fredag den 16. februar 2018

Niceville

"Niceville" af Kathryn Stockett, 2009. Mit eksemplar er købt i genbrug, 2. danske udg., 5. oplag, 2013.
Historien foregår i 1962-1964 i Jackson, Mississippi. Der er skarp adskillelse mellem sorte/farvede og hvide mennesker. De farvede tjener de hvide, de regnes for en slags 2. rangs mennesker.
En af hovedpersonerne er Skeeter, en hvid kvinde. Hun har også haft en sort barnepige, men da hun vender hjem fra universitetet, 'opdager' hun skævheden i forholdet mellem sort og hvid.
Hun vil skrive en bog om de sorte tjenestepigers hverdag, det er et risikabelt projekt for alle implicerede.
Aibileen er den overordnede fortæller af historien. Hun har tjent de hvide hele sit liv, passet deres børn, som ser Aibileen som deres rigtige mor.
Aibileens veninde Minny er gift med Leroy, som drikker og banker Minny. Kapitlerne skifter mellem fortællerne Skeeter, Aibileen og Minny, så læseren får flere nuancer af forholdene mellem hvid og sort set med kvindernes øjne.
Forfatteren har skrevet 'egne ord' sidst i bogen, og bl.a. et citat fra Howel Raines' Pulitzer-prisvindende artikel "Grady's Gift":
Der er ikke noget vanskeligere emne for en forfatter fra Syden end hengivenhed mellem en sort person og en hvid i raceadskillelsens ulige verden. For den uærlighed, som samfundet bygger på, gør alle følelser suspekte, gør det umuligt at vide, om det, der opstod mellem to mennesker, var oprigtige følelser, medynk eller pragmatisme. (side 407)
Romanen er filmatiseret, og som det ofte er tilfældet, så overgår romanen filmen.

Glemmebogen

En ganske særlig bog - for mig i hvert fald, og også for de andre medlemmer af familien Sørensen, er jeg sikker på.
Min eks. svigerfar Leo Sørensen har skrevet "Glemmebogen". Han begyndte at nedskrive familiens historie, som hans far og farfar havde fortalt om, i 1993. Og fortsatte så med sine egne fortællinger.
I 2014 fik Leos søn renskrevet - og let redigeret - bogen, og sørgede for, at den blev til en 'rigtig' bog. Et ganske lille oplag, kun beregnet til familiemedlemmer. Jeg meldte mig ud af familien i 1990, men har heldigvis stadig kontakt til mine eks. svigerforældre. Jeg følte det som et skulderklap at få et eksemplar!
Det var en fattig familie. De boede i Gershøj, en lille by ved Roskilde fjord.
Historien starter med tip-tip oldefaderens fødsel i 1785. I det 1. kapitel, "Den gamle tid", fortæller han om generationerne fra 1785-1932. Det er en barsk tid med hårdt arbejde, hierarkiet i de små samfund med Herremænd, bønder, karle og piger og andet godtfolk.
Det var svært at bryde mønsteret i den familie, man var født ind i.
Fra 1932, da Leo selv kommer til verden, er det hans egne erindringer.
Barndommen, ungdommen, soldatertiden, ægteskab, børn, arbejdslivet og ikke mindst fiskeriet, som altid har fyldt meget.
Leo har altid været glad for at fortælle en historie, og hans 'skriverier' er i samme stil, som når han fortalte. Det er en bog, der betyder alverden for mig, og som vil blive genlæst.
Tak Leo Sørensen:-)

søndag den 4. februar 2018

Helvedes flammer

En af Dean Koontz ældre romaner: Helvedes flammer, 1987, købt i genbrugsbutik.
Skuffende - men det kunne jeg måske have sagt mig selv...
Utroværdig, klichéfyldt, 'pap-figurer', gentagelser, overflødige detaljer...
Historien handler om genforskning, der går helt galt. En intelligent, men meget ubehagelig mand, bliver dræbt i en bilulykke, men genopstår - som monster. Han jager sin (meget smukke helt igennem vidunderlige) forhenværende hustru, da han mener, at hun er skyld i ulykken. Hun får hjælp af sin nye kæreste, en tilsyneladende fredelig ejendomsmægler. Et par politifolk med en rørstrømsk egenfortælling og en vicedirektør for forsvarets sikkerhedstjeneste med sadistiske og pædofile tilbøjeligheder fuldender denne 400 sider lange kedelige bog.
Og hvorfor læste jeg den så? Tja, nu var jeg jo startet, og nogle af siderne blev også skimmet hurtigt igennem;-)
Lærestregen må være at skrivestilen især indenfor thriller og gyser genren er blevet mere sofistikeret i nyere tid.

lørdag den 27. januar 2018

Min mosters migræne eller Hvordan jeg blev kvinde

Hanne-Vibeke Holst: Min mosters migræne eller Hvordan jeg blev kvinde, 1999.
(Min 2. udg. 2000, købt i genbrugsforretning)
En slags biografi med indflettede skarpe holdninger og meninger om kvinders integritet - at kvinder skal have 'lov' til at forblive tro mod dem selv, og ikke partout indordne sig i mændenes univers.
Det er ikke en rødstrømpe, der skriver, men en kvinde der ser sig selv - og andre kvinder - blive kuet og frataget det 'jeg' ethvert menneske er i besiddelse af.
H-V Holst interviewer sin 95 årige mormor i starten af bogen. Mormor har levet sit liv med mand, børn og børnebørn, men måtte tilsidesætte sig selv, for at få enderne til at nå sammen. Hendes drømme og meninger var der ikke plads til.
Også H.-V.'s mor, som ellers opnåede berømmelse i sit forfatterskab, levede i sit ægteskab på ægtemandens præmisser. (Indtil hun lod sig skille)
H.-V. Holst vil for alt i verden ikke lade sig kue på samme vis. Hun fortæller om sin barndom, ungdom, karrieren, kærester, mand og børn. Mændene er ikke, som de er af ond vilje, men fordi de også er underlagt de roller, som mænd og kvinder har haft i årtusinder.
Forfatteren kæmper lige så meget med sig selv som mod omverdenen - for det er ikke nemt at gå mod strømmen, at sætte sig ud over konventionerne.
Bogen er fortalt med humor og (selv)ironi, og er meget tankevækkende. Flere episoder og tankerækker kunne jeg nikke genkendende til.

lørdag den 13. januar 2018

Marianne

Hans Martin: Marianne, 1959.
Romanen starter i 1917, Marianne Duren er 17 år, og bor på herresædet Hooghen Hof i en lille købstad i Holland. Hendes familie består af forældrene, storebroderen Nico og oldemor Louise Duren.
1. verdenskrig mærkes også i det neutrale Holland, og familiens økonomi skranter. Faderen er en svag mand. Han er direktør - som sin far og farfar - i en bank, og da han 'låner' fra kundernes konti, og ikke kan betale tilbage, ender han med at gå bankerot, og familien må sælge det store hus.
Det er en bog hjemmefra, jeg har læst den mange gange og holder meget af den.
Hans Martin beskriver Mariannes opvækst og personlighed på en medlevende måde.
Hun er et menneske, der vil det gode. Hendes fars bedrageri og forældrenes kærlighedsløse ægteskab påvirker hendes udvikling, gør hende stærk og uafhængig, men gør hende også bange for kærligheden og for livet.
Man følger Marianne til 1958, hvor hun er 57 år. 

tirsdag den 2. januar 2018

Dronning Grågylden

Dronning Grågylden af Moa Martinson, 1980. (Originaludgaven Drottning Grågyllen er fra 1937.)
I romanen følger man bl.a. nogle af børnene fra et soldaterlod. Det er fattige folk, hvor faderen er soldat, og familien har derfor fået et hus og et stykke jord - et 'lod' - som en del af lønnen. Der kommer et nyt barn hvert år, og de ældste børn er nødt til at komme ud at tjene andre mennesker for at få føden og lidt penge.
Hos Fia på Stena er der lidt mere styr på økonomien og børnefødslerne, for her har far-soldat forladt kone og børn til fordel for en anden kvinde. Fia får en særlig tilladelse til at beholde 'loddet'.
Mathilde er en frøken fra en faldefærdig gård, Falla. Der bor hun med sin småtossede far, og hun er ene om at holde sammen på husholdningen.
Man møder flere personer i romanen, men Klara fra familien Lord på soldaterloddet, Anna som er datter af Fia på Stena og Mathilde på Falla er de 3 personer, der er i fokus.
I det lille svenske samfund for flere hundrede år siden lever menneskene skarpt adskilt. De fattige forbliver fattige, og dem der er højst på strå forbliver finere, selvom pengene bliver små.
Romanen er lidt langtrukken til tider, mest der hvor Moa Martinson går i helikopterperspektiv. Jeg er mest til beskrivelser af menneskene, deres tanker og følelser.

Pigen i cementblanderen

Svend Åge Madsen: Pigen i cementblanderen, 2013.
8 selvstændige historier, dog med mere eller mindre sammenhæng mellem fortællingerne - især personerne.
Svend Åge Madsen kan fortælle om de særeste hændelser, og få det til at virke troværdigt.
F.eks. i Dr. Zakæus' venstre hånd, hvor hovedpersonens venstre hånd stikker en kniv i sin kones bryst, den højre hånd forsøger at overmande den venstre, men lykkes ikke. Derfor er kun den venstre hånd i 'husarrest'...
I Anica & Sophus foregår der en brevveksling på tværs af tiden via et ormehul...
En roman om kvantemekanik - mennesker reduceret til atomer. Dermed er tidsrejser og kloner en virkelighed i Pigen i cementblanderen.
Fantasi med etiske overvejelser - hvad sker der, hvis man kan være to steder på én gang?
Det er ikke den bedste Svend Åge Madsen roman efter min mening. Men der er et eller andet, der fanger. Sproget er eminent.