Lisbeth Brun - igen: "Det ottende bud", roman! 2018.
Norske Siv er single. En arbejdskollega får lokket hende med i byen, og her møder hun danske Niels, der er på skitur sammen med nogle venner.
Der er noget ved Niels, der drager, selvom han er gift og har et barn.
De er sammen, så tit Niels kan komme hjemmefra. Hun overhører sommetider hans telefonsamtaler med konen, han er overbevisende, når han fortæller om de fiktive kurser mv. han deltager i. Siv tænker ikke så meget over det, men senere viser det sig, at det ikke kun er over for sin kone, at han er god til at fortælle historier.
Siv flytter til Danmark, hun får job som lærer på en friskole. Niels er også lærer, men han ønsker ikke, at Siv lærer hans venner og hans verden at kende. Forelskelsen og forblindelsen varer ikke ved, da Siv gang på gang afslører Niels' løgne.
En udmærket historie, ikke så vildt overraskende. Det er menneskene, der 'tegnes', relationer udtrykkes ikke direkte, men fortælles via handlinger, tanker og følelser.
Jeg kan godt lide Lisbeth Bruns sprog, de dagligdags handlinger og mennesker, man kan 'føle'. Jeg lærte Siv at kende, og følte med hende, da sandheden om Niels kom frem i lyset.
fredag den 29. november 2019
fredag den 15. november 2019
Plan B
Lisbeth Brun: "Plan B", novellesamling, 2010.
Ved en fejl fik jeg lånt en novellesamling! Jeg er altså ikke god til noveller, men jeg spottede blot, at det var Lisbeth Brun, der var forfatter, og som jeg har haft gode læseerfaringer med.
Nå, men jeg fik da læst de 15 små historier, og nogle af dem forstod jeg, andre lod jeg nok ikke komme langt nok ind under huden...
Kogt ned til en fællesnævner handler det om mennesker, der i mange tilfælde skjuler deres inderste væsen. I ægteskabet, vennekredsen, børn-forældre relationen - hemmelighederne er der, og vi er sommetider mere jaloux, smålige og måske bange indeni, end det vi giver udtryk for udenpå.
Nogle af fortællingerne foregår i Norge andre i Danmark. Lokationerne har ikke så meget betydning, det er personerne, der er vigtige.
Hmm, ikke den bedste 'anmeldelse', men mig og noveller - altså............................
Ved en fejl fik jeg lånt en novellesamling! Jeg er altså ikke god til noveller, men jeg spottede blot, at det var Lisbeth Brun, der var forfatter, og som jeg har haft gode læseerfaringer med.
Nå, men jeg fik da læst de 15 små historier, og nogle af dem forstod jeg, andre lod jeg nok ikke komme langt nok ind under huden...
Kogt ned til en fællesnævner handler det om mennesker, der i mange tilfælde skjuler deres inderste væsen. I ægteskabet, vennekredsen, børn-forældre relationen - hemmelighederne er der, og vi er sommetider mere jaloux, smålige og måske bange indeni, end det vi giver udtryk for udenpå.
Nogle af fortællingerne foregår i Norge andre i Danmark. Lokationerne har ikke så meget betydning, det er personerne, der er vigtige.
Hmm, ikke den bedste 'anmeldelse', men mig og noveller - altså............................
onsdag den 13. november 2019
Stormflod
100 danmarkshistorier: Stormflod af Bo Poulsen, 2019.
Bogen starter med fortællingen om den store stormflod i 1825, der raserede vestkysten af Jylland og store områder af Vadehavet samt op ad Elben i Tyskland. Med dette udgangspunkt beskriver Bo Poulsen de mange konsekvenser det får, når vejret viser sig fra den barske side. Havet brager ind over land og ødelægger diger og landsbyer, fører saltvand ind hvor der ellers var fersk- og brakvand, og ændrer hele landområder.
Da fiskeriet bliver berørt, påvirkes også handel og infrastruktur. Pludseligt er det muligt at sejle andre ruter - for nogen er det en gevinst, for andre et tab.
Cheminovas miljø-svineri er også med i bogen. Virksomheden der er kendt for at fremstille insektgift, flyttede fra Målev til Harboøre Tange i 1953. "Der var bedre plads til at forgifte naturen", som der står. (s. 68)
Bo Poulsen kom langt omkring i den 'lille' bog på 70 sider, flere ting kunne jeg nikke genkendende til, andet var ny viden for mig. Men alt i alt ganske interessant læsning!
Bogen starter med fortællingen om den store stormflod i 1825, der raserede vestkysten af Jylland og store områder af Vadehavet samt op ad Elben i Tyskland. Med dette udgangspunkt beskriver Bo Poulsen de mange konsekvenser det får, når vejret viser sig fra den barske side. Havet brager ind over land og ødelægger diger og landsbyer, fører saltvand ind hvor der ellers var fersk- og brakvand, og ændrer hele landområder.
Da fiskeriet bliver berørt, påvirkes også handel og infrastruktur. Pludseligt er det muligt at sejle andre ruter - for nogen er det en gevinst, for andre et tab.
Cheminovas miljø-svineri er også med i bogen. Virksomheden der er kendt for at fremstille insektgift, flyttede fra Målev til Harboøre Tange i 1953. "Der var bedre plads til at forgifte naturen", som der står. (s. 68)
Bo Poulsen kom langt omkring i den 'lille' bog på 70 sider, flere ting kunne jeg nikke genkendende til, andet var ny viden for mig. Men alt i alt ganske interessant læsning!
tirsdag den 12. november 2019
Anstalten
Stephen King: Anstalten, 2019.
Luke er en meget intelligent dreng på 12 år. Han har også andre evner - nogle gange ryster porcelænet i skabene, når han bliver oprevet...
En dag bliver han kidnappet og bragt til "Anstalten". Her laver man forsøg med børns paranormale evner - og har gjort det i mange år.
Folkene bag er hårde og ubarmhjertige. Målet helliger midlet - og børnene lider. Målet er verdensfreden, og forskningen er kun kendt af ganske få.
Tim er forhenværende politimand. Ved et tilfælde og en hurtig beslutning ender han i en lille by meget langt fra alting. Han søger (og får) en ledig stilling som nattevagt, og lærer efterhånden indbyggerne i den lille by at kende.
Luke og Tim er hovedpersonerne i romanen. "Helte" på hver deres måde.
Som vanligt sætter King det onde og det gode op mod hinanden. Det handler om skjulte stærke kræfter, om venskab og sammenhold. Godt skruet sammen, han kan endnu Stephen King!
Luke er en meget intelligent dreng på 12 år. Han har også andre evner - nogle gange ryster porcelænet i skabene, når han bliver oprevet...
En dag bliver han kidnappet og bragt til "Anstalten". Her laver man forsøg med børns paranormale evner - og har gjort det i mange år.
Folkene bag er hårde og ubarmhjertige. Målet helliger midlet - og børnene lider. Målet er verdensfreden, og forskningen er kun kendt af ganske få.
Tim er forhenværende politimand. Ved et tilfælde og en hurtig beslutning ender han i en lille by meget langt fra alting. Han søger (og får) en ledig stilling som nattevagt, og lærer efterhånden indbyggerne i den lille by at kende.
Luke og Tim er hovedpersonerne i romanen. "Helte" på hver deres måde.
Som vanligt sætter King det onde og det gode op mod hinanden. Det handler om skjulte stærke kræfter, om venskab og sammenhold. Godt skruet sammen, han kan endnu Stephen King!
tirsdag den 5. november 2019
Den døde zone
I juni 2017 skrev jeg om "Den døde zone" - og jeg synes ikke, at jeg kan gøre det bedre i dag:
"Den døde zone", Stephen King, 1979 - oversat til dansk i 1988.
Johnny Smith har en særlig evne. Sommetider kan han forudse hændelser blot ved at røre en ting eller et andet menneske. Han ser både hvad der er sket, og hvad der vil ske.
En dag trykker han en succesrig politiker i hånden, og får en frygtelig forudanelse om ragnarok på jorden.
Historien om Johnny Smith starter da han som 6 årig falder på isen og slår hovedet. Allerede dér sker der noget med hans hjerne, men først da han som voksen er involveret i en voldsom bilulykke og ligger i coma i mange år, er den profetiske evne blevet forstærket.
I Den døde zone fortæller King om kærlighed, om psykopater, om at passe ind, om accept af det anderledes. Og en smule skræmmende beskriver han en mand, der til forveksling kunne være en vis præsident her i 2017, og det var altså i 1979 romanen blev skrevet...
Filmatiseret i 1984 med Christopher Walken som Johnny.
"Den døde zone", Stephen King, 1979 - oversat til dansk i 1988.
Johnny Smith har en særlig evne. Sommetider kan han forudse hændelser blot ved at røre en ting eller et andet menneske. Han ser både hvad der er sket, og hvad der vil ske.
En dag trykker han en succesrig politiker i hånden, og får en frygtelig forudanelse om ragnarok på jorden.
Historien om Johnny Smith starter da han som 6 årig falder på isen og slår hovedet. Allerede dér sker der noget med hans hjerne, men først da han som voksen er involveret i en voldsom bilulykke og ligger i coma i mange år, er den profetiske evne blevet forstærket.
I Den døde zone fortæller King om kærlighed, om psykopater, om at passe ind, om accept af det anderledes. Og en smule skræmmende beskriver han en mand, der til forveksling kunne være en vis præsident her i 2017, og det var altså i 1979 romanen blev skrevet...
Filmatiseret i 1984 med Christopher Walken som Johnny.
søndag den 3. november 2019
Tatovøren fra Auschwitz
Heather Morris: Tatovøren fra Auschwitz, 2018 (DK 2019)
Historien om to almindelige mennesker, der levede i en ualmindelig grusom tid, hvor de blev berøvet ikke kun deres frihed, men også deres værdighed, navn og identitet. (s. 244)
Lale - Ludwig Eisenberg - kom fra Slovakiet. I april 1942 forlangte tyskerne, at jødiske familier skulle aflevere et barn på mindst 18 år, som skulle arbejde for den tyske stat. Lale melder sig, da hans ældre bror har familie og børn.
Han kommer til Auschwitz, og siger til sig selv: Gør som de siger; Og hold øjnene åbne. For fangerne i lejren handler det hele tiden om overlevelse. Madrationerne er minimale, vold og trusler er daglig kost.
Lale gør sig bemærket og bliver på den måde oppasser for den 'blokældste', der står for hans afdeling. Det betyder større madrationer og mere frihed. Han bliver senere også tatovør, ham der tatoverer numre på alle fanger, der kommer - sommetider daglige 'sendinger' af mennesker.
Friheden er med til at give ham chancer. B.la. kommer han i kontakt med nogle af de fanger, der sorterer tøj og ting fra andre fanger. Han indgår aftaler, og får nogle af de værdier, der er blevet taget. Dem bytter han til mad og andre fornødenheder, som han deler med de svageste af sine medfanger.
Lale finder sit livs kærlighed: Gita. Han bevarer håbet i de 3 år, han er i Auschwitz, og gør sit bedste for at holde modet oppe både hos Gita og de andre mennesker, han kommer i berøring med.
Det er på den måde en kærlighedshistorie, men også en historie om grusomhed, umenneskelighed - vilje og håb! Virkelig godt skrevet, den blev læst på et par dage. En bog-oplevelse der ikke glemmes.
Historien om to almindelige mennesker, der levede i en ualmindelig grusom tid, hvor de blev berøvet ikke kun deres frihed, men også deres værdighed, navn og identitet. (s. 244)
Lale - Ludwig Eisenberg - kom fra Slovakiet. I april 1942 forlangte tyskerne, at jødiske familier skulle aflevere et barn på mindst 18 år, som skulle arbejde for den tyske stat. Lale melder sig, da hans ældre bror har familie og børn.
Han kommer til Auschwitz, og siger til sig selv: Gør som de siger; Og hold øjnene åbne. For fangerne i lejren handler det hele tiden om overlevelse. Madrationerne er minimale, vold og trusler er daglig kost.
Lale gør sig bemærket og bliver på den måde oppasser for den 'blokældste', der står for hans afdeling. Det betyder større madrationer og mere frihed. Han bliver senere også tatovør, ham der tatoverer numre på alle fanger, der kommer - sommetider daglige 'sendinger' af mennesker.
Friheden er med til at give ham chancer. B.la. kommer han i kontakt med nogle af de fanger, der sorterer tøj og ting fra andre fanger. Han indgår aftaler, og får nogle af de værdier, der er blevet taget. Dem bytter han til mad og andre fornødenheder, som han deler med de svageste af sine medfanger.
Lale finder sit livs kærlighed: Gita. Han bevarer håbet i de 3 år, han er i Auschwitz, og gør sit bedste for at holde modet oppe både hos Gita og de andre mennesker, han kommer i berøring med.
Det er på den måde en kærlighedshistorie, men også en historie om grusomhed, umenneskelighed - vilje og håb! Virkelig godt skrevet, den blev læst på et par dage. En bog-oplevelse der ikke glemmes.
Abonner på:
Opslag (Atom)