Hvor der er fugle

Maren Uthaug: "Hvor der er fugle", 2017.

Historien er inspireret af de fortællinger, som Uthaug er opvokset med. Hendes mor og tante levede på Ørlandet, en halvø i det nordøstlige Norge, hvor romanen foregår.

Udfor byen Uthaug ligger Kjeungskjær fyr, som er et slags omdrejningspunkt i romanen.  I 1920, hvor romanen starter, er fyret styret manuelt. 

Romanen består af 3 menneskers historie: Johan, Marie og Darling. 

Johan er ikke så gammel, da han mister sin far. Han ser moderen blive slidt op i arbejdet med at forsørge sin søn. Da chancen for at blive fyrpasser kommer, ser Johan det som en udvej, der kan spare moderen for mere slid. Nu kan han passe på hende! Der er dog et krav til fyrpasserstillingen: han skal stifte familie. Det er simpelthen for ensomt at bo alene i fyrtårnet. 

Johan er 17 år. Han er forelsket i Hannah - men Hannah er ikke én, man gifter sig med. Hun er iøvrigt også gravid, og ved ikke helt, hvem faderen er. Det er i hvert fald ikke Johan.

Han udser sig i stedet Marie, som er præstens datter, og snart er de ægtefolk og bor på Kjeungskjær Fyr. Men han kan ikke glemme dét, han har sammen med Hannah.

Marie bor alene med sin far, byens præst. Moderen er død, og broderen er en laban, der gør sin far trist. Marie ønsker altid at gøre det rette og være et godt kristent menneske. I det lille samfund, hvor alle holder øje med hinanden, tænker hun meget på ikke at træde ved siden af og derved være en skuffelse for sin far. Men det går som bekendt ikke altid som præsten prædiker! Marie kommer galt afsted, og for at skjule sandheden vil hun sørge for hurtigt at blive gift. Derfor lægger hun an på Johan. 

Så Johan får det ønskede job - Marie får en 'far' til sit ufødte barn.

Darling er Johan og Maries datter. Darling er på alle måder uønsket. Hun prøver hele sin barndom på at blive accepteret, elsket, lagt mærke til - og opfører sig derefter. Da hun endelig oplever en form for kærlighed/opmærksomhed, er den 'forkert'. 

Perspektivet i romanen ændres i de 3 fortællinger. De 3 oplever ikke de samme hændelser ens, alle har hemmeligheder, og ingen af dem kan tale med de andre, om det der gør dem ulykkelige. Livet i det ensomme fyrtårn gør det ikke nemmere, de er sammen og dog ensomme hver især.

Maren Uthaug skriver fantastisk, og romanen er skruet rigtig godt sammen. Jeg kunne ikke slippe den, og den fortsætter med at leve videre inde i hovedet.