En bøn til Odd.

Den femte bog om Odd Thomas - ham der kommunikerer med de døde, og hjælper dem til at komme videre.
"En bøn til Odd", Dean Koontz, eBogs-udgave 2012.
Odd er på en privat landejendom sammen med Annamaria.
Det er egentligt Annamaria, der af en eller anden uforklarlig grund er blevet inviteret til Roseland, og så er Odd fulgt med.
Der sker mystiske ting på Roseland, der er noget, der er helt forkert, og Odd prøver at løse gåden samtidigt med, at han skal befri en dreng.
Evighedsmaskine og tidsrejser er nogle af nøgleordene i romanen.
Jeg synes ikke, at den er lige så god som de andre bøger med Odd Thomas, sproget er anderledes, og måske skulle Koontz ikke koge mere suppe på den pølsepind:-)

Odd Thomas IV!

Dean Koontz's Odd Thomas fortællinger er specielle:-)
Der er kommet en nr. 4 af slagsen, hvor Odd endnu engang skal redde en masse mennesker. Denne gang er det 4 atombomber, der skal ødelægge vores verden, og Odd har "fået til opgave" at stoppe de vanvittige mennesker, der står bag. Titlen på dansk er "Odds Mareridt", på engelsk "Odd Hours".
Gad vide om Koontz fortsætter med at skrive om Odd??

Dean Koontz!

"Et godt menneske", første danske udgave 2009. Oversat fra "The Good Guy", som er fra 2007.

En thriller af samme karat som "Ægtemanden", den er super godt skrevet, men når man er færdig med at læse, tænker man ikke ret meget mere over den. Efter et par år kan den så genlæses, for kender jeg mig selv, så kan jeg ikke huske detaljer mv. til den tid.

Jeg opdagede endnu en ny, (nyere), Koontz idag, nemlig nr. 4 i Odd Thomas serien. Den hedder "Odds mareridt" på dansk. Og den er bestilt på det lokale bibliotek:-)

Dean Koontz kavalkade...

Jeg har et par Dean Koontz romaner på hylden. Helt præcis 11 stk.
"Odd Thomas", (2003) er en af dem, og da jeg havde genlæst den, opdagede jeg, at der var to bøger mere, hvor Odd Thomas er hovedpersonen.
Heldigvis for folkebiblioteket, hvor jeg lånte "Odd for evigt", ("Forever Odd", 2005) og "Broder Odd", ("Brother Odd", 2006).
Romanerne er spændende, humoristiske og svære at slippe.
Da jeg nu var kommet godt igang med Koontz, fik jeg (gen)læst "Døren til December", ("The Door to December", 1997), og "I Månens skær", ("By the Light of the Moon", 2002).
Skrivestilen er efter min mening bedre i de nyeste romaner end i de ældre. Fælles for historierne er gale videnskabsmænd, psykopater og overtro, og de gode mod de onde. Der er altid specielle karakterer med, enten specielle i form af fysiske eller psykiske handicap, eller personer der har været ude for traumatiske oplevelser. Der er lidt Stephen King over det!