Viser opslag med etiketten Soya. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Soya. Vis alle opslag

lørdag den 1. september 2018

Soyas bedste

En ældre sag fra 1968 på hylden i 'ekstra-værelset'.
Carl Erik Soya har skrevet 20 små historier/noveller om menneskenes hykleri og misundelse - den pæne danskhed inde under facaden.
Han skriver med ironi og humor, han skriver om 'modne fruer' og kontorchefer, om skikke i fremmede lande, om erotikken i de små hjem.
Det er underholdende og af og til tankevækkende!
  • Den satiriske novelle
  • Digteren og rosen
  • Vidundertabletten
  • Til grin!
  • Den omvendte trillebør
  • Handlingen foregår i Danmark
  • Diernisses håreliksir
  • Karneval i Aalsinge
  • Idyl
  • Lystmorderen
  • Verdensberømmelse
  • Den usømmelige legemsdel
  • Klokketårnet
  • Når enden er go' -
  • Mazurka
  • Søndag morgen
  • Nok se, men ikke smage!
  • Stille! jeg drømmer!
  • Hr. Mands hemmelighed
  • Ja så jeg altså være død!

onsdag den 21. august 2013

Spørgsmål uden svar ....

"Spørgsmål uden svar - eller Den unge Selbys liv og levned", Soya, 1979.
Soya fortæller i forordet, at dette er en erindringsbog, som han ved et tilfælde har fået fra et dødsbo.
En ung mand, Michael Selby - godsejersøn - beretter herefter om sit liv.
Skrivestilen er talesprog, og det er med til at give et billede af Danmark omkring 1920, med klasseskel og victoriansk moral.
Det er en yderst reflekterende ung mand, alt hvad han oplever bliver vendt og drejet inde i hovedet på ham. Og som hos de fleste unge mænd, interesserer han sig meget for kvinder og erotik, og Soya ligger naturligvis ikke fingrene imellem!
Romanen er ret underholdende, dels pga. sproget og sætningerne, dels pga. den utrolige historie, der kommer langt omkring - geografisk og menneskeligt.
Soya (Carl Erik Martin Soya) er kendt for sit lidt rebelske syn på samfundet, han var modstander af hykleri og dobbeltmoral!
Han skriver med en skarp humor, og viser os vores inderste væsen.