"En lykkelig slutning", Maren Uthaug, 2019. (E-bog lånt ved e-reolen.)
En anderledes slægthistorie! Nicolas er 7. generation i en familie, der består af bedemænd - eller i hvert fald af mænd, der har haft med døden at gøre. Nicolas har fået familiens historie fortalt af sin bedstefar, og læseren får fortællingen af Nicolas, samtidig med at han fortæller sin egen historie bid for bid.
Den førstefødte dreng i slægtens familier skulle hedde Christian, og for at kunne kende dem fra hinanden, er det Christian 1, Christian 2 osv. At Nicolas ikke kom til at hedde Christian, er endnu en historie i historien!
De 6 x Christian og Nicolas har alle hver deres særlige 'egenskab'. Romanen kommer derfor vidt omkring emner som medlidenhedsdrab, OCD, overtro og spøgelser. Også nekrofili fylder en del, en udfordring når man er bedemand...
Min forventning til romanen blev desværre ikke indfriet. Da jeg læste Uthaugs to romaner "Og sådan blev det" og "Hvor der er fugle", var læseoplevelsen 'wauw'! Godt skruet sammen, gode historier, godt sprog.
I "En lykkelig slutning" er alt så uvirkeligt, at jeg ikke kommer rigtigt ind i historien, personerne føles ikke som 'rigtige mennesker'.
Sådan er det med litteraturen - det den ene synes er godt, er ikke nødvendigvis den andens synspunkt. Hvis Maren Uthaug skriver flere romaner (mon ikke?), så vil jeg helt bestemt læse mere af hende.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar