"De skæbneløse" af Imre Kertész. Originalen er skrevet i 1975, romanen blev oversat fra ungarsk til dansk i 2002 - denne er 3. rev. udg. fra 2009.
En ganske anderledes fortælling om at være jøde i et besat Ungarn under 2. verdenskrig.
Den 15-årige György Köves er jeg-fortæller i romanen.
En dag i bussen på vej til den arbejdstjeneste, han er forpligtet til, bliver bussen stoppet og alle jøder skal stige ud. Det bliver starten på en uvis skæbne i koncentrationslejren Auschwitz.
Drengen beskriver de oplevelser, han og hans kammerater kommer ud for. Stille og roligt - hele tiden en slags accept på tilstanden, som han ikke kan gøre noget ved. Sult, sygdom, trusler, overgreb - læseren hører om rædslerne i lejren, men drengen beretter blot, han klager ikke.
Romanen rammer på en anden måde, end hvis pinslerne var direkte beskrevet. Dagligdagen i lejren, de små fif der kan udløse lidt mere mad, arbejdsiveren der langsomt fortager sig - det er barskt, men på en distancerende måde. Genialt skrevet - og forfatteren modtog da også en nobelpris for romanen i 2002.
På litteratursiden.dk har en anmelder skrevet om "De skæbneløse" - det kan ikke gøres bedre.
lørdag den 4. juli 2026
De skæbneløse
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar