"Sofie", 1. del af trilogien "Sofie, Kristian, Mads", Ole Frøstrup, 1996.
I denne første del er det Sofies historie, Frøstrup fortæller om. Hun vokser op i en lille landsby - Arnakke ved Isefjorden. Romanen fortæller om livet på landet i 1930'erne på godt og ondt, om skolegang, konfirmation, og de muligheder for uddannelse, der var for piger og drenge på den tid. Sofies mor, Amalie (Malle) er den stærke i forældrenes forhold. Hun er kyndig i naturmedicin, og hun vil gerne have, at Sofie også lærer om planternes helbredende egenskaber. Landsbyens beboere kommer til Malle, når de fejler noget. Unge piger der er 'kommet galt afsted', finder også vej til hende.
Faderen Sven er skovarbejder, og hans kærlighed til naturen giver han videre til Sofie. Sofie kender alle dyr i skoven, hun tømmer åleruser, og færdes hjemmevant i skoven. Hendes gode ven Kristian, som er søn af faderens ven Mads, drømmer om at blive skytte eller skovløber. De to børn/unge mennesker er fortrolige og er et godt makkerpar.
Sofie har et kunstigt ben. Da hun var lille, frøs hun fast i isen, og det resulterede i, at det ene ben blev amputeret. Trods sit handicap er hun en pige, der ikke er bange for udfordringer. Hun er dygtig i skolen og drømmer om at blive lærer. Livet former sig dog ikke helt som ønsket, Sofie oplever store tab i sit liv.
Efter at have læst "Sofie" falder mange brikker på plads, når jeg tænker på "Kristian". Forskellen på de to bøger er nok, at "Kristian" handler meget om 2. verdenskrig og modstandsbevægelsen, hvor "Sofie" mere handler om tiden på landet før krigen, og hvordan menneskene klarer dagligdagen. Men godt skrevet er gældende for alle 3 romaner, man fanges hurtigt ind i verdenen, der var engang.
Viser opslag med etiketten ole frøstrup. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten ole frøstrup. Vis alle opslag
fredag den 5. juni 2020
søndag den 15. marts 2020
Mads
"Mads", 3. del af trilogien "Sofie, Kristian, Mads" af Ole Frøstrup, 1999.
Fortællingen om Mads - Sofie og Kristians søn - foregår ca. 30 år efter 2. verdenskrig.
Mads er journalist og bor i København. Han ved godt, at hans mor Sofie var i KZ-lejr under krigen, men hun har aldrig fortalt ham, hvad der helt præcis skete dér i 1943.
I starten af romanen bliver Mads kontaktet af moderens ven Chaim, som udtrykker bekymring for Sofie, og derfor fortæller Mads noget af hendes historie.
Chaim er med i en hemmelig organisation, der opsporer krigsforbrydere, for at få dem dømt for deres umenneskelige handlinger under krigen. Han får Mads involveret, i første omgang under påskud af at forhindre moderen i at udøve selvtægt i forbindelse med en af de genkendte Gestapo bødler.
Udover 'jagten' på krigsforbrydere, fortæller Ole Frøstrup om livet i Danmark først i 1970'erne. Christiania er netop blevet besat, fri porno og narkotika er tilgængeligt, og Mads holder sig ikke tilbage. Han roder rundt med forskellige piger, men hans ægte kærlighed er islændingen Sigrid/Sigge.
Sammenlignet med "Kristian" er "Mads" ikke på samme højde efter min mening. Især slutningen af romanen har et lidt urealistisk præg - der er gået for meget 'James Bond' i handlingen.
1. del af trilogien er bestilt på biblioteket. ("Sofie")
Fortællingen om Mads - Sofie og Kristians søn - foregår ca. 30 år efter 2. verdenskrig.
Mads er journalist og bor i København. Han ved godt, at hans mor Sofie var i KZ-lejr under krigen, men hun har aldrig fortalt ham, hvad der helt præcis skete dér i 1943.
I starten af romanen bliver Mads kontaktet af moderens ven Chaim, som udtrykker bekymring for Sofie, og derfor fortæller Mads noget af hendes historie.
Chaim er med i en hemmelig organisation, der opsporer krigsforbrydere, for at få dem dømt for deres umenneskelige handlinger under krigen. Han får Mads involveret, i første omgang under påskud af at forhindre moderen i at udøve selvtægt i forbindelse med en af de genkendte Gestapo bødler.
Udover 'jagten' på krigsforbrydere, fortæller Ole Frøstrup om livet i Danmark først i 1970'erne. Christiania er netop blevet besat, fri porno og narkotika er tilgængeligt, og Mads holder sig ikke tilbage. Han roder rundt med forskellige piger, men hans ægte kærlighed er islændingen Sigrid/Sigge.
Sammenlignet med "Kristian" er "Mads" ikke på samme højde efter min mening. Især slutningen af romanen har et lidt urealistisk præg - der er gået for meget 'James Bond' i handlingen.
1. del af trilogien er bestilt på biblioteket. ("Sofie")
Kristian
"Kristian", 2. del af trilogien "Sofie, Kristian, Mads" af Ole Frøstrup, 1997.
En roman om en lille familie i Nordsjælland, der er involveret i modstandsbevægelsen under 2. verdenskrig.
Kristian er skytte, og har derfor tilladelse til at bære våben. Hans job er bl.a. at holde vildtbestanden under kontrol, og nogle af de dyr, han skyder, sælger han til tyskerne og får ammunition til gengæld. At han samtidig hjælper sine landsmænd, og er med i kampen mod besættelsesmagten, det ved tyskerne naturligvis ikke.
Kristian, hans kone Sofie, og flere andre i det lille skovsamfund har dannet en gruppe, som de kalder 'Skovfolket'. De modtager nedkastede containere fra englænderne, og sørger for at viderebringe våben og fødevarer, og er også med til at hjælpe jøder til det neutrale Sverige.
Det er mest Sofies tanker og hverdag, som Frøstrup beretter om. Uden at afsløre for meget af handlingen, gør omstændigheder at Sofie kommer i KZ lejr i Theresienstadt.
Det er en barsk historie, men jeg synes, at Ole Frøstrup tegner et realistisk billede af Danmark i 1943, og man bliver hurtigt fanget af historien.
En roman om en lille familie i Nordsjælland, der er involveret i modstandsbevægelsen under 2. verdenskrig.
Kristian er skytte, og har derfor tilladelse til at bære våben. Hans job er bl.a. at holde vildtbestanden under kontrol, og nogle af de dyr, han skyder, sælger han til tyskerne og får ammunition til gengæld. At han samtidig hjælper sine landsmænd, og er med i kampen mod besættelsesmagten, det ved tyskerne naturligvis ikke.
Kristian, hans kone Sofie, og flere andre i det lille skovsamfund har dannet en gruppe, som de kalder 'Skovfolket'. De modtager nedkastede containere fra englænderne, og sørger for at viderebringe våben og fødevarer, og er også med til at hjælpe jøder til det neutrale Sverige.
Det er mest Sofies tanker og hverdag, som Frøstrup beretter om. Uden at afsløre for meget af handlingen, gør omstændigheder at Sofie kommer i KZ lejr i Theresienstadt.
Det er en barsk historie, men jeg synes, at Ole Frøstrup tegner et realistisk billede af Danmark i 1943, og man bliver hurtigt fanget af historien.
Abonner på:
Opslag (Atom)