Små solfugle i det fjerne

Lånt fra e-reolen: "Små solfugle i det fjerne" af Christie Watson.
Den 12 årige Blessing i Nigeria fortæller om dengang hendes far forlod sin kone og 2 børn. Den sikre tilværelse uden økonomiske problemer skiftes ud med en helt anderledes verden.
Moderen med de 2 børn Blessing og broderen Ezikiel flytter ind hos mormor og morfar, der bor i byen Warri i Nigerdeltaet. Her bores efter olie, og sammen med de gasafbrændinger, der er en følge af dette, gør at både vand og luft er forurenet, det er et usundt sted at leve. Familien er fattig, men Blessing fortæller også om sammenhold og om et stolt folk med dybe rødder og traditioner.
Et tilfældigt men godt valg af bog - den er skrevet godt, og fangede fra første side.

Folket i klippehulerne.

Jean M. Auel: Folket i klippehulerne, 2002. Romanen er en del af en serie, "Jordens børn", som består af følgende:
Hulebjørnens klan, Hestenes dal, Mammutjægerne, Rejsen over stepperne, Folket i klippehulerne og Hulernes sang.
Mit eksemplar af Folket i klippehulerne er i 2 bind. I det første bind er Ayla og Jondalar - 2 fortidsmennesker - netop ankommet til Jondalars folk. Jondalar har været borte i 3 år, og på den lange rejse mødte han Ayla. Hun præsenteres nu for hans familie og hans folk Zelandonierne. Ayla og Jondalar har en masse at fortælle om den lange rejse, om anderledes folkefærd og om nye måder at gøre forskellige ting på. Den nye viden bliver for det meste taget godt imod, men viden og holdninger til "fladskallerne" - neandertalere - som Ayla er vokset op hos - skaber splid og had hos nogle af Zelandonierne.
Læseren belæres konstant om mennekets udvikling, og om hvordan verdenen så ud for 25.000 år siden. 1. del slutter med de mange forberedelser til det store årlige sommerstævne.
I 2. del fylder beretningen om sommerstævnet mest, der hvor menneskene samles fra et stort geografisk område. Der afholdes "magefest", der er konkurrencer, fælles jagter mm. Man indsamler store mængder af forråd, der kan tages med tilbage til de stenhuler, hvor menneskene lever om vinteren.
Jean M. Auel forskede omhyggeligt i forhistoriske menneskers levevis, før hun skrev om Ayla og Jondalar. Jeg finder de mange fakta og forklarende indslag interessante - selve historien er lidt "tynd", men det er ikke det afgørende for mig. Der er også ret mange gentagelser, man bliver tit mindet om hændelser, der går tilbage til tidligere oplevelser, men det er så dér, hvor læsehastigheden øges!
Når jeg kommer i rette stemning, vil jeg snuppe sidste del af serien, Hulernes sang. (2011)

Skorpionen

"Skorpionen; Bothus occitantus eller Den otteøjede skorpion" af Hans Scherfig udkom første gang i bogform i 1953 på forlaget Tiden. Forinden blev den bragt som føljeton i dagbladet Land og Folk. Min udgave er fra Høst og Søn år 2000. Jeg fandt den på Anholt bibliotek, hvor der var bogsalg!
Romanen foregår i et fiktivt europæisk land - som til forveksling ligner Danmark. Der har været krig, og skønt der lægges vægt på, at det er et demokratisk land hvor ytringsfriheden trives, så nærede folket alligevel "en vanemæssig uvilje mod politiet"...
Politiet, viser det sig, er da også korrupt, og sammenlignes med et råddent æble. Den øverste chef indenfor politietaten, de udøvende dommere og selve Justitsministeren er i lommen på kriminelle, og tænker kun på at mele deres egne kager.
En uskyldig mand, lektor Karelius, bliver arresteret og anklaget for dobbeltmord. Det er åbenlyst at manden bare skal agere syndebuk, og Karelius selv tror på retfærdighed og det demokratiske samfund, og gør derfor ikke synderligt meget modstand.
Politiets og pressens magt er tydeliggjort, samfundet er i opløsning - og Scherfig gør tykt nar af borgerskabet! Det er en humoristisk/satirisk roman, som er grum og forfærdelig, men som også får læseren til at more sig.