil har fortalt om.
Skal verden se sådanne billeder? Hvad vil sådan en film gøre ved de kristnes religion? Nogen er for, andre er imod.
Der er også mord, så det er måske en slags krimi? Vævet ind i en meget særpræget historie hører man om forskellige personer, der hver især har deres specielle evner/indsigt/viden osv...
"Mange sære ting for" er ikke en bog, man umiddelbart kan referere, Svend Åge Madsen skal "opleves"!
Hvordan kan nogen få tanker om spejlplaneter?
En historie om mord, religion, jalousi, berigelse, kærlighed mm.

Svend Åge Madsen!

"Af sporet er du kommet", Svend Åge Madsen, 1984.
Den er svær at beskrive:
Der er opdigtede mennesker...
Der er en forfatter, der har solgt sin identitet...
Samme identitetsløse forfatter dyster mod virkeligheden, og taber....
Der er en forfatter, som mener, at der findes en sammenhæng mellem alle de bøger, der er skrevet. En indre sammenhæng. I virkelighedern udgør de, hele verdenslitteraturen, kun ét kæmpemæssigt, sammenhængende værk! (s. 125.)
Osv. :-)
Det er ikke en bog, man bare lige læser, og bliver underholdt. Næ nej, man er nødt til at gøre sig umage, for at få en fornemmelse af, hvad det er Madsen fortæller.
Der er masser af stof til de små grå!

Svend Åge Madsen - igen...

Som jeg lovede mig selv, efter at jeg første gang havde læst en Svend Åge Madsen bog, så har jeg nu læst den tredie!
"At fortælle menneskene" fra 1989, er en litterær oplevelse:-)
Det er svært at fortælle præcis, hvad den handler om, men i store træk er det Tøger, der fortæller den misdannede Ikona om menneskene.
Om Ikona hører man: "Hvis tingen i sengen ikke havde haft to øjne, ville han ikke have opfattet det som et levende væsen..."
Tøger skal fylde hendes verden med mennesker, da hendes forældre har villet skåne hende for menneskenes ondskab, tror Ikona at hun er verdens midtpunkt.
Det er så alle de historier om forskellige slægter, om skæve, forunderlige menneskeskæbner, som Tøger fortæller Ikona, som læseren jo dermed også hører.
På et tidspunkt i den lange fortælling, vender historien, sådan at Ikona har forstærket menneskene, som Tøger har fortalt hende om. De vokser og fortsætter i Ikonas verden, og nu er det hende, der giver historier til Tøger, via en ledning mellem deres tindinger. Hun taler ikke, og det er derfor billeder, hun sender til ham!
En slags Adam og Eva er Jann/Jaina og Andra/Andreas.
Jann/Jaina er en "skaber" af menneskene og de ting, der sker. Han starter som mand, men ændrer køn, og bliver jordemoder.
Andra/Andreas er i starten en kvinde, der vil begå selvmord, men ender som bedemand, (mand!).
Bogen er om det spejlvendte, det omvendte, det modsatte, en masse menneskers historier der væves ind i hinanden.
Spøjse betragtninger er strøet med mild hånd.
F.eks. en definition på humor: humor efter hendes mening var et symptom på at noget var galt. Latter er en energiophobning, som bliver udløst da den viser sig at være unødvendig. Hvis man morer sig, når præsten efter at have sagt: Alt godt kommer fra oven, pludselig står med en lort i hånden, kan det kun skyldes, at man har ligget under for en forloren højtidelighed, og et unaturligt tabu omkring afføring. Disse to løgne bringes sammen og punkterer hinnanden med et latterudbrud til følge....
Så er der kvinden, der ønsker at blive sindsyg, fordi hun i sin normalitet, føler af hun er afvigende...
Det er en roman, der både fortæller en masse anekdoter, og sjove fortællinger om mennesker og deres forhold til hinanden.
Det er også en roman, der sætter filosofiske tanker igang omkring verden og livet, den er som sagt svær at give et resumé af, bl.a. fordi det ikke er den slags fortælling, der har en begyndelse og en ende, men en masse begyndelser og endelser, som foregår i flere lag...
Giver det mening?? Læs eller genlæs bogen:-)

Mere Svend Åge Madsen!

Efter at have læst "Syv aldres galskab" af Svend Åge Madsen, fik jeg lyst til at læse mere af ham. Jeg fandt en novellesamling, "Manden der opdagede at han ikke eksisterede", fra 2007.
Den indeholder 13 noveller, hvor man undervejs opdager en sammenhæng mellem nogle af historierne. En sammenhæng på den måde at nogle af historierne fortælles gennem andre personer med andre perspektiver.
Han beskriver specielle situationer, følelser og fornemmelser, der kan forekomme mennesker imellem. Det er menneskeskæbner, der griber ind i hinanden, tilfældigheder eller er det "skæbnen"?? Det er livet og livet efter...
Hans sprog er utroligt, det er så beskrivende, at man "ser" steder, begivenheder og mennesker for sig.
"Alle er vi hinandens skaber og skabning", er konklusionen på en af novellerne. Tænker man godt efter, har manden jo ret:-)
Det er ikke sidste gang jeg har læst Svend Åge Madsen!

Litteratur i flere lag...

Jeg må indrømme, at jeg var skeptisk, da jeg startede på "Syv aldres galskab" af Svend Åge Madsen.
Det første kapitel virkede underligt, rodet, sådan en stil hvor man tænker: Hvad handler det her om?!
Men! Pludselig fænger den. Det gjorde den i hvert fald for mig.
Her kan man tale om litteratur i flere lag:

Én historie er den gamle klokker, der fortæller den unge latinskoleelev Bertel, om nogle åbenbaringer eller syn, som den gamle er begyndt at få.
En anden historie foregår i vores tid, hvor en anden gammel mand fortæller sin slægts historie til Tobias, en ung mand i vores tidsalder, og som læseren opdager, netop er de syner, som den gamle klokker i midten af 1600 tallet ser.
Den tredie historie fortælles af Tobias, som indgår et væddemål om at være god i et år, og det er hans mærkelige oplevelser, som læseren får indblik i.

Der er så meget tankevækkende stof i romanen, og jeg bliver nødt til at læse den igen en anden gang!