Stenkredsen

 "Stenkredsen", Ken Follett, 2025.
En opdigtet fortælling om mennesker i det sydvestlige England år 2500 f.v.t.
Titlen henviser til et monument opbygget af store træstolper, som en samling af præstinder bruger som en slags kalender. Deres opgave er at tælle dage, måneder og år, og at oplyse og advare det omkringliggende samfund om f.eks. kommende sol- og måneformørkelser.
Udover præstinderne er der flintebrydere kaldet "Grubefolket", der er "Hyrdefolket", "Skovfolket" og "Bønderne". Forskellige samfund med forskellig levevis, som hver især har udbytte af den natur, de lever i.
Der er spændinger mellem samfundene - især bøndernes leder skaber ufred, da folket som lever af at dyrke jorden ønsker mere jord, som de så fratager hyrderne og skovfolkene. Det fører til voldsom krig og ødelæggelse, og det store monument bliver delvist ødelagt.
En af præstinderne og en dygtig flintebryder har en vision om at opbygge monumentet i sten i stedet for træ - det vil ikke kunne ødelægges og vil kunne stå for evigt. Men sådan et byggeri kræver planlægning og viden samt opbakning fra alle i samfundet.
Det er selvfølgelig Stonehenge, romanen handler om. Der er forsket meget i den store stenkreds i virkeligheden, men det er endnu ikke lykkedes helt at afsløre stedets formål, og hvordan menneskene dengang kunne håndtere de enorme sten.
Follett digter sin version, men min forventning til romanen blev ikke indfriet. Opbygningen af stenkredsen fylder mindst i fortællingen. Det er den lidt  - efter min mening - langsommelige optrapning med beskrivelser af de forskellige folk og deres uoverensstemmelser, der fører til krig og ødelæggelse, som der er fokus på.
Urealistiske beskrivelser af fortidsmennesket og alt for meget fyldstof - det er min konklusion på mødet med Ken Folletts nyeste roman.
 
 

Aftentid og morgengry

 Forhistorien til Jordens Søjler: "Aftentid og morgengry", Ken Follett, 2020.

Tiden er 'den mørke middelalder' - år 997-1007 e.kr., stedet er det vestlige England, omkring Shiring, hvor historien fra Jordens søjler også foregik.

Der er 3 hovedpersoner: Edgar, Aldred og Ragna.

Edgar er søn af bådebyggeren i Combe. Romanen starter med et vikingeangreb, byen bliver plyndret, de fleste mennesker dræbt, og træhusene brændes ned til grunden. Edgars far bliver dræbt, resten af familien - moderen og Edgars 2 ældre brødre - får tilbud om et hus og noget jord, hvor de får mulighed for at leve og klare sig som jorddyrkere.
Stedet de får anvist hedder Dreng's Ferry, og består af en færge, et ølhus og en kirke. 
Også munken Aldred kommer til Dreng's Ferry. Han forarges over stedets kirke og de tilhørende munke og præster. Aldred er en samvittighedsfuld, religiøs, venlig og ambitiøs mand, og han sætter sig op mod biskoppen Wynstan, der trods sin kirkelige titel kun er optaget af, at mele sin egen kage.

I Cherbourg i Frankrig bor den 20 årige komtesse Ragna. Som datter af en greve forventes hun at blive godt gift. Da ealdorman (øverste leder og kongens repræsentant) Wilwulf kommer til Cherbourg for at få hjælp af greven mod de gentagne vikingeangreb, møder han Ragna, og et overvældende fysisk forhold mellem de to opstår, og det ender med giftermål.
Ragna rejser til England, og undervejs mod Shiring benytter hun færgen ved Dreng's Ferry, som Edgar er blevet færgemand på, og det bliver starten på et stærk venskab.

Ealdorman Wilwulf (Wilf) og hans 2 halvbrødre - thegnen Wigelm og biskoppen Wynstan -  styrer deres by med hård hånd. Det er adel, konge og kirke, der har den udøvende magt, de 3 brødres primære formål er dog berigelse for dem selv og deres familie.
Edgar, Aldred og Ragna kæmper mod brutalitet og uretfærdighed på hver deres måde. 

Romanen minder meget om de øvrige bøger i serien, men sammenlignet med Jordens søjler og Uendelige verden mangler sproget og personerne noget autentisk, der mangler noget litterært finesse!
"De gode" er for gode - "de onde" er virkelig onde ...  Jeg krummede tæer undervejs, og er samlet set skuffet over romanen. "Jordens søjler" og "Uendelige verden" er gode middelalderromaner, "Aftentid og morgengry" samt "Den evige ild" kunne have været undværet, de er slet ikke på samme niveau - efter min mening.

På kanten af evigheden

"På kanten af evigheden", 3. del af Ken Follett's century trilogi, 3. udg. på dansk 2016.
I den sidste del af Follett's verdenshistorie er årene 1961-1989 - med en epilog fra 2008.
I den tyske familie med Maud Fitzherbert's datter Carla og dennes mand Werner Franck, følger vi børnene Walli og Lili, og adoptivdatteren Rebecca.
Indbyggerne i de kommunistiske lande flygter til vesten, hvor leveforholdende er bedre. For at stoppe udvandringen giver generalsekretær i Sovjetunionen Khrusjtjov ordre til at bygge en bevogtet mur tværs gennem Berlin.
Det lykkes Rebecca og hendes mand at flygte over muren - og dermed en total adskillelse fra familien i østtyskland. Også Walli 'kommer over', og skaber sig en karriere indenfor musikken. Han efterlader sin gravide kæreste Karolin, og møder først sin datter, da denne næsten er blevet voksen.
George Jakes i USA - barnebarn af Lev Pesjkov, og resultatet af Greg og den farvede Jacky og dermed mulat - skaber sig en karriere i politik. Han bliver ansat som jurist for justitsminister Bobby Kennedy. George arbejder for borgerrettigheder, for ligestilling mellem racerne.
Emnerne raceadskillelse, Ku Klux Klan og De sorte Pantere fylder meget i 1960'erne. I sydstaterne i USA forsøger Martin Luther King at tale folk til fornuft, og ender med at blive skudt. Også brødrene Kennedy bliver dræbt, og alle de historiske begivenheder fortælles gennem Follett's personer, så historien gøres levende.
Tvillingerne Tanja og Dimka, datter og søn af Volodja's søster Anja, er henholdsvis journalist og assistent i Kreml. Gennem de to fortælles den russiske verdenshistorie og om kommunismens ensretning. Skiftet fra Khrusjtjov, Brezjnev, Andropov, Tjernenko til Mikhail Gorbatjov, som ser fejlene ved nogle af kommunismens ideologier, og med Gorbatjov indføres 'glastnost' og 'perestrojka' - åbenhed og omstrukturering.
I England følger vi David/Dave - søn af Daisy (datter af Lev Pesjkov) og Lloyd (søn af Ethel, stuepige for Fitzherbert). Ligesom Walli lever Dave for musikken, og de laver sange sammen.
Vietnamkrigen, Cubakrisen, atomvåben og atomoprustning - vigtige emner og begivenheder i den verdenshistorie, der fandt sted for ikke så mange år siden.
Jeg er blevet meget klogere på verdenshistorien undervejs i century trilogien - det har ind i mellem været et sejt træk, men det var det hele værd. Og nu er jeg klar til noget mere 'let' læsning!

Verdens vinter

2. del af Ken Follett's Century trilogi: Verdens vinter, 2012. (4. danske udg., 3. opl. 2016)
Romanen spænder over årene 1933-1949.
Børnene af hovedpersonerne i 1. del af trilogien er blevet voksne. 
I Tyskland er kansler Adolf Hitler kommet ind i de diplomatiske kredse, og nazistpartiet får mere og mere magt.
Familien von Ulrich er modstandere af nazismen - med undtagelse af sønnen Erik. Erik og Carla er børn af Maud, født Lady Fitzherbert.
I England følger vi Boy og Lloyd, begge sønner af Jarl Fitzherbert, med hver deres mor. Boy vokser op i Englands aristokrati, og Lloyd - hvis mor er socialdemokraten Ethel - har rødder i arbejderklassen, og er ligesom sin mor politisk interesseret.
Woody og Chuck i USA er sønner af Gus og Rosa Dewar. Woody går i sin fars fodspor, og forventes at blive senator, mens Chuck bliver pilot i det amerikanske forsvar. Han kommer til at spille en rolle i angrebet på Pearl Harbour i 1941.
Daisy og Greg har faderen Lev Pesjkov til fælles. Daisy er en forkælet rigmandsdatter, der mest tænker på fornøjelser og social position. Det ændrer sig dog undervejs, da hun opdager andre værdier i livet. Greg ser op til sin far. Den dygtige forretningsmand, der kan klare alt. At faderen bruger 'gangster-metoder', og er blevet rig på bekostning af hæderlige mennesker, det er først senere i livet, at Greg opdager det. Greg bliver politiker og færdes i de højere kredse inden for udenrigspolitik.
Lev Pesjkov har broderen Grigorij i Rusland. Grigorij har altid været 'far' for sønnen Volodja, men det er Lev, der er den biologiske far. På den måde er Volodja og Greg halvbrødre.
Volodja er ansat ved Den Røde Hærs efterretningstjeneste, han er kommunist, som alle ordentlige russere, og bekæmper nazisterne. Figuren giver læseren et indblik i datidens Rusland, mangel på boliger, mangel på fødevarer, ensretning og utryghed.
Den ekstreme kommunisme mod den ekstreme nazisme - to tilsyneladende modsætninger, men i virkeligheden samme side af en sag.
Romanen handler om 2. verdenskrig, A-bomben og den efterfølgende kolde krig oplevet via forskellige mennesker i forskellige samfundslag og i forskellige lande.

Giganternes fald

1. del af Ken Follett's Century trilogi: Giganternes fald, 2010.
Romanen spænder over årene 1911-1924. Læseren følger flere hovedpersoner, fra England, USA, Rusland og Tyskland. Det er mennesker fra forskellige samfundsklasser, mænd og kvinder, så facetterne er mange.
Jarl Fitzherbert (Fitz) bor på herresædet i en mindre by i Wales. Han ejer kulminerne i området, han er gift med en russisk fyrstinde, og har en søster: Lady Maud. Som kvinde er hun afhængig af sin bror, han er overhovedet, han tager beslutningerne.
William og Ethel er børn af en af kulminearbejderne. Da William (Billy) bliver 13 år, starter han på at arbejde i minen. Ligesom sin far og bedstefar, ligesom de andre drenge i byen. Ethel arbejder som stuepige på herresædet - de repræsenterer underklassen.
I Rusland følger læseren 2 brødre. Den ældste Grigorij Pesjkov 'overtager' lillebroderens gravide kæreste, da Lev Pesjkov får problemer. Den ældre bror har i mange år sparet penge sammen til en billet til det forjættede land - USA - men føler sig tvunget til at give lillebroderen penge og billet. Grigorij har passet på sin bror, siden deres mor døde. Lev kommer til USA, og Grigorij forbliver i Rusland. Grigorij kæmper for underklassens rettigheder, Lev lever livet og får snart foden indenfor hos de velhavende i USA.
I USA bliver Gus Dewar en af præsidentens rådgivere, og den tyske Walter von Ulrich arbejder på den tyske ambassade i England. Begge er født ind i overklasse-familier, og følger i fodsporene på deres respektive fædre.
Optakten til 1. verdenskrig og revolutionen i Rusland fortælles via hovedpersonerne. Undertrykte på enhver måde rejser sig mod undertrykkerne. Arbejderklassen og kvinderne ønsker bedre kår for dem selv og for deres børn.
Zaren, Kejseren og Kongen - overklasse kontra underklasse - valgret til kvinderne. Politik og historie krydret med menneskelige skæbner, den forfærdelige verdenskrig, hvor så mange blev dræbt.
Lidt 'tør' ind imellem, men også lærerig og oplysende.
Jeg er gået i gang med trilogiens 2. del, hvor det handler om den næste generation - og den næste verdenskrig.

Den evige ild

3. del af Kingsbridge trilogien: "Den evige ild", Ken Follett, 2017.
Den røde tråd i forhold til Jordens søjler og Uendelige verden kunne jeg ikke finde. Det er en middelalder roman, og den foregår til dels i katedralbyen Kingsbridge, udover det er det en selvstændig roman efter min mening.
Udpluk fra bagside teksten: England 1558. Da den protestantiske Elizabeth bliver dronning, vender resten af Europa sig mod England. I Paris venter kusinen, katolikken Maria Stuart. Elizabeth opretter derfor landets første efterretningstjeneste.
Ned Willard kommer i tjeneste som hemmelig agent i efterretningstjenesten, og det er ham, der til en vis grad er fortælleren af historien. Han kommer fra en protestantisk familie, og hans livs kærlighed brænder for katolicismen.
Det har stor betydning, hvilken regent der sidder på tronen og hvilken religion folket skal følge. De adelige familier sætter dagsordenen og bekriger hinanden. Nogle af dem er virkelig troende, for andre er det ønsket om magt, rigdom og position, der styrer deres handlinger.
Det handler om tolerance og frisind overfor forskellige trosretninger - dengang som nu.
Romanen levede desværre ikke op til mine forventninger. Da jeg i sin tid læste Jordens søjler og Uendelige verden kunne jeg dårligt lægge bogen fra mig. Samme problem havde jeg ikke med denne...

Guds næve

"Guds næve", Ken Follett, 1998. (Dansk udgave fra 2001)
Præst er leder af et kollektiv, han er et intelligent menneske med en kriminel fortid. Han har en stærk personlighed og et manipulerende væsen.
Judy arbejder for FBI, en psykisk stærk kvinde, der kæmper for retfærdighed. Hun ønsker at avancere indenfor FBI, og ved at hun også har fortjent det.
Der skal bygges et kraftværk, der vil oversvømme den dal, hvor kollektivet dyrker deres vin.
Præst er bange for at miste det hjem, han har haft i 20 år, så han truer guvernøren med at udløse jordskælv, hvis ikke planen om kraftværket stoppes.
Judy bliver sat på sagen, og bogen igennem skifter vinklen mellem de to kombattanter.
Det er en god historie, personerne virker "rigtige", og spændingen holder til sidste side.
En bog, der var svær at lægge fra sig!

Ken Follett i lange baner!

Af de bøger jeg fik foræret i påsken, var der kun én jeg fik læst. De andre fængede simpelthen ikke, og hvorfor kæmpe sig igennem bøger, man inderst inde ikke har lyst til, når der findes så mange spændende og gode bøger, der bare venter på at blive læst??
Ken Follett kendte jeg kun fra Jordens Søjler og Uendelige Verden.
"Nulkoden" fra 2000 er en spændingsroman, der foregår i 1958, hvor USA planlægger opsendelsen af deres første rumsatelit. Venskab og spionage, russerne mod amerikanerne og en nedtælling der visualiseres gennem hele bogen ved at hvert kapitel har et klokkeslæt som overskrift.
Efter at have læst Nulkoden måtte jeg lige ha' én til, for at få bekræftet over for mig selv, at jeg kan altså godt læse en spionroman uden at synes, den er kedelig!
Derfor lånte jeg "Sneet inde" på biblioteket. (2004). Det var den eneste af Follett's bøger, der var hjemme på biblioteket den dag:-)
Den var også god, men måske skal man ikke læse to spionromaner af samme forfatter i rap. Han havde brugt den samme opskrift, nu handlede det bare om et farligt virus, der blev stjålet, og en stor del af menneskeheden var i fare. Også her er der nedtælling, hvert kapitel har et klokkeslæt, for at indikere at klimaks rykker tættere og tættere på.
Men spændende var det. Nu vil jeg ikke læse Ken Follett det næste halve års tid eller mere, men han er en ok mulighed, hvis det er spænding, der er på programmet...