søndag den 10. oktober 2021

Oversigt over 4 læste romaner

 Jeg er kommet bagefter! Jeg benytter mig lidt af lånte fjer - naturligvis med kildeangivelser.
Siden jeg sidst skrev her på bloggen, har jeg læst 4 bøger.

Sara Omar: Skyggedanseren fra 2019
Pigen Frmesk er blevet voksen, og bor i Danmark med sin biologiske mor og sine 2 søskende. Hendes forældre er blevet skilt, men faderen er stadig den bestemmende, og kommer jævnligt forbi og tyranniserer familien. Især Frmesk står for skud.
Som barn i Kurdistan blev hun misbrugt af adskillige mænd anført af onklen Muhammad. Det foregik i et hemmeligt rum i moskeen, hvor Muhammad var imam. Misbruget af Frmesk og andre børn afsløres, og familien er nødt til at rejse.
Overgrebene fortsætter i Danmark, nu ikke så meget fysisk mere psykisk. Og selvom landet nu er Danmark, er det stadig regler og love fra hjemlandet, der styrer hendes liv. Som en udvej bliver hun gift med en tilsyneladende lidt mere frisindet mand.
Igen en barsk men velskrevet fortælling fra Sara Omar. 

Nevil Shute: Farlig kyst, 1926/1951. Forfatteren skriver i forordet, at det er hans første udgivne roman, og ved gennemgang af bogen før genudsendelsen har jeg strøget et par forældede udtryk, som vel har været brugt dengang, men jeg har ingen andre ændringer foretaget.

Philip Stenning er pilot, uddannet under 1. verdenskrig. I romanen forulykker han med sit fly, og bliver reddet af en undvegen straffefange Denis Compton. Det viser sig, at dennes halv-broder står i spidsen for indsmugling af narkotika fra Italien til England. For at gengælde Comptons hjælp involverer Stenning sig i sagen.
Shute lader Philip Stenning fortælle om sin rolle med at knuse lederen Mattani, som står bag smugleriet. Elementerne flyvning, sejlads i små både samt en kærlighedshistorie indgår som ofte set i Nevil Shutes romaner. (
https://en.wikipedia.org/wiki/Marazan)

Sissel-Jo Gazan: Kvartsgeode, 2020. E-bog.
Daniels faster forlod som ganske ung sit barndomshjem, og siden har ingen talt om hende. Nu, mange år senere, er hun forsvundet i Berlin og har tilsyneladende efterladt sin mand og sit nyfødte barn. Daniel fornemmer, at noget ikke stemmer og sætter sig for at undersøge sagen – på trods af at Daniels far indtrængende beder ham om at lade den ligge. (https://www.bog-ide.dk/produkt/2439167/sissel-jo-gazan-kvartsgeode) En kort historie - men overraskende og velfortalt. Gazan kan det der med at beskrive mennesker.

Peter Straub: Mysteriet, 1992. E-bog.  På en lille ø i Caribien har den 10-årige Tom Pasmore været ude for en alvorlig ulykke, som nær koster ham livet. Mens han opholder sig i sygesengen, bliver han besat af et gammelt uopklaret mord på en kvinde, som har rystet det lille samfund. Tom får kontakt til sin ældre nabo Lamont von Heilitz, der i sine yngre år levede en rå tilværelse som detektiv. I et usandsynligt partnerskab sætter de to sig for at opklare og konfrontere fortidens mørke hemmeligheder, der stadig hjemsøger området.  (https://www.bog-ide.dk/produkt/2656905/peter-straub-mysteriet)  Meget underholdende og spændende thriller. Der var et touch af Stephen King over romanen, men Peter Straub og King har nu også skrevet romaner sammen:-)