"Præst på Anholt 1900-1912; Erindringer" - manuskriptet blev skrevet af Niels Christian Christensen i 1936, og i 1991 skrevet på maskine af hans barnebarn Grethe Uffe Jensen. En kopi af Grethes afskrift blev senere skænket til Anholt Museum, og Museet står bag udgivelsen af denne bog i 2006.
Min er 2. udgave fra 2007, købt i år ved en maleriudstilling i Det Gamle Redningshus på Anholt. En udstilling som Museet stod for, og som fremviste privatejede malerier med Anholt motiver.
Bogen er på 159 sider, der er 8 kapitler, og bagerst en oversigt over præster på Anholt 1800-1900, en personoversigt vedr. Anholt By, en oversigt over beboerne på øen 1900-1912 og endelig et stamtræ med Niels Chr. Christensens børn og børnebørn.
Niels Chr. Christensen starter med at præsentere sig, han beretter om valget af uddannelsen til præst, og om de forskellige jobs han havde for at opretholde eksistensen for sin familie og sig selv. Da han endelig bliver færdig med sit studium og skal søge embede, er det slet ikke nemt. Da embedet som præst og skolelærer bliver ledigt på Anholt søger han det, for "hvem ville ud til den afsides ø i Kattegat?" - Der var dog 1 anden ansøger foruden ham selv, men N.C.C. blev den heldige. (s. 22)
På bagsiden af bogen er forfatterens skitse over hans egen nummerering af bygninger og monumenter i Anholt By. I kapitlet 'Byen og dens beboere' fortæller han om sine sognebørn, og ud fra disse numre beretter han div. anekdoter om personerne og familierne i husene.
I de 12 år han virkede som præst og lærer på øen var han også initiativtager til flere aktiviteter. Han startede med at forbedre præstegården, han var aktiv og idérig, da den nye kirkegård skulle anlægges og et kapel skulle bygges, han var med da fæsteforholdet blev ophævet på øen, og Anholterne blev frie mænd. Frihedsstøtten der blev rejst i 1904 i den anledning, var også et af præstens påhit. En fiskehandler Hjorth tog initiativ til et andet monument, et der skulle markere tiden, da Anholt blev forsøgt erobret tilbage fra Englænderne. Men præsten blev formand for komitéen, og fik dermed også indflydelse.
Han fortæller også om Anholts særlige natur. Om alle de smukke og vilde steder: Sønderbjerg, Nordbjerg, Vesterlandet og Ørkenen. Om de farlige rev hvor skibe går på grund, om redningsaktioner og om strandingsgods.
På en levende og underholdende måde får man et billede af et ø-samfund på godt og ondt. Der er et nødvendigt sammenhold, alting skal øboerne selv klare, der er meget langt til fastlandet. Sådan er forholdende stadig, dog er det knap så udfordrende, nu er der fly og både med motorkraft!
Når man som jeg er vild med Anholt, natur og historie, så er det en skøn bog.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar