Biografien om Kirsten Walther - Kirsten Walther; To roller. Ét liv. - er skrevet af Anne-Sofie Storm Wesche. (2016 ?)
Kirsten Walther var en meget privat person. Kendt fra rollerne Yvonne og Karla, men hun havde også mange andre roller, på teatret og i film.
Hun led af sceneskræk! Hun var perfektionist: improvisation var slet ikke hende, hun ville vide nøjagtigt hvad hun skulle sige og gøre, når hun stod på scenen.
De roller hun spillede var som kostumer, hun kunne tage på - og hun tog dem af igen, når hun kørte hjem til mand og barn.
De 'larmende' kvindeportrætter, hun spillede, lå meget langt fra den person hun var. På scenen var hun komisk, som individ var hun tilbageholdende.
Bogen bæger præg af, at der netop ikke er så meget at fortælle om mennesket Kirsten Walther. Interwievs og anmeldelser er hvad Wesche har at gøre med.
Men et kik ind i "Karlas" liv, det var interessant.
Bagerst i bogen er der div. kilder, der ligger til grund for biografien.
fredag den 30. december 2016
onsdag den 28. december 2016
Barbara
"Barbara", Jørgen-Frantz Jacobsen, 1939. Mit eksemplar er det 9. opl. 1960.
En kærlighedshistorie på Færøerne i 1700-tallet med Barbara og Poul Aggersøe i hovedrollerne.
Barbara er en livlig og glad kvinde, både vellidt og berygtet i det lille samfund. Hun fordrejer hovederne på alle mændene, flirter til højre og venstre, men der er ikke noget ondt i hende. Hun lever i nuet, og tænker ikke på konsekvenser af sine handlinger.
Den nye præst Poul Aggersøe er ikke interesseret i et forhold med forgængerens enke, men fortrylles alligevel af Barbara.
Man fornemmer klart det lille tætte samfund, med sladderen og lyspunkterne i form af fester med dans. Menneskets natur i forhold til kærlighed, erotik og utroskab er en eviggyldig historie, her krydret med den vilde, barske natur på Færøerne.
Romanen slutter lidt brat. Jeg lånte et eksemplar på biblioteket, for at tjekke at der ikke manglede sider i mit eget. Det gjorde der ikke...
Da jeg nu var på biblioteket, lånte jeg filmen, som Malmros instruerede tilbage i 1997.
En kærlighedshistorie på Færøerne i 1700-tallet med Barbara og Poul Aggersøe i hovedrollerne.
Barbara er en livlig og glad kvinde, både vellidt og berygtet i det lille samfund. Hun fordrejer hovederne på alle mændene, flirter til højre og venstre, men der er ikke noget ondt i hende. Hun lever i nuet, og tænker ikke på konsekvenser af sine handlinger.
Den nye præst Poul Aggersøe er ikke interesseret i et forhold med forgængerens enke, men fortrylles alligevel af Barbara.
Man fornemmer klart det lille tætte samfund, med sladderen og lyspunkterne i form af fester med dans. Menneskets natur i forhold til kærlighed, erotik og utroskab er en eviggyldig historie, her krydret med den vilde, barske natur på Færøerne.
Romanen slutter lidt brat. Jeg lånte et eksemplar på biblioteket, for at tjekke at der ikke manglede sider i mit eget. Det gjorde der ikke...
Da jeg nu var på biblioteket, lånte jeg filmen, som Malmros instruerede tilbage i 1997.
onsdag den 14. december 2016
Jakob var her; Bogen om Ejersbo
Rune Skyum-Nielsen: Jakob var her - Bogen om Ejersbo, 2016.
Fantastisk bog!
Jeg føler, at jeg kender Jakob Ejersbo, og han lever bestemt videre: "Så længe der er nogen, der tænker på Jakob, så længe der er nogen, der husker Jakob, så længe bliver han ved med at leve", Hanne Ejersbo, S. 425.
Efter at have læst Afrika trilogien (og Nordkraft men det er noget tid siden), så passede det fint at slutte bekendtskabet af med Jakob var her.
Skyum-Nielsen har bygget Jakobs historie og forfatterskab op vha. små fortællinger fra Jakobs venner og familie. Breve, e-mails, sms, og avisartikler. Udtalelser på enhver måde.
Jakob fremstår som en enspænder - i positiv forstand - som Ole Christian Madsen formulerer det, s. 431. Jakob var en god ven, til tider følte han sig ensom og rodløs. Han var ked af, at han ikke nåede at stifte familie.
Jakob var her sætter flere ting på plads ift Nordkraft, Eksil, Revolution og Liberty. Figuren Christian er delvis Jakob selv - som det er med alle hans personer: det er 'rigtige' mennesker skildret med et tvist af fantasi.
Det er et flot eftermæle Rune Skyum-Nielsen har skrevet, og jeg håber at biografien er med til at holde liv Jakob Ejersbos forfatterskab. Det har Ejersbo fortjent.
Fantastisk bog!
Jeg føler, at jeg kender Jakob Ejersbo, og han lever bestemt videre: "Så længe der er nogen, der tænker på Jakob, så længe der er nogen, der husker Jakob, så længe bliver han ved med at leve", Hanne Ejersbo, S. 425.
Efter at have læst Afrika trilogien (og Nordkraft men det er noget tid siden), så passede det fint at slutte bekendtskabet af med Jakob var her.
Skyum-Nielsen har bygget Jakobs historie og forfatterskab op vha. små fortællinger fra Jakobs venner og familie. Breve, e-mails, sms, og avisartikler. Udtalelser på enhver måde.
Jakob fremstår som en enspænder - i positiv forstand - som Ole Christian Madsen formulerer det, s. 431. Jakob var en god ven, til tider følte han sig ensom og rodløs. Han var ked af, at han ikke nåede at stifte familie.
Jakob var her sætter flere ting på plads ift Nordkraft, Eksil, Revolution og Liberty. Figuren Christian er delvis Jakob selv - som det er med alle hans personer: det er 'rigtige' mennesker skildret med et tvist af fantasi.
Det er et flot eftermæle Rune Skyum-Nielsen har skrevet, og jeg håber at biografien er med til at holde liv Jakob Ejersbos forfatterskab. Det har Ejersbo fortjent.
fredag den 2. december 2016
Liberty
Jakob Ejersbo: Liberty, 2009. Sidste bog i Afrika-trilogien.
I Liberty er det den danske dreng, Christian og hans ven afrikaneren Marcus, der er hovedpersoner.
Christian er 13 år, da han kommer til Afrika (Tanzania), og han finder sig hurtigt til rette. Han kalder sig selv "hvid neger" - hvid udenpå og neger indeni. Han føler sig ikke som dansker, men afrikanerne opfatter ham som hvid. Han er noget midt imellem, og har problemer med at finde sin plads.
Marcus kommer fra fattige kår, men ender hos en svensk familie. Her bliver han en hjælp med børnepasning, madlavning, rengøring mm.
Han drømmer om en tilværelse i Europa, han ser at den hvide mand har bedre levevilkår. Men deres løfter bliver ikke indfriet, han skuffes gang på gang. De hvide kører deres eget løb.
Personerne fra Eksil og Revolution er fint flettet ind i Christian og Marcus' historier. Det er et stort farverigt billede af Tanzania med den hvide mand, der både hjælper, men også bestemmer over afrikanerne. Om den afrikanske mentalitet kontra den europæiske.
Nu skal jeg i gang med Jakob var her, historien om Jakob Ejersbo, skrevet af Rune Skyum-Nielsen.
I Liberty er det den danske dreng, Christian og hans ven afrikaneren Marcus, der er hovedpersoner.
Christian er 13 år, da han kommer til Afrika (Tanzania), og han finder sig hurtigt til rette. Han kalder sig selv "hvid neger" - hvid udenpå og neger indeni. Han føler sig ikke som dansker, men afrikanerne opfatter ham som hvid. Han er noget midt imellem, og har problemer med at finde sin plads.
Marcus kommer fra fattige kår, men ender hos en svensk familie. Her bliver han en hjælp med børnepasning, madlavning, rengøring mm.
Han drømmer om en tilværelse i Europa, han ser at den hvide mand har bedre levevilkår. Men deres løfter bliver ikke indfriet, han skuffes gang på gang. De hvide kører deres eget løb.
Personerne fra Eksil og Revolution er fint flettet ind i Christian og Marcus' historier. Det er et stort farverigt billede af Tanzania med den hvide mand, der både hjælper, men også bestemmer over afrikanerne. Om den afrikanske mentalitet kontra den europæiske.
Nu skal jeg i gang med Jakob var her, historien om Jakob Ejersbo, skrevet af Rune Skyum-Nielsen.
Abonner på:
Opslag (Atom)