"Erna i krig", Erling Jepsen, 2018.
Vi er i Sønderjylland midt i 1. verdenskrig.
Ernas søn Kalle - der ikke har så mange kopper i skabet - er blevet indkaldt til krigstjeneste. Det må bestemt være en fejltagelse, mener Erna, så hun tager med ham til Flensborg, hvor han skal reklamere over sin indkaldelse.
Efter krigen i 1864 var Sønderjylland blevet en del af Preussen, derfor blev de dansksindede sønderjyder indkaldt til tysk krigstjeneste og sendt sydpå til fronten.
I Flensborg går det ikke helt som Erna havde forestillet sig, Kalle får uniform på, og mor Erna får besked på at tage hjem til Bramstrup igen.
Men Erna er bange for, at Kalle ikke kan klare sig selv, og har hun sat sig noget for, så gennemfører hun det! Hun bliver 'Julius Rasmussen' - en rømmet soldat hvis uniform hun bytter sig til.
Nu er Erna med i krigen. Da hun er vant til at klare sig selv, tager hun alle udfordringer i stiv arm. Og det med følelser, det er noget, man beholder inde i sig selv. Sådan gør man nemlig i Sønderjylland!
Læseren er med ved fronten i Somme, Frankrig. Sammen med Erna opleves de barske oplevelser i skyttegravene: evig kanontorden, sult, rotter, stank af råddenskab.
En dag får hun en idé: hvis Tyskland taber krigen, bliver Sønderjylland dansk igen. Så de tyske soldater skal bekæmpes - indefra!
Erling Jepsen skriver bag i bogen at inspirationen kommer fra de mange soldaterberetninger, breve og dagbogsoptegnelser, der blev nedskrevet af sønderjyder, der deltog i 1. verdenskrig.
Personerne er fiktive, men rammerne er fakta. Og Jepsen skriver med den sorte humor, jeg sætter så stor pris på:-) I starten af bogen var jeg ikke så begejstret, men snart blev jeg fanget af historien.
Bogen bliver filmatiseret.
fredag den 30. august 2019
fredag den 23. august 2019
Fisk til folket
"Fisk til folket", Kenn Tarbensen, 2019. I Aarhus Universitetsforlags serie "100 danmarkshistorier". E-bog.
En gennemgang af den historiske udvikling af erhvervsfiskeriet i Danmark fra 1700 tallet til nutiden.
Det burde være oplagt, at danskere spiser masser af fisk! Vores land er omgivet af vand, og vi har mange søer og fjorde med mulighed for at fange fisk. Trods det har fiskeriet aldrig været et erhverv på linje med landbruget, og befolkningen spiser hellere kød fra kvæg, grise og fjerkræ end fisk.
I tidens løb har der været mange kampagner for at 'sælge' idéen om at få mere fisk på menuen, i vores tid kender de fleste nok reklamerne med Minna og Gunnar.
Også historien om udviklingen af emballage, nye produktionsmetoder, udvikling af fangstmetoder og fiskeredskaber er med i bogen.
Fiskeriets store omstillingsproces i 1990'erne, med større fiskefartøjer, kvotefiskeri og fiskerizoner, bliver gennemgået. De store havbrug - især de norske laksehavbrug - giver forbrugeren billige fisk, men det er på bekostning af miljøet.
Endnu en bog om et enkelt emne, der bliver belyst fra mange vinkler. Politik, miljø, industrialisering og det sociale aspekt. Adspurgt svarer de fleste danskere, at de gerne vil spise mere fisk, men der er mange forklaringer/undskyldninger for, hvorfor de så alligevel ikke gør det.
Jeg blev igen både klogere og samtidigt underholdt - "Det er ikk' så ringe endda";-)
En gennemgang af den historiske udvikling af erhvervsfiskeriet i Danmark fra 1700 tallet til nutiden.
Det burde være oplagt, at danskere spiser masser af fisk! Vores land er omgivet af vand, og vi har mange søer og fjorde med mulighed for at fange fisk. Trods det har fiskeriet aldrig været et erhverv på linje med landbruget, og befolkningen spiser hellere kød fra kvæg, grise og fjerkræ end fisk.
I tidens løb har der været mange kampagner for at 'sælge' idéen om at få mere fisk på menuen, i vores tid kender de fleste nok reklamerne med Minna og Gunnar.
Også historien om udviklingen af emballage, nye produktionsmetoder, udvikling af fangstmetoder og fiskeredskaber er med i bogen.
Fiskeriets store omstillingsproces i 1990'erne, med større fiskefartøjer, kvotefiskeri og fiskerizoner, bliver gennemgået. De store havbrug - især de norske laksehavbrug - giver forbrugeren billige fisk, men det er på bekostning af miljøet.
Endnu en bog om et enkelt emne, der bliver belyst fra mange vinkler. Politik, miljø, industrialisering og det sociale aspekt. Adspurgt svarer de fleste danskere, at de gerne vil spise mere fisk, men der er mange forklaringer/undskyldninger for, hvorfor de så alligevel ikke gør det.
Jeg blev igen både klogere og samtidigt underholdt - "Det er ikk' så ringe endda";-)
fredag den 16. august 2019
Oliekrisen
"Oliekrisen", Mogens Rüdiger, 2019. En af bøgerne i serien 100 danmarkshistorier fra Aarhus Universitetsforlag. E-bog.
En fortælling om samfundsudvikling med fokus på energi. Modernisering af hverdagslivet og teknologisk udvikling hang sammen med et øget forbrug af kul, olie og naturgas.
Efter Suezkrisen i 1956 faldt oliepriserne, og oliefyr blev den foretrukne opvarmning i 1960'erne. Olie var renere end kul, det blev nemmere for den enkelte forbruger. Bogen fortæller om udvikling i boligen, om større huse, flere køkkenmaskiner etc. Mange hverdagsting bliver nemmere, og overordnet betyder det, at Danmark er blevet dybt afhængig af olieimporten, som dækker ca. 90 % af energiforbruget i 1973.
Under oliekrisen i 1973-74 skulle danskerne skrue ned for forbruget. Bilfrie søndage og forbud mod belysning i butikkerne efter lukketid var nogle af restriktionerne fra regeringen.
Der kom fokus på energien, det var ikke længere noget, der bare "var". Naturgas, atomkraft og vindmøller kom i spil, som alternativer til olien.
Forfatteren skriver om energi, at det er et basalt men usynligt element, der handler om velvære. Boligformer og livsstil hænger uløseligt sammen med energiforbruget. Og han konkluderer, at jo mere velstående vi er, des større energiforbrug har vi. (s. 70)
Endnu en interessant bog i serien! Jeg husker de bilfri søndage og den usikre tid, hvor handlinger der skete i lande langt fra Danmark havde stor indflydelse på hverdagen. Her i 2019 skal hele kloden blive enige om at skrue ned for de fossile brændstoffer, satse på bæredygtighed og mindre CO2 udslip. En meget aktuel bog, som mange burde læse:-)
En fortælling om samfundsudvikling med fokus på energi. Modernisering af hverdagslivet og teknologisk udvikling hang sammen med et øget forbrug af kul, olie og naturgas.
Efter Suezkrisen i 1956 faldt oliepriserne, og oliefyr blev den foretrukne opvarmning i 1960'erne. Olie var renere end kul, det blev nemmere for den enkelte forbruger. Bogen fortæller om udvikling i boligen, om større huse, flere køkkenmaskiner etc. Mange hverdagsting bliver nemmere, og overordnet betyder det, at Danmark er blevet dybt afhængig af olieimporten, som dækker ca. 90 % af energiforbruget i 1973.
Under oliekrisen i 1973-74 skulle danskerne skrue ned for forbruget. Bilfrie søndage og forbud mod belysning i butikkerne efter lukketid var nogle af restriktionerne fra regeringen.
Der kom fokus på energien, det var ikke længere noget, der bare "var". Naturgas, atomkraft og vindmøller kom i spil, som alternativer til olien.
Forfatteren skriver om energi, at det er et basalt men usynligt element, der handler om velvære. Boligformer og livsstil hænger uløseligt sammen med energiforbruget. Og han konkluderer, at jo mere velstående vi er, des større energiforbrug har vi. (s. 70)
Endnu en interessant bog i serien! Jeg husker de bilfri søndage og den usikre tid, hvor handlinger der skete i lande langt fra Danmark havde stor indflydelse på hverdagen. Her i 2019 skal hele kloden blive enige om at skrue ned for de fossile brændstoffer, satse på bæredygtighed og mindre CO2 udslip. En meget aktuel bog, som mange burde læse:-)
fredag den 9. august 2019
Moa Martinson - selvbiografi
Mor gifter sig, Kirkebryllup og Kongens roser: En serie af Moa Martinson der beretter episoder fra sin egen opvækst i Sverige omkring år 1900.
Bøgerne er skrevet i hhv. 1936, 1938 og 1939. Mine udgaver er alle fra 1979 på dansk. (Købt ved vejbod på Anholt:-))
I Mor gifter sig møder læseren den 7-årige Mia. Mia er datter af Hedvig, som har fået Mia udenfor ægteskab, og Mia kender ikke sin biologiske far. Derimod kender hun sin stedfar, Albert, på godt og ondt. Han er nogen gange mere en belastning end til gavn... Som så mange andre mænd i arbejdersamfundet på den tid, sker det ind i mellem, at han får 'en tår over tørsten' og forsvinder på druk i dagevis.
Pengene er små, Hedvig og Albert flytter efter arbejdet, så Mia oplever mange flytninger. Læseren får en historie om fattigdom, sult og barske arbejdsgivere set via et barns øjne. Moderens gentagne graviditeter og aborter er også en del af den hverdag, som er Mias. Da kommer der ekstra udgifter til 'konen', der skal hjælpe, og i tiden før og efter kan mor ikke arbejde - og dermed er der ingen løn.
I 2. del, Kirkebryllup, er Mia blevet 9 år. Titlen henviser til mosterens fine kirkebryllup, som ikke er normen for 'proletarerne'. Der bliver gjort nar og skældt ud, men moster Charlott får sit spektakulære bryllup, og Mia husker det, som en helt særlig begivenhed. I 2. del af selvbiografien er det legekammerater og skolegang, der er i fokus. Som 12-årig kommer Mia i den tiende skole - den bedste skole, hun oplever. Hun får en god lærer, der låner hende bøger, og hun læser og læser. Hun får en flot afgangseksamen, som på den tid er betingelsen for at kunne blive konfirmeret.
Efter skolen får Mia sin første 'plads'. Hun kommer i huset hos en præst med 10 børn, og skal primært hjælpe med børnene, men også andre huslige opgaver er hun med til. Hun bliver konfirmeret, mens hun er ved præstens.
I Den sidste del - Kongens roser - ser Mia hvordan et menneske, der ikke mangler materielle goder, alligevel ikke trives. Kærligheden mellem præsten og hans hustru er ikke eksisterende, og da fru Tyra til sidst dør efter et trist liv, magter Mia ikke at blive i pladsen og siger op.
På fæstekontoret bliver Mia ansat på en stor restaurant, der midlertidigt etableres i forbindelse med en stor udstilling i byen hun kendte så godt (s. 39), hvor hun er vokset op.
Her introduceres hun til byens arbejdsforhold, til et hierarki af inspektør, køkkenchef, tjenere, oldfrue, konditor, smørrebrødsjomfruer mm. Og hun er en af de nederste i dette hierarki. Hun lærer at sige fra, hun hører om fagforbund, og voksenlivet med alle dets farer og udfordringer rulles ud.
Moa Martinson skriver levende og fortæller om en svunden tid. Men som altid er nutiden bygget på grundlaget fra tiden før. Det er det arbejdende folk, hun skriver om. Om at overleve og leve, om moral og om at bryde normer, for at kunne ændre tingene.
Bøgerne er skrevet i hhv. 1936, 1938 og 1939. Mine udgaver er alle fra 1979 på dansk. (Købt ved vejbod på Anholt:-))
I Mor gifter sig møder læseren den 7-årige Mia. Mia er datter af Hedvig, som har fået Mia udenfor ægteskab, og Mia kender ikke sin biologiske far. Derimod kender hun sin stedfar, Albert, på godt og ondt. Han er nogen gange mere en belastning end til gavn... Som så mange andre mænd i arbejdersamfundet på den tid, sker det ind i mellem, at han får 'en tår over tørsten' og forsvinder på druk i dagevis.
Pengene er små, Hedvig og Albert flytter efter arbejdet, så Mia oplever mange flytninger. Læseren får en historie om fattigdom, sult og barske arbejdsgivere set via et barns øjne. Moderens gentagne graviditeter og aborter er også en del af den hverdag, som er Mias. Da kommer der ekstra udgifter til 'konen', der skal hjælpe, og i tiden før og efter kan mor ikke arbejde - og dermed er der ingen løn.
I 2. del, Kirkebryllup, er Mia blevet 9 år. Titlen henviser til mosterens fine kirkebryllup, som ikke er normen for 'proletarerne'. Der bliver gjort nar og skældt ud, men moster Charlott får sit spektakulære bryllup, og Mia husker det, som en helt særlig begivenhed. I 2. del af selvbiografien er det legekammerater og skolegang, der er i fokus. Som 12-årig kommer Mia i den tiende skole - den bedste skole, hun oplever. Hun får en god lærer, der låner hende bøger, og hun læser og læser. Hun får en flot afgangseksamen, som på den tid er betingelsen for at kunne blive konfirmeret.
Efter skolen får Mia sin første 'plads'. Hun kommer i huset hos en præst med 10 børn, og skal primært hjælpe med børnene, men også andre huslige opgaver er hun med til. Hun bliver konfirmeret, mens hun er ved præstens.
I Den sidste del - Kongens roser - ser Mia hvordan et menneske, der ikke mangler materielle goder, alligevel ikke trives. Kærligheden mellem præsten og hans hustru er ikke eksisterende, og da fru Tyra til sidst dør efter et trist liv, magter Mia ikke at blive i pladsen og siger op.
På fæstekontoret bliver Mia ansat på en stor restaurant, der midlertidigt etableres i forbindelse med en stor udstilling i byen hun kendte så godt (s. 39), hvor hun er vokset op.
Her introduceres hun til byens arbejdsforhold, til et hierarki af inspektør, køkkenchef, tjenere, oldfrue, konditor, smørrebrødsjomfruer mm. Og hun er en af de nederste i dette hierarki. Hun lærer at sige fra, hun hører om fagforbund, og voksenlivet med alle dets farer og udfordringer rulles ud.
Moa Martinson skriver levende og fortæller om en svunden tid. Men som altid er nutiden bygget på grundlaget fra tiden før. Det er det arbejdende folk, hun skriver om. Om at overleve og leve, om moral og om at bryde normer, for at kunne ændre tingene.
Abonner på:
Opslag (Atom)