Fay Weldon

En af de ældre Fay Weldon romaner "Præsidentens barn" fra 1982, på dansk i 1983, fik jeg læst i sidste uge. Den var lidt tung at komme igennem, det er ikke en af de bedste, meiner meinung nach!
Søndag blev det sidste barn i familien konfirmeret, 15 år fra den første til den sidste:-)
Det var en god dag.
"Mit" bibliotek skal flytte placering fra en yderfløj til et mere centralt beliggende sted på skolen, det glæder jeg mig til. Jeg tror på, at flere vil benytte biblioteket.
Tingene sker bare ikke så hurtigt, sådan et sted. Der er mange mennesker, der skal tage beslutningerne mv.

Ken Follett i lange baner!

Af de bøger jeg fik foræret i påsken, var der kun én jeg fik læst. De andre fængede simpelthen ikke, og hvorfor kæmpe sig igennem bøger, man inderst inde ikke har lyst til, når der findes så mange spændende og gode bøger, der bare venter på at blive læst??
Ken Follett kendte jeg kun fra Jordens Søjler og Uendelige Verden.
"Nulkoden" fra 2000 er en spændingsroman, der foregår i 1958, hvor USA planlægger opsendelsen af deres første rumsatelit. Venskab og spionage, russerne mod amerikanerne og en nedtælling der visualiseres gennem hele bogen ved at hvert kapitel har et klokkeslæt som overskrift.
Efter at have læst Nulkoden måtte jeg lige ha' én til, for at få bekræftet over for mig selv, at jeg kan altså godt læse en spionroman uden at synes, den er kedelig!
Derfor lånte jeg "Sneet inde" på biblioteket. (2004). Det var den eneste af Follett's bøger, der var hjemme på biblioteket den dag:-)
Den var også god, men måske skal man ikke læse to spionromaner af samme forfatter i rap. Han havde brugt den samme opskrift, nu handlede det bare om et farligt virus, der blev stjålet, og en stor del af menneskeheden var i fare. Også her er der nedtælling, hvert kapitel har et klokkeslæt, for at indikere at klimaks rykker tættere og tættere på.
Men spændende var det. Nu vil jeg ikke læse Ken Follett det næste halve års tid eller mere, men han er en ok mulighed, hvis det er spænding, der er på programmet...

Stephen King endnu engang..

"Manden i det sorte jakkesæt" er oversat efter "Everything's Eventual" fra henholdsvis 2003 og 2002.

Det er 14 skumle fortællinger, som forsiden af bogen lover!

En blanding af mystik og gys som kun King kan levere det:-)

Ved hver novelle fortæller Stephen King om inspirationen til den pågældende novelle, lidt ligesom i "Efter solnedgang". Det synes jeg er lidt specielt, for jeg tænker tit: hvor får en forfatter idéerne fra til en god historie? Og det prøver King så at dele med læseren på denne måde.

Påskeferien lakker mod enden, den har været i familiens tegn. Jeg har ikke læst så meget, som jeg plejer til hverdag.

Men jeg har da en stak nye bøger, som venter på at blive læst, Kenn Follett, Charlotte Weitze og Ulla-Lena Lundberg for at nævne et par stykker. De to sidstnævnte kender jeg ikke endnu...

God påske!