fredag den 14. september 2018

Muren

Som nævnt 2. september 2018 er jeg ikke færdig med Torben Munksgaards forfatterskab!
"Muren" fra 2017 blev den næste roman, en 'mursten' på 547 sider. Den føltes alligevel ikke lang, det var korte kapitler, skift i fortællevinkel og det her dejlige sprog, som går direkte ind i min læsehjerne!
Hovedpersonen er Bjørn. Han bor på Valhalvej i Himmelev ved Roskilde.
Beboerne på Valhalvej, som er en ganske lang vej, er hovedsageligt sammensat af akademikere og funktionærer, og selv om det er fok, der i deres egen selvopfattelse er tolerante og solidariske mennesker, har Bjørn Thomsen aldrig rigtig passet ind. Som formuende erhvervsmand så de fleste skævt til alle hans penge og ekstravagante udfoldelser... (s. 51)
Da Bjørns 2. kone forlader ham, ramler hans verden sammen. 'De andre' - omverdenen - ser han som et forstyrrende element, der forhindrer ham i at leve, som han ønsker at leve.
For at lukke 'de andre' ude, beslutter han at bygge en høj mur rundt om sin grund. På den måde, mener han, kan han få fred og ro til at være sig selv!
Ironisk nok kommer historien så om dengang, da det var omvendt - da det var Bjørn, der forlod sin familie, sin kone og 2 børn.
Og historier om naboerne: for meget alkohol, problemer med børn, ensomhed, transvestisme - man holder øje med hinanden, man skal passe ind, uregelmæssigheder kan ikke accepteres!
Den høje mur bringer forstyrrelse og uro ind i naboernes liv. De forsøger at få Bjørn i tale, at forklare ham, at han ikke sådan kan melde sig ud. Naboerne har egentligt selv bygget 'mure', blot ikke fysiske, synlige mure, men ved at vise den facade, som de ønsker andre skal se...
Muren er en roman om mennesker, som hver især er unikke, der skal leve i et samfund, hvor alle de små brikker er nødt til at passe sammen, selvom brikkerne er uens.
Torben Munksgaard kikker dybt ind i menneskeracen, han ser skævhederne, og serverer det med ironi og et skønt nuanceret sprog, der gør læsningen til en fornøjelse.

lørdag den 8. september 2018

Inés, min sjæls veninde

Isabel Allende: Inés, min sjæls veninde - 2006. (På dansk i 2007)
Historien om spaniernes erobring af Chile i 1500-tallet.
Inés Suárez bliver født under ydmyge kår i Spanien år 1507. Hendes første mand forlader hende for at drage til "Den nye verden" - Sydamerika - hvor spanierne er i fuld færd med at erobre store landområder. Som efterladt kvinde har Inés ikke mange muligheder for et godt liv, så hun følger efter ham. Hun finder ham ikke, men møder i stedet Pedro de Valdivia, en berømt conquistador. De bliver elskende, og hun bliver hermed en aktiv deltager i erobringen af Chile. I romanen fortæller hun sin adoptivdatter Isabel sin egen og Chiles historie.
Jeg kendte ikke Chiles historie, og romanen er selvfølgelig fiktion, men bygget over den overlevering af fakta, man kender til. Der er sikkert også pyntet på de historiske fakta, og Allende fylder på med sin fantasi. Det er blevet en spændende - og interessant - fortælling om et lands tilblivelse. Om krig og kærlighed, om mænd og kvinder.
Jeg er ikke færdig med at læse Isabel Allendes romaner, men har lige en Torben Munksgaard og en Stephen King roman inden den næste Allende-roman...

søndag den 2. september 2018

Johns saga

Anmeldereksemplar fra Lindhardt og Ringhof: Johns saga, Torben Munksgaard, 2018.
Mit første bekendtskab med forfatteren Torben Munksgaard, - og bestemt ikke det sidste!
Jeg var grebet fra første side i romanen Johns saga: 
Hovedpersonen John er en gammel mand på 75 år. Han bor i København på Bellahøj sammen med sin kone Vera. Da Vera pludseligt dør, søger John fortiden mere og mere. Han har svært ved at kapere nutiden med unge, der fylder og larmer for meget i 'hans' København.
Forholdet til de 2 af børnene Jens og Charlotte er heller ikke det bedste. Og den yngste - John - forsvandt uden forklaring 15 år tidligere. På stamværtshuset på Nørrebro genoplever John (senior) lidt af livet fra før, her har han venner - og drikker måske lidt rigeligt... Synes hans børn i hvert fald.
Ægteskabet og tilværelsen med Vera fortælles i bidder ind imellem den nutid, som han gør stille oprør mod.
Vennen Ole bor på plejehjemmet, og John besøger ham flittigt. Her får han sat ord på de mange frustrationer, og mindes de bedre tider. Han funderer også over den yngste søns forsvinden, og sætter sig for at finde ham. Så har han da et mål!
Romanen er skrevet i et fantastisk sprog! De mange beskrivelser og situationer, dagligdags og letforståelige, er samtidigt beskrevet i poetiske vendinger. Der er flere 'lag' i historien; Johns historie, samfundets deroute - i Johns optik, forældre-voksne børns forhold mm.
Intet er forudsigeligt i denne roman - og det er fortællingen om at blive ældre, at blive skuffet, at blive til overs. Den er vedkommende, og den rørte mig. Jeg lærte 'John' at kende.
Torben Munksgaard har skrevet 5 andre romaner - de skal også læses!
En super god roman, som anbefales på det varmeste.

lørdag den 1. september 2018

Soyas bedste

En ældre sag fra 1968 på hylden i 'ekstra-værelset'.
Carl Erik Soya har skrevet 20 små historier/noveller om menneskenes hykleri og misundelse - den pæne danskhed inde under facaden.
Han skriver med ironi og humor, han skriver om 'modne fruer' og kontorchefer, om skikke i fremmede lande, om erotikken i de små hjem.
Det er underholdende og af og til tankevækkende!
  • Den satiriske novelle
  • Digteren og rosen
  • Vidundertabletten
  • Til grin!
  • Den omvendte trillebør
  • Handlingen foregår i Danmark
  • Diernisses håreliksir
  • Karneval i Aalsinge
  • Idyl
  • Lystmorderen
  • Verdensberømmelse
  • Den usømmelige legemsdel
  • Klokketårnet
  • Når enden er go' -
  • Mazurka
  • Søndag morgen
  • Nok se, men ikke smage!
  • Stille! jeg drømmer!
  • Hr. Mands hemmelighed
  • Ja så jeg altså være død!

fredag den 24. august 2018

Mayas dagbog

"Mayas dagbog", Isabel Allende, 2011. På dansk i 2012.
("El cuaderno de Maya" på originalsprog.)
Den 19 årige Maya Vidal begynder på sin dagbog, da hun netop er ankommet til Chiloé. Hun har chilenske rødder via sin farmor - Nini.
Mayas mor overlod hende til sin svigermor da hun var nyfødt, og rejste derefter væk fra mand og barn. Mayas far er pilot, og var ikke interesseret i et spædbarn, så Maya vokser op hos sin Nini og dennes 2. mand, Popo.
Det er en speciel, men kærlig og omsorgsfuld opvækst. Da hendes elskede "farfar" Popo dør, falder Mayas verden fra hinanden. Og da farmor Nini selv er i stor sorg, er der ingen, der opdager Mayas dobbeltliv med veninder, der kappedes om at slå rekorden i dårlig opførsel" (s. 80)
Kriminalitet, sprut, stoffer og sex - indtil Maya en dag kommer ud for et uheld, der resulterer i en rehabiliterings dom. Fra den afsidesliggende institution, hvor hun bliver anbragt, stikker hun af til Las Vegas - Syndens By! Og derfra går det hurtigt ned af bakke!
Mayas voldsomme oplevelser bliver fortalt ind imellem det nye liv, hun oplever på Chiloé. Her får hun venner, hun betyder noget for andre, hun lærer en masse.
Allende får også fortalt Chiles politiske historie, da den har stor betydning for det chilenske folk. Militærkuppet i 1973 er da også en af trådene i romanen.
Mayas dagbog er spændende, medrivende, oplysende, underholdende og overraskende! Som at se en 'storfilm'.
Jeg er slet ikke færdig med Isabel Allende - hun er go':-)

fredag den 17. august 2018

Mågeprædikanten

"Mågeprædikanten", Peter B. Eckardt, 2013. Købt på privat loppemarked på Anholt.
To amerikanske missionærer Millard Snyder og kammeraten Todd ankommer til den lille Kattegat ø Anholt! En meget fremmed kultur for de to. De er mormoner, kommer direkte fra Salt Lake City, de må ikke drikke kaffe eller spiritus, sex før ægteskabet - ja, kvinder i det hele taget - er tabu!
Hver dag trækker de i jakkesæt inkl. slips - også meget anderledes i forhold til de indfødte.
De normer de er vokset op med, som nærmest er presset ned over hovedet på dem, løsnes lidt efter lidt op i det anderledes samfund, de er dumpet ned i. De forsøger at prædike deres tro for Anholterne, sådan som deres religion byder dem, men det er slet ikke nemt.
Millard har 'lig i lasten'. Langsomt afsløres den byrde, han bærer på. Han forsøger ubevidst at finde sig selv inde under den facade, han har bygget op.
Romanen handler om at passe ind, om presset fra familie og samfund, om religionens betydning for det enkelte menneske.
Og lidt om Anholt:-)

lørdag den 4. august 2018

Redningsvæsenet på Anholt

Et lille 'hæfte' på 41 sider: Redningsvæsenet på Anholt, Grete Tuxen Andersen, 1994, købt i forbindelse med en Galleriudstilling afholdt af Anholt Museum.
Redningsvæsenet blev oprettet i 1852 i Danmark, og i 1878 blev der oprettet en redningsstation på Anholt.
Bogen fortæller om strandinger og forlis overvejende på Anholt. Øen som er den mest isolererede del af Danmark beliggende i et af de mest befærdede farvande i Europa. Anholt har farlige rev, som mange skibe i tidens løb er stødt på. På grund af beliggenheden har øen selv måtte klare problemerne i modsætning til redningsvæsenet langs den jyske vestkyst. Anholt var det første sted i landet der, netop p.g.a. de farlige rev, fik et fyrtårn, der kunne advare skibene. (1561)
Bogen er først og fremmest en hyldest til redningsvæsenet, men er også en del af Anholts historie. Det var et fiskersamfund, og strandingsgods og bjergeløn var en del af arbejdslivet samt en del af indtægten. Det var nødvendigt med sammenhold, når der skulle reddes liv, og bogen fortæller også om de opgaver redningsmandskabet havde, og om det materiel de havde at gøre godt med.
Der er mange fakta og henvisninger - lidt 'støvet' at læse.