Tankados kode

Dan Brown: "Tankados kode", 1998. Oversat til dansk i 2006.
En spændingsroman om et af den digitale tidsalders skrækscenarier!
Romanen er skrevet i 1998, digital post (e-mails) er blevet forbrydernes foretrukne kommunikationsmiddel. Slut med telefonsamtaler, der kan aflyttes og bruges i retssalen. Det var blevet muligt at kryptere filer, og på den måde skjule indholdet i hemmelig kommunikation.
Som modsvar til forbryderne skaber National Security Agency - NSA - en maskine, der kan bryde enhver kode i løbet af meget kort tid. Dermed får regeringen/forsvaret adgang til planlagte terrorhandlinger, narkosalg og andre forbrydelser mod staten, og kan handle præventivt.
Maskinen kaldes TRANSLTR, og kan sammenlignes lidt med englændernes ENIGMA, der blev brugt som kodebryder under 2. verdenskrig.
En tidligere medarbejder i NSA skaber en "ubrydelig kode". Noget der i teorien ikke kan lade sig gøre, men hvis kodestrengen virker, og kun én kender nøglen, der kan bryde koden, så har NSA et problem!
Hovedpersonerne i "Tankados kode" er Susan Fletcher, leder af kryptograferne i NSA, og hendes kæreste David Becker, en universitetslærer, der ufrivilligt bliver sendt til Sevilla i Spanien efter nøglen, der kan redde NSA. Også den næstkommanderende kaptajn Strathmore har en vigtig rolle.
En thriller lige efter Dan Browns 'opskrift'. Dog lidt langtrukken efter min smag. Et udmærket plot - bare for meget 'støj'!

Smaragdsliberen

"Smaragdsliberen", Anne-Cathrine Riebnitzsky, 2018.
En dybsindig og medrivende roman om religion, venskab og kærlighed.
Historien foregår dels i Tyskland og Paris, dels i Georgien i et bjergområde. Jøden Pierre sliber ædelsten, og han er mere end god til det. De særlige evner bliver forstærket, da han oplever at være død i et kort øjeblik efter en blodprop. Lægerne får ham tilbage til livet, men oplevelsen sætter sig fast i ham, og han kan ikke glemme den.
Datteren Zara  - som har bopæl i Paris - har fået til opgave at undersøge nogle kalkmalerier fra 13-1400-tallet i klippehuler i Georgien. Hun får lov at bo i et kloster, mens undersøgelserne står på.
Zara tror ikke på en Gud. Hvis der var en Gud, siger hun, ville han ikke lade en mor dø fra sin datter. Hun kommer ud for "en uhyrlighed", som præsten i klosteret formulerer det. Senere oplever hun noget helt vidunderligt og ganske uforklarligt - og tvivler herefter på sin ateisme.
Livet efter døden og troen på en højere magt ligger bag hver linje i bogen.
Riebnitzsky har skrevet en roman, der ikke var til at lægge fra sig, om mennesker med tiltro til hinanden, om tro på Guder og et fantastisk liv efter jordelivet.

Dansk Standard

"Dansk Standard", Kim Leine, 2019.
Et søskendepar, Mette og Morten, giver bid for bid læseren en fortælling om en barndom med seksuelle overgreb. (Morten præsenterer sig selv som E i starten af romanen, men hedder i virkeligheden Morten)
Morten lever et liv, hvor han gør sig selv så usynlig og anonym som muligt. Arbejdspladsen "Dansk Standard", som standardiserer alting, passer til ham som en forestilling om et liv, der kan kontrolleres. Og det er ham, der har kontrollen.
Mette er læge. Hun er ekstremt fascineret af at skære i kød - og skærer også i sig selv. Adskillige gange har hun uden held forsøgt at tage livet af sig selv. Hun bruger sit arbejde som et værn mod de tanker og minder, hun har fra barndommen. Når hun arbejder, tænker hun ikke på sig selv.
De to søskende er der for hinanden. De har kun hinanden.
Det er det ene 'lag' i Kim Leines roman.
Det andet 'lag' er historien om et vanvittigt projekt: Projekt Lazarus. Et tilsyneladende globalt projekt bestående af religiøse fanatikere. De genopliver døde mennesker! Onkel Thomas, skurken og udøveren af overgrebende mod de to børn, er død, men vil tilbage til livet. Morten og Mette kæmper for, at det ikke skal ske.
Romanen er godt skrevet, men selve historien er noget 'abstrakt'. Sommetider er drømme og virkelighed svær at skille ad, og nogle af hændelserne er så absurde, at det ikke helt fanger. Det er svært at leve sig ind i en roman med et indhold, der ligger så langt fra noget, man kan identificere sig med. Børn der har været udsat for overgreb rører ved noget inderst inde i de fleste mennesker. Men levende døde, der bruges som rugemaskiner til at vække andre døde til live... Hmm, jeg var ikke helt tilfreds med Leines nyeste bog.
Men en god forfatter, det er han!

Den glemte inkvisition

Serien '100 danmarkshistorier': Den glemte inkvisition, Lars Andersen, 2019.
Bogen forklarer og beskriver Danmarks nuværende retssystems tilblivelse.
Flere sager med tyveri, barnemord, ildspåsættelse mm. bruges som eksempler på hvordan retssystemet fungerede i Danmark ca. fra år 1700 indtil retsreformen i starten af 1900-tallet.
Det danske retsvæsen og straffesystem var hårdt og brutalt. Nævninge og jury var ikke eksisterende, og tilstod den anklagede ikke med det samme, brugte man varetægtsfængsel i så lang tid, som det var nødvendigt, indtil dommeren fik en tilståelse. Fysisk vold var ikke ualmindeligt.
Det var interessant og oplysende læsning. Spændende med de mange eksempler på sager, som gør at det lidt tørre stof bliver gjort levende.

Hvor der er fugle

Maren Uthaug: "Hvor der er fugle", 2017.

Historien er inspireret af de fortællinger, som Uthaug er opvokset med. Hendes mor og tante levede på Ørlandet, en halvø i det nordøstlige Norge, hvor romanen foregår.

Udfor byen Uthaug ligger Kjeungskjær fyr, som er et slags omdrejningspunkt i romanen.  I 1920, hvor romanen starter, er fyret styret manuelt. 

Romanen består af 3 menneskers historie: Johan, Marie og Darling. 

Johan er ikke så gammel, da han mister sin far. Han ser moderen blive slidt op i arbejdet med at forsørge sin søn. Da chancen for at blive fyrpasser kommer, ser Johan det som en udvej, der kan spare moderen for mere slid. Nu kan han passe på hende! Der er dog et krav til fyrpasserstillingen: han skal stifte familie. Det er simpelthen for ensomt at bo alene i fyrtårnet. 

Johan er 17 år. Han er forelsket i Hannah - men Hannah er ikke én, man gifter sig med. Hun er iøvrigt også gravid, og ved ikke helt, hvem faderen er. Det er i hvert fald ikke Johan.

Han udser sig i stedet Marie, som er præstens datter, og snart er de ægtefolk og bor på Kjeungskjær Fyr. Men han kan ikke glemme dét, han har sammen med Hannah.

Marie bor alene med sin far, byens præst. Moderen er død, og broderen er en laban, der gør sin far trist. Marie ønsker altid at gøre det rette og være et godt kristent menneske. I det lille samfund, hvor alle holder øje med hinanden, tænker hun meget på ikke at træde ved siden af og derved være en skuffelse for sin far. Men det går som bekendt ikke altid som præsten prædiker! Marie kommer galt afsted, og for at skjule sandheden vil hun sørge for hurtigt at blive gift. Derfor lægger hun an på Johan. 

Så Johan får det ønskede job - Marie får en 'far' til sit ufødte barn.

Darling er Johan og Maries datter. Darling er på alle måder uønsket. Hun prøver hele sin barndom på at blive accepteret, elsket, lagt mærke til - og opfører sig derefter. Da hun endelig oplever en form for kærlighed/opmærksomhed, er den 'forkert'. 

Perspektivet i romanen ændres i de 3 fortællinger. De 3 oplever ikke de samme hændelser ens, alle har hemmeligheder, og ingen af dem kan tale med de andre, om det der gør dem ulykkelige. Livet i det ensomme fyrtårn gør det ikke nemmere, de er sammen og dog ensomme hver især.

Maren Uthaug skriver fantastisk, og romanen er skruet rigtig godt sammen. Jeg kunne ikke slippe den, og den fortsætter med at leve videre inde i hovedet.

Peder Paars

Ludvig Holberg: Peder Paars, skrevet i 1719-20 - min udgave er fra 2018!
Det Danske Sprog- og Litteraturselskab og Aarhus Universitetsforlag har udgivet en serie på 22 bind om Holbergs hovedværker. Peder Paars er nr. 18 i denne serie.
I et nyhedsbrev fra AU så jeg bogen til blot 50 kr. Den måtte jeg eje, da min 'klassiker-viden' rækker til, at Peder Paars ved et uheld lander på Anholt. Tiden var nu inde til at få læst bogen...
Det er en moderniseret udgave af Holbergs første store skønlitterære værk. Den var svær nok at læse i forvejen, og jeg tænker at 1720-udgaven nærmest ville have været volapyk for mig.
Peder Paars er en fortælling på vers. Sådan gjorde man dengang. Den består af 4 bøger, der er opdelt i sange.

I den 1. bog møder læseren Peder Paars, som er købmand i Kalundborg. Han har en kæreste i Århus, Dorothea, og hende vil han besøge. På sejlturen fra Kalundborg kommer skibet ud i en voldsom storm, og forliser ude i Kattegat ved øen Anholt. Stormen skyldes misundelsens gudinde Avind, som ikke under Peder kærligheden til sin elskede.
Den 2. bog foregår på Anholt. De rejsende bliver taget imod af de snæversynede, overtroiske, griske og uvidende øboere (citat fra "Om Peder Paars" af Karen Skovgaard-Petersen). Peder Paars og hans tjener Peder Ruus er indlogeret hos fogenden. En nat prutter Peder Ruus så højt, at Peder Paars tror krigen er brudt ud!
I den 3. bog følger man fogedens datter Nille, som er blevet forelsket i Peder Paars. (Også pga. gudernes indblanding). Nilles kokkepige, Marthe, hjælper imidlertid Paars med at få bygget et nyt skib, så han kan komme fra øen og møde Dorothea. Skibet afsejler Anholt, men Avind under stadig ikke Paars sin kærlighed, så hun allierer sig med Morpheus - søvnens gud - og alle på skibet falder i søvn. De vågner op i Skagen, hvor skibet er gået på grund.
4. bog: Scenen er den lokale kro i Skagen. Der er slagsmål og skænderier, og en hvervning af soldater er i gang. Peder Paars er tæt på at blive soldat. Historien slutter inden Paars genser sin Dorothea.

Der er forord fra både selskabet og redaktionen. Karen Skovgaard-Petersen skriver et afsnit med titlen "Om Peder Paars" - om alt det, der ligger til grund for historien. Holberg bruger satire og ironi til at fortælle om samfundet på sin tid. Han var kendt for at latterliggøre øvrigheden, og udstiller generelt menneskehedens svagheder.
Peder Paars er en parodi på de store klassiske heltedigte, Odysseen og Iliaden. Som Karen Skovgaard-Petersen formulerer det: det store og ophøjede projiceres ned til det nære og dagligdags.
Desuden indeholder bogen et afsnit om principperne, der er brugt i moderniseringen af historien. Endvidere oplysning om Holbergs sprog, lister over den tids 'rang, stand og tiltaleformer' samt 'mønter, købekraft, mål og vægt'. Sidst i bogen er der oversættelser, forklaringer til historiens uartige ord og endelig en ordliste, hvis og når man kommer i tvivl om betydningen af de lidt snirklede sætninger på vers.
På holbergsskrifter.dk kan man gøre sig meget klogere på Ludvig Holbergs forfatterskab.
Jeg er glad for at have læst historien om Peder Paars, og ikke mindst at være blevet klogere på Ludvig Holberg. Der var flere komiske passager i fortællingen, men det var også en udfordring at læse en historie i den gammeldags form.