lørdag den 13. april 2019

Dræbende tanker

"Dræbende tanker", Dean Koontz, 2001. ("False Memory", 1999)
Martie og Dusty Rhode er faldet i kløerne på en psykolog, der også viser sig at være psykopat.
Historien starter med at Martie oplever en uforklarlig angst, hendes nære veninde har agorafobi, og Dusty forsøger at afværge sin halvbrors selvmord. Scenen er sat. Fællesnævneren for alle de mærkelige hændelser er ikke svær for læseren at gennemskue, og halvvejs i bogen går det også op for hovedpersonerne.
Psykiateren Mark Ahriman overtager sine klienters bevidsthed, han programmerer dem, så de udfører handlinger, de ikke selv er klar over. Men hvorfor gør han det? Hvad er pointen med det?
I jagten efter at få magten over deres egen bevidsthed tilbage og samtidigt uskadeliggøre psykiateren/psykopaten, går sandheden til sidst op for dem.
Udmærket plot men jeg kom desværre ikke ind under huden på personerne. De var for gode og for onde, karikaturer på mennesker.
Jeg blev ellers så overrasket i antikvariatet i Hadsund, da jeg opdagede en Koontz, jeg endnu ikke havde læst! Han har - efter min mening - skrevet mange gode spændende bøger, men denne her er jeg skuffet over. Nu er Dræbende tanker læst, for første, eneste og sidste gang.

fredag den 5. april 2019

Fabers umulige drøm

Johannes Mario Simmel: "Fabers umulige drøm", 1997/1998.
Forfatteren Robert Faber har givet op. Så meget at han beslutter at tage sit eget liv. Han har ikke kunnet skrive siden hans kone døde, og livet er blevet tomt og meningsløst. Han er 70 år gammel og har dårligt hjerte.
Lige inden det planlagte selvmord bliver han ringet op af sin advokat gennem 27 år, Walter Marks. Denne har en besked til ham fra en læge (Martin Bell), der beder Faber om at ringe ham op. Det drejer sig om et menneskes liv - andet får han ikke at vide.
Martin Bell er læge på Maria-børnehospital i Wien. Der er netop blevet fløjet alvorligt syge børn ind fra Sarajevo, børnene har ingen mulighed for behandling i det krigshærgede land, og kommer derfor til Wien.
Et af børnene er den 15 årige Goran Rubic, der har en ødelagt lever. Og han er desuden Fabers barnebarn. En forlængst glemt romance mellem ham og Mira Masin resulterede i en datter, som Faber aldrig fik kendskab til. Goran er datteren Nadjas barn.
Faber hader Wien. Alt for mange dårlige minder fra krigen gør, at han har svært ved at tage dertil. Men han gør det alligevel, og han møder Goran og Mira, og med mødet opstår der et håb om et nyt liv for ham.
Figuren Robert Faber har skrevet romaner med titler ligesom virkelighedens forfatter Johannes Mario Simmel har. De handler om 2. verdenskrig og om de mennesker der overlevede, om hvor vanskeligt det er at leve i en verden, hvor krigsforbrydere slipper for at blive straffet for uhyrlige forbrydelser mod deres medmennesker. Emnerne er krig, efterkrig, jødeforfølgelse og nynazister. Også organdonation og -transplantation fylder meget i romanen. Og ovenover det hele er det Fabers genfundne livsgnist på trods af alle odds.
J. M. Simmel skriver godt og kommer langt omkring i sine bøger. Hans personer er 'levende' og troværdige. Jeg har læst en del af hans romaner, det var før 2008, hvor jeg begyndte at skrive om de bøger, jeg læser.

mandag den 25. marts 2019

Det man husker

Bent Haller: Det man husker - et portræt, 2015.
Haller fortæller om sin opvækst, sin skolegang, ungdomslivet, kunstnerlivet, familielivet og om vennen Uffe, der fylder meget i erindringen.
Den Bent vi møder føler sig ligesom delt i to forskellige personer. Han sammenligner det med udtrykket "at være to steder på én gang", netop sådan oplevede han livet. Altid lidt ude på sidelinjen, aldrig helt med nogen steder.
Vennen Uffe har også sine særheder - de to passer godt sammen. Uffe introducerer Bent til litteratur og musik. Litteraturen fanger Bent så meget, at han selv vil skrive. Bent forsøger sig også med stenhugning og maleri, han er sikker på at det er kunstner, han vil være.
Maskinmester og elektriker er det i hvert fald ikke. Praktisk arbejde ligger slet ikke til de to drenge.
De bliver voksne og vokser lidt fra hinanden. Bent bliver gift og får børn, han skriver ungdomsromanen "Katamaranen", som - siger han - bygger på nogle af Uffe og hans lege og fantasier. Haller bliver kendt og udskældt!
Hvor tæt på virkelighedens Bent Haller Det man husker er, det er ikke til at regne ud. Men det er en vildt god roman, der er barsk og følsom og ind imellem så morsom, at jeg smågrinede undervejs.
En bog jeg vil nyde igen om nogle år!

onsdag den 20. marts 2019

Pigen i isen

"Pigen i isen", Robert Bryndza, 2017. (E-bog)
På originalsproget er Pigen i isen den første af 6 bøger om Erika Foster, som er kriminalkommisær og hovedperson i thrilleren. Indtil videre er 2 bøger oversat til dansk.
Et lig opdages i vandet under isen, og da det viser sig at være datteren af en indflydelsesrig politiker, får sagen stor mediebevågenhed, og morderen skal straks findes. Familien til den døde pige er dog ikke specielt hjælpsomme med oplysninger.
Erika Foster tilkaldes og får ledelsen af efterforskningen. Hun har været væk fra jobbet i nogen tid, hun beskrives som 'erfaren med følsomme drabssager'.
Opklaringen følges, Erika Foster har ikke familie, hun bruger al tid på sagen. I små bidder får læseren noget af hendes historie, at hun mistede sin mand under en anden sag. Såret er endnu ikke helet, men hun forsøger at holde facaden udadtil. Hun har gode kollegaer, men er knap så heldig mht. chefen.
En anden 'stemme' høres i fortællingen, og det er morderens. En morderisk psykopat, som det lykkes forfatteren at holde ukendt indtil næsten allersidst.
En pageturner, godt skrevet, underholdende. Måske vil jeg læse den anden af bog med Erika Foster, Øjne i mørket, men der skal nok gå lidt tid, for at det ikke skal blive for ens..

lørdag den 16. marts 2019

Onklerne og deres fruer

Jane Aamund: Onklerne og deres fruer, 2014.
14 onkler, de fleste med 'fruer', portrætteres i ligeså mange kapitler. Med Jane Aamunds kærlige glimt i øjet fortæller hun om onklerne, tanterne og en moster, som hun husker dem fra sin barndom. Festlige, dameglade og lettere drukfældige onkler. De kommer fra alle samfundets lag og har hver deres historie.
Historier om fester, fødselsdage og utugt, om mænd med 'høj cigarføring', som Aamund kalder det.
Der er også lidt triste historier om barnløshed, skilsmisser, druk og familiefejder, og om sygdom og død, men alle fortalt humoristisk og varmt, for hun holdt af dem allesammen.
Det handler også om sammenhold! Det var familie, og man hjalp hinanden.
En hyggelig bog, nemt læst, og kan sagtens genlæses.

søndag den 10. marts 2019

Den evige ild

3. del af Kingsbridge trilogien: "Den evige ild", Ken Follett, 2017.
Den røde tråd i forhold til Jordens søjler og Uendelige verden kunne jeg ikke finde. Det er en middelalder roman, og den foregår til dels i katedralbyen Kingsbridge, udover det er det en selvstændig roman efter min mening.
Udpluk fra bagside teksten: England 1558. Da den protestantiske Elizabeth bliver dronning, vender resten af Europa sig mod England. I Paris venter kusinen, katolikken Maria Stuart. Elizabeth opretter derfor landets første efterretningstjeneste.
Ned Willard kommer i tjeneste som hemmelig agent i efterretningstjenesten, og det er ham, der til en vis grad er fortælleren af historien. Han kommer fra en protestantisk familie, og hans livs kærlighed brænder for katolicismen.
Det har stor betydning, hvilken regent der sidder på tronen og hvilken religion folket skal følge. De adelige familier sætter dagsordenen og bekriger hinanden. Nogle af dem er virkelig troende, for andre er det ønsket om magt, rigdom og position, der styrer deres handlinger.
Det handler om tolerance og frisind overfor forskellige trosretninger - dengang som nu.
Romanen levede desværre ikke op til mine forventninger. Da jeg i sin tid læste Jordens søjler og Uendelige verden kunne jeg dårligt lægge bogen fra mig. Samme problem havde jeg ikke med denne...

fredag den 1. marts 2019

Se mor, jeg danser

Puk Elgård: Se mor, jeg danser, 2019.
Der findes en ulykkelig hændelse i min familie. En begivenhed, der blev begravet i tavshed, men som har trukket lange spor gennem hele min tilværelse.
Det har betydet, at jeg i perioder har været lammet af angst, og jeg har haft svært ved at forstå og tilgive de valg, mine forældre traf. 
Jeg er taknemmelig for det liv, jeg har, men fortiden slæber ofte efter mine ben og gør mine skridt unødigt tunge. (side 9)
Sådan skriver Puk Elgård på den første side i sin bog, og det er derfor, hun nu befinder sig i New Mexico, hvor hun skal deltage i en ceremoni - Earth Walk - med Helene, ceremonimesteren.
Det er 4 dage med ritualer, som hun håber på vil give indsigt i, hvorfor hendes opvækst blev, som den gjorde.
Hun skifter mellem nutid og fortid. Hun tvinges til at tænke fortiden igennem. Hun genoplever barndommen, hvor hun alt for tidligt indtager en rolle som beskytter overfor familien.
"Den ulykkelige hændelse" var, at hendes forældre mistede deres førstefødte, og Puk kom til verden som 'erstatning' for det døde barn. Der blev aldrig talt om den døde pige, og det - mener Puk - var årsagen til hendes forældres misbrug af spiritus og piller.
Nutiden er oplevelserne i de 4 dage sammen med Helene, Water Spirit og andre kvinder. Det er alvorligt, det er humoristisk, det er eksotisk.
Puk Elgård er en god historiefortæller! Det er en trist historie, men den er ikke sentimental, den er rørende.
Det er bestemt en bog, jeg vil anbefale andre at læse. Puk er en kendt person, som kendes for sit glade ansigt og sin empati, når vi ser hende på tv. At hun også indeholder de mørke sider er vel kendetegnende for hele menneskeheden. Vi bliver til de voksne, vi er, ud fra de oplevelser og indtryk, der præger os gennem vores livsrejse. Og det er ikke kun godt - eller kun skidt - men en blanding.