Mor gifter sig, Kirkebryllup og Kongens roser: En serie af Moa Martinson der beretter episoder fra sin egen opvækst i Sverige omkring år 1900.
Bøgerne er skrevet i hhv. 1936, 1938 og 1939. Mine udgaver er alle fra 1979 på dansk. (Købt ved vejbod på Anholt:-))
I Mor gifter sig møder læseren den 7-årige Mia. Mia er datter af Hedvig, som har fået Mia udenfor ægteskab, og Mia kender ikke sin biologiske far. Derimod kender hun sin stedfar, Albert, på godt og ondt. Han er nogen gange mere en belastning end til gavn... Som så mange andre mænd i arbejdersamfundet på den tid, sker det ind i mellem, at han får 'en tår over tørsten' og forsvinder på druk i dagevis.
Pengene er små, Hedvig og Albert flytter efter arbejdet, så Mia oplever mange flytninger. Læseren får en historie om fattigdom, sult og barske arbejdsgivere set via et barns øjne. Moderens gentagne graviditeter og aborter er også en del af den hverdag, som er Mias. Da kommer der ekstra udgifter til 'konen', der skal hjælpe, og i tiden før og efter kan mor ikke arbejde - og dermed er der ingen løn.
I 2. del, Kirkebryllup, er Mia blevet 9 år. Titlen henviser til mosterens fine kirkebryllup, som ikke er normen for 'proletarerne'. Der bliver gjort nar og skældt ud, men moster Charlott får sit spektakulære bryllup, og Mia husker det, som en helt særlig begivenhed. I 2. del af selvbiografien er det legekammerater og skolegang, der er i fokus. Som 12-årig kommer Mia i den tiende skole - den bedste skole, hun oplever. Hun får en god lærer, der låner hende bøger, og hun læser og læser. Hun får en flot afgangseksamen, som på den tid er betingelsen for at kunne blive konfirmeret.
Efter skolen får Mia sin første 'plads'. Hun kommer i huset hos en præst med 10 børn, og skal primært hjælpe med børnene, men også andre huslige opgaver er hun med til. Hun bliver konfirmeret, mens hun er ved præstens.
I Den sidste del - Kongens roser - ser Mia hvordan et menneske, der ikke mangler materielle goder, alligevel ikke trives. Kærligheden mellem præsten og hans hustru er ikke eksisterende, og da fru Tyra til sidst dør efter et trist liv, magter Mia ikke at blive i pladsen og siger op.
På fæstekontoret bliver Mia ansat på en stor restaurant, der midlertidigt etableres i forbindelse med en stor udstilling i byen hun kendte så godt (s. 39), hvor hun er vokset op.
Her introduceres hun til byens arbejdsforhold, til et hierarki af inspektør, køkkenchef, tjenere, oldfrue, konditor, smørrebrødsjomfruer mm. Og hun er en af de nederste i dette hierarki. Hun lærer at sige fra, hun hører om fagforbund, og voksenlivet med alle dets farer og udfordringer rulles ud.
Moa Martinson skriver levende og fortæller om en svunden tid. Men som altid er nutiden bygget på grundlaget fra tiden før. Det er det arbejdende folk, hun skriver om. Om at overleve og leve, om moral og om at bryde normer, for at kunne ændre tingene.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar