Stephen King: Anstalten, 2019.
Luke er en meget intelligent dreng på 12 år. Han har også andre evner - nogle gange ryster porcelænet i skabene, når han bliver oprevet...
En dag bliver han kidnappet og bragt til "Anstalten". Her laver man forsøg med børns paranormale evner - og har gjort det i mange år.
Folkene bag er hårde og ubarmhjertige. Målet helliger midlet - og børnene lider. Målet er verdensfreden, og forskningen er kun kendt af ganske få.
Tim er forhenværende politimand. Ved et tilfælde og en hurtig beslutning ender han i en lille by meget langt fra alting. Han søger (og får) en ledig stilling som nattevagt, og lærer efterhånden indbyggerne i den lille by at kende.
Luke og Tim er hovedpersonerne i romanen. "Helte" på hver deres måde.
Som vanligt sætter King det onde og det gode op mod hinanden. Det handler om skjulte stærke kræfter, om venskab og sammenhold. Godt skruet sammen, han kan endnu Stephen King!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar