søndag den 21. maj 2017

Analfabeten der kunne regne

Jonas Jonasson: Analfabeten der kunne regne, 2013.
En roman hvor alt kan ske!
Nombeko Mayeki er født i Soweto, hendes fremtidsmuligheder er ikke store. Hun er analfabet, men har en særlig evne for tal. Hun kommer ud for uheld, men 'regner den ud', så hun får indflydelse og forbedrer sine vilkår.
Holger og Holger - et tvillingepar, hvis far havde viet sit liv til at omstyrte det svenske kongehus. Den ene Holger slægter faderen på, også den manglende intelligens, og den anden Holger er den førstes modsætning.
To israelske agenter og flere andre ekstreme personer er også brikker i den spøjse historie om Nombeko, der ved en fejl får en atombombe, der ikke er registreret nogen steder, og som hun hele bogen igennem forsøger at komme af med.
Noget ganske underholdende sludder...
Købt for 20,- kr. på loppemarked!

torsdag den 11. maj 2017

Idræt

Grundet bogudsalg købte jeg "Idræt" af Klaus Rifbjerg, 2014, ellers må jeg indrømme, at Rifbjerg er en tand for litterær for min bogsmag. Men denne lille sag på godt 100 sider, den måtte kunne læses.. (og kun 25 kr.!!)
Der er selvfølgelig en 'historie', men det er overvejende stemninger, følelser, tanker der karakteriserer romanen. Klaus Rifbjerg brugte mange særlige ord, hans budskab er ikke ligefremt, men tit skjult bag disse gloser og spidsfindige sætninger.
Der er en hovedperson Steffen Gurt, som føler sig hævet over andre mennesker. Gennem hans tanker og tilbageblik i sit liv, føler man hans negative og uforstående holdning til verden omkring ham.
Steffen er gift med Harriet, og de har det ok sammen, dog synes han ikke, at de taler sammen.
I romanens start finder han på, at de skal køre 'på landet' - de har et sommerhus. Det har været gråt i gråt længe, og han fornemmer at nu kommer solen snart frem, og de må væk fra byen.
Sidst i bogen, hvor han er på cykeltur og lader tankerne flyve, får han en 'åbenbaring': Pludselig fattede Steffen Gurt som ved en åbenbaring grunden til, at så mange mennesker ikke kunne holde ham ud og vendte sig fra ham. Han var simpelt hen for meget, vidste for meget, havde indset for meget. Hans ekspansivitet var en udfordring, ikke ret mange kunne leve med. (s. 105)
Torben Wendelboe har skrevet om romanen inde på litteratursiden.dk - og han kender sin Rifbjerg! Så jeg linker til hans anmeldelse. Og venter med at læse mere Rifbjerg til jeg bliver mere voksen;-)

tirsdag den 9. maj 2017

Brødrene

"Brødrene" af John Grisham, 2000.
Brødrene er 3 indsatte i en slags åbent fængsel. De har fundet på en fidus, hvor de sender breve til homoseksuelle mænd, der endnu ikke er 'kommet ud af skabet'. De har opfundet en ung mand, der beder om venskab med ældre mænd, og når ofrene bider på, begynder truslerne om afsløring, hvis mændene ikke betaler Brødrene for at tie.
De får kontakt til mændene via den annonce, de har sat i et magasin for homoseksuelle mænd. En af dem, der reflekterer på annoncen er kandidat til præsidentposten! Og det er CIA, der ønsker netop denne mand ind på den magtfulde post.
Rollerne bliver byttet - de jagende bliver de jagede...
John Grisham skriver godt. Jeg har endnu ikke læst en roman af ham, som jeg ikke syntes om. Denne er spændende og humoristisk på samme tid, det er nogle spøjse typer, læseren præsenteres for.

fredag den 28. april 2017

Pigen på klippen

Lucinda Riley: Pigen på klippen, 2013.
'Aurora' er fortælleren. Hun er også en 9 årig pige med usædvanlige evner.
Hun fortæller sin slægtshistorie, hvor nutiden afspejler hændelser i fortiden.
Hovedpersonen Grania Ryan er taget hjem til Irland. Hun har forladt sin kæreste Matt i New York, og tror at det kapitel er overstået.
Hun møder pigen Aurora, og bliver fængslet af dennes higen efter opmærksomhed og kærlighed. Da Auroras far får brug for en barnepige, og Grania er det oplagte valg, bliver Grania og Aurora viklet endnu mere ind i hinandens liv.
En udmærket slægtsfortælling, der hænger fint sammen. Afslappende underholdning, ikke den store eftertænksomhed. Det eneste 'men' er måske oversætterens aftryk. Nogle af dialogerne er lidt pinagtige og falder ikke naturligt.
Jeg har fået romanen af én, der selv havde fået den foræret - så den er hermed blevet 'vandre-bog'.
Jeg har bestemt mig for, hvem jeg vil give den til:-)

fredag den 21. april 2017

Hvide løgne

Hvide løgne, Dea Trier Mørch og Sara Trier, 1995.
En brevveksling mellem mor og datter, Julie og Bella. Julie i København og Bella i kibbutz i Israel. Året er 1993.
Via deres breve får de 'talt' om emner, de ellers ikke berører. Den geografiske afstand giver dem et anderledes perspektiv - og en eftertænksomhed, når ord skal sættes på papiret.
Julie - moderen - fortæller Bella sin historie. Hun fortæller om mødet med Bellas far, Sylvester, som hun er blevet skilt fra. Hun vil gerne forklare hvorfor bruddet kom, og hvorfor hun handlede som hun gjorde. Også forholdet til sin mor, Ruth, som var meget tæt og specielt, deler hun nu i brevene med sin datter.
Datteren Bella belyser episoder fra opvæksten, der er oplevet fra barnet og den unges synsvinkel, og derfor nødvendigvis en anden historie.
Begge parter gør oprør, mod verden og mod hinanden. En løsrivelsesproces der samtidigt giver plads til en ny fortrolighed.
Ligesom Vinterbørn er romanen på én gang tidstypisk og evigtgyldig. Forhold mellem mødre og døtre er en gentagelse gennem generationerne, selvfølgelig afspejlet af hvad der rører sig i den pågældende tids samfund.
En god roman, der vil blive læst igen.

tirsdag den 11. april 2017

To ringe

To ringe; En ung kvindes fortælling om at gennemleve Holocaust, Millie Werber og Eve Keller, 2012. På dansk i 2013.
Manja Drezner - Millie Werber - fortæller sin livshistorie til Eve Keller. En fortælling om at være polsk jøde under 2. verdenskrig. Som 14 årig bliver hun slavearbejder på en våbenfabrik, og uhyrlighederne fortsætter da hun senere kommer til udryddelseslejren Auschwitz.
En næsten ufattelig historie om mennesker, der behandles så umenneskeligt, at det er svært at forstå. Sult, tortur, dødsangst hvert eneste sekund. Manja/Millie oplever sjælden kærlighed og hjælpsomme mennesker. Ganske få, men de var der, og var medvirkende til at hun overlevede, og i en høj alder har formået at bringe sin historie ud til verden.
I dag kender vi til Nazisternes uhyrligheder, men alligevel bliver sådanne historier ved med at røre noget i os. Hvordan kan nogle mennesker være så onde og ufølsomme mod andre? Hvordan forhindrer vi noget lignende i at ske igen?
En (forfærdelig!) god bog, fortalt af et 'rigtigt' menneske.

fredag den 7. april 2017

Solens rige

J. G. Ballard: Solens rige, 1984. Min er 3. udg. på dansk fra 1987.
Forfatteren skriver i forordet, at romanen bygger på de oplevelser, han havde i Shanghai under 2. verdenskrig, og i Lunghua "Civilian Assembly Centre", hvor han var interneret i årene 1942-45.
Hovedpersonen Jamie (Jim) er en 11 årig dreng, der er vokset op i Shanghai. Hans forældre er britiske, han selv har aldrig været i England.
Historien starter dagen før japanerne angriber Pearl Harbor, og læseren introduceres til den verden, der omgiver Jim. Der er stor kontrast mellem de fastboende briter og de kinesiske kulier. Jim ser det, men stiller ikke spørgsmål til det. Han er meget optaget af krigen, japanerne har taget magten i Shanghai, og de japanske soldater ses overalt. Dem og fly fascinerer Jim.
Da japanerne angriber amerikanske kanonbåde, der ligger for anker tæt ved det hotel Jim og forældrene bor på, kommer familien fra hinanden i det kaos, der opstår.
Jim er nu på egen hånd, han starter med at finde tilbage til sit hus og det kvarter, han hører til. Sulten tvinger ham videre, og for en tid er han sammen med to amerikanere, Frank og Basie. De to forsøger at tjene penge på alle de fiduser, de kan finde på. Basie bliver en vigtig person for Jim.
Sult, sygdom, utryghed og voldsomme oplevelser præger drengens liv. I tre år lever han i en fangelejr sammen med andre briter. Han overlever ved at hjælpe de andre fanger, der til gengæld giver ham ekstra mad, et par sko og sommetider magasiner, han læser i. Livet i lejren giver en slags tryghed for ham, han fantaserer om at finde sammen med sine forældre igen og nægter at give op.
På trods af at det er japanerne, der er fjenden, beundrer han deres mod. Han er forvirret over sin manglende loyalitet overfor sit eget folk.
En god og stærk roman om krig set med et barn øjne. Hvem er de gode, og hvem er de onde. Hvor meget kan et barn tåle at se og stadig tro på sine medmennesker.
Jeg vil se Spielbergs filmatisering fra 1987 igen, så vidt jeg husker er den lidt anderledes end bogen.