"Jødefejden", Bent Blüdnikow, 2019.
En af bøgerne i Aarhus Universitetsforlags serie "100 danmarkshistorier".
Jøderne er til alle tider blevet opfattet som et folk med særlige karaktertræk, ikke altid positive. Indtil 1948, hvor staten Israel blev oprettet, havde jøderne ikke deres eget land, men boede i forskellige lande. De var ilde sete, tit fattige, og skilte sig ud med deres traditionelle klædedragter og frisyrer. Jøder var generelt forhadte og ofte syndebukke, når der udbrød sygdomme og krig.
Der kom mange jøder til Danmark sidst i 1500-tallet. Landet var dybt religiøst, og de fremmedes religion var ikke tilladt i følge Kongeloven og Danske Lov. (s. 49)
I 1819 kæmpede danskerne mod enevælden. De ønskede demokrati i landet. De kæmpede også mod 'de fremmede' - jøderne - og både verbale og fysiske overfald hørte til dagens uorden.
Bent Blüdnikow fortæller om et Danmark, hvor integrationen af et folkefærd var en del af det demokrati, som danskerne ønskede. De mange elementer i "Jødefejden", som urolighederne blev kaldt, var økonomiske, sociale, politiske og religiøse, og der var kræfter, der arbejdede både for og imod tolerance for forskellighederne i samfundet. Med Grundloven i 1849 blev ligeberettigelsen indført, men én ting er jura, en anden menneskehedens frygt for fremmede med andre vaner, kultur, sprog og anderledes udseende.
I 2019 er der fortsat debatter, der omhandler integration af andre folkeslag. "Jødefejden" er på den måde ret aktuel, og giver et facetteret indblik i alle de elementer i et samfund, der ligger til grund for et had til en fremmed kultur, om fordomme og tolerance og retten til at være dansk.
En spændende 'historiebog', jeg blev klogere - og det er ikke så skidt:-)
tirsdag den 31. december 2019
søndag den 22. december 2019
Ild og blod
George R. R. Martin: Ild & Blod; Historien om Huset Targaryens storhed og fald, 2018, e-bogs udgave.
En historisk skildring af tiden før "A Game of Thrones", dengang det var Huset Targaryen, der havde magten over de 7 kongedømmer. Det foregår flere hundrede år inden serien "Game of Thrones", og giver et glimrende indblik i de magtkampe, der er kendt fra Martins middelalderunivers. Der er tråde, der forbinder fortid og nutid, bl.a. i de gamle familienavne (Lannister, Stark, Hightower, Greyjoy m.fl.).
Det særlige ved Huset Targaryen er deres drager. Der var mange drager på den tid. Familien havde tradition for at lægge et drage-æg i de nyfødte børns vugger, og den drage der så kom ud af ægget, blev barnets drage for resten af livet. De fløj på dragerne, dragerne var deres våben i krigstider, og dyrene var symbolet på en overmagt, der var svær at slå.
Og hvorfor forsvandt dragerne så? I Game of Thrones er dragerne blevet fantasidyr, blot legender fra en svunden tid, og de fleste tror ikke på, at de virkelig fandtes. Ild & Blod fortæller hvorfor de uddøde, og hele historien er angiveligt nedskrevet af ærkemester Gyldayn.
Bagerst i bogen er hele kongerækken oplistet - en af detaljerne der er med til at gøre historien troværdig! Det er det, George R. R. Martin gør: Han får læseren til at glemme, at det hele bare er fantasi. Et minus ved denne bog kan være, at der er mange personer at holde rede på, der er mange navne, der til forveksling ligner hinanden og de mange familierelationer kan være lidt tørre at tygge i ind imellem. Men mine forventninger blev stort set indfriet - og hvis bogen bliver filmatiseret, skal jeg selvfølgelig se den!
En historisk skildring af tiden før "A Game of Thrones", dengang det var Huset Targaryen, der havde magten over de 7 kongedømmer. Det foregår flere hundrede år inden serien "Game of Thrones", og giver et glimrende indblik i de magtkampe, der er kendt fra Martins middelalderunivers. Der er tråde, der forbinder fortid og nutid, bl.a. i de gamle familienavne (Lannister, Stark, Hightower, Greyjoy m.fl.).
Det særlige ved Huset Targaryen er deres drager. Der var mange drager på den tid. Familien havde tradition for at lægge et drage-æg i de nyfødte børns vugger, og den drage der så kom ud af ægget, blev barnets drage for resten af livet. De fløj på dragerne, dragerne var deres våben i krigstider, og dyrene var symbolet på en overmagt, der var svær at slå.
Og hvorfor forsvandt dragerne så? I Game of Thrones er dragerne blevet fantasidyr, blot legender fra en svunden tid, og de fleste tror ikke på, at de virkelig fandtes. Ild & Blod fortæller hvorfor de uddøde, og hele historien er angiveligt nedskrevet af ærkemester Gyldayn.
Bagerst i bogen er hele kongerækken oplistet - en af detaljerne der er med til at gøre historien troværdig! Det er det, George R. R. Martin gør: Han får læseren til at glemme, at det hele bare er fantasi. Et minus ved denne bog kan være, at der er mange personer at holde rede på, der er mange navne, der til forveksling ligner hinanden og de mange familierelationer kan være lidt tørre at tygge i ind imellem. Men mine forventninger blev stort set indfriet - og hvis bogen bliver filmatiseret, skal jeg selvfølgelig se den!
fredag den 20. december 2019
Med Ja-hatten på; Idiomatiske vendinger i moderne dansk
"Med ja-hatten på; Idiomatiske vendinger i moderne dansk", af Lise Bostrup, 2019, e-bog. (anmelder eksemplar)
Bogen er udgivet af Den Danske Sprogkreds på Forlaget Bostrup.
Lise Bostrup opfordrer til, at vi tager ja-hatten på - i betydningen "brug det danske sprog, visualisér bl.a. ved hjælp af såkaldte idiomatiske vendinger."
Definitionen på en idiomatisk vending er et udtryk med to forskellige betydninger: en konkret og en overført. Med andre ord: En ordforbindelse som har en betydning, der ikke kan forstås ved bare at kende de enkelte ords betydning. Ifølge Bostrup er idiomer med til at levendegøre vores sprog, og er i høj grad et udtryk for vores danske kultur. De fleste idiomatiske vendinger kan ikke oversættes til andre sprog, da meningen herved går tabt, og af samme grund er det også svært for udlændinge helt at forstå det talte danske sprog.F.eks. lyder udtrykket at runde et skarpt hjørne, som direkte oversat til engelsk bliver til to round af sharp corner, underligt, og vil ikke give mening for en udlænding.
Bogen starter med at opridse historien/oprindelsen bag de idiomatiske vendinger. Nogle ord er så gamle, at de er gået i glemmebogen, og nogle vendinger er derfor efterhånden tilpasset det nutidige sprog.
Bostrup bruger eksemplet med at gå fra snøvsen, for det er de færreste, der i dag er klar over, hvad en snøvs er for én! Men vi ved alligevel godt, hvad udtrykket betyder.
De grammatiske regler for hvornår en vending er en idiomatisk vending, bliver også gennemgået, samt det danske sprogs udvikling, som ligger til grund for det hele.
Efter forklaringer, historie og teorier kommer to store opslagsværker: "Fra udtryk til betydning" og "Fra betydning til udtryk". Her er det nemt at finde henholdsvis udtryk og betydning i en idiomatisk vending.
Det første opslagsværk er opdelt i kategorier - som 'mennesker og folk', 'krop', beklædning', 'dyr' mm. - det andet opslagsværk er alfabetisk inddelt efter emneord, således at man både finder udtrykket at tage tyren ved hornene under kategorien 'dyr' samt under emneordet 'mod'.
En oversigt over begge opslagsværkers inddeling findes til allersidst i bogen - så kan det ikke blive bedre for en sprognørd;-)
Her på falderebet i denne lovprisning vil jeg nævne, at bogen var vand på min mølle, jeg var i den syvende himmel, og jeg er sikker på, at vi er mange i samme båd, når det gælder interessen i vores sprogs udvikling og mange finesser. Der er et hav af muligheder, når det gælder om at udtrykke sin mening!
fredag den 29. november 2019
Det ottende bud
Lisbeth Brun - igen: "Det ottende bud", roman! 2018.
Norske Siv er single. En arbejdskollega får lokket hende med i byen, og her møder hun danske Niels, der er på skitur sammen med nogle venner.
Der er noget ved Niels, der drager, selvom han er gift og har et barn.
De er sammen, så tit Niels kan komme hjemmefra. Hun overhører sommetider hans telefonsamtaler med konen, han er overbevisende, når han fortæller om de fiktive kurser mv. han deltager i. Siv tænker ikke så meget over det, men senere viser det sig, at det ikke kun er over for sin kone, at han er god til at fortælle historier.
Siv flytter til Danmark, hun får job som lærer på en friskole. Niels er også lærer, men han ønsker ikke, at Siv lærer hans venner og hans verden at kende. Forelskelsen og forblindelsen varer ikke ved, da Siv gang på gang afslører Niels' løgne.
En udmærket historie, ikke så vildt overraskende. Det er menneskene, der 'tegnes', relationer udtrykkes ikke direkte, men fortælles via handlinger, tanker og følelser.
Jeg kan godt lide Lisbeth Bruns sprog, de dagligdags handlinger og mennesker, man kan 'føle'. Jeg lærte Siv at kende, og følte med hende, da sandheden om Niels kom frem i lyset.
Norske Siv er single. En arbejdskollega får lokket hende med i byen, og her møder hun danske Niels, der er på skitur sammen med nogle venner.
Der er noget ved Niels, der drager, selvom han er gift og har et barn.
De er sammen, så tit Niels kan komme hjemmefra. Hun overhører sommetider hans telefonsamtaler med konen, han er overbevisende, når han fortæller om de fiktive kurser mv. han deltager i. Siv tænker ikke så meget over det, men senere viser det sig, at det ikke kun er over for sin kone, at han er god til at fortælle historier.
Siv flytter til Danmark, hun får job som lærer på en friskole. Niels er også lærer, men han ønsker ikke, at Siv lærer hans venner og hans verden at kende. Forelskelsen og forblindelsen varer ikke ved, da Siv gang på gang afslører Niels' løgne.
En udmærket historie, ikke så vildt overraskende. Det er menneskene, der 'tegnes', relationer udtrykkes ikke direkte, men fortælles via handlinger, tanker og følelser.
Jeg kan godt lide Lisbeth Bruns sprog, de dagligdags handlinger og mennesker, man kan 'føle'. Jeg lærte Siv at kende, og følte med hende, da sandheden om Niels kom frem i lyset.
fredag den 15. november 2019
Plan B
Lisbeth Brun: "Plan B", novellesamling, 2010.
Ved en fejl fik jeg lånt en novellesamling! Jeg er altså ikke god til noveller, men jeg spottede blot, at det var Lisbeth Brun, der var forfatter, og som jeg har haft gode læseerfaringer med.
Nå, men jeg fik da læst de 15 små historier, og nogle af dem forstod jeg, andre lod jeg nok ikke komme langt nok ind under huden...
Kogt ned til en fællesnævner handler det om mennesker, der i mange tilfælde skjuler deres inderste væsen. I ægteskabet, vennekredsen, børn-forældre relationen - hemmelighederne er der, og vi er sommetider mere jaloux, smålige og måske bange indeni, end det vi giver udtryk for udenpå.
Nogle af fortællingerne foregår i Norge andre i Danmark. Lokationerne har ikke så meget betydning, det er personerne, der er vigtige.
Hmm, ikke den bedste 'anmeldelse', men mig og noveller - altså............................
Ved en fejl fik jeg lånt en novellesamling! Jeg er altså ikke god til noveller, men jeg spottede blot, at det var Lisbeth Brun, der var forfatter, og som jeg har haft gode læseerfaringer med.
Nå, men jeg fik da læst de 15 små historier, og nogle af dem forstod jeg, andre lod jeg nok ikke komme langt nok ind under huden...
Kogt ned til en fællesnævner handler det om mennesker, der i mange tilfælde skjuler deres inderste væsen. I ægteskabet, vennekredsen, børn-forældre relationen - hemmelighederne er der, og vi er sommetider mere jaloux, smålige og måske bange indeni, end det vi giver udtryk for udenpå.
Nogle af fortællingerne foregår i Norge andre i Danmark. Lokationerne har ikke så meget betydning, det er personerne, der er vigtige.
Hmm, ikke den bedste 'anmeldelse', men mig og noveller - altså............................
onsdag den 13. november 2019
Stormflod
100 danmarkshistorier: Stormflod af Bo Poulsen, 2019.
Bogen starter med fortællingen om den store stormflod i 1825, der raserede vestkysten af Jylland og store områder af Vadehavet samt op ad Elben i Tyskland. Med dette udgangspunkt beskriver Bo Poulsen de mange konsekvenser det får, når vejret viser sig fra den barske side. Havet brager ind over land og ødelægger diger og landsbyer, fører saltvand ind hvor der ellers var fersk- og brakvand, og ændrer hele landområder.
Da fiskeriet bliver berørt, påvirkes også handel og infrastruktur. Pludseligt er det muligt at sejle andre ruter - for nogen er det en gevinst, for andre et tab.
Cheminovas miljø-svineri er også med i bogen. Virksomheden der er kendt for at fremstille insektgift, flyttede fra Målev til Harboøre Tange i 1953. "Der var bedre plads til at forgifte naturen", som der står. (s. 68)
Bo Poulsen kom langt omkring i den 'lille' bog på 70 sider, flere ting kunne jeg nikke genkendende til, andet var ny viden for mig. Men alt i alt ganske interessant læsning!
Bogen starter med fortællingen om den store stormflod i 1825, der raserede vestkysten af Jylland og store områder af Vadehavet samt op ad Elben i Tyskland. Med dette udgangspunkt beskriver Bo Poulsen de mange konsekvenser det får, når vejret viser sig fra den barske side. Havet brager ind over land og ødelægger diger og landsbyer, fører saltvand ind hvor der ellers var fersk- og brakvand, og ændrer hele landområder.
Da fiskeriet bliver berørt, påvirkes også handel og infrastruktur. Pludseligt er det muligt at sejle andre ruter - for nogen er det en gevinst, for andre et tab.
Cheminovas miljø-svineri er også med i bogen. Virksomheden der er kendt for at fremstille insektgift, flyttede fra Målev til Harboøre Tange i 1953. "Der var bedre plads til at forgifte naturen", som der står. (s. 68)
Bo Poulsen kom langt omkring i den 'lille' bog på 70 sider, flere ting kunne jeg nikke genkendende til, andet var ny viden for mig. Men alt i alt ganske interessant læsning!
tirsdag den 12. november 2019
Anstalten
Stephen King: Anstalten, 2019.
Luke er en meget intelligent dreng på 12 år. Han har også andre evner - nogle gange ryster porcelænet i skabene, når han bliver oprevet...
En dag bliver han kidnappet og bragt til "Anstalten". Her laver man forsøg med børns paranormale evner - og har gjort det i mange år.
Folkene bag er hårde og ubarmhjertige. Målet helliger midlet - og børnene lider. Målet er verdensfreden, og forskningen er kun kendt af ganske få.
Tim er forhenværende politimand. Ved et tilfælde og en hurtig beslutning ender han i en lille by meget langt fra alting. Han søger (og får) en ledig stilling som nattevagt, og lærer efterhånden indbyggerne i den lille by at kende.
Luke og Tim er hovedpersonerne i romanen. "Helte" på hver deres måde.
Som vanligt sætter King det onde og det gode op mod hinanden. Det handler om skjulte stærke kræfter, om venskab og sammenhold. Godt skruet sammen, han kan endnu Stephen King!
Luke er en meget intelligent dreng på 12 år. Han har også andre evner - nogle gange ryster porcelænet i skabene, når han bliver oprevet...
En dag bliver han kidnappet og bragt til "Anstalten". Her laver man forsøg med børns paranormale evner - og har gjort det i mange år.
Folkene bag er hårde og ubarmhjertige. Målet helliger midlet - og børnene lider. Målet er verdensfreden, og forskningen er kun kendt af ganske få.
Tim er forhenværende politimand. Ved et tilfælde og en hurtig beslutning ender han i en lille by meget langt fra alting. Han søger (og får) en ledig stilling som nattevagt, og lærer efterhånden indbyggerne i den lille by at kende.
Luke og Tim er hovedpersonerne i romanen. "Helte" på hver deres måde.
Som vanligt sætter King det onde og det gode op mod hinanden. Det handler om skjulte stærke kræfter, om venskab og sammenhold. Godt skruet sammen, han kan endnu Stephen King!
tirsdag den 5. november 2019
Den døde zone
I juni 2017 skrev jeg om "Den døde zone" - og jeg synes ikke, at jeg kan gøre det bedre i dag:
"Den døde zone", Stephen King, 1979 - oversat til dansk i 1988.
Johnny Smith har en særlig evne. Sommetider kan han forudse hændelser blot ved at røre en ting eller et andet menneske. Han ser både hvad der er sket, og hvad der vil ske.
En dag trykker han en succesrig politiker i hånden, og får en frygtelig forudanelse om ragnarok på jorden.
Historien om Johnny Smith starter da han som 6 årig falder på isen og slår hovedet. Allerede dér sker der noget med hans hjerne, men først da han som voksen er involveret i en voldsom bilulykke og ligger i coma i mange år, er den profetiske evne blevet forstærket.
I Den døde zone fortæller King om kærlighed, om psykopater, om at passe ind, om accept af det anderledes. Og en smule skræmmende beskriver han en mand, der til forveksling kunne være en vis præsident her i 2017, og det var altså i 1979 romanen blev skrevet...
Filmatiseret i 1984 med Christopher Walken som Johnny.
"Den døde zone", Stephen King, 1979 - oversat til dansk i 1988.
Johnny Smith har en særlig evne. Sommetider kan han forudse hændelser blot ved at røre en ting eller et andet menneske. Han ser både hvad der er sket, og hvad der vil ske.
En dag trykker han en succesrig politiker i hånden, og får en frygtelig forudanelse om ragnarok på jorden.
Historien om Johnny Smith starter da han som 6 årig falder på isen og slår hovedet. Allerede dér sker der noget med hans hjerne, men først da han som voksen er involveret i en voldsom bilulykke og ligger i coma i mange år, er den profetiske evne blevet forstærket.
I Den døde zone fortæller King om kærlighed, om psykopater, om at passe ind, om accept af det anderledes. Og en smule skræmmende beskriver han en mand, der til forveksling kunne være en vis præsident her i 2017, og det var altså i 1979 romanen blev skrevet...
Filmatiseret i 1984 med Christopher Walken som Johnny.
søndag den 3. november 2019
Tatovøren fra Auschwitz
Heather Morris: Tatovøren fra Auschwitz, 2018 (DK 2019)
Historien om to almindelige mennesker, der levede i en ualmindelig grusom tid, hvor de blev berøvet ikke kun deres frihed, men også deres værdighed, navn og identitet. (s. 244)
Lale - Ludwig Eisenberg - kom fra Slovakiet. I april 1942 forlangte tyskerne, at jødiske familier skulle aflevere et barn på mindst 18 år, som skulle arbejde for den tyske stat. Lale melder sig, da hans ældre bror har familie og børn.
Han kommer til Auschwitz, og siger til sig selv: Gør som de siger; Og hold øjnene åbne. For fangerne i lejren handler det hele tiden om overlevelse. Madrationerne er minimale, vold og trusler er daglig kost.
Lale gør sig bemærket og bliver på den måde oppasser for den 'blokældste', der står for hans afdeling. Det betyder større madrationer og mere frihed. Han bliver senere også tatovør, ham der tatoverer numre på alle fanger, der kommer - sommetider daglige 'sendinger' af mennesker.
Friheden er med til at give ham chancer. B.la. kommer han i kontakt med nogle af de fanger, der sorterer tøj og ting fra andre fanger. Han indgår aftaler, og får nogle af de værdier, der er blevet taget. Dem bytter han til mad og andre fornødenheder, som han deler med de svageste af sine medfanger.
Lale finder sit livs kærlighed: Gita. Han bevarer håbet i de 3 år, han er i Auschwitz, og gør sit bedste for at holde modet oppe både hos Gita og de andre mennesker, han kommer i berøring med.
Det er på den måde en kærlighedshistorie, men også en historie om grusomhed, umenneskelighed - vilje og håb! Virkelig godt skrevet, den blev læst på et par dage. En bog-oplevelse der ikke glemmes.
Historien om to almindelige mennesker, der levede i en ualmindelig grusom tid, hvor de blev berøvet ikke kun deres frihed, men også deres værdighed, navn og identitet. (s. 244)
Lale - Ludwig Eisenberg - kom fra Slovakiet. I april 1942 forlangte tyskerne, at jødiske familier skulle aflevere et barn på mindst 18 år, som skulle arbejde for den tyske stat. Lale melder sig, da hans ældre bror har familie og børn.
Han kommer til Auschwitz, og siger til sig selv: Gør som de siger; Og hold øjnene åbne. For fangerne i lejren handler det hele tiden om overlevelse. Madrationerne er minimale, vold og trusler er daglig kost.
Lale gør sig bemærket og bliver på den måde oppasser for den 'blokældste', der står for hans afdeling. Det betyder større madrationer og mere frihed. Han bliver senere også tatovør, ham der tatoverer numre på alle fanger, der kommer - sommetider daglige 'sendinger' af mennesker.
Friheden er med til at give ham chancer. B.la. kommer han i kontakt med nogle af de fanger, der sorterer tøj og ting fra andre fanger. Han indgår aftaler, og får nogle af de værdier, der er blevet taget. Dem bytter han til mad og andre fornødenheder, som han deler med de svageste af sine medfanger.
Lale finder sit livs kærlighed: Gita. Han bevarer håbet i de 3 år, han er i Auschwitz, og gør sit bedste for at holde modet oppe både hos Gita og de andre mennesker, han kommer i berøring med.
Det er på den måde en kærlighedshistorie, men også en historie om grusomhed, umenneskelighed - vilje og håb! Virkelig godt skrevet, den blev læst på et par dage. En bog-oplevelse der ikke glemmes.
søndag den 27. oktober 2019
Korte svar på de store spørgsmål
Nærmest ved et tilfælde så jeg filmen The theory of Everything - og ville vide mere! Filmen handler om Stephen Hawking, kosmolog og videnskabsmand. Skuespiller Eddie Redmayne spiller Stephen Hawking i filmen, som er fra 2014. Så hovedpersonen i virkeligheden og i filmen mødtes, og S.H. var positiv over Redmayne's indsats.
Hawking døde i foråret 2018. Han var et specielt menneske, som markerede sig i videnskabens verden på trods af, at han var multihandicappet. Han led af sygdommen ALS, men formåede at forske, at holde foredrag og skrev flere bøger.
Min bog: "Korte svar på de store spørgsmål" blev hans sidste bog. Den blev færdiggjort efter hans død i et samarbejde mellem hans akademiske kolleger og familien.
Forordet er skrevet af Eddie Redmayne, og professor Kip. S. Thorne, som holdt mindetalen i Westminster Abbey ved S.H.'s begravelse, har skrevet en introduktion til bogen. Han fortæller om videnskabsmanden Stephen Hawking, og om deres første møde, deres samarbejde og om respekten og beundringen for kollegaens arbejde.
Bogens 10 kapitler er samtidigt 10 spørgsmål: Er der en Gud? Hvordan begyndte det hele? Er der andet intelligent liv i universet? Kan vi forudsige fremtiden? Hvad er der inde i et sort hul? Kan man rejse i tiden? Kan vi overleve på Jorden? Skal vi kolonisere rummet? Vil kunstig intelligens udkonkurrere os? Hvordan kan vi forme fremtiden?
Stephen Hawking besvarer spørgsmålene baseret på sin viden som kosmolog - Fakta, beviser og test - sammen med egne tanker og forestillinger. Det serveres med eksempler fra dagligdagen i et forståelig sprog, og mange gange krydret med humoristiske bemærkninger.
I et efterskrift fortæller Hawkings datter Lucy om sin far. Oplevelser set med barnets og kærlighedens øjne, om et menneske med høj intelligens, videbegærlighed og medmenneskelighed.
Sidst i bogen er der et 9 siders register, hvor man nemt kan slå op under Big Bang, atomer, CERN, fossiler, Gud, Hawking stråling med meget mere.
En fantastisk bog, der har udvidet min horisont - helt ud til stjernerne!
Hawking døde i foråret 2018. Han var et specielt menneske, som markerede sig i videnskabens verden på trods af, at han var multihandicappet. Han led af sygdommen ALS, men formåede at forske, at holde foredrag og skrev flere bøger.
Min bog: "Korte svar på de store spørgsmål" blev hans sidste bog. Den blev færdiggjort efter hans død i et samarbejde mellem hans akademiske kolleger og familien.
Forordet er skrevet af Eddie Redmayne, og professor Kip. S. Thorne, som holdt mindetalen i Westminster Abbey ved S.H.'s begravelse, har skrevet en introduktion til bogen. Han fortæller om videnskabsmanden Stephen Hawking, og om deres første møde, deres samarbejde og om respekten og beundringen for kollegaens arbejde.
Bogens 10 kapitler er samtidigt 10 spørgsmål: Er der en Gud? Hvordan begyndte det hele? Er der andet intelligent liv i universet? Kan vi forudsige fremtiden? Hvad er der inde i et sort hul? Kan man rejse i tiden? Kan vi overleve på Jorden? Skal vi kolonisere rummet? Vil kunstig intelligens udkonkurrere os? Hvordan kan vi forme fremtiden?
Stephen Hawking besvarer spørgsmålene baseret på sin viden som kosmolog - Fakta, beviser og test - sammen med egne tanker og forestillinger. Det serveres med eksempler fra dagligdagen i et forståelig sprog, og mange gange krydret med humoristiske bemærkninger.
I et efterskrift fortæller Hawkings datter Lucy om sin far. Oplevelser set med barnets og kærlighedens øjne, om et menneske med høj intelligens, videbegærlighed og medmenneskelighed.
Sidst i bogen er der et 9 siders register, hvor man nemt kan slå op under Big Bang, atomer, CERN, fossiler, Gud, Hawking stråling med meget mere.
En fantastisk bog, der har udvidet min horisont - helt ud til stjernerne!
mandag den 14. oktober 2019
Hertugdømmet
"Hertugdømmet", Carsten Porskrog Rasmussen, 2019.
I serien '100 danmarkshistorier' fra Aarhus Universitetsforlag.
Hvad er et hertugdømme? Hvordan opstod det? Hvorfor et hertugdømme? Hvem var hertug?
Bogen fortæller om hertugdømmer - især i Sønderjylland - om oprindelsen helt tilbage fra Valdemar Sejrs løsning på at sikre arvefølgen i 1232, samtidig med at han ville tilgodese alle sine sønner. Dem der ikke blev konge, fik i stedet en hertugtitel. Det skulle sikre fred i landet.
Hertugtitlen var normalt tilknyttet til et landområde, og Sønderjylland blev det eneste grænseområde, hvor hertugdømmet fik betydning langt op gennem historien.
Slesvig og Holsten, som nu er tysk, har skiftet mellem tysk og dansk besiddelse, og har en særlig historie.
"Hertugdømmet" kommer hele vejen rundt om emnet: politisk, geografisk og samfundsmæssigt.
Et interessant emne, som desværre ikke fangede min interesse.. Det gør ikke bogen dårlig - den var godt skrevet og fint dokumenteret.
I serien '100 danmarkshistorier' fra Aarhus Universitetsforlag.
Hvad er et hertugdømme? Hvordan opstod det? Hvorfor et hertugdømme? Hvem var hertug?
Bogen fortæller om hertugdømmer - især i Sønderjylland - om oprindelsen helt tilbage fra Valdemar Sejrs løsning på at sikre arvefølgen i 1232, samtidig med at han ville tilgodese alle sine sønner. Dem der ikke blev konge, fik i stedet en hertugtitel. Det skulle sikre fred i landet.
Hertugtitlen var normalt tilknyttet til et landområde, og Sønderjylland blev det eneste grænseområde, hvor hertugdømmet fik betydning langt op gennem historien.
Slesvig og Holsten, som nu er tysk, har skiftet mellem tysk og dansk besiddelse, og har en særlig historie.
"Hertugdømmet" kommer hele vejen rundt om emnet: politisk, geografisk og samfundsmæssigt.
Et interessant emne, som desværre ikke fangede min interesse.. Det gør ikke bogen dårlig - den var godt skrevet og fint dokumenteret.
lørdag den 12. oktober 2019
Bondeknold og rabarberdreng
Fortsættelsen af En rabarberdreng vokser op: Bondeknold og rabarberdreng, Christian Christensen, udgivet af Halfdan Rasmussen, 1962. Magnaprintserien 1983.
Christians arbejdsliv starter for alvor. Han kommer i lære på en maskinfabrik, men han vil ikke finde sig i forholdende og stopper. Han vil ikke udnyttes, og han vil gerne "bruge knolden", som han udtrykker det. På de forskellige arbejdspladser oplever han uretfærdigheden mod arbejderen. Det er arbejdsgiverne, der har fat i den lange ende. Christian gør oprør mod systemet, han samler de svage, og går til kamp mod overmagten.
Det er svært at finde arbejde i byen, og han er nødt til at tjene penge. Som dreng var han feriebarn på en gård ude på landet, det husker han som en god tid, og søger derfor job som landbrugsmedhjælper. Det første sted han bliver ansat, er et godt sted. Der er en god tone, der er rigeligt med mad, og folkene bliver behandlet ordentligt. Men da det halve år han er fæstet for er gået, savner han byen, kammeraterne, sine søskende og sin mor. Han kommer tilbage til Nørrebro, hvor det stadig er vanskeligt at få job, så efter nogen tid, søger han igen ud på landet.
Anden gang er han ikke så heldig. Han oplever nærighed, uhumske forhold og umenneskeligt hårdt arbejde. Christian ser uligheden mellem de velhavende bønder og de fattige røgter familier, der arbejder for bønderne. Røgterne er om muligt endnu mere fattige end familierne hjemme på Nørrebro.
Tilbage i København får Christian nok af sin voldelige far. Han slår sig sammen med en kammerat, og de to finder arbejde og et sted at bo, og får meget bedre forhold, end de har hjemme ved deres familier.
Arbejdet er på Carl Lunds fabrikker, et sted der producerer latrintønder af stål. Christian markerer sig på arbejdspladsen ved at sætte spørgsmålstegn bl.a. ved nogle af de dårlige sikkerhedsforhold. Han er ikke bange for at sige sin mening, og han sætter sig i respekt. Igen er det en kamp for de svage, der ikke selv tør sætte sig op mod direktør og ledelse.
Christians mor vil gerne have, at han flytter hjem igen. Som en betingelse forsøger han at få faderen til at aflevere flere penge til husholdningen. Det holder hårdt, men lykkes for en tid.
Igen en barsk omgang historiefortælling om en tid, der trods alt ikke er så forfærdelig langt tilbage. Stærke kræfter arbejder for bedre forhold for underklassen i samfundet, og Christian Christensen gav sit bidrag.
Det er nem læsning, ikke noget med fremmedord eller lange sætninger, han fortæller, det han husker, og han gav det videre til eftertiden.
Christians arbejdsliv starter for alvor. Han kommer i lære på en maskinfabrik, men han vil ikke finde sig i forholdende og stopper. Han vil ikke udnyttes, og han vil gerne "bruge knolden", som han udtrykker det. På de forskellige arbejdspladser oplever han uretfærdigheden mod arbejderen. Det er arbejdsgiverne, der har fat i den lange ende. Christian gør oprør mod systemet, han samler de svage, og går til kamp mod overmagten.
Det er svært at finde arbejde i byen, og han er nødt til at tjene penge. Som dreng var han feriebarn på en gård ude på landet, det husker han som en god tid, og søger derfor job som landbrugsmedhjælper. Det første sted han bliver ansat, er et godt sted. Der er en god tone, der er rigeligt med mad, og folkene bliver behandlet ordentligt. Men da det halve år han er fæstet for er gået, savner han byen, kammeraterne, sine søskende og sin mor. Han kommer tilbage til Nørrebro, hvor det stadig er vanskeligt at få job, så efter nogen tid, søger han igen ud på landet.
Anden gang er han ikke så heldig. Han oplever nærighed, uhumske forhold og umenneskeligt hårdt arbejde. Christian ser uligheden mellem de velhavende bønder og de fattige røgter familier, der arbejder for bønderne. Røgterne er om muligt endnu mere fattige end familierne hjemme på Nørrebro.
Tilbage i København får Christian nok af sin voldelige far. Han slår sig sammen med en kammerat, og de to finder arbejde og et sted at bo, og får meget bedre forhold, end de har hjemme ved deres familier.
Arbejdet er på Carl Lunds fabrikker, et sted der producerer latrintønder af stål. Christian markerer sig på arbejdspladsen ved at sætte spørgsmålstegn bl.a. ved nogle af de dårlige sikkerhedsforhold. Han er ikke bange for at sige sin mening, og han sætter sig i respekt. Igen er det en kamp for de svage, der ikke selv tør sætte sig op mod direktør og ledelse.
Christians mor vil gerne have, at han flytter hjem igen. Som en betingelse forsøger han at få faderen til at aflevere flere penge til husholdningen. Det holder hårdt, men lykkes for en tid.
Igen en barsk omgang historiefortælling om en tid, der trods alt ikke er så forfærdelig langt tilbage. Stærke kræfter arbejder for bedre forhold for underklassen i samfundet, og Christian Christensen gav sit bidrag.
Det er nem læsning, ikke noget med fremmedord eller lange sætninger, han fortæller, det han husker, og han gav det videre til eftertiden.
torsdag den 10. oktober 2019
En rabarberdreng vokser op
"En rabarberdreng vokser op", Christian Christensen, 1961. 'Min' udgave er lånt fra biblioteket, Magnaprint serien, som var den eneste udgave, der var til udlån, Borgens forlag 1983.
Christian Christensen beretter i små kapitler om sin barndom på Nørrebro i København. Det er en historie om fattigdom, en kamp for det daglige brød, en drikfældig far, voldelige politibetjente, sundhedsskadelige boliger, sygdom og barnefødsler!
De er 11 søskende, og Christian er den ældste. Hans mor gør alt for at brødføde sine børn, og det er hende, han går til, når han har brug for en voksen. Hans far slår og sparker ham, og Christian ender med at hade ham.
Også i skolen bliver børnene slået, og da Christian som 10 årig får arbejde på en fabrik, oplever han også volden dér.
Han bliver hærdet af al den vold - som han fortæller, så blev nogle af dem hårde af slagene, de andre bukkede under. Men Christian var en fighter!
I al nøden og elendigheden er der et særligt sammenhold mellem menneskene. Det gælder mellem kvinderne, der kæmper for deres børns liv, og kæmper mod voldelige og alkoholiske ægtemænd.
På arbejdspladserne holder mændene sammen mod fabrikkernes direktører og formænd.
Sammenhold - for de var alle i samme båd.
Christian Christensen skriver sidst i bogen: hvordan kunne arbejderne etablere strejker uden understøttelse, hvor havde de kræfterne fra til at tåle udsultning, fængselsstraf og lockout? Den hårdhændede behandling af drengene i skolen - og i mange hjem - den indbyrdes solidaritet, mændenes kamp mod rå polititerror taler deres eget sprog.
Kvindernes sammenhold mod børsterne, der drak ugelønnen op i stedet for at give hustruer og børn lidt ordentlig føde, drengenes kampe på Fælleden og mod de fine villa kvarterer, alt dette fortæller om det menneskelige stof, der fra grunden byggede dansk fagbevægelse op i trods og kamp. (s. 199)
Det er en barsk historie, der viser hvor behovet for fagbevægelsen kommer fra. Godt at der var nogen dengang, der udkæmpede slag for eftertiden - vi skal bare huske på, at alle de goder almindelige arbejdere har i dag, ikke er kommet af sig selv.
Christian Christensen beretter i små kapitler om sin barndom på Nørrebro i København. Det er en historie om fattigdom, en kamp for det daglige brød, en drikfældig far, voldelige politibetjente, sundhedsskadelige boliger, sygdom og barnefødsler!
De er 11 søskende, og Christian er den ældste. Hans mor gør alt for at brødføde sine børn, og det er hende, han går til, når han har brug for en voksen. Hans far slår og sparker ham, og Christian ender med at hade ham.
Også i skolen bliver børnene slået, og da Christian som 10 årig får arbejde på en fabrik, oplever han også volden dér.
Han bliver hærdet af al den vold - som han fortæller, så blev nogle af dem hårde af slagene, de andre bukkede under. Men Christian var en fighter!
I al nøden og elendigheden er der et særligt sammenhold mellem menneskene. Det gælder mellem kvinderne, der kæmper for deres børns liv, og kæmper mod voldelige og alkoholiske ægtemænd.
På arbejdspladserne holder mændene sammen mod fabrikkernes direktører og formænd.
Sammenhold - for de var alle i samme båd.
Christian Christensen skriver sidst i bogen: hvordan kunne arbejderne etablere strejker uden understøttelse, hvor havde de kræfterne fra til at tåle udsultning, fængselsstraf og lockout? Den hårdhændede behandling af drengene i skolen - og i mange hjem - den indbyrdes solidaritet, mændenes kamp mod rå polititerror taler deres eget sprog.
Kvindernes sammenhold mod børsterne, der drak ugelønnen op i stedet for at give hustruer og børn lidt ordentlig føde, drengenes kampe på Fælleden og mod de fine villa kvarterer, alt dette fortæller om det menneskelige stof, der fra grunden byggede dansk fagbevægelse op i trods og kamp. (s. 199)
Det er en barsk historie, der viser hvor behovet for fagbevægelsen kommer fra. Godt at der var nogen dengang, der udkæmpede slag for eftertiden - vi skal bare huske på, at alle de goder almindelige arbejdere har i dag, ikke er kommet af sig selv.
fredag den 27. september 2019
Hjemmefra; Familiehemmeligheder 2
Erling Jepsen fortsætter fortællingen om familiehemmelighederne i "Hjemmefra - Familiehemmeligheder 2", 2019.
Som forventet kom der en 2'er:-)
Erling starter på gymnasiet i Haderslev, og det ligger så tilpas langt fra Gram, at han er nødt til at flytte hjemmefra og bo på kollegie. Han kan ikke længere holde ud at bo under samme tag som sin neurotiske far!
Året er 1972, og Erling er 16 år. Han skal lære at klare sig selv, og han skal lære at passe ind mellem andre mennesker. Det er en helt ny og anderledes verden, der åbner sig. Ikke mindst pigerne! De er noget mere frigjorte end dem i Gram..
Det kniber for ham ind i mellem, men Erling finder på historier for at gøre sig mere interessant, og for at skjule den baggrund han kommer fra.
Han får 2 særlige venner. Den ene deler Erlings store passion for den klassiske litteratur, og den anden lukker ham ind i sit hjem - hvor Erling undrer sig meget over familien. Her er det nemlig moderen, der bestemmer.
Vi følger Erlings op- og nedture i det første halve år i Haderslev. Alle oplevelserne bliver fortalt med det der glimt i øjet, som den voksne Erling Jepsen mestrer så godt. Min bedre halvdel, som ellers ikke er den store læser, læste også "Hjemmefra", og syntes også godt om den.
Som forventet kom der en 2'er:-)
Erling starter på gymnasiet i Haderslev, og det ligger så tilpas langt fra Gram, at han er nødt til at flytte hjemmefra og bo på kollegie. Han kan ikke længere holde ud at bo under samme tag som sin neurotiske far!
Året er 1972, og Erling er 16 år. Han skal lære at klare sig selv, og han skal lære at passe ind mellem andre mennesker. Det er en helt ny og anderledes verden, der åbner sig. Ikke mindst pigerne! De er noget mere frigjorte end dem i Gram..
Det kniber for ham ind i mellem, men Erling finder på historier for at gøre sig mere interessant, og for at skjule den baggrund han kommer fra.
Han får 2 særlige venner. Den ene deler Erlings store passion for den klassiske litteratur, og den anden lukker ham ind i sit hjem - hvor Erling undrer sig meget over familien. Her er det nemlig moderen, der bestemmer.
Vi følger Erlings op- og nedture i det første halve år i Haderslev. Alle oplevelserne bliver fortalt med det der glimt i øjet, som den voksne Erling Jepsen mestrer så godt. Min bedre halvdel, som ellers ikke er den store læser, læste også "Hjemmefra", og syntes også godt om den.
søndag den 22. september 2019
Mordet på en havfrue
"Mordet på en havfrue", Rydahl og Kazinski, 2019.
(Rydahl= Thomas Rydahl - Kazinski= Anders Klarlund og Jacob Weinreich)
Romanen har fået prædikatet "krimi", og det er den på sin vis også. Men den er meget mere end en krimi - i mine øjne.
Vi befinder os i København i 1834, helt præcis i månederne september til og med december.
En kvinde forsvinder og findes senere myrdet og skamferet. Hans Christian Andersen, som er hovedpersonen, er set ved den myrdedes dør og mistænkes derfor for mordet. Han sætter sig for at finde morderen, så han derved selv kan blive frikendt.
Det er "krimi-delen"!
Romanen handler også om H.C. Andersen, og om at "passe ind", om at finde sig selv og være sig selv i den krop man nu engang er født i. Et alternativt portræt af den digter som vi alle kender for sine eventyr. Og hvor fik han inspirationen til sine eventyr??
Jeg synes, det er en genial historie. Digteren er en 'rigtig' person, som man nemt kan se for sig, og beskrivelsen af København i 1830'erne med den markante forskel på fattig og rig er godt beskrevet.
Der sker hele tiden noget i fortællingen. Der skiftes mellem Hans Christians synsvinkel - hans drømmerier, fantasier og den barske virkelighed, han udsættes for, og klip fra morderens tanker og gøremål, der samtidigt fortæller om en særpræget sammensat personlighed - egentligt et forpint menneske.
(Rydahl= Thomas Rydahl - Kazinski= Anders Klarlund og Jacob Weinreich)
Romanen har fået prædikatet "krimi", og det er den på sin vis også. Men den er meget mere end en krimi - i mine øjne.
Vi befinder os i København i 1834, helt præcis i månederne september til og med december.
En kvinde forsvinder og findes senere myrdet og skamferet. Hans Christian Andersen, som er hovedpersonen, er set ved den myrdedes dør og mistænkes derfor for mordet. Han sætter sig for at finde morderen, så han derved selv kan blive frikendt.
Det er "krimi-delen"!
Romanen handler også om H.C. Andersen, og om at "passe ind", om at finde sig selv og være sig selv i den krop man nu engang er født i. Et alternativt portræt af den digter som vi alle kender for sine eventyr. Og hvor fik han inspirationen til sine eventyr??
Jeg synes, det er en genial historie. Digteren er en 'rigtig' person, som man nemt kan se for sig, og beskrivelsen af København i 1830'erne med den markante forskel på fattig og rig er godt beskrevet.
Der sker hele tiden noget i fortællingen. Der skiftes mellem Hans Christians synsvinkel - hans drømmerier, fantasier og den barske virkelighed, han udsættes for, og klip fra morderens tanker og gøremål, der samtidigt fortæller om en særpræget sammensat personlighed - egentligt et forpint menneske.
lørdag den 14. september 2019
Saxo
Aarhus Universitetsforlag, serien 100 danmarkshistorier: Saxo, Lars Boje Mortensen, 2018. (e-bog)
Saxo var en lærd mand. Han hørte til domkirken i Lund og havde ordet i sin magt. Han blev udvalgt af Absalon i 1100-tallet til at nedskrive danernes historie.
I 16 "bøger" - eller kapitler - er der fortællinger, digte, overnatulige hændelser, politiske, psykologiske og religiøse analyser.
Begivenheder i og omkring et Danmark, der finder sin plads i den universielle og guddommelige orden. (s. 17)
Forskere mener, at samtidshistorien blev skrevet først, imens Absalon stadig levede. Oldtidshistorien blev senere beskrevet, med historiske personer som Harald Blåtand, Sven Tveskæg, Knud den store m.fl.
Danmarkshistorien/Krøniken er skrevet med Absalon som hovedperson, og når han ikke var det, var andres beretninger farvet af ham, relateret til ham eller var genstand for hans vurderinger, som der står i bogen.
Der er ikke megen tvivl om, at Saxos danmarkshistorie er en subjektiv fortælling. Men der er mange værdier i værket, og man kommer ikke udenom Saxo og Absalon, når vores lands historie skal berettes.
Lars Boje Mortensens Saxo var interessant historielæsning, lidt 'tør' ind imellem - men helt sikkert en øjenåbner, da jeg ikke vidste ret meget om emnet i forvejen.
Saxo var en lærd mand. Han hørte til domkirken i Lund og havde ordet i sin magt. Han blev udvalgt af Absalon i 1100-tallet til at nedskrive danernes historie.
I 16 "bøger" - eller kapitler - er der fortællinger, digte, overnatulige hændelser, politiske, psykologiske og religiøse analyser.
Begivenheder i og omkring et Danmark, der finder sin plads i den universielle og guddommelige orden. (s. 17)
Forskere mener, at samtidshistorien blev skrevet først, imens Absalon stadig levede. Oldtidshistorien blev senere beskrevet, med historiske personer som Harald Blåtand, Sven Tveskæg, Knud den store m.fl.
Danmarkshistorien/Krøniken er skrevet med Absalon som hovedperson, og når han ikke var det, var andres beretninger farvet af ham, relateret til ham eller var genstand for hans vurderinger, som der står i bogen.
Der er ikke megen tvivl om, at Saxos danmarkshistorie er en subjektiv fortælling. Men der er mange værdier i værket, og man kommer ikke udenom Saxo og Absalon, når vores lands historie skal berettes.
Lars Boje Mortensens Saxo var interessant historielæsning, lidt 'tør' ind imellem - men helt sikkert en øjenåbner, da jeg ikke vidste ret meget om emnet i forvejen.
fredag den 13. september 2019
Det stille hjørne
Spændingsroman fra Dean Koontz: Det stille hjørne. Fra 2017 - på dansk i 2019.
Jane Hawk er FBI agent. Hun er enke efter Nick, som var oberst i hæren. Han var kun 32 år, da han uventet/umotiveret/overraskende tog sit eget liv. Jane ved i sit inderste, at der er noget helt forkert.
Selvmords statistikken er højere end nogensinde, og mange af selvmorderne er mænd og kvinder, der ikke har nogen åbenlys grund til at ønske døden.
Jane har orlov fra sit job, og sætter sig for at undersøge sagen. 'Nogen' truer hende med at gøre hendes 5 årige søn ondt, og hun får ham i sikkerhed. Hun sørger hele tiden for at efterlade så få spor som muligt, de spor som den moderne teknologi lader følge den enkelte borger.
Titlen Det stille hjørne defineres således:
De, der i sandhed kan siges at være "off the grid" og ikke kan spores af moderne teknologi, men alligevel er i stand til at bevæge sig frit og bruge internettet, siges at befinde sig i "det stille hjørne".
Netop moderne teknologi og forskning i programmering af mennesket er tema i bogen. Kapitlerne er ultrakorte - nogle blot 1 side - og læseren følger overvejende Janes jagt på dem, der står bag uhyrlighederne. Hun jager og bliver jagtet, og romanen er meget spændende.
Den slutter dog noget tamt efter min mening. Måske har Koontz planer om en "2'er" eller i hvert fald flere romaner med Jane Hawk i hovedrollen.
Jane Hawk er FBI agent. Hun er enke efter Nick, som var oberst i hæren. Han var kun 32 år, da han uventet/umotiveret/overraskende tog sit eget liv. Jane ved i sit inderste, at der er noget helt forkert.
Selvmords statistikken er højere end nogensinde, og mange af selvmorderne er mænd og kvinder, der ikke har nogen åbenlys grund til at ønske døden.
Jane har orlov fra sit job, og sætter sig for at undersøge sagen. 'Nogen' truer hende med at gøre hendes 5 årige søn ondt, og hun får ham i sikkerhed. Hun sørger hele tiden for at efterlade så få spor som muligt, de spor som den moderne teknologi lader følge den enkelte borger.
Titlen Det stille hjørne defineres således:
De, der i sandhed kan siges at være "off the grid" og ikke kan spores af moderne teknologi, men alligevel er i stand til at bevæge sig frit og bruge internettet, siges at befinde sig i "det stille hjørne".
Netop moderne teknologi og forskning i programmering af mennesket er tema i bogen. Kapitlerne er ultrakorte - nogle blot 1 side - og læseren følger overvejende Janes jagt på dem, der står bag uhyrlighederne. Hun jager og bliver jagtet, og romanen er meget spændende.
Den slutter dog noget tamt efter min mening. Måske har Koontz planer om en "2'er" eller i hvert fald flere romaner med Jane Hawk i hovedrollen.
fredag den 30. august 2019
Erna i krig
"Erna i krig", Erling Jepsen, 2018.
Vi er i Sønderjylland midt i 1. verdenskrig.
Ernas søn Kalle - der ikke har så mange kopper i skabet - er blevet indkaldt til krigstjeneste. Det må bestemt være en fejltagelse, mener Erna, så hun tager med ham til Flensborg, hvor han skal reklamere over sin indkaldelse.
Efter krigen i 1864 var Sønderjylland blevet en del af Preussen, derfor blev de dansksindede sønderjyder indkaldt til tysk krigstjeneste og sendt sydpå til fronten.
I Flensborg går det ikke helt som Erna havde forestillet sig, Kalle får uniform på, og mor Erna får besked på at tage hjem til Bramstrup igen.
Men Erna er bange for, at Kalle ikke kan klare sig selv, og har hun sat sig noget for, så gennemfører hun det! Hun bliver 'Julius Rasmussen' - en rømmet soldat hvis uniform hun bytter sig til.
Nu er Erna med i krigen. Da hun er vant til at klare sig selv, tager hun alle udfordringer i stiv arm. Og det med følelser, det er noget, man beholder inde i sig selv. Sådan gør man nemlig i Sønderjylland!
Læseren er med ved fronten i Somme, Frankrig. Sammen med Erna opleves de barske oplevelser i skyttegravene: evig kanontorden, sult, rotter, stank af råddenskab.
En dag får hun en idé: hvis Tyskland taber krigen, bliver Sønderjylland dansk igen. Så de tyske soldater skal bekæmpes - indefra!
Erling Jepsen skriver bag i bogen at inspirationen kommer fra de mange soldaterberetninger, breve og dagbogsoptegnelser, der blev nedskrevet af sønderjyder, der deltog i 1. verdenskrig.
Personerne er fiktive, men rammerne er fakta. Og Jepsen skriver med den sorte humor, jeg sætter så stor pris på:-) I starten af bogen var jeg ikke så begejstret, men snart blev jeg fanget af historien.
Bogen bliver filmatiseret.
Vi er i Sønderjylland midt i 1. verdenskrig.
Ernas søn Kalle - der ikke har så mange kopper i skabet - er blevet indkaldt til krigstjeneste. Det må bestemt være en fejltagelse, mener Erna, så hun tager med ham til Flensborg, hvor han skal reklamere over sin indkaldelse.
Efter krigen i 1864 var Sønderjylland blevet en del af Preussen, derfor blev de dansksindede sønderjyder indkaldt til tysk krigstjeneste og sendt sydpå til fronten.
I Flensborg går det ikke helt som Erna havde forestillet sig, Kalle får uniform på, og mor Erna får besked på at tage hjem til Bramstrup igen.
Men Erna er bange for, at Kalle ikke kan klare sig selv, og har hun sat sig noget for, så gennemfører hun det! Hun bliver 'Julius Rasmussen' - en rømmet soldat hvis uniform hun bytter sig til.
Nu er Erna med i krigen. Da hun er vant til at klare sig selv, tager hun alle udfordringer i stiv arm. Og det med følelser, det er noget, man beholder inde i sig selv. Sådan gør man nemlig i Sønderjylland!
Læseren er med ved fronten i Somme, Frankrig. Sammen med Erna opleves de barske oplevelser i skyttegravene: evig kanontorden, sult, rotter, stank af råddenskab.
En dag får hun en idé: hvis Tyskland taber krigen, bliver Sønderjylland dansk igen. Så de tyske soldater skal bekæmpes - indefra!
Erling Jepsen skriver bag i bogen at inspirationen kommer fra de mange soldaterberetninger, breve og dagbogsoptegnelser, der blev nedskrevet af sønderjyder, der deltog i 1. verdenskrig.
Personerne er fiktive, men rammerne er fakta. Og Jepsen skriver med den sorte humor, jeg sætter så stor pris på:-) I starten af bogen var jeg ikke så begejstret, men snart blev jeg fanget af historien.
Bogen bliver filmatiseret.
fredag den 23. august 2019
Fisk til folket
"Fisk til folket", Kenn Tarbensen, 2019. I Aarhus Universitetsforlags serie "100 danmarkshistorier". E-bog.
En gennemgang af den historiske udvikling af erhvervsfiskeriet i Danmark fra 1700 tallet til nutiden.
Det burde være oplagt, at danskere spiser masser af fisk! Vores land er omgivet af vand, og vi har mange søer og fjorde med mulighed for at fange fisk. Trods det har fiskeriet aldrig været et erhverv på linje med landbruget, og befolkningen spiser hellere kød fra kvæg, grise og fjerkræ end fisk.
I tidens løb har der været mange kampagner for at 'sælge' idéen om at få mere fisk på menuen, i vores tid kender de fleste nok reklamerne med Minna og Gunnar.
Også historien om udviklingen af emballage, nye produktionsmetoder, udvikling af fangstmetoder og fiskeredskaber er med i bogen.
Fiskeriets store omstillingsproces i 1990'erne, med større fiskefartøjer, kvotefiskeri og fiskerizoner, bliver gennemgået. De store havbrug - især de norske laksehavbrug - giver forbrugeren billige fisk, men det er på bekostning af miljøet.
Endnu en bog om et enkelt emne, der bliver belyst fra mange vinkler. Politik, miljø, industrialisering og det sociale aspekt. Adspurgt svarer de fleste danskere, at de gerne vil spise mere fisk, men der er mange forklaringer/undskyldninger for, hvorfor de så alligevel ikke gør det.
Jeg blev igen både klogere og samtidigt underholdt - "Det er ikk' så ringe endda";-)
En gennemgang af den historiske udvikling af erhvervsfiskeriet i Danmark fra 1700 tallet til nutiden.
Det burde være oplagt, at danskere spiser masser af fisk! Vores land er omgivet af vand, og vi har mange søer og fjorde med mulighed for at fange fisk. Trods det har fiskeriet aldrig været et erhverv på linje med landbruget, og befolkningen spiser hellere kød fra kvæg, grise og fjerkræ end fisk.
I tidens løb har der været mange kampagner for at 'sælge' idéen om at få mere fisk på menuen, i vores tid kender de fleste nok reklamerne med Minna og Gunnar.
Også historien om udviklingen af emballage, nye produktionsmetoder, udvikling af fangstmetoder og fiskeredskaber er med i bogen.
Fiskeriets store omstillingsproces i 1990'erne, med større fiskefartøjer, kvotefiskeri og fiskerizoner, bliver gennemgået. De store havbrug - især de norske laksehavbrug - giver forbrugeren billige fisk, men det er på bekostning af miljøet.
Endnu en bog om et enkelt emne, der bliver belyst fra mange vinkler. Politik, miljø, industrialisering og det sociale aspekt. Adspurgt svarer de fleste danskere, at de gerne vil spise mere fisk, men der er mange forklaringer/undskyldninger for, hvorfor de så alligevel ikke gør det.
Jeg blev igen både klogere og samtidigt underholdt - "Det er ikk' så ringe endda";-)
fredag den 16. august 2019
Oliekrisen
"Oliekrisen", Mogens Rüdiger, 2019. En af bøgerne i serien 100 danmarkshistorier fra Aarhus Universitetsforlag. E-bog.
En fortælling om samfundsudvikling med fokus på energi. Modernisering af hverdagslivet og teknologisk udvikling hang sammen med et øget forbrug af kul, olie og naturgas.
Efter Suezkrisen i 1956 faldt oliepriserne, og oliefyr blev den foretrukne opvarmning i 1960'erne. Olie var renere end kul, det blev nemmere for den enkelte forbruger. Bogen fortæller om udvikling i boligen, om større huse, flere køkkenmaskiner etc. Mange hverdagsting bliver nemmere, og overordnet betyder det, at Danmark er blevet dybt afhængig af olieimporten, som dækker ca. 90 % af energiforbruget i 1973.
Under oliekrisen i 1973-74 skulle danskerne skrue ned for forbruget. Bilfrie søndage og forbud mod belysning i butikkerne efter lukketid var nogle af restriktionerne fra regeringen.
Der kom fokus på energien, det var ikke længere noget, der bare "var". Naturgas, atomkraft og vindmøller kom i spil, som alternativer til olien.
Forfatteren skriver om energi, at det er et basalt men usynligt element, der handler om velvære. Boligformer og livsstil hænger uløseligt sammen med energiforbruget. Og han konkluderer, at jo mere velstående vi er, des større energiforbrug har vi. (s. 70)
Endnu en interessant bog i serien! Jeg husker de bilfri søndage og den usikre tid, hvor handlinger der skete i lande langt fra Danmark havde stor indflydelse på hverdagen. Her i 2019 skal hele kloden blive enige om at skrue ned for de fossile brændstoffer, satse på bæredygtighed og mindre CO2 udslip. En meget aktuel bog, som mange burde læse:-)
En fortælling om samfundsudvikling med fokus på energi. Modernisering af hverdagslivet og teknologisk udvikling hang sammen med et øget forbrug af kul, olie og naturgas.
Efter Suezkrisen i 1956 faldt oliepriserne, og oliefyr blev den foretrukne opvarmning i 1960'erne. Olie var renere end kul, det blev nemmere for den enkelte forbruger. Bogen fortæller om udvikling i boligen, om større huse, flere køkkenmaskiner etc. Mange hverdagsting bliver nemmere, og overordnet betyder det, at Danmark er blevet dybt afhængig af olieimporten, som dækker ca. 90 % af energiforbruget i 1973.
Under oliekrisen i 1973-74 skulle danskerne skrue ned for forbruget. Bilfrie søndage og forbud mod belysning i butikkerne efter lukketid var nogle af restriktionerne fra regeringen.
Der kom fokus på energien, det var ikke længere noget, der bare "var". Naturgas, atomkraft og vindmøller kom i spil, som alternativer til olien.
Forfatteren skriver om energi, at det er et basalt men usynligt element, der handler om velvære. Boligformer og livsstil hænger uløseligt sammen med energiforbruget. Og han konkluderer, at jo mere velstående vi er, des større energiforbrug har vi. (s. 70)
Endnu en interessant bog i serien! Jeg husker de bilfri søndage og den usikre tid, hvor handlinger der skete i lande langt fra Danmark havde stor indflydelse på hverdagen. Her i 2019 skal hele kloden blive enige om at skrue ned for de fossile brændstoffer, satse på bæredygtighed og mindre CO2 udslip. En meget aktuel bog, som mange burde læse:-)
fredag den 9. august 2019
Moa Martinson - selvbiografi
Mor gifter sig, Kirkebryllup og Kongens roser: En serie af Moa Martinson der beretter episoder fra sin egen opvækst i Sverige omkring år 1900.
Bøgerne er skrevet i hhv. 1936, 1938 og 1939. Mine udgaver er alle fra 1979 på dansk. (Købt ved vejbod på Anholt:-))
I Mor gifter sig møder læseren den 7-årige Mia. Mia er datter af Hedvig, som har fået Mia udenfor ægteskab, og Mia kender ikke sin biologiske far. Derimod kender hun sin stedfar, Albert, på godt og ondt. Han er nogen gange mere en belastning end til gavn... Som så mange andre mænd i arbejdersamfundet på den tid, sker det ind i mellem, at han får 'en tår over tørsten' og forsvinder på druk i dagevis.
Pengene er små, Hedvig og Albert flytter efter arbejdet, så Mia oplever mange flytninger. Læseren får en historie om fattigdom, sult og barske arbejdsgivere set via et barns øjne. Moderens gentagne graviditeter og aborter er også en del af den hverdag, som er Mias. Da kommer der ekstra udgifter til 'konen', der skal hjælpe, og i tiden før og efter kan mor ikke arbejde - og dermed er der ingen løn.
I 2. del, Kirkebryllup, er Mia blevet 9 år. Titlen henviser til mosterens fine kirkebryllup, som ikke er normen for 'proletarerne'. Der bliver gjort nar og skældt ud, men moster Charlott får sit spektakulære bryllup, og Mia husker det, som en helt særlig begivenhed. I 2. del af selvbiografien er det legekammerater og skolegang, der er i fokus. Som 12-årig kommer Mia i den tiende skole - den bedste skole, hun oplever. Hun får en god lærer, der låner hende bøger, og hun læser og læser. Hun får en flot afgangseksamen, som på den tid er betingelsen for at kunne blive konfirmeret.
Efter skolen får Mia sin første 'plads'. Hun kommer i huset hos en præst med 10 børn, og skal primært hjælpe med børnene, men også andre huslige opgaver er hun med til. Hun bliver konfirmeret, mens hun er ved præstens.
I Den sidste del - Kongens roser - ser Mia hvordan et menneske, der ikke mangler materielle goder, alligevel ikke trives. Kærligheden mellem præsten og hans hustru er ikke eksisterende, og da fru Tyra til sidst dør efter et trist liv, magter Mia ikke at blive i pladsen og siger op.
På fæstekontoret bliver Mia ansat på en stor restaurant, der midlertidigt etableres i forbindelse med en stor udstilling i byen hun kendte så godt (s. 39), hvor hun er vokset op.
Her introduceres hun til byens arbejdsforhold, til et hierarki af inspektør, køkkenchef, tjenere, oldfrue, konditor, smørrebrødsjomfruer mm. Og hun er en af de nederste i dette hierarki. Hun lærer at sige fra, hun hører om fagforbund, og voksenlivet med alle dets farer og udfordringer rulles ud.
Moa Martinson skriver levende og fortæller om en svunden tid. Men som altid er nutiden bygget på grundlaget fra tiden før. Det er det arbejdende folk, hun skriver om. Om at overleve og leve, om moral og om at bryde normer, for at kunne ændre tingene.
Bøgerne er skrevet i hhv. 1936, 1938 og 1939. Mine udgaver er alle fra 1979 på dansk. (Købt ved vejbod på Anholt:-))
I Mor gifter sig møder læseren den 7-årige Mia. Mia er datter af Hedvig, som har fået Mia udenfor ægteskab, og Mia kender ikke sin biologiske far. Derimod kender hun sin stedfar, Albert, på godt og ondt. Han er nogen gange mere en belastning end til gavn... Som så mange andre mænd i arbejdersamfundet på den tid, sker det ind i mellem, at han får 'en tår over tørsten' og forsvinder på druk i dagevis.
Pengene er små, Hedvig og Albert flytter efter arbejdet, så Mia oplever mange flytninger. Læseren får en historie om fattigdom, sult og barske arbejdsgivere set via et barns øjne. Moderens gentagne graviditeter og aborter er også en del af den hverdag, som er Mias. Da kommer der ekstra udgifter til 'konen', der skal hjælpe, og i tiden før og efter kan mor ikke arbejde - og dermed er der ingen løn.
I 2. del, Kirkebryllup, er Mia blevet 9 år. Titlen henviser til mosterens fine kirkebryllup, som ikke er normen for 'proletarerne'. Der bliver gjort nar og skældt ud, men moster Charlott får sit spektakulære bryllup, og Mia husker det, som en helt særlig begivenhed. I 2. del af selvbiografien er det legekammerater og skolegang, der er i fokus. Som 12-årig kommer Mia i den tiende skole - den bedste skole, hun oplever. Hun får en god lærer, der låner hende bøger, og hun læser og læser. Hun får en flot afgangseksamen, som på den tid er betingelsen for at kunne blive konfirmeret.
Efter skolen får Mia sin første 'plads'. Hun kommer i huset hos en præst med 10 børn, og skal primært hjælpe med børnene, men også andre huslige opgaver er hun med til. Hun bliver konfirmeret, mens hun er ved præstens.
I Den sidste del - Kongens roser - ser Mia hvordan et menneske, der ikke mangler materielle goder, alligevel ikke trives. Kærligheden mellem præsten og hans hustru er ikke eksisterende, og da fru Tyra til sidst dør efter et trist liv, magter Mia ikke at blive i pladsen og siger op.
På fæstekontoret bliver Mia ansat på en stor restaurant, der midlertidigt etableres i forbindelse med en stor udstilling i byen hun kendte så godt (s. 39), hvor hun er vokset op.
Her introduceres hun til byens arbejdsforhold, til et hierarki af inspektør, køkkenchef, tjenere, oldfrue, konditor, smørrebrødsjomfruer mm. Og hun er en af de nederste i dette hierarki. Hun lærer at sige fra, hun hører om fagforbund, og voksenlivet med alle dets farer og udfordringer rulles ud.
Moa Martinson skriver levende og fortæller om en svunden tid. Men som altid er nutiden bygget på grundlaget fra tiden før. Det er det arbejdende folk, hun skriver om. Om at overleve og leve, om moral og om at bryde normer, for at kunne ændre tingene.
lørdag den 27. juli 2019
Kvinder og æbletræer
Moa Martinson: Kvinder og æbletræer, hendes debut roman fra 1933, min er en dansk udgave fra 1981. (Originaltitel: Boken om Sally (Kvinnor och äppelträd - Sallys söner))
En fortælling om fattigdom, arbejdsløshed, mænd der drikker og slår deres koner. Historien starter omkring år 1900, og stedet er Sverige.
Romanen starter med at fortælle om Mor Sofi. En ung kvinde der er blevet gravid udenfor ægteskabet. Af nød gifter hun sig med storbonden i sognet, og håber at hun dermed kan beholde sin 'uægte' unge.
Mor Sofis drøm om rigdom og tryghed går ikke i opfyldelse. Hun får en masse børn med den gerrige storbonde, men kærlighed og hendes førstefødte, det mangler i hendes korte liv.
Sally er efterkommer af Sofis uægte barn. (Oldebarn) Sally vokser op på landet, og lever en kummerlig tilværelse både som barn og som voksen. I sit voksenliv med børn og fattigdom og en fraværende mand, er hendes hus et samlingssted for arbejdsløse, og der bliver diskuteret politik. Sally holder hovedet højt, og sørger godt for sine børn.
En anden hovedperson er Ellen. Hun vokser op inde i byen - i de små gyder, hvor fattigdom og usselhed hersker. Skæbnen vil, at de to kvinder mødes som voksne, da Ellen ved et tilfælde også ender ude på landet. Hun har lidt bedre kår, og hører om Sally, der bor inde i skoven. En dag går hun ud for at besøge Sally, og de bliver veninder for resten af livet. De er forskellige af sind, men lever under samme kår og hjælper hinanden.
Op gennem generationerne sker små ændringer - fra Sofi til Sallys sønner. De fattigste i samfundet står sammen, og efterhånden kommer fagforeninger og prøver at få byens arbejdere til at organisere sig.
Jeg var heldig at finde 5 af Moa Martinsons romaner ved en vejbod på Anholt.
En fortælling om fattigdom, arbejdsløshed, mænd der drikker og slår deres koner. Historien starter omkring år 1900, og stedet er Sverige.
Romanen starter med at fortælle om Mor Sofi. En ung kvinde der er blevet gravid udenfor ægteskabet. Af nød gifter hun sig med storbonden i sognet, og håber at hun dermed kan beholde sin 'uægte' unge.
Mor Sofis drøm om rigdom og tryghed går ikke i opfyldelse. Hun får en masse børn med den gerrige storbonde, men kærlighed og hendes førstefødte, det mangler i hendes korte liv.
Sally er efterkommer af Sofis uægte barn. (Oldebarn) Sally vokser op på landet, og lever en kummerlig tilværelse både som barn og som voksen. I sit voksenliv med børn og fattigdom og en fraværende mand, er hendes hus et samlingssted for arbejdsløse, og der bliver diskuteret politik. Sally holder hovedet højt, og sørger godt for sine børn.
En anden hovedperson er Ellen. Hun vokser op inde i byen - i de små gyder, hvor fattigdom og usselhed hersker. Skæbnen vil, at de to kvinder mødes som voksne, da Ellen ved et tilfælde også ender ude på landet. Hun har lidt bedre kår, og hører om Sally, der bor inde i skoven. En dag går hun ud for at besøge Sally, og de bliver veninder for resten af livet. De er forskellige af sind, men lever under samme kår og hjælper hinanden.
Op gennem generationerne sker små ændringer - fra Sofi til Sallys sønner. De fattigste i samfundet står sammen, og efterhånden kommer fagforeninger og prøver at få byens arbejdere til at organisere sig.
Jeg var heldig at finde 5 af Moa Martinsons romaner ved en vejbod på Anholt.
tirsdag den 23. juli 2019
Så mødes vi alligevel
"Så mødes vi alligevel", Maria von der Maase Rockwell Bendtsen, 2019. (Købt på Anholt museum)
En historisk beretning om Conradine Sophie Rostgaard von der Maase Bruun, født i 1704, død i 1758.
Conradine Sophie var datter af Frederik Rostgaard, hun blev gift i et arrangeret ægteskab med Frederik Masius von der Maase (1696-1728), og er dermed en del af den slægt, der den dag i dag ejer det meste af øen Anholt.
Conradines opvækst i en adelsfamilie gav muligheder for uddannelse. Dertil kom at faderen ejede en omfattende bogsamling, som Conradine fik lov til at benytte. Hun tegner, maler og skriver små digte. Hun får undervisning i at læse og lære sprog: fransk, tysk, latin og hebraisk.
Hendes første ægteskab var lykkeligt, men Frederik Masius dør kun 32 år gammel efter en rideulykke. Hun er da 24 år, enke og har 4 børn. Som velhavende enke får hun mange ægteskabstilbud, men ønsker at drive godset Tybjerggård alene.
Conradine ansætter en ung huslærer til sine børn. Oluf Bruun er søn af en præst, og accepteres af forældrene som lærer. Da Conradine og Oluf senere bliver elskende, er det slut med accepten - hun forbydes af sine forældre at gifte sig med ham.
Conradine bliver gravid, og hun trodser sine forældre og gifter sig med Oluf. Forældrene slår hånden af hende og gør hende arveløs. Desuden bliver hendes børn med Frederik Masius taget fra hende, og det bliver hende forbudt at have kontakt til dem. Ydermere er en del af straffen, at fremover må pigebørn ikke få slægtsnavnet Rostgaard - kun drengebørnene kan føre dette navn videre.
Conradine Sophie får 22 år sammen med Oluf Bruun. Da de for anden gang mister en af deres sønner, skriver hun: Lyset slukkedes i mine øjne for aldrig at tændes igen. Gløden er væk. Jeg kunne ikke finde trøst nogen steder.. (s. 80) Hun dør i 1758, blot 54 år gammel.
Hendes ligsten ligger på Allerslev Kirkegård. Bagsideteksten fortæller, at forfatteren er bosat i Espergærde ikke langt fra Krogerup, hvor Conradine Sophie voksede op, og at hun derfor blev inspireret til at skrive den for længst afdøde slægtnings historie.
Bogen er en god blanding af historiske fakta og digtning.
En historisk beretning om Conradine Sophie Rostgaard von der Maase Bruun, født i 1704, død i 1758.
Conradine Sophie var datter af Frederik Rostgaard, hun blev gift i et arrangeret ægteskab med Frederik Masius von der Maase (1696-1728), og er dermed en del af den slægt, der den dag i dag ejer det meste af øen Anholt.
Conradines opvækst i en adelsfamilie gav muligheder for uddannelse. Dertil kom at faderen ejede en omfattende bogsamling, som Conradine fik lov til at benytte. Hun tegner, maler og skriver små digte. Hun får undervisning i at læse og lære sprog: fransk, tysk, latin og hebraisk.
Hendes første ægteskab var lykkeligt, men Frederik Masius dør kun 32 år gammel efter en rideulykke. Hun er da 24 år, enke og har 4 børn. Som velhavende enke får hun mange ægteskabstilbud, men ønsker at drive godset Tybjerggård alene.
Conradine ansætter en ung huslærer til sine børn. Oluf Bruun er søn af en præst, og accepteres af forældrene som lærer. Da Conradine og Oluf senere bliver elskende, er det slut med accepten - hun forbydes af sine forældre at gifte sig med ham.
Conradine bliver gravid, og hun trodser sine forældre og gifter sig med Oluf. Forældrene slår hånden af hende og gør hende arveløs. Desuden bliver hendes børn med Frederik Masius taget fra hende, og det bliver hende forbudt at have kontakt til dem. Ydermere er en del af straffen, at fremover må pigebørn ikke få slægtsnavnet Rostgaard - kun drengebørnene kan føre dette navn videre.
Conradine Sophie får 22 år sammen med Oluf Bruun. Da de for anden gang mister en af deres sønner, skriver hun: Lyset slukkedes i mine øjne for aldrig at tændes igen. Gløden er væk. Jeg kunne ikke finde trøst nogen steder.. (s. 80) Hun dør i 1758, blot 54 år gammel.
Hendes ligsten ligger på Allerslev Kirkegård. Bagsideteksten fortæller, at forfatteren er bosat i Espergærde ikke langt fra Krogerup, hvor Conradine Sophie voksede op, og at hun derfor blev inspireret til at skrive den for længst afdøde slægtnings historie.
Bogen er en god blanding af historiske fakta og digtning.
Rigets runer
Endnu en af publikationerne i serien "100 danmarkshistorier" fra Aarhus Universitetsforlag: Rigets runer af Lisbeth M. Imer, 2018. (e-bog)
Runeskrift er et skriftsystem, der blev tilpasset det talte sprog. Man mener at runerne blev opfundet i det 2. århundrede, og blev udviklet for de øverste lag i samfundet. Senere hen blev det mere almindeligt at udtrykke sig på skrift, og nogle af disse meddelelser har været med til at kunne fortælle og forstå fortidens mennesker og samfund.
Runealfabetet bestod af 24 tegn ligesom de græske og romerske skriftsystemer. Dog var rækkefølgen af tegnene anderledes, de første 6 tegn var f-u-t-a-r-k (t er et tegn, der ligner et p med en ekstra streg) - og alfabetet fik derfor navnet futharken. Hvorfor rækkefølgen blev sådan vides ikke.
Jernaldermennesket kendte kun deres sprog gennem tale, det har været kompliceret at samle lydene i sproget i et system, der kunne skrives og formidles til andre mennesker.
Det gav høj status at kunne læse og skrive runer. Da Harald Blåtand fik lavet den største kendte runesten i Jelling, var det i høj grad et udtryk for magt.
Der blev ikke skrevet meget i vikingetidens samfund, men ved at riste runer i sten, som er uforgængelige i forhold til træstolper, så blev en begivenhed eller en person mindet for evigt.
Runerne fortæller også om udviklingen i det talte sprog. I vikingetiden blev folkemålene i Norden opfattet som et fælles sprog, "dansk tunge". Men dialektforskellene blev mere og mere udtalte, og forskellige sprog opstod. Latin og plattysk havde stor indflydelse på det danske sprog, som vi kender i dag.
Rigets runer er en interessant bog, der fortæller både om det talte og det skrevne sprogs udvikling.
Runeskrift er et skriftsystem, der blev tilpasset det talte sprog. Man mener at runerne blev opfundet i det 2. århundrede, og blev udviklet for de øverste lag i samfundet. Senere hen blev det mere almindeligt at udtrykke sig på skrift, og nogle af disse meddelelser har været med til at kunne fortælle og forstå fortidens mennesker og samfund.
Runealfabetet bestod af 24 tegn ligesom de græske og romerske skriftsystemer. Dog var rækkefølgen af tegnene anderledes, de første 6 tegn var f-u-t-a-r-k (t er et tegn, der ligner et p med en ekstra streg) - og alfabetet fik derfor navnet futharken. Hvorfor rækkefølgen blev sådan vides ikke.
Jernaldermennesket kendte kun deres sprog gennem tale, det har været kompliceret at samle lydene i sproget i et system, der kunne skrives og formidles til andre mennesker.
Det gav høj status at kunne læse og skrive runer. Da Harald Blåtand fik lavet den største kendte runesten i Jelling, var det i høj grad et udtryk for magt.
Der blev ikke skrevet meget i vikingetidens samfund, men ved at riste runer i sten, som er uforgængelige i forhold til træstolper, så blev en begivenhed eller en person mindet for evigt.
Runerne fortæller også om udviklingen i det talte sprog. I vikingetiden blev folkemålene i Norden opfattet som et fælles sprog, "dansk tunge". Men dialektforskellene blev mere og mere udtalte, og forskellige sprog opstod. Latin og plattysk havde stor indflydelse på det danske sprog, som vi kender i dag.
Rigets runer er en interessant bog, der fortæller både om det talte og det skrevne sprogs udvikling.
fredag den 19. juli 2019
Grønlands Amt
Grønlands Amt er en del af Aarhus Universitetsforlags serie "100 danmarkshistorier".
Grønlands Amt er skrevet af Jens Lei Wendel-Hansen i 2019.
Historien om forholdet mellem Danmark og Grønland.
I 1953 ændrede Grønland status fra at være en koloni til at være et amt i Danmark.
Siden 1700 tallet har dansk tilstedeværelse præget udviklingen i Grønland, så Grønland er på den måde et stykke dansk kulturhistorie. Samtidigt er kulturen i de to lande meget forskellig fra hinanden, og selvom Grønlands integrering formelt set var en udjævning mellem landene, så var forholdet ikke jævnbyrdigt.
I 1979 får Grønland indført hjemmestyre, og i 2009 får grønlænderne indført selvstyre.
Grønlands Amt er skrevet af Jens Lei Wendel-Hansen i 2019.
Historien om forholdet mellem Danmark og Grønland.
I 1953 ændrede Grønland status fra at være en koloni til at være et amt i Danmark.
Siden 1700 tallet har dansk tilstedeværelse præget udviklingen i Grønland, så Grønland er på den måde et stykke dansk kulturhistorie. Samtidigt er kulturen i de to lande meget forskellig fra hinanden, og selvom Grønlands integrering formelt set var en udjævning mellem landene, så var forholdet ikke jævnbyrdigt.
I 1979 får Grønland indført hjemmestyre, og i 2009 får grønlænderne indført selvstyre.
En barndom trækker sit kølvand
En lille 'sag' på 27 sider fra Anholt lokalhistorisk Arkiv og Museum: En barndom trækker sit kølvand, af Ole Kolborg, 2014.
Ole Kolborgs far var fyrmester på Anholt fyr i årene 1961-1965. Ole var 6 år, da familien flyttede til Anholt, og han fortæller om, hvordan det var at være barn på den afsidesliggende ø i Kattegat.
Livet på Fyrgården var primitivt: gammeldags lokum, ingen rindende vand og ingen elektricitet. En af Oles arbejdsopgaver var derfor at trække ferskvand op fra en brønd.
Også fyrets historie ridses op, og lidt om englændernes besættelse af Anholt.
Publikationen er købt på Anholt Museum, og ved samme lejlighed købte jeg den nye "Anholts Naturhistorie", 2019, af Niels Schrøder. En lidt 'nørdet' ting om Anholts klima og vegetation, om klimaændringer, Ørkenens historie, grundvandet og stenene.
Ole Kolborgs far var fyrmester på Anholt fyr i årene 1961-1965. Ole var 6 år, da familien flyttede til Anholt, og han fortæller om, hvordan det var at være barn på den afsidesliggende ø i Kattegat.
Livet på Fyrgården var primitivt: gammeldags lokum, ingen rindende vand og ingen elektricitet. En af Oles arbejdsopgaver var derfor at trække ferskvand op fra en brønd.
Også fyrets historie ridses op, og lidt om englændernes besættelse af Anholt.
Publikationen er købt på Anholt Museum, og ved samme lejlighed købte jeg den nye "Anholts Naturhistorie", 2019, af Niels Schrøder. En lidt 'nørdet' ting om Anholts klima og vegetation, om klimaændringer, Ørkenens historie, grundvandet og stenene.
onsdag den 17. juli 2019
Det perfekte sted at dø
Inger Wolf: Det perfekte sted at dø, 2. udg. 2016. Købt på loppemarked ved Anholt Museum.
En krimi med politikommissær Daniel Trokic i hovedrollen. Denne gang er Daniel kommet til Japan, hvor en dansker har begået selvmord. Det ser i hvert fald ud som om, det er et selvmord, men bl.a. indikerer en båndoptagelse, som det japanske politi ikke vil udlevere, at danskeren Casper Vitanen ikke tog sit eget liv.
Daniel Trokic indlogerer sig i det gæstehus, hvor den afdøde havde boet og havde været en del af et arbejdsteam i en medicinalvirksomhed. Gæstehuset ligger ved et stort skovområde, Aokigahara, ved foden af bjerget Fujiyama. Det er et uhyggeligt sted med tilnavnet 'selvmordsskov'.
Det er ikke nemt for en mand som Trokic at få oplysninger ud af japanerne. Han er en person, der siger tingene direkte, mens japanerne gør en dyd ud af at pakke tingene ind. ".. de vil forsøge at undgå at fortælle dig noget, du ikke bryder dig om at høre, alene for at bevare den gode stemning under jeres samtale." (s. 73)
Sagen er alt andet end ligetil, men en enkelt japansk politimand, kollegaen Lisa Kornelius i Danmark og samtaler med de øvrige gæster giver ledetråde nok til at Daniel Trokic får samlet alle brikker til sidst.
En krimi med politikommissær Daniel Trokic i hovedrollen. Denne gang er Daniel kommet til Japan, hvor en dansker har begået selvmord. Det ser i hvert fald ud som om, det er et selvmord, men bl.a. indikerer en båndoptagelse, som det japanske politi ikke vil udlevere, at danskeren Casper Vitanen ikke tog sit eget liv.
Daniel Trokic indlogerer sig i det gæstehus, hvor den afdøde havde boet og havde været en del af et arbejdsteam i en medicinalvirksomhed. Gæstehuset ligger ved et stort skovområde, Aokigahara, ved foden af bjerget Fujiyama. Det er et uhyggeligt sted med tilnavnet 'selvmordsskov'.
Det er ikke nemt for en mand som Trokic at få oplysninger ud af japanerne. Han er en person, der siger tingene direkte, mens japanerne gør en dyd ud af at pakke tingene ind. ".. de vil forsøge at undgå at fortælle dig noget, du ikke bryder dig om at høre, alene for at bevare den gode stemning under jeres samtale." (s. 73)
Sagen er alt andet end ligetil, men en enkelt japansk politimand, kollegaen Lisa Kornelius i Danmark og samtaler med de øvrige gæster giver ledetråde nok til at Daniel Trokic får samlet alle brikker til sidst.
På kanten af evigheden
"På kanten af evigheden", 3. del af Ken Follett's century trilogi, 3. udg. på dansk 2016.
I den sidste del af Follett's verdenshistorie er årene 1961-1989 - med en epilog fra 2008.
I den tyske familie med Maud Fitzherbert's datter Carla og dennes mand Werner Franck, følger vi børnene Walli og Lili, og adoptivdatteren Rebecca.
Indbyggerne i de kommunistiske lande flygter til vesten, hvor leveforholdende er bedre. For at stoppe udvandringen giver generalsekretær i Sovjetunionen Khrusjtjov ordre til at bygge en bevogtet mur tværs gennem Berlin.
Det lykkes Rebecca og hendes mand at flygte over muren - og dermed en total adskillelse fra familien i østtyskland. Også Walli 'kommer over', og skaber sig en karriere indenfor musikken. Han efterlader sin gravide kæreste Karolin, og møder først sin datter, da denne næsten er blevet voksen.
George Jakes i USA - barnebarn af Lev Pesjkov, og resultatet af Greg og den farvede Jacky og dermed mulat - skaber sig en karriere i politik. Han bliver ansat som jurist for justitsminister Bobby Kennedy. George arbejder for borgerrettigheder, for ligestilling mellem racerne.
Emnerne raceadskillelse, Ku Klux Klan og De sorte Pantere fylder meget i 1960'erne. I sydstaterne i USA forsøger Martin Luther King at tale folk til fornuft, og ender med at blive skudt. Også brødrene Kennedy bliver dræbt, og alle de historiske begivenheder fortælles gennem Follett's personer, så historien gøres levende.
Tvillingerne Tanja og Dimka, datter og søn af Volodja's søster Anja, er henholdsvis journalist og assistent i Kreml. Gennem de to fortælles den russiske verdenshistorie og om kommunismens ensretning. Skiftet fra Khrusjtjov, Brezjnev, Andropov, Tjernenko til Mikhail Gorbatjov, som ser fejlene ved nogle af kommunismens ideologier, og med Gorbatjov indføres 'glastnost' og 'perestrojka' - åbenhed og omstrukturering.
I England følger vi David/Dave - søn af Daisy (datter af Lev Pesjkov) og Lloyd (søn af Ethel, stuepige for Fitzherbert). Ligesom Walli lever Dave for musikken, og de laver sange sammen.
Vietnamkrigen, Cubakrisen, atomvåben og atomoprustning - vigtige emner og begivenheder i den verdenshistorie, der fandt sted for ikke så mange år siden.
Jeg er blevet meget klogere på verdenshistorien undervejs i century trilogien - det har ind i mellem været et sejt træk, men det var det hele værd. Og nu er jeg klar til noget mere 'let' læsning!
I den sidste del af Follett's verdenshistorie er årene 1961-1989 - med en epilog fra 2008.
I den tyske familie med Maud Fitzherbert's datter Carla og dennes mand Werner Franck, følger vi børnene Walli og Lili, og adoptivdatteren Rebecca.
Indbyggerne i de kommunistiske lande flygter til vesten, hvor leveforholdende er bedre. For at stoppe udvandringen giver generalsekretær i Sovjetunionen Khrusjtjov ordre til at bygge en bevogtet mur tværs gennem Berlin.
Det lykkes Rebecca og hendes mand at flygte over muren - og dermed en total adskillelse fra familien i østtyskland. Også Walli 'kommer over', og skaber sig en karriere indenfor musikken. Han efterlader sin gravide kæreste Karolin, og møder først sin datter, da denne næsten er blevet voksen.
George Jakes i USA - barnebarn af Lev Pesjkov, og resultatet af Greg og den farvede Jacky og dermed mulat - skaber sig en karriere i politik. Han bliver ansat som jurist for justitsminister Bobby Kennedy. George arbejder for borgerrettigheder, for ligestilling mellem racerne.
Emnerne raceadskillelse, Ku Klux Klan og De sorte Pantere fylder meget i 1960'erne. I sydstaterne i USA forsøger Martin Luther King at tale folk til fornuft, og ender med at blive skudt. Også brødrene Kennedy bliver dræbt, og alle de historiske begivenheder fortælles gennem Follett's personer, så historien gøres levende.
Tvillingerne Tanja og Dimka, datter og søn af Volodja's søster Anja, er henholdsvis journalist og assistent i Kreml. Gennem de to fortælles den russiske verdenshistorie og om kommunismens ensretning. Skiftet fra Khrusjtjov, Brezjnev, Andropov, Tjernenko til Mikhail Gorbatjov, som ser fejlene ved nogle af kommunismens ideologier, og med Gorbatjov indføres 'glastnost' og 'perestrojka' - åbenhed og omstrukturering.
I England følger vi David/Dave - søn af Daisy (datter af Lev Pesjkov) og Lloyd (søn af Ethel, stuepige for Fitzherbert). Ligesom Walli lever Dave for musikken, og de laver sange sammen.
Vietnamkrigen, Cubakrisen, atomvåben og atomoprustning - vigtige emner og begivenheder i den verdenshistorie, der fandt sted for ikke så mange år siden.
Jeg er blevet meget klogere på verdenshistorien undervejs i century trilogien - det har ind i mellem været et sejt træk, men det var det hele værd. Og nu er jeg klar til noget mere 'let' læsning!
søndag den 9. juni 2019
Dannebrog
Dannebrog er en del af Aarhus Universitets Forlags serie "100 danmarkshistorier". Dannebrog er skrevet af Torben Kjersgaard Nielsen i 2018.
En historie om Danmarks flag, Dannebrog, og om flag og faner generelt - globalt set.
Flagets historie, flagets betydning og brug af flaget.
Der er meget symbolik forbundet med et lands flag, det handler om nationalitetsfølelse, om fællesskab og identitet.
Fortællingen om Dannebrog der faldt ned fra himlen, som er en konstrueret historie om et tegn fra en kristen Gud, der sikrede den danske konge (Valdemar d. 2. Sejr) og hans krigere en vigtig sejr i Tallinn i Estland i 1219.
Bogen fortæller også om Dannebrogs udvikling fra at være et kongeligt magtsymbol til at være et borgerligt og siden et moderne, folkeligt og mangfoldigt symbol. Det har ikke altid været lovligt at flage med Dannebrog, sådan som vi gør det i vores tid.
En lille bog med et interessant historisk emne.
En historie om Danmarks flag, Dannebrog, og om flag og faner generelt - globalt set.
Flagets historie, flagets betydning og brug af flaget.
Der er meget symbolik forbundet med et lands flag, det handler om nationalitetsfølelse, om fællesskab og identitet.
Fortællingen om Dannebrog der faldt ned fra himlen, som er en konstrueret historie om et tegn fra en kristen Gud, der sikrede den danske konge (Valdemar d. 2. Sejr) og hans krigere en vigtig sejr i Tallinn i Estland i 1219.
Bogen fortæller også om Dannebrogs udvikling fra at være et kongeligt magtsymbol til at være et borgerligt og siden et moderne, folkeligt og mangfoldigt symbol. Det har ikke altid været lovligt at flage med Dannebrog, sådan som vi gør det i vores tid.
En lille bog med et interessant historisk emne.
Verdens vinter
2. del af Ken Follett's Century trilogi: Verdens vinter, 2012. (4. danske udg., 3. opl. 2016)
Romanen spænder over årene 1933-1949.
Børnene af hovedpersonerne i 1. del af trilogien er blevet voksne.
I Tyskland er kansler Adolf Hitler kommet ind i de diplomatiske kredse, og nazistpartiet får mere og mere magt.
Familien von Ulrich er modstandere af nazismen - med undtagelse af sønnen Erik. Erik og Carla er børn af Maud, født Lady Fitzherbert.
I England følger vi Boy og Lloyd, begge sønner af Jarl Fitzherbert, med hver deres mor. Boy vokser op i Englands aristokrati, og Lloyd - hvis mor er socialdemokraten Ethel - har rødder i arbejderklassen, og er ligesom sin mor politisk interesseret.
Woody og Chuck i USA er sønner af Gus og Rosa Dewar. Woody går i sin fars fodspor, og forventes at blive senator, mens Chuck bliver pilot i det amerikanske forsvar. Han kommer til at spille en rolle i angrebet på Pearl Harbour i 1941.
Daisy og Greg har faderen Lev Pesjkov til fælles. Daisy er en forkælet rigmandsdatter, der mest tænker på fornøjelser og social position. Det ændrer sig dog undervejs, da hun opdager andre værdier i livet. Greg ser op til sin far. Den dygtige forretningsmand, der kan klare alt. At faderen bruger 'gangster-metoder', og er blevet rig på bekostning af hæderlige mennesker, det er først senere i livet, at Greg opdager det. Greg bliver politiker og færdes i de højere kredse inden for udenrigspolitik.
Lev Pesjkov har broderen Grigorij i Rusland. Grigorij har altid været 'far' for sønnen Volodja, men det er Lev, der er den biologiske far. På den måde er Volodja og Greg halvbrødre.
Volodja er ansat ved Den Røde Hærs efterretningstjeneste, han er kommunist, som alle ordentlige russere, og bekæmper nazisterne. Figuren giver læseren et indblik i datidens Rusland, mangel på boliger, mangel på fødevarer, ensretning og utryghed.
Den ekstreme kommunisme mod den ekstreme nazisme - to tilsyneladende modsætninger, men i virkeligheden samme side af en sag.
Romanen handler om 2. verdenskrig, A-bomben og den efterfølgende kolde krig oplevet via forskellige mennesker i forskellige samfundslag og i forskellige lande.
Romanen spænder over årene 1933-1949.
Børnene af hovedpersonerne i 1. del af trilogien er blevet voksne.
I Tyskland er kansler Adolf Hitler kommet ind i de diplomatiske kredse, og nazistpartiet får mere og mere magt.
Familien von Ulrich er modstandere af nazismen - med undtagelse af sønnen Erik. Erik og Carla er børn af Maud, født Lady Fitzherbert.
I England følger vi Boy og Lloyd, begge sønner af Jarl Fitzherbert, med hver deres mor. Boy vokser op i Englands aristokrati, og Lloyd - hvis mor er socialdemokraten Ethel - har rødder i arbejderklassen, og er ligesom sin mor politisk interesseret.
Woody og Chuck i USA er sønner af Gus og Rosa Dewar. Woody går i sin fars fodspor, og forventes at blive senator, mens Chuck bliver pilot i det amerikanske forsvar. Han kommer til at spille en rolle i angrebet på Pearl Harbour i 1941.
Daisy og Greg har faderen Lev Pesjkov til fælles. Daisy er en forkælet rigmandsdatter, der mest tænker på fornøjelser og social position. Det ændrer sig dog undervejs, da hun opdager andre værdier i livet. Greg ser op til sin far. Den dygtige forretningsmand, der kan klare alt. At faderen bruger 'gangster-metoder', og er blevet rig på bekostning af hæderlige mennesker, det er først senere i livet, at Greg opdager det. Greg bliver politiker og færdes i de højere kredse inden for udenrigspolitik.
Lev Pesjkov har broderen Grigorij i Rusland. Grigorij har altid været 'far' for sønnen Volodja, men det er Lev, der er den biologiske far. På den måde er Volodja og Greg halvbrødre.
Volodja er ansat ved Den Røde Hærs efterretningstjeneste, han er kommunist, som alle ordentlige russere, og bekæmper nazisterne. Figuren giver læseren et indblik i datidens Rusland, mangel på boliger, mangel på fødevarer, ensretning og utryghed.
Den ekstreme kommunisme mod den ekstreme nazisme - to tilsyneladende modsætninger, men i virkeligheden samme side af en sag.
Romanen handler om 2. verdenskrig, A-bomben og den efterfølgende kolde krig oplevet via forskellige mennesker i forskellige samfundslag og i forskellige lande.
søndag den 12. maj 2019
Giganternes fald
1. del af Ken Follett's Century trilogi: Giganternes fald, 2010.
Romanen spænder over årene 1911-1924. Læseren følger flere hovedpersoner, fra England, USA, Rusland og Tyskland. Det er mennesker fra forskellige samfundsklasser, mænd og kvinder, så facetterne er mange.
Jarl Fitzherbert (Fitz) bor på herresædet i en mindre by i Wales. Han ejer kulminerne i området, han er gift med en russisk fyrstinde, og har en søster: Lady Maud. Som kvinde er hun afhængig af sin bror, han er overhovedet, han tager beslutningerne.
William og Ethel er børn af en af kulminearbejderne. Da William (Billy) bliver 13 år, starter han på at arbejde i minen. Ligesom sin far og bedstefar, ligesom de andre drenge i byen. Ethel arbejder som stuepige på herresædet - de repræsenterer underklassen.
I Rusland følger læseren 2 brødre. Den ældste Grigorij Pesjkov 'overtager' lillebroderens gravide kæreste, da Lev Pesjkov får problemer. Den ældre bror har i mange år sparet penge sammen til en billet til det forjættede land - USA - men føler sig tvunget til at give lillebroderen penge og billet. Grigorij har passet på sin bror, siden deres mor døde. Lev kommer til USA, og Grigorij forbliver i Rusland. Grigorij kæmper for underklassens rettigheder, Lev lever livet og får snart foden indenfor hos de velhavende i USA.
I USA bliver Gus Dewar en af præsidentens rådgivere, og den tyske Walter von Ulrich arbejder på den tyske ambassade i England. Begge er født ind i overklasse-familier, og følger i fodsporene på deres respektive fædre.
Optakten til 1. verdenskrig og revolutionen i Rusland fortælles via hovedpersonerne. Undertrykte på enhver måde rejser sig mod undertrykkerne. Arbejderklassen og kvinderne ønsker bedre kår for dem selv og for deres børn.
Zaren, Kejseren og Kongen - overklasse kontra underklasse - valgret til kvinderne. Politik og historie krydret med menneskelige skæbner, den forfærdelige verdenskrig, hvor så mange blev dræbt.
Lidt 'tør' ind imellem, men også lærerig og oplysende.
Jeg er gået i gang med trilogiens 2. del, hvor det handler om den næste generation - og den næste verdenskrig.
Romanen spænder over årene 1911-1924. Læseren følger flere hovedpersoner, fra England, USA, Rusland og Tyskland. Det er mennesker fra forskellige samfundsklasser, mænd og kvinder, så facetterne er mange.
Jarl Fitzherbert (Fitz) bor på herresædet i en mindre by i Wales. Han ejer kulminerne i området, han er gift med en russisk fyrstinde, og har en søster: Lady Maud. Som kvinde er hun afhængig af sin bror, han er overhovedet, han tager beslutningerne.
William og Ethel er børn af en af kulminearbejderne. Da William (Billy) bliver 13 år, starter han på at arbejde i minen. Ligesom sin far og bedstefar, ligesom de andre drenge i byen. Ethel arbejder som stuepige på herresædet - de repræsenterer underklassen.
I Rusland følger læseren 2 brødre. Den ældste Grigorij Pesjkov 'overtager' lillebroderens gravide kæreste, da Lev Pesjkov får problemer. Den ældre bror har i mange år sparet penge sammen til en billet til det forjættede land - USA - men føler sig tvunget til at give lillebroderen penge og billet. Grigorij har passet på sin bror, siden deres mor døde. Lev kommer til USA, og Grigorij forbliver i Rusland. Grigorij kæmper for underklassens rettigheder, Lev lever livet og får snart foden indenfor hos de velhavende i USA.
I USA bliver Gus Dewar en af præsidentens rådgivere, og den tyske Walter von Ulrich arbejder på den tyske ambassade i England. Begge er født ind i overklasse-familier, og følger i fodsporene på deres respektive fædre.
Optakten til 1. verdenskrig og revolutionen i Rusland fortælles via hovedpersonerne. Undertrykte på enhver måde rejser sig mod undertrykkerne. Arbejderklassen og kvinderne ønsker bedre kår for dem selv og for deres børn.
Zaren, Kejseren og Kongen - overklasse kontra underklasse - valgret til kvinderne. Politik og historie krydret med menneskelige skæbner, den forfærdelige verdenskrig, hvor så mange blev dræbt.
Lidt 'tør' ind imellem, men også lærerig og oplysende.
Jeg er gået i gang med trilogiens 2. del, hvor det handler om den næste generation - og den næste verdenskrig.
lørdag den 13. april 2019
Dræbende tanker
"Dræbende tanker", Dean Koontz, 2001. ("False Memory", 1999)
Martie og Dusty Rhode er faldet i kløerne på en psykolog, der også viser sig at være psykopat.
Historien starter med at Martie oplever en uforklarlig angst, hendes nære veninde har agorafobi, og Dusty forsøger at afværge sin halvbrors selvmord. Scenen er sat. Fællesnævneren for alle de mærkelige hændelser er ikke svær for læseren at gennemskue, og halvvejs i bogen går det også op for hovedpersonerne.
Psykiateren Mark Ahriman overtager sine klienters bevidsthed, han programmerer dem, så de udfører handlinger, de ikke selv er klar over. Men hvorfor gør han det? Hvad er pointen med det?
I jagten efter at få magten over deres egen bevidsthed tilbage og samtidigt uskadeliggøre psykiateren/psykopaten, går sandheden til sidst op for dem.
Udmærket plot men jeg kom desværre ikke ind under huden på personerne. De var for gode og for onde, karikaturer på mennesker.
Jeg blev ellers så overrasket i antikvariatet i Hadsund, da jeg opdagede en Koontz, jeg endnu ikke havde læst! Han har - efter min mening - skrevet mange gode spændende bøger, men denne her er jeg skuffet over. Nu er Dræbende tanker læst, for første, eneste og sidste gang.
Martie og Dusty Rhode er faldet i kløerne på en psykolog, der også viser sig at være psykopat.
Historien starter med at Martie oplever en uforklarlig angst, hendes nære veninde har agorafobi, og Dusty forsøger at afværge sin halvbrors selvmord. Scenen er sat. Fællesnævneren for alle de mærkelige hændelser er ikke svær for læseren at gennemskue, og halvvejs i bogen går det også op for hovedpersonerne.
Psykiateren Mark Ahriman overtager sine klienters bevidsthed, han programmerer dem, så de udfører handlinger, de ikke selv er klar over. Men hvorfor gør han det? Hvad er pointen med det?
I jagten efter at få magten over deres egen bevidsthed tilbage og samtidigt uskadeliggøre psykiateren/psykopaten, går sandheden til sidst op for dem.
Udmærket plot men jeg kom desværre ikke ind under huden på personerne. De var for gode og for onde, karikaturer på mennesker.
Jeg blev ellers så overrasket i antikvariatet i Hadsund, da jeg opdagede en Koontz, jeg endnu ikke havde læst! Han har - efter min mening - skrevet mange gode spændende bøger, men denne her er jeg skuffet over. Nu er Dræbende tanker læst, for første, eneste og sidste gang.
fredag den 5. april 2019
Fabers umulige drøm
Johannes Mario Simmel: "Fabers umulige drøm", 1997/1998.
Forfatteren Robert Faber har givet op. Så meget at han beslutter at tage sit eget liv. Han har ikke kunnet skrive siden hans kone døde, og livet er blevet tomt og meningsløst. Han er 70 år gammel og har dårligt hjerte.
Lige inden det planlagte selvmord bliver han ringet op af sin advokat gennem 27 år, Walter Marks. Denne har en besked til ham fra en læge (Martin Bell), der beder Faber om at ringe ham op. Det drejer sig om et menneskes liv - andet får han ikke at vide.
Martin Bell er læge på Maria-børnehospital i Wien. Der er netop blevet fløjet alvorligt syge børn ind fra Sarajevo, børnene har ingen mulighed for behandling i det krigshærgede land, og kommer derfor til Wien.
Et af børnene er den 15 årige Goran Rubic, der har en ødelagt lever. Og han er desuden Fabers barnebarn. En forlængst glemt romance mellem ham og Mira Masin resulterede i en datter, som Faber aldrig fik kendskab til. Goran er datteren Nadjas barn.
Faber hader Wien. Alt for mange dårlige minder fra krigen gør, at han har svært ved at tage dertil. Men han gør det alligevel, og han møder Goran og Mira, og med mødet opstår der et håb om et nyt liv for ham.
Figuren Robert Faber har skrevet romaner med titler ligesom virkelighedens forfatter Johannes Mario Simmel har. De handler om 2. verdenskrig og om de mennesker der overlevede, om hvor vanskeligt det er at leve i en verden, hvor krigsforbrydere slipper for at blive straffet for uhyrlige forbrydelser mod deres medmennesker. Emnerne er krig, efterkrig, jødeforfølgelse og nynazister. Også organdonation og -transplantation fylder meget i romanen. Og ovenover det hele er det Fabers genfundne livsgnist på trods af alle odds.
J. M. Simmel skriver godt og kommer langt omkring i sine bøger. Hans personer er 'levende' og troværdige. Jeg har læst en del af hans romaner, det var før 2008, hvor jeg begyndte at skrive om de bøger, jeg læser.
Forfatteren Robert Faber har givet op. Så meget at han beslutter at tage sit eget liv. Han har ikke kunnet skrive siden hans kone døde, og livet er blevet tomt og meningsløst. Han er 70 år gammel og har dårligt hjerte.
Lige inden det planlagte selvmord bliver han ringet op af sin advokat gennem 27 år, Walter Marks. Denne har en besked til ham fra en læge (Martin Bell), der beder Faber om at ringe ham op. Det drejer sig om et menneskes liv - andet får han ikke at vide.
Martin Bell er læge på Maria-børnehospital i Wien. Der er netop blevet fløjet alvorligt syge børn ind fra Sarajevo, børnene har ingen mulighed for behandling i det krigshærgede land, og kommer derfor til Wien.
Et af børnene er den 15 årige Goran Rubic, der har en ødelagt lever. Og han er desuden Fabers barnebarn. En forlængst glemt romance mellem ham og Mira Masin resulterede i en datter, som Faber aldrig fik kendskab til. Goran er datteren Nadjas barn.
Faber hader Wien. Alt for mange dårlige minder fra krigen gør, at han har svært ved at tage dertil. Men han gør det alligevel, og han møder Goran og Mira, og med mødet opstår der et håb om et nyt liv for ham.
Figuren Robert Faber har skrevet romaner med titler ligesom virkelighedens forfatter Johannes Mario Simmel har. De handler om 2. verdenskrig og om de mennesker der overlevede, om hvor vanskeligt det er at leve i en verden, hvor krigsforbrydere slipper for at blive straffet for uhyrlige forbrydelser mod deres medmennesker. Emnerne er krig, efterkrig, jødeforfølgelse og nynazister. Også organdonation og -transplantation fylder meget i romanen. Og ovenover det hele er det Fabers genfundne livsgnist på trods af alle odds.
J. M. Simmel skriver godt og kommer langt omkring i sine bøger. Hans personer er 'levende' og troværdige. Jeg har læst en del af hans romaner, det var før 2008, hvor jeg begyndte at skrive om de bøger, jeg læser.
mandag den 25. marts 2019
Det man husker
Bent Haller: Det man husker - et portræt, 2015.
Haller fortæller om sin opvækst, sin skolegang, ungdomslivet, kunstnerlivet, familielivet og om vennen Uffe, der fylder meget i erindringen.
Den Bent vi møder føler sig ligesom delt i to forskellige personer. Han sammenligner det med udtrykket "at være to steder på én gang", netop sådan oplevede han livet. Altid lidt ude på sidelinjen, aldrig helt med nogen steder.
Vennen Uffe har også sine særheder - de to passer godt sammen. Uffe introducerer Bent til litteratur og musik. Litteraturen fanger Bent så meget, at han selv vil skrive. Bent forsøger sig også med stenhugning og maleri, han er sikker på at det er kunstner, han vil være.
Maskinmester og elektriker er det i hvert fald ikke. Praktisk arbejde ligger slet ikke til de to drenge.
De bliver voksne og vokser lidt fra hinanden. Bent bliver gift og får børn, han skriver ungdomsromanen "Katamaranen", som - siger han - bygger på nogle af Uffe og hans lege og fantasier. Haller bliver kendt og udskældt!
Hvor tæt på virkelighedens Bent Haller Det man husker er, det er ikke til at regne ud. Men det er en vildt god roman, der er barsk og følsom og ind imellem så morsom, at jeg smågrinede undervejs.
En bog jeg vil nyde igen om nogle år!
Haller fortæller om sin opvækst, sin skolegang, ungdomslivet, kunstnerlivet, familielivet og om vennen Uffe, der fylder meget i erindringen.
Den Bent vi møder føler sig ligesom delt i to forskellige personer. Han sammenligner det med udtrykket "at være to steder på én gang", netop sådan oplevede han livet. Altid lidt ude på sidelinjen, aldrig helt med nogen steder.
Vennen Uffe har også sine særheder - de to passer godt sammen. Uffe introducerer Bent til litteratur og musik. Litteraturen fanger Bent så meget, at han selv vil skrive. Bent forsøger sig også med stenhugning og maleri, han er sikker på at det er kunstner, han vil være.
Maskinmester og elektriker er det i hvert fald ikke. Praktisk arbejde ligger slet ikke til de to drenge.
De bliver voksne og vokser lidt fra hinanden. Bent bliver gift og får børn, han skriver ungdomsromanen "Katamaranen", som - siger han - bygger på nogle af Uffe og hans lege og fantasier. Haller bliver kendt og udskældt!
Hvor tæt på virkelighedens Bent Haller Det man husker er, det er ikke til at regne ud. Men det er en vildt god roman, der er barsk og følsom og ind imellem så morsom, at jeg smågrinede undervejs.
En bog jeg vil nyde igen om nogle år!
onsdag den 20. marts 2019
Pigen i isen
"Pigen i isen", Robert Bryndza, 2017. (E-bog)
På originalsproget er Pigen i isen den første af 6 bøger om Erika Foster, som er kriminalkommisær og hovedperson i thrilleren. Indtil videre er 2 bøger oversat til dansk.
Et lig opdages i vandet under isen, og da det viser sig at være datteren af en indflydelsesrig politiker, får sagen stor mediebevågenhed, og morderen skal straks findes. Familien til den døde pige er dog ikke specielt hjælpsomme med oplysninger.
Erika Foster tilkaldes og får ledelsen af efterforskningen. Hun har været væk fra jobbet i nogen tid, hun beskrives som 'erfaren med følsomme drabssager'.
Opklaringen følges, Erika Foster har ikke familie, hun bruger al tid på sagen. I små bidder får læseren noget af hendes historie, at hun mistede sin mand under en anden sag. Såret er endnu ikke helet, men hun forsøger at holde facaden udadtil. Hun har gode kollegaer, men er knap så heldig mht. chefen.
En anden 'stemme' høres i fortællingen, og det er morderens. En morderisk psykopat, som det lykkes forfatteren at holde ukendt indtil næsten allersidst.
En pageturner, godt skrevet, underholdende. Måske vil jeg læse den anden af bog med Erika Foster, Øjne i mørket, men der skal nok gå lidt tid, for at det ikke skal blive for ens..
På originalsproget er Pigen i isen den første af 6 bøger om Erika Foster, som er kriminalkommisær og hovedperson i thrilleren. Indtil videre er 2 bøger oversat til dansk.
Et lig opdages i vandet under isen, og da det viser sig at være datteren af en indflydelsesrig politiker, får sagen stor mediebevågenhed, og morderen skal straks findes. Familien til den døde pige er dog ikke specielt hjælpsomme med oplysninger.
Erika Foster tilkaldes og får ledelsen af efterforskningen. Hun har været væk fra jobbet i nogen tid, hun beskrives som 'erfaren med følsomme drabssager'.
Opklaringen følges, Erika Foster har ikke familie, hun bruger al tid på sagen. I små bidder får læseren noget af hendes historie, at hun mistede sin mand under en anden sag. Såret er endnu ikke helet, men hun forsøger at holde facaden udadtil. Hun har gode kollegaer, men er knap så heldig mht. chefen.
En anden 'stemme' høres i fortællingen, og det er morderens. En morderisk psykopat, som det lykkes forfatteren at holde ukendt indtil næsten allersidst.
En pageturner, godt skrevet, underholdende. Måske vil jeg læse den anden af bog med Erika Foster, Øjne i mørket, men der skal nok gå lidt tid, for at det ikke skal blive for ens..
lørdag den 16. marts 2019
Onklerne og deres fruer
Jane Aamund: Onklerne og deres fruer, 2014.
14 onkler, de fleste med 'fruer', portrætteres i ligeså mange kapitler. Med Jane Aamunds kærlige glimt i øjet fortæller hun om onklerne, tanterne og en moster, som hun husker dem fra sin barndom. Festlige, dameglade og lettere drukfældige onkler. De kommer fra alle samfundets lag og har hver deres historie.
Historier om fester, fødselsdage og utugt, om mænd med 'høj cigarføring', som Aamund kalder det.
Der er også lidt triste historier om barnløshed, skilsmisser, druk og familiefejder, og om sygdom og død, men alle fortalt humoristisk og varmt, for hun holdt af dem allesammen.
Det handler også om sammenhold! Det var familie, og man hjalp hinanden.
En hyggelig bog, nemt læst, og kan sagtens genlæses.
14 onkler, de fleste med 'fruer', portrætteres i ligeså mange kapitler. Med Jane Aamunds kærlige glimt i øjet fortæller hun om onklerne, tanterne og en moster, som hun husker dem fra sin barndom. Festlige, dameglade og lettere drukfældige onkler. De kommer fra alle samfundets lag og har hver deres historie.
Historier om fester, fødselsdage og utugt, om mænd med 'høj cigarføring', som Aamund kalder det.
Der er også lidt triste historier om barnløshed, skilsmisser, druk og familiefejder, og om sygdom og død, men alle fortalt humoristisk og varmt, for hun holdt af dem allesammen.
Det handler også om sammenhold! Det var familie, og man hjalp hinanden.
En hyggelig bog, nemt læst, og kan sagtens genlæses.
søndag den 10. marts 2019
Den evige ild
3. del af Kingsbridge trilogien: "Den evige ild", Ken Follett, 2017.
Den røde tråd i forhold til Jordens søjler og Uendelige verden kunne jeg ikke finde. Det er en middelalder roman, og den foregår til dels i katedralbyen Kingsbridge, udover det er det en selvstændig roman efter min mening.
Udpluk fra bagside teksten: England 1558. Da den protestantiske Elizabeth bliver dronning, vender resten af Europa sig mod England. I Paris venter kusinen, katolikken Maria Stuart. Elizabeth opretter derfor landets første efterretningstjeneste.
Ned Willard kommer i tjeneste som hemmelig agent i efterretningstjenesten, og det er ham, der til en vis grad er fortælleren af historien. Han kommer fra en protestantisk familie, og hans livs kærlighed brænder for katolicismen.
Det har stor betydning, hvilken regent der sidder på tronen og hvilken religion folket skal følge. De adelige familier sætter dagsordenen og bekriger hinanden. Nogle af dem er virkelig troende, for andre er det ønsket om magt, rigdom og position, der styrer deres handlinger.
Det handler om tolerance og frisind overfor forskellige trosretninger - dengang som nu.
Romanen levede desværre ikke op til mine forventninger. Da jeg i sin tid læste Jordens søjler og Uendelige verden kunne jeg dårligt lægge bogen fra mig. Samme problem havde jeg ikke med denne...
Den røde tråd i forhold til Jordens søjler og Uendelige verden kunne jeg ikke finde. Det er en middelalder roman, og den foregår til dels i katedralbyen Kingsbridge, udover det er det en selvstændig roman efter min mening.
Udpluk fra bagside teksten: England 1558. Da den protestantiske Elizabeth bliver dronning, vender resten af Europa sig mod England. I Paris venter kusinen, katolikken Maria Stuart. Elizabeth opretter derfor landets første efterretningstjeneste.
Ned Willard kommer i tjeneste som hemmelig agent i efterretningstjenesten, og det er ham, der til en vis grad er fortælleren af historien. Han kommer fra en protestantisk familie, og hans livs kærlighed brænder for katolicismen.
Det har stor betydning, hvilken regent der sidder på tronen og hvilken religion folket skal følge. De adelige familier sætter dagsordenen og bekriger hinanden. Nogle af dem er virkelig troende, for andre er det ønsket om magt, rigdom og position, der styrer deres handlinger.
Det handler om tolerance og frisind overfor forskellige trosretninger - dengang som nu.
Romanen levede desværre ikke op til mine forventninger. Da jeg i sin tid læste Jordens søjler og Uendelige verden kunne jeg dårligt lægge bogen fra mig. Samme problem havde jeg ikke med denne...
fredag den 1. marts 2019
Se mor, jeg danser
Puk Elgård: Se mor, jeg danser, 2019.
Der findes en ulykkelig hændelse i min familie. En begivenhed, der blev begravet i tavshed, men som har trukket lange spor gennem hele min tilværelse.
Det har betydet, at jeg i perioder har været lammet af angst, og jeg har haft svært ved at forstå og tilgive de valg, mine forældre traf.
Jeg er taknemmelig for det liv, jeg har, men fortiden slæber ofte efter mine ben og gør mine skridt unødigt tunge. (side 9)
Sådan skriver Puk Elgård på den første side i sin bog, og det er derfor, hun nu befinder sig i New Mexico, hvor hun skal deltage i en ceremoni - Earth Walk - med Helene, ceremonimesteren.
Det er 4 dage med ritualer, som hun håber på vil give indsigt i, hvorfor hendes opvækst blev, som den gjorde.
Hun skifter mellem nutid og fortid. Hun tvinges til at tænke fortiden igennem. Hun genoplever barndommen, hvor hun alt for tidligt indtager en rolle som beskytter overfor familien.
"Den ulykkelige hændelse" var, at hendes forældre mistede deres førstefødte, og Puk kom til verden som 'erstatning' for det døde barn. Der blev aldrig talt om den døde pige, og det - mener Puk - var årsagen til hendes forældres misbrug af spiritus og piller.
Nutiden er oplevelserne i de 4 dage sammen med Helene, Water Spirit og andre kvinder. Det er alvorligt, det er humoristisk, det er eksotisk.
Puk Elgård er en god historiefortæller! Det er en trist historie, men den er ikke sentimental, den er rørende.
Det er bestemt en bog, jeg vil anbefale andre at læse. Puk er en kendt person, som kendes for sit glade ansigt og sin empati, når vi ser hende på tv. At hun også indeholder de mørke sider er vel kendetegnende for hele menneskeheden. Vi bliver til de voksne, vi er, ud fra de oplevelser og indtryk, der præger os gennem vores livsrejse. Og det er ikke kun godt - eller kun skidt - men en blanding.
Der findes en ulykkelig hændelse i min familie. En begivenhed, der blev begravet i tavshed, men som har trukket lange spor gennem hele min tilværelse.
Det har betydet, at jeg i perioder har været lammet af angst, og jeg har haft svært ved at forstå og tilgive de valg, mine forældre traf.
Jeg er taknemmelig for det liv, jeg har, men fortiden slæber ofte efter mine ben og gør mine skridt unødigt tunge. (side 9)
Sådan skriver Puk Elgård på den første side i sin bog, og det er derfor, hun nu befinder sig i New Mexico, hvor hun skal deltage i en ceremoni - Earth Walk - med Helene, ceremonimesteren.
Det er 4 dage med ritualer, som hun håber på vil give indsigt i, hvorfor hendes opvækst blev, som den gjorde.
Hun skifter mellem nutid og fortid. Hun tvinges til at tænke fortiden igennem. Hun genoplever barndommen, hvor hun alt for tidligt indtager en rolle som beskytter overfor familien.
"Den ulykkelige hændelse" var, at hendes forældre mistede deres førstefødte, og Puk kom til verden som 'erstatning' for det døde barn. Der blev aldrig talt om den døde pige, og det - mener Puk - var årsagen til hendes forældres misbrug af spiritus og piller.
Nutiden er oplevelserne i de 4 dage sammen med Helene, Water Spirit og andre kvinder. Det er alvorligt, det er humoristisk, det er eksotisk.
Puk Elgård er en god historiefortæller! Det er en trist historie, men den er ikke sentimental, den er rørende.
Det er bestemt en bog, jeg vil anbefale andre at læse. Puk er en kendt person, som kendes for sit glade ansigt og sin empati, når vi ser hende på tv. At hun også indeholder de mørke sider er vel kendetegnende for hele menneskeheden. Vi bliver til de voksne, vi er, ud fra de oplevelser og indtryk, der præger os gennem vores livsrejse. Og det er ikke kun godt - eller kun skidt - men en blanding.
fredag den 22. februar 2019
Slægten
I 1898 skrev Gustav Wied "Slægten". Han skriver om baronen Helmuth på Næsset, samt hans slægt og husholdning. Helmuth er netop blevet gift med Alvilda, da romanen starter, men alliancen mellem den forfinede kvinde fra byen og den mere grove baron viser sig hurtigt at være problematisk. Da "Vilde" inviterer sin fætter, grev Scheele, på besøg for adspredelsens skyld, bliver et trekantsdrama omdrejningspunktet for fortællingen.
Overklassen på slottet og undersåtterne i landsbyen lever i hver deres verden. De har deres roller at spille, og tillader ikke at der bliver trådt ved siden af. Baron Helmuths mor, enkebaronessen, kan ikke slippe sin rolle som 'Dronningen', og optræder fortsat som hende, der er vant til at byde og blive adlydt.
Landsbyens præst har svært ved at holde sig til én kvinde, og facaden krakelerer mere og mere.
Gustav Wied lader sine personer, høj som lav, tale, og historien beskues fra alle vinkler.
En underholdende roman der fortæller om tiden i 1900 tallet, hvor magten i samfundet er ulige fordelt. Om betydningen af de adelige slægter, selvom skikken med at gifte sig med nære slægtninge ikke ligefrem fremmer intelligensen...
Overklassen på slottet og undersåtterne i landsbyen lever i hver deres verden. De har deres roller at spille, og tillader ikke at der bliver trådt ved siden af. Baron Helmuths mor, enkebaronessen, kan ikke slippe sin rolle som 'Dronningen', og optræder fortsat som hende, der er vant til at byde og blive adlydt.
Landsbyens præst har svært ved at holde sig til én kvinde, og facaden krakelerer mere og mere.
Gustav Wied lader sine personer, høj som lav, tale, og historien beskues fra alle vinkler.
En underholdende roman der fortæller om tiden i 1900 tallet, hvor magten i samfundet er ulige fordelt. Om betydningen af de adelige slægter, selvom skikken med at gifte sig med nære slægtninge ikke ligefrem fremmer intelligensen...
søndag den 3. februar 2019
Barn af Anholt; 280 års undervisning og børneliv
Skolen på Anholt bliver 100 år i år. I den anledning er der skrevet en bog:"Barn af Anholt; 280 års undervisning og børneliv". Det er Charlotte Lindhardt, der har stykket skolens historie sammen.
Ud fra materiale i arkiver, fra kirkebøger, regnskaber, korrespondance, artikler, bøger og fra interviews med nulevende beboere på øen, har hun 'lagt puslespillet'. Et stort puslespil - med mange små brikker!
Bogen starter i 1739, hvor ordet 'skole' for første gang nævnes i Anholts historie. I et brev fra øens daværende præst, pastor Dauw, oplyser denne, at der fremover afsættes et årligt fast beløb til skoledrift. Dengang var det præster, der underviste børn - overvejende i bibelhistorien.
Dernæst kommer beretningen om de skiftende præster op gennem tiden, og de senere ansættelser af uddannede lærere, der er et kapitel om den særlige situation på den afsidesliggende 'Fyrgården', og om dengang Anholt var besat af englænderne.
Anholts første skolebygning blev indviet i 1843, men i 1918 var der behov for en mere tidsvarende og større skole, og den nuværende skole på Ørkenvej blev bygget og indviet i januar 1919.
Bogen beretter om lærerne, om de fag børnene blev undervist i, og der er inventarlister, der er med til at give billedet af skoleliv i 'gamle dage'.
Helt op til nutiden fortælles om de skiftende lærerkræfter, skoleledere, undervisningsformer, aktiviteter, skolerejser mm. Og om det helt særlige, når man bor på en isoleret ø, og hvor børnene flytter hjemmefra allerede som 15 årige. De 'skal over', kalder de det. Skolen underviser kun til 9. klasse, derefter fortsætter undervisning/uddannelse på fastlandet.
Som bagsideteksten formulerer det: ...afstanden til fastlandet betød tidligere, at kontakten til myndighederne var afhængig af vejr, vind og skibslejlighed.
På en ø som Anholt, hvor befolkningstallet er beskedent, er de nok underlagt resten af Danmarks love og skolereformer, men de løser opgaven på en måde, der passer til forholdene.
Jeg synes, det var spændende og oplysende læsning, og med masser af billeder til at krydre teksten med. Holder man af Anholt, kan den varmt anbefales.
Ud fra materiale i arkiver, fra kirkebøger, regnskaber, korrespondance, artikler, bøger og fra interviews med nulevende beboere på øen, har hun 'lagt puslespillet'. Et stort puslespil - med mange små brikker!
Bogen starter i 1739, hvor ordet 'skole' for første gang nævnes i Anholts historie. I et brev fra øens daværende præst, pastor Dauw, oplyser denne, at der fremover afsættes et årligt fast beløb til skoledrift. Dengang var det præster, der underviste børn - overvejende i bibelhistorien.
Dernæst kommer beretningen om de skiftende præster op gennem tiden, og de senere ansættelser af uddannede lærere, der er et kapitel om den særlige situation på den afsidesliggende 'Fyrgården', og om dengang Anholt var besat af englænderne.
Anholts første skolebygning blev indviet i 1843, men i 1918 var der behov for en mere tidsvarende og større skole, og den nuværende skole på Ørkenvej blev bygget og indviet i januar 1919.
Bogen beretter om lærerne, om de fag børnene blev undervist i, og der er inventarlister, der er med til at give billedet af skoleliv i 'gamle dage'.
Helt op til nutiden fortælles om de skiftende lærerkræfter, skoleledere, undervisningsformer, aktiviteter, skolerejser mm. Og om det helt særlige, når man bor på en isoleret ø, og hvor børnene flytter hjemmefra allerede som 15 årige. De 'skal over', kalder de det. Skolen underviser kun til 9. klasse, derefter fortsætter undervisning/uddannelse på fastlandet.
Som bagsideteksten formulerer det: ...afstanden til fastlandet betød tidligere, at kontakten til myndighederne var afhængig af vejr, vind og skibslejlighed.
På en ø som Anholt, hvor befolkningstallet er beskedent, er de nok underlagt resten af Danmarks love og skolereformer, men de løser opgaven på en måde, der passer til forholdene.
Jeg synes, det var spændende og oplysende læsning, og med masser af billeder til at krydre teksten med. Holder man af Anholt, kan den varmt anbefales.
fredag den 1. februar 2019
Det litterære apotek
En anderledes - på den gode måde - roman...
"Det litterære apotek", Nina George, 2016. E-bog lånt via e-reolen.
Jean Perdu er en utraditionel boghandler. Han ejer en husbåd (Lulu), der er lavet om til en flydende bogbutik. Han har en særlig evne til at lytte til mennesker, og bruger litteraturen som 'medicin'.
Lige så god han er til at hjælpe andre, lige så dårlig er han, når det gælder ham selv. 20 år tidligere blev han forladt af en kvinde, der betød alt for ham. Han vidste ikke hvorfor, hun forlod ham, og det brev hun sendte ham dengang, turde han ikke at læse. Da han endelig bliver tvunget til det, efter de mange år, knuses hans hjerte én gang til.
Denne gang bliver han nødt til at bearbejde sorgen. Han kapper husbådens fortøjning og sejler bort for at søge efter svar. Undervejs på sin fysiske og mentale rejse åbner han sig langsomt for sin omverden igen.
En fantastisk bog. Velskrevet og overraskende. Man aner ikke, hvad der sker på næste side. Kærlighed, følelser og venskab i en ekstra dimension. Den formåede også at trække vand ud af mine øjne...
"Det litterære apotek", Nina George, 2016. E-bog lånt via e-reolen.
Jean Perdu er en utraditionel boghandler. Han ejer en husbåd (Lulu), der er lavet om til en flydende bogbutik. Han har en særlig evne til at lytte til mennesker, og bruger litteraturen som 'medicin'.
Lige så god han er til at hjælpe andre, lige så dårlig er han, når det gælder ham selv. 20 år tidligere blev han forladt af en kvinde, der betød alt for ham. Han vidste ikke hvorfor, hun forlod ham, og det brev hun sendte ham dengang, turde han ikke at læse. Da han endelig bliver tvunget til det, efter de mange år, knuses hans hjerte én gang til.
Denne gang bliver han nødt til at bearbejde sorgen. Han kapper husbådens fortøjning og sejler bort for at søge efter svar. Undervejs på sin fysiske og mentale rejse åbner han sig langsomt for sin omverden igen.
En fantastisk bog. Velskrevet og overraskende. Man aner ikke, hvad der sker på næste side. Kærlighed, følelser og venskab i en ekstra dimension. Den formåede også at trække vand ud af mine øjne...
fredag den 25. januar 2019
Når krigen slutter
Bent Haller: "Når krigen slutter", 2018.
Hovedpersonen Edith kommer fra Bangsbostrand oppe i Nordjylland. Hun er den yngste i en børneflok på 6. Som 17 årig (?) kommer Edith ud at tjene i Frederikshavn, og bogen starter, da hun for første gang skal hjem på besøg og fortælle om sin plads. Familien 'præsenteres' - og det fremgår, at den yngste nok er lidt forkælet. Der tales meget om politik, og om krigen de alle frygter.
Og dagen for besættelsen kommer da også, og en tid med knaphed på mad og andre fornødenheder begynder. Oveni bliver der strenge vintre, og tilværelsen er en kamp. Modstanden mod fjenden vokser, og Ediths brødre er involveret.
Edith er kæreste med Mathis - men det er ikke den store kærlighed. En dag får hendes veninde Britta hende med på danserestaurant. "Det er nødvendigt, at komme ud og more sig lidt", siger hun. (s. 104) Hun har ikke så meget til overs for de frederikshavnske mænd, der var mere spræl i tyskerne! De går på Ritz, hvor der er mange tyske mænd, der gerne vil danse med de danske piger.
Edith møder nu kærligheden! Marinesoldaten Helmut, som hun ikke kan tale med, men deres kroppe kommunikerer og hun bliver gravid.
Familien støtter Edith i forhold til graviditeten og barnet, men at hun har fraterniseret med fjenden, dét accepterer de ikke. Og det gør resten af lokalsamfundet heller ikke, 'feltmadrasser' kalder de pigerne, der kærester med tyskerne.
Da krigen slutter bliver angsten siddende i Edith, for nogle få mennesker ved - eller tror at de ved - at hun var sammen med en tysker. Hun venter hele tiden på, at de kommer og henter hende, ligesom andre piger, hun hører om. Følelsen af at være forfulgt og set skævt til kommer til at følge hende resten af livet.
Romanen giver et levende billede af et stykke danmarkshistorie før, under og efter 2. verdenskrig. Jeg kom ind i hovedet på Edith, hun føltes som et 'rigtigt' menneske. Forholdsvis korte afsnit, korte sætninger, meget fortælles mellem linjerne. Bent Haller er god til mennesker og deres sociale forhold.
Bagsideflappen anbefaler en anden nyere roman af Haller: "Abelone på Bangsbo", som også foregår i Nordjylland. Den er kommet på læselisten.
Hovedpersonen Edith kommer fra Bangsbostrand oppe i Nordjylland. Hun er den yngste i en børneflok på 6. Som 17 årig (?) kommer Edith ud at tjene i Frederikshavn, og bogen starter, da hun for første gang skal hjem på besøg og fortælle om sin plads. Familien 'præsenteres' - og det fremgår, at den yngste nok er lidt forkælet. Der tales meget om politik, og om krigen de alle frygter.
Og dagen for besættelsen kommer da også, og en tid med knaphed på mad og andre fornødenheder begynder. Oveni bliver der strenge vintre, og tilværelsen er en kamp. Modstanden mod fjenden vokser, og Ediths brødre er involveret.
Edith er kæreste med Mathis - men det er ikke den store kærlighed. En dag får hendes veninde Britta hende med på danserestaurant. "Det er nødvendigt, at komme ud og more sig lidt", siger hun. (s. 104) Hun har ikke så meget til overs for de frederikshavnske mænd, der var mere spræl i tyskerne! De går på Ritz, hvor der er mange tyske mænd, der gerne vil danse med de danske piger.
Edith møder nu kærligheden! Marinesoldaten Helmut, som hun ikke kan tale med, men deres kroppe kommunikerer og hun bliver gravid.
Familien støtter Edith i forhold til graviditeten og barnet, men at hun har fraterniseret med fjenden, dét accepterer de ikke. Og det gør resten af lokalsamfundet heller ikke, 'feltmadrasser' kalder de pigerne, der kærester med tyskerne.
Da krigen slutter bliver angsten siddende i Edith, for nogle få mennesker ved - eller tror at de ved - at hun var sammen med en tysker. Hun venter hele tiden på, at de kommer og henter hende, ligesom andre piger, hun hører om. Følelsen af at være forfulgt og set skævt til kommer til at følge hende resten af livet.
Romanen giver et levende billede af et stykke danmarkshistorie før, under og efter 2. verdenskrig. Jeg kom ind i hovedet på Edith, hun føltes som et 'rigtigt' menneske. Forholdsvis korte afsnit, korte sætninger, meget fortælles mellem linjerne. Bent Haller er god til mennesker og deres sociale forhold.
Bagsideflappen anbefaler en anden nyere roman af Haller: "Abelone på Bangsbo", som også foregår i Nordjylland. Den er kommet på læselisten.
tirsdag den 8. januar 2019
Den Herreløse Ridder
"Den Herreløse Ridder", George R. R. Martin, 2014. (e-bog)
Med undertitlen: "Tre fortællinger fra De Syv Kongedømmer".
Dunk: en herreløs ridders væbner.
Æg: en dreng som tilsyneladende er mere, end han synes at være.
Der er 3 fortællinger, hvor Dunk (som blev slået til ridder af sin herre, inden denne døde) og Æg (som bliver Ridder Dunks væbner) er hovedpersonerne. Tiden er ca. 100 år inden "En sang af is og ild" foregår. Targaryen-dynastiet er på sit højeste.
Der er riddere og herremænd, der er dyster med livet som indsats, der er hemmeligheder og magtkampe.
Den er læst før, men da min beholdning af e-bøger endnu ikke er så stor, fandt jeg den frem til min e-bogslæser, som jeg fik i efteråret.
Jeg ser frem til George R. R. Martins afslutning på "En sang af is og ild". Han må da snart få skrevet den sidste bog!!
Med undertitlen: "Tre fortællinger fra De Syv Kongedømmer".
Dunk: en herreløs ridders væbner.
Æg: en dreng som tilsyneladende er mere, end han synes at være.
Der er 3 fortællinger, hvor Dunk (som blev slået til ridder af sin herre, inden denne døde) og Æg (som bliver Ridder Dunks væbner) er hovedpersonerne. Tiden er ca. 100 år inden "En sang af is og ild" foregår. Targaryen-dynastiet er på sit højeste.
Der er riddere og herremænd, der er dyster med livet som indsats, der er hemmeligheder og magtkampe.
Den er læst før, men da min beholdning af e-bøger endnu ikke er så stor, fandt jeg den frem til min e-bogslæser, som jeg fik i efteråret.
Jeg ser frem til George R. R. Martins afslutning på "En sang af is og ild". Han må da snart få skrevet den sidste bog!!
Kim Larsen; Mine unge år
"Kim Larsen; Mine unge år", fortalt af Kim Larsen og skrevet af Jens Andersen, 2018.
Som stor pige/teenager var jeg fan af Gasolin og syntes, at Kim Larsen var ret sej.
Da Jens Andersens bog om Kims unge år blev udgivet i december 2018, kom den hurtigt på ønskesedlen.
Bogen er netop skrevet med Kims egne ord, jeg 'hørte' ham fortælle, mens jeg læste.
Han voksede op i København hos sin mor og sin storebror. Faderen flytter fra dem, da Kim ikke er ret gammel. Så er der skoletiden, kammerater, gymnastikken, og pigerne. Han vil være skolelærer lige som sin mor og sin morfar. Senere i livet - efter uddannelsen på lærerseminariet - finder han ud af, at det er musikken, der betyder noget.
Som ung fylder gymnastik, film i biografen, musik og piger i hans liv. Det med kærester var han ikke så god til, men drømmene fejler ikke noget. Han fortæller om sit højskoleophold på Fyn, som betød meget for ham, og tiden i Sofiegården, hvor han bor sammen med Mariann, og hvor han bliver far til Pelle.
Bogen slutter omkring 1970, hvor Gasolin så småt er ved at opstå.
Det er en bog, jeg vil læse igen. Ud over at lære Kim Larsen at kende, giver bogen også et tidsbillede af Danmark i 1950-1970. Virkelig godt skrevet!
Som stor pige/teenager var jeg fan af Gasolin og syntes, at Kim Larsen var ret sej.
Da Jens Andersens bog om Kims unge år blev udgivet i december 2018, kom den hurtigt på ønskesedlen.
Bogen er netop skrevet med Kims egne ord, jeg 'hørte' ham fortælle, mens jeg læste.
Han voksede op i København hos sin mor og sin storebror. Faderen flytter fra dem, da Kim ikke er ret gammel. Så er der skoletiden, kammerater, gymnastikken, og pigerne. Han vil være skolelærer lige som sin mor og sin morfar. Senere i livet - efter uddannelsen på lærerseminariet - finder han ud af, at det er musikken, der betyder noget.
Som ung fylder gymnastik, film i biografen, musik og piger i hans liv. Det med kærester var han ikke så god til, men drømmene fejler ikke noget. Han fortæller om sit højskoleophold på Fyn, som betød meget for ham, og tiden i Sofiegården, hvor han bor sammen med Mariann, og hvor han bliver far til Pelle.
Bogen slutter omkring 1970, hvor Gasolin så småt er ved at opstå.
Det er en bog, jeg vil læse igen. Ud over at lære Kim Larsen at kende, giver bogen også et tidsbillede af Danmark i 1950-1970. Virkelig godt skrevet!
Abonner på:
Opslag (Atom)