Kalak.

Kim Leine: "Kalak", 2007. En erindringsroman.
En roman om Grønland, om misbrug, om at forsøge at glemme sig selv - at glemme sin glemsel.
Kim vælger som 15 årig at rejse fra sin indremissionske mor og stedfar i Norge, til sin biologiske far, der bor sammen med en anden mand i København.
Faderen elsker sin søn så højt, at han vil have sex med ham...
Efter nogle år får Kim sagt fra - men misbruget sidder dybt i ham.
Han uddanner sig til sygeplejerske, og får job på Grønland.
Landet giver ham en følelse af "hjem", her er plads og mennesker, der accepterer hinanden. Grønlænderne kalder ham "Kalak", som betyder "skide grønlænder" - de betragter ham som en af dem.
Men hadet til faderen følger ham, og han begynder på et misbrug af piller, der tager magten fra ham.
En velskrevet uhyggelig ærlig fortælling.

Den hvide verden.

Jane Aamund, "Den hvide verden", 2000.
En erindringsbog der følger "Den grønne port", som sluttede da Jane Aamund blev gift som 19 årig.
Den hvide verden er fortællingen fra hendes voksenliv, hvor hun kæmper mod kræften.
Hun skriver i et indlæg på Litteratursiden.dk at: Den er et stykke Danmarkshistorie set med humoristiske øjne fra patientens seng.
Hun fortæller også om kærligheden, børnene og om alle de gode venner.
Man får et billede af en særlig personlighed, der ikke giver op, og er parat til at hjælpe andre, på trods af sin egen modgang.
Hun fortæller godt, og min næste roman er også en Jane Aamund, nemlig hendes forfædres historie, Lemvigkrøniken!

Den grønne port.

En af Jane Aamunds mange romaner, Den Grønne Port, fra 1998.
Det er en erindringsbog over Aamunds liv fra fødsel til hun bliver gift som 19 årig.
Den er skrevet i sædvanlig Jane Aamund stil: Lige ud af landevejen!
Den er for det meste humoristisk, men som med andre gode forfattere, så er der flere "lag" i historien.
Den handler også om forholdet mellem børn og forældre, om løsrivelse og behovet for at finde sig selv.
God læsning!

Livet i landet Grotesk!

"Livet i landet Grotesk" af Laila Ammitsbøl, 2008.
En utrolig stærk fortælling om Laila, der vokser op i "Landet Grotesk", som hun selv kalder sin barndom.
Ammitsbøl deler sit liv og sine inderste følelser med læseren.
En psykolog siger på et tidspunkt til hende, at du har reageret normalt på nogle unormale forhold. (s. 239)
Jeg føler med Laila, og jeg føler med alle de børn, der ikke får lov til at vokse op med kærlighed og omsorg.
Det er en forfærdelig historie, men fortalt fantastisk godt!