onsdag den 28. marts 2018

Læsekredsen

En "feel-good" roman af Elizabeth Noble: "Læsekredsen". På dansk i 2009. Original titel The Reading Group, fra 2003.
Citat af Margaret Atwood: Det egentlige, underliggende tema i enhver læsekreds' diskussioner er medlemmerne selv. Egentligt essensen i bogens handling!
5 kvinder har fundet sammen i en læsekreds. De mødes 1 gang om måneden, og skiftes til at vælge en bog, de alle skal læse.
Medlemmernes egne historier/liv væves ind i hinanden på bedste Maeve Binchy vis.
Der er mange alvorlige og tunge emner, der berøres: barnløshed, utroskab, demens for at nævne nogle.
En ok roman - men en smule forudsigelig og kedelig. Og samtidig lidt svær at lægge fra sig;-)
Maeve Binchy poppede flere gange op i baghovedet, både konceptet og skrivestilen.

tirsdag den 20. marts 2018

Det grønlandske eventyr.

Det grønlandske eventyr; Skønhed, stilhed og iskold ødemark, 2006.
Fra kolofonen: Bogen udspringer af tv-programmerne Danmark Ekspeditionen og er blevet til efter idé af tilrettelægger Søren Lindbjerg.
Mere Grønland! Efter at have læst Vi kommer hjem igen! kikkede jeg på det lokale bibliotek efter mere om Danmark Ekspeditionen. Der var kun denne, som er Danmarks Radio (DR), der med et tv-hold har rejst samme rute som Mylius-Erichsen og Danmark Ekspeditionen i 1906-08 i Nordøstgrønland.
Bogen består af 8 bidrag fra 7 af deltagerne.
Om forberedelser før en rejse i den barske natur, om Indlandsisens bevægelser, om at filme fra en pagojet, om at lave tv under ekstreme forhold, et tilbageblik på Danmark Ekspeditionen i 1906, om Sirius patruljen og til sidst et "farvel", da ekspeditionen nåede målet Station Nord og dermed sluttede.
En masse flotte fotos, men ikke så meget om selve ekspeditionen, mere generelt om Nordøstgrønland.

søndag den 18. marts 2018

Vi kommer hjem igen!

Vi kommer hjem igen! - Dagligliv og drama - Danmark-Ekspeditionen til Nordøstgrønland 1906-08.
Søren Frandsen og Mette Karlsson, 2015.
En fantastisk beretning om Danmark-Ekspeditionen i 1906-08, hvor 28 mand sejlede til Nordøstgrønland for at udforske flora og fauna, og for at kortlægge resten af den store ø.
Der var bl.a. to malere med: Achton Friis og Aage Bertelsen, og det er de to kunstneres dagbøger og private breve, der danner udgangspunkt for bogen.
Ekspeditionens leder var Mylius-Erichsen. Han var journalist og kendte til mediernes betydning, når der skulle skaffes sponsorater og støtter til sådan en ekspedition. Den store mediebevågenhed betyder også, at der findes meget materiale om ekspeditionen.
Udover Friis og Bertelsens dagbøger er der fotos af malerier, fotografier og notitser fra aviserne. Der er lister over alt det, der skulle fragtes med til Grønland: malergrej, proviant, fotografiapparater, div. glasplader og væsker til fremkaldelse af fotos, petroleum, slædehunde osv., osv.
Netop dagliglivet er en fremtrædende del af bogen. Hvordan var det, at være så afskåret fra civilisationen, tæt sammen med 27 mennesker? I vinterhalvåret var der tusmørke døgnet rundt, der var snestorme, der tvang dem til at opholde sig på skibet under de trange og primitive forhold. Mylius-Erichsen havde en vision. Han mente, at der skulle være lighed mellem deltagerne; alle skulle have samme løn, alle skulle bo og spise sammen. "Den demokratiske ekspedition" blev den kaldt. (s. 321) De uundgåelige sammenstød er også beskrevet i Vi kommer hjem igen!
Det var dog ikke alle, der kom hjem igen. Slædehold 1 med Mylius-Erichsen, Høeg Hagen og Jørgen Brønlund kom ikke tilbage fra turen langt mod nord. Jørgen Brønlunds lig blev fundet ved et af de mange depoter, men ligene af de to andre blev aldrig fundet.
Efterfølgende har der været flere ekspeditioner, der har ledt efter dem, men uden held. Det er også med i denne omfattende fortælling.
En både fysisk og indholdsmæssigt 'stor' bog. Har man den mindste interesse i Grønland, så er den hermed anbefalet.
Jeg har lånt "Det grønlandske eventyr; Skønhed, stilhed og iskold ødemark" fra DR's ekspedition i 2006, der blev til 5 tv-programmer. Det er spændende at læse om mennesker de samme steder på Grønland 100 år efter.

fredag den 9. marts 2018

Helt mørkt, intet lys

En novellesamling af Stephen King: Helt mørkt, intet lys. På dansk i 2017.
1922: En mand slår sin kone ihjel - og angrer bittert! Uden at afsløre noget, så er der en hel del rotter indblandet...
Den store chauffør: Forfatteren Tessa Jean møder den rare chauffør, da hun efter et foredrag er på vej hjem og hendes bil punkterer. Han ser venlig og hjælpsom ud, men er det ikke... Efter en voldsom oplevelse, hvor hun overlever, opdager Tessa en ny side af sig selv.
En rimelig forlængelse: Streeter er døende. På en køretur stopper han op ved en vejbod, og her "køber" han "livs-forlængelse". Prisen er "at skabe balance; De må flytte vægten.. de skal gøre noget beskidt mod en eller anden, hvis skidtet skal løftes fra deres egne skuldre" (s. 346)
Noget forskydes i universet - Streeters liv ændres efter handlen.
Et godt ægteskab: Hvor godt kender man sin partner efter 27 års ægteskab? Det spørger King om i den sidste novelle. Tilfældet vil, at Darcy en dag opdager sin mands hemmelighed - og hun er nødt til at gøre noget! Hans handlinger vil falde tilbage på hende, hvis det bliver opdaget. For hvordan kunne hun være uvidende om hans inderste væsen??
Bagerst i bogen fortæller Stephen King om baggrunden for historierne.

fredag den 16. februar 2018

Niceville

"Niceville" af Kathryn Stockett, 2009. Mit eksemplar er købt i genbrug, 2. danske udg., 5. oplag, 2013.
Historien foregår i 1962-1964 i Jackson, Mississippi. Der er skarp adskillelse mellem sorte/farvede og hvide mennesker. De farvede tjener de hvide, de regnes for en slags 2. rangs mennesker.
En af hovedpersonerne er Skeeter, en hvid kvinde. Hun har også haft en sort barnepige, men da hun vender hjem fra universitetet, 'opdager' hun skævheden i forholdet mellem sort og hvid.
Hun vil skrive en bog om de sorte tjenestepigers hverdag, det er et risikabelt projekt for alle implicerede.
Aibileen er den overordnede fortæller af historien. Hun har tjent de hvide hele sit liv, passet deres børn, som ser Aibileen som deres rigtige mor.
Aibileens veninde Minny er gift med Leroy, som drikker og banker Minny. Kapitlerne skifter mellem fortællerne Skeeter, Aibileen og Minny, så læseren får flere nuancer af forholdene mellem hvid og sort set med kvindernes øjne.
Forfatteren har skrevet 'egne ord' sidst i bogen, og bl.a. et citat fra Howel Raines' Pulitzer-prisvindende artikel "Grady's Gift":
Der er ikke noget vanskeligere emne for en forfatter fra Syden end hengivenhed mellem en sort person og en hvid i raceadskillelsens ulige verden. For den uærlighed, som samfundet bygger på, gør alle følelser suspekte, gør det umuligt at vide, om det, der opstod mellem to mennesker, var oprigtige følelser, medynk eller pragmatisme. (side 407)
Romanen er filmatiseret, og som det ofte er tilfældet, så overgår romanen filmen.

Glemmebogen

En ganske særlig bog - for mig i hvert fald, og også for de andre medlemmer af familien Sørensen, er jeg sikker på.
Min eks. svigerfar Leo Sørensen har skrevet "Glemmebogen". Han begyndte at nedskrive familiens historie, som hans far og farfar havde fortalt om, i 1993. Og fortsatte så med sine egne fortællinger.
I 2014 fik Leos søn renskrevet - og let redigeret - bogen, og sørgede for, at den blev til en 'rigtig' bog. Et ganske lille oplag, kun beregnet til familiemedlemmer. Jeg meldte mig ud af familien i 1990, men har heldigvis stadig kontakt til mine eks. svigerforældre. Jeg følte det som et skulderklap at få et eksemplar!
Det var en fattig familie. De boede i Gershøj, en lille by ved Roskilde fjord.
Historien starter med tip-tip oldefaderens fødsel i 1785. I det 1. kapitel, "Den gamle tid", fortæller han om generationerne fra 1785-1932. Det er en barsk tid med hårdt arbejde, hierarkiet i de små samfund med Herremænd, bønder, karle og piger og andet godtfolk.
Det var svært at bryde mønsteret i den familie, man var født ind i.
Fra 1932, da Leo selv kommer til verden, er det hans egne erindringer.
Barndommen, ungdommen, soldatertiden, ægteskab, børn, arbejdslivet og ikke mindst fiskeriet, som altid har fyldt meget.
Leo har altid været glad for at fortælle en historie, og hans 'skriverier' er i samme stil, som når han fortalte. Det er en bog, der betyder alverden for mig, og som vil blive genlæst.
Tak Leo Sørensen:-)

søndag den 4. februar 2018

Helvedes flammer

En af Dean Koontz ældre romaner: Helvedes flammer, 1987, købt i genbrugsbutik.
Skuffende - men det kunne jeg måske have sagt mig selv...
Utroværdig, klichéfyldt, 'pap-figurer', gentagelser, overflødige detaljer...
Historien handler om genforskning, der går helt galt. En intelligent, men meget ubehagelig mand, bliver dræbt i en bilulykke, men genopstår - som monster. Han jager sin (meget smukke helt igennem vidunderlige) forhenværende hustru, da han mener, at hun er skyld i ulykken. Hun får hjælp af sin nye kæreste, en tilsyneladende fredelig ejendomsmægler. Et par politifolk med en rørstrømsk egenfortælling og en vicedirektør for forsvarets sikkerhedstjeneste med sadistiske og pædofile tilbøjeligheder fuldender denne 400 sider lange kedelige bog.
Og hvorfor læste jeg den så? Tja, nu var jeg jo startet, og nogle af siderne blev også skimmet hurtigt igennem;-)
Lærestregen må være at skrivestilen især indenfor thriller og gyser genren er blevet mere sofistikeret i nyere tid.