Laura Ingalls Wilder: Pioneer Girl; The Annotated Autobiography, 2014.
Om Laura Ingalls Wilders forfatterskab, om tilblivelsen af hendes selvbiografi samt det første manuskript "Pioneer Girl" med notater og kilder. Bogen er udgivet af Little House Heritage Trust og redigeret af Pamela Smith Hill.
Laura Ingalls Wilder skrev sin og sin families historie i stilehæfter. Oplevelser som til tider var barske - ikke som livet bliver beskrevet i børnebogs-udgaverne, der blev udgivet i årene 1932-1943 og som i tv-serien "Det lille hus på prærien".
I bogen beskrives processen fra start til slut. Den 60-årige Laura skriver efter hukommelsen - uden ophold, kapitler og lignende - og datteren Rose Wilder Lane (forfatter og journalist) redigerer efterfølgende moderens historie og sender manuskriptet til flere forlag.
Det ender i første omgang ud i en omskrivning tilpasset et børnepublikum - senere til et bredere publikum.
I The Annotated Autobiography stilles der spørgsmål om autencitet, og de mange noter be- og afkræfter bl.a. personer og kronologi.
Når man som jeg kender tv-serien til hudløshed (!), var læsningen af Pioneer Girl en fornøjelse og en berigelse. Desværre er bogen aldrig udkommet på dansk, så det blev min første fornøjelses-læsning på engelsk - originalsproget. Det gik over al forventning - alle noter blev dog ikke nærlæst, nogle blev kun skimmet. En veldokumenteret og interessant bog.
Indhold:
- Manuskripter
- "Pioneer Girl"
- Kansas and Missouri, 1869-1871
- Wisconsin, 1871-1874
- Minnesota, 1874-1876
- Iowa, 1876-1877
- Minnesota, 1877-1879
- Dakota Territory, 1879-1880
- Dakota Territory, 1881-1888
Appendix:
- Facsimile of "Juvenile Pioneer Girl"
- The Benders of Kansas
- The Gordon Party
- The Singing School
- Bibliografi
- Indeks
Ingen kommentarer:
Send en kommentar