3. del af Kingsbridge trilogien: "Den evige ild", Ken Follett, 2017.
Den røde tråd i forhold til Jordens søjler og Uendelige verden kunne jeg ikke finde. Det er en middelalder roman, og den foregår til dels i katedralbyen Kingsbridge, udover det er det en selvstændig roman efter min mening.
Udpluk fra bagside teksten: England 1558. Da den protestantiske Elizabeth bliver dronning, vender resten af Europa sig mod England. I Paris venter kusinen, katolikken Maria Stuart. Elizabeth opretter derfor landets første efterretningstjeneste.
Ned Willard kommer i tjeneste som hemmelig agent i efterretningstjenesten, og det er ham, der til en vis grad er fortælleren af historien. Han kommer fra en protestantisk familie, og hans livs kærlighed brænder for katolicismen.
Det har stor betydning, hvilken regent der sidder på tronen og hvilken religion folket skal følge. De adelige familier sætter dagsordenen og bekriger hinanden. Nogle af dem er virkelig troende, for andre er det ønsket om magt, rigdom og position, der styrer deres handlinger.
Det handler om tolerance og frisind overfor forskellige trosretninger - dengang som nu.
Romanen levede desværre ikke op til mine forventninger. Da jeg i sin tid læste Jordens søjler og Uendelige verden kunne jeg dårligt lægge bogen fra mig. Samme problem havde jeg ikke med denne...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar