tirsdag den 16. juni 2009

Hvorfor læse skønlitteratur?

Sven Møller Kristensen skriver, at den litterære kunst kan være med til at anskueliggøre noget, man i forvejen har i sig. Der kan forekomme en proces, hvor genkendelse og erkendelse i den læste litteratur giver en ny indsigt i en selv og i forhold til omverdenen.
Sådan en oplevelse, mener han, er dog betinget af, at læseren er på bølgelængde med forfatteren, at læser og forfatter ideologisk og sprogligt er knyttet til den samme sociale klasse.

Det kan så diskuteres!

Romaner kan fungere som oplysning, man kan få noget at vide om andre lande, tider og mennesker, eller de kan fungere som underholdning, rent tidsfordriv...
Nogle læsere vil have fokus på formen og stilen ved et værk, kompositionen, ironien og satiren. Æstetiske kriterier - selve det kunstneriske ved værket.
Andre læsere er interesseret i den fortalte historie, og at det er skrevet, så man lever sig ind i den fortælling, som forfatteren formidler.
En ting er sikker: Et værk fungerer forskelligt overfor forskellige grupper af mennesker.

Det man vælger at læse, afhænger af hvilket humør man er i, og hvor man er i sit livsforløb.
Nogle gange er det intellektuel stimulation, der er behov for, andre gange en flugt til fantasiens verden, så man for en tid kan glemme hverdagen.
Der er en sikkerhed og beroligelse i at læse gamle favoritter, eller nye bøger af allerede kendte forfattere.
Andre gange vil man overraskes...

"Sometimes a book just has nothing to say to you, and that's probably because you have to had some prior experience", og det udsagn hænger sammen med "People learn to read by reading".
(Citaterne er fra en artikel af Catherine Sheldrick Ross.)

Litteratur:
Kristensen, Sven Møller. (1984). Det relative ved litterær værdi. I: Jørgen Dines Johansen og Erik Nielsen, (red.) Litterær værdi og vurdering. (s. 117-124). Odense: Odense Universitetsforlag.

Ross, Catherine Sheldrick. (2001). Making Choices: What Readers Say About Choosing Books to Read for Pleasure. Acquisitions Librarian, 2001, (25), pages 5-21.

fredag den 12. juni 2009

Mere litteratur... Eskapisme??

Koontz kavalkaden er ovre. Jeg sluttede af med en gammel én: "Rædslernes hus" fra 1982. ("The House of Thunder").
En kvindes mareridt, hvor de døde tilsyneladende er vendt tilbage for at hævne sig på hende.
De nyeste Koontz er nu stadig de bedste!!!

Jeg "faldt over" en C.S. Lewis roman på biblioteket. Jeg kender hans Narnia fortællinger, som jeg læste da jeg var barn, og som jeg stadig kan finde på at læse. På det punkt er jeg måske lidt barnlig?!
Denne bog, "Den store skilsmisse" fra 1947, (Originaltitlen "The Great Divorce" er fra 1945), er ganske anderledes, men den er også skrevet for et voksent publikum.
Kort fortalt er det en forestilling om Himmel og Helvede, og om menneskets tro på kærligheden, på Gud og hvordan vi behandler hinanden på godt og ondt. Mest ondt.
Det er bestemt ikke en pageturner, men der er noget, der sætter filosofiske tanker igang...

mandag den 8. juni 2009

Dean Koontz kavalkade...

Jeg har et par Dean Koontz romaner på hylden. Helt præcis 11 stk.
"Odd Thomas", (2003) er en af dem, og da jeg havde genlæst den, opdagede jeg, at der var to bøger mere, hvor Odd Thomas er hovedpersonen.
Heldigvis for folkebiblioteket, hvor jeg lånte "Odd for evigt", ("Forever Odd", 2005) og "Broder Odd", ("Brother Odd", 2006).
Romanerne er spændende, humoristiske og svære at slippe.
Da jeg nu var kommet godt igang med Koontz, fik jeg (gen)læst "Døren til December", ("The Door to December", 1997), og "I Månens skær", ("By the Light of the Moon", 2002).
Skrivestilen er efter min mening bedre i de nyeste romaner end i de ældre. Fælles for historierne er gale videnskabsmænd, psykopater og overtro, og de gode mod de onde. Der er altid specielle karakterer med, enten specielle i form af fysiske eller psykiske handicap, eller personer der har været ude for traumatiske oplevelser. Der er lidt Stephen King over det!